Hvad siger Bibelen?

Hvad skal man gøre med afgudsbilleder?

GULD — skinnende og værdifuldt. Hvad ville du gøre hvis du arvede en lille formue i guld? „Det ville da ikke være noget problem!“ vil din første tanke måske være. Det var det imidlertid for en kvinde i Spanien for kort tid siden.

Hun havde arvet nogle religiøse genstande af guld, blandt andet et stort antal guldstatuetter, foruden et stort guldkors prydet med ædelsten. Desuden var der nogle små helgenbilleder af den slags som mange kirkegængere dér på stedet ærede, samt en del guldmedaljoner af helgener, som mange spanske katolikker bærer om halsen.

Hun overvejede hvad hun skulle gøre med alle disse tilbedelsesgenstande. Måske har du været udsat for lignende spørgsmål eller vil blive det i fremtiden. Eller det kan ske at du vil blive spurgt til råds af en som ønsker at gøre det der er bibelsk rigtigt.

„Men hvorfor skulle det dog være et problem?“ vil en eller anden måske tænke. Kunne hun ikke blot beholde genstandene hvis hun brød sig om dem, eller sælge dem hvis hun foretrak pengene i stedet?

Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, fordi hun var klar over guldsagernes beskaffenhed, deres værdi og deres formål. Som så mange andre der nøje har undersøgt Guds ord, vidste hun at den sande Gud fordømmer brugen af billeder i tilbedelsen. I de ti bud som Gud gav israelitterne, siges der: „Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandet under jorden; du må ikke tilbede eller dyrke det.“ (2 Mos. 20:4, 5) Kristne som ønsker at opnå Guds godkendelse har heller ikke lov til at bruge afgudsbilleder i deres tilbedelse. Apostelen Paulus skrev: „Derfor, mine elskede, flygt fra afgudsdyrkelsen . . . I kan ikke have andel i ’Jehovas bord’ og i dæmoners bord.“ — 1 Kor. 10:14, 19-21; Apg. 17:29.

Efter at have lært hvad Bibelen siger, har mange mennesker indset nødvendigheden af at skille sig af med de forskellige former for helgenbilleder og kors som de tidligere tilbad eller ærede. Så opstår spørgsmålet om hvad man skal gøre med disse afgudsbilleder. Hvad ville du gøre — tilintetgøre dem? Sælge dem? Forære dem bort?

Kvinden i Spanien kendte Bibelens råd og de eksempler den nævner på tilfælde hvor afgudsbilleder blev fuldstændig tilintetgjort. For eksempel befalede Gud israelitterne før de skulle ind i det forjættede land og omstyrte dets hedenske indbyggere: „Deres gudebilleder skal I opbrænde; du må ikke lade dig friste til at tage sølvet eller guldet på dem, for at du ikke skal lokkes i en snare derved, thi det er [Jehova] din Gud en vederstyggelighed, og du må ikke føre nogen vederstyggelighed ind i dit hus, for at du ikke skal hjemfalde til band ligesom den [blive dømt til undergang].“ — 5 Mos. 7:25, 26; jævnfør Anden Mosebog 32:1-10, 20.

Et andet eksempel på hvad man kan gøre med genstande brugt til falsk tilbedelse, har vi i de kristne i det gamle Efesus. Vi læser: „Og en hel del af dem der havde øvet magi, samlede deres bøger sammen og brændte dem for alles øjne. Og de regnede værdien af dem sammen og fandt at de var halvtreds tusind stykker sølv værd.“ — Apg. 19:18, 19.

Disse efesere var klar over at hvis de solgte bøgerne eller gav dem væk, ville det medvirke til at andre begyndte at praktisere trolddomskunst og måske brugte bøgerne i forbindelse med falsk tilbedelse. Det forholdt sig sådan fordi disse bøger kun kunne bruges til dette formål. På samme måde har mange i vor tid vendt sig fra afgudsdyrkelse og fuldstændig tilintetgjort deres afgudsbilleder. Fremfor at forære dem til andre, har de brændt dem eller knust dem. De har hverken bortgivet eller solgt disse „helgener“ og religiøse ting, fordi de mennesker som modtog dem så ville bruge dem i tilbedelsen.

Men hvad nu hvis man får et afgudsbillede eller en religiøs genstand som er lavet af sølv eller guld?

Nogle har alligevel valgt at ødelægge sådanne afgudsbilleder, idet de, ligesom efeserne, har følt at det økonomiske tab ikke var at sammenligne med den skat det er at være en sand tilbeder af Jehova. — Apg. 19:24-27.

Du vil måske undre dig og sige: „Jamen kunne dette kostbare metal ikke smeltes om til noget andet, for eksempel en ring?“ Det er meget muligt, for så ville afgudsbilledet jo være tilintetgjort. Det er en kendsgerning at meget af det guld som nu befinder sig i smykker, tænder og elektroniske bestanddele, indeholder de samme guldmolekyler som befandt sig i mønter, statuetter, kroner og lignende i gammel tid.a Det vigtigste i denne forbindelse er ikke hvordan guldet er blevet brugt i fortiden, men hvordan det bliver brugt nu.

Men der er endnu et spørgsmål som må tages i betragtning. Hvis man nu for eksempel fik smeltet guldet fra et afgudsbillede om til en ring, ville man så derefter forbinde denne ring med afgudsbilledet? Ville man, hver gang man bar ringen, være en smule betænkelig over hvad den før havde været brugt til? Nogle ville måske endda være tilbøjelige til at føle at ringen havde større værdi eller betydning, fordi guldet havde været en del af et afgudsbillede. Vi kan derfor forstå Guds befaling i Femte Mosebog 7:25, 26, som gik ud på at israelitterne ikke måtte beholde eller bruge guldet fra afgudsbilleder igen. Det var en beskyttelsesforanstaltning mod sådanne muligheder. Det er sandt at kristne i dag ikke er underlagt Moseloven. (Rom. 6:14) Men det er værd at overveje fordelene ved fuldstændig at tilintetgøre selv værdifulde afgudsbilleder. Det er en af de faktorer man må tænke på når man skal afgøre hvad der skal gøres med sådanne guld- eller sølvgenstande.

Nogle har valgt at ødelægge selve afgudsbilledet og derefter simpelt hen sælge sølvet eller guldet som råvare til for eksempel en juvelér eller en som handler med ædelt metal. Hvis afgudsbilledet er ødelagt vil køberen, eller hvem der nu får det, ikke forbinde det med eller bruge det i tilbedelsen, hvilket derimod ville være tilfældet hvis afgudsbilledet blev solgt uberørt. Man ville blot sælge guld eller sølv.

Selvfølgelig er det op til hver enkelt selv at afgøre hvordan han eller hun, efter at have vendt sig bort fra afgudsdyrkelse for at tjene Skaberen, vil disponere over de genstande som før blev brugt i tilbedelsen. Blot vedkommende ikke disponerer over dem på en måde som hjælper eller opmuntrer andre til afgudsdyrkelse. (1 Joh. 5:21) Det vigtigste er at træffe sin afgørelse på en sådan måde at man har en ren samvittighed bagefter. Og det var netop dét den spanske kvinde blev rådet til at gøre. — 1 Tim. 1:5, 19.

På den måde vil man kunne svare til den beskrivelse som Paulus gav af de kristne i Tessalonika: „I vendte om til Gud fra [jeres] afguder for at trælle for en levende og sand Gud og vente på hans søn fra himlene, . . . som udfrier os fra den kommende vrede.“ — 1 Tess. 1:9, 10.

[Fodnote]