Kan det betale sig at bygge selv?

NÆSTEN lige fra skabelsens dage har mennesker bygget. Bibelen fortæller at Kain, den ældste søn af det første menneske, Adam, byggede en by som blev kaldt Hanok. — 1 Mos. 4:17.

Dengang for næsten 6000 år siden, da menneskeslægtens første byggeprojekter blev sat i gang, behøvede man ikke at bekymre sig om byggebestemmelser og byplanlove; der var endnu ingen love for hvad, hvor og hvordan man måtte bygge. Måske findes denne naturtilstand stadig nogle få steder på jorden. Men langt de fleste steder er det ikke tilladt at sætte sit hegn op hvor som helst og bare begynde at bygge. Både i by og på land er der bestemte regler man må rette sig efter.

Ikke desto mindre er der en særlig tilfredsstillelse ved at bygge noget med sine egne hænder. Det er en oplevelse som måske også du en dag får del i, enten ved at bygge et hus at bo i eller ved at deltage i et fællesprojekt som en rigssal (det navn Jehovas vidner bruger om deres mødesale). Lad os antage at du har i sinde at bygge dit eget hus. Principperne for dette kan også gælde mange andre former for byggeri.

Tænk for du bygger

Det er vigtigt at man først gør sig klart hvorfor man gerne vil bygge. Hvis huset ikke i rimelig grad imødekommer de ønsker som fik dig til at bygge, har du spildt både tid og penge. Nogle almindelige bevæggrunde til at bygge hus er følgende: For at få mere plads til en voksende familie; for at bo mere centralt i forhold til arbejdsplads, skole og bekendte; for at komme til at bo i mere behagelige omgivelser.

Før du går i gang er det en god idé at undersøge hvor meget din økonomi tillader. Har du egentlig råd til at bygge? Hvor dyrt vil du komme til at sidde med hensyn til skatter og afdrag af lån, alt taget i betragtning? Jesus Kristus sagde engang: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt? Ellers får han måske lagt grunden men kan ikke fuldføre det, og alle der ser det begynder måske at gøre nar af ham idet de siger: ’Denne mand begyndte at bygge men kunne ikke fuldføre det.’“ — Luk. 14:28-30.

Og et andet spørgsmål: Har du tid til selv at bygge? Selvfølgelig er der forskel på hvor lang tid der kræves, men ifølge en erfaren byggeekspert i Nordamerika skal selvbyggere regne med at bruge alle deres weekender og aftener i et helt år, plus to ugers ferie, på at bygge et parcelhus. Har du så meget tid tilovers?

Desuden skal en amatør selvsagt have visse færdigheder for at kunne klare jobbet. Har du det? Har du den fornødne tålmodighed til at forhøre dig det ene sted efter det andet for at kunne indkøbe materialer på den mest økonomiske måde? Og har du den nødvendige ihærdighed til at fuldføre de ting du begynder på? Alt dette er godt at overveje på forhånd.

Hvilke alternativer er der til selvbyggeri? Man kunne købe og istandsætte et eksisterende hus. Hvad med at leje? At leje en bolig kræver som regel færre kontanter på rede hånd, ofte vil boligen være lige til at flytte ind i, og skatter og vedligeholdelse skal betales af ejeren. Men lejeren har også visse ulemper. Måske holder ejeren ikke huset i forsvarlig stand. Og når lejeren flytter ud er der intet han kan tage med sig af den husleje han, måske i mange år, har betalt.

Hvis du nu har besluttet at du selv vil bygge, skal du altså se dig om efter en passende grund, medmindre du allerede har en. Som hosstående skema viser er der flere ting man må tage i betragtning før man køber grund. Tag dig god tid til at vælge. Forestil dig hvordan forskellige vejrforhold vil indvirke på stedet. Er der sumpet og fugtigt? Vrimler det med myg om sommeren? Er der en konstant blæst med havgus? Undersøg også alle byggebestemmelserne før du går i gang med at bygge.

Byggebestemmelserne

I store træk er der to sæt love at tage hensyn til. For det første de generelle byggelove, som gælder hele landet, og for det andet de lokale vedtægter som amter eller kommuner har fastsat for deres område. Ifølge disse lokale love kan en by være inddelt i „byggezoner“, for eksempel inderzone, mellemzone og yderzone, med forskellige begrænsninger for byggeriet i hver zone. Det kan være bestemmelser om hvor stort huset må være på en bestemt grund, eller hvor tæt på hegnet det må ligge. Måske må det hus du har tegnet, gerne ligge på én grund, men ikke på nabogrunden. For at undgå problemer er det bedst at henvende sig på rådhuset for at få oplysning om de lokale vedtægter.

Alle de forskellige krav og regulativer kan betyde at det bliver for dyrt for dig at bygge på en bestemt grund. Hvis du på forhånd har undersøgt alt hvad der kan spille ind og indhentet de nødvendige tilladelser, kan du undgå dyre fejltagelser.

Det er også klogt på forhånd at undersøge om visse beregninger eller tegninger til et hus kræves udført af en ingeniør eller en arkitekt. Når det drejer sig om bygninger til offentlig brug er det under alle omstændigheder klogest at lade fagfolk foretage de nødvendige beregninger, så man ikke er i tvivl om at det sikkerhedsmæssige er i orden. Mange menneskers liv og førlighed afhænger af at der er taget rigeligt hensyn til materialernes bæredygtighed, til brandfare og andet. Myndighederne stiller visse krav angående disse ting, og derfor er det godt at få assistance hos en arkitekt eller ingeniør som har erfaring og sagkundskab på disse felter.

Undersøg også hvilke dele af arbejdet der kun må udføres af folk med autorisation, for eksempel elektrikere og gas- og vandmestre. Mange former for arbejde skal, om ikke udføres så i hvert fald synes og godkendes af en autoriseret mester eller en inspektør fra kommunen. Forvis dig om hvad du selv har lov til at gøre, og hvad andre skal gøre.

Villabyggeri

Nøglen til at bygge selv og slippe godt fra det er at kunne organisere arbejdet fornuftigt og indkøbe materialer på økonomisk måde. Med disse ting i tanke bør man begynde med at udarbejde en realistisk „køreplan“. Man skal sætte sig nogle mål for hvornår de forskellige ting skal gøres; det vil være en hjælp til at få materialerne bestilt på det rigtige tidspunkt. Det er en fordel hvis man selv kender nogle forhandlere, som kan give råd om hvilke materialer der skal benyttes.

Det er vigtigt at man har sine planer og tegninger klar når man begynder. (Se Første Krønikebog 28:11-19.) Følg tegningerne nøje og nedskriv alle afvigelser. Hvis du undervejs foretager ændringer i byggeprojektet, skal myndighederne i mange tilfælde underrettes og give deres tilladelse.

Sørg for i god tid at træffe aftale med de håndværkere der skal hjælpe dig med arbejde som du ikke selv kan gøre. Hvis du venter til sidste øjeblik, bliver dit arbejde måske forsinket. Husk også at visse ting, for eksempel kloakafløb, skal synes af kommunen; til tider påhviler det en selv at træffe aftale om dette.

Det er vigtigt at få tingene gjort grundigt og i den rigtige rækkefølge. Måske vil du finde det nyttigt altid at have en lille notesblok og en blyant klar i lommen, så du kan notere hvilke ting der skal ordnes. Sørg for at få tingene gjort med det samme, ellers vil arbejdet hobe sig op, og det kan til sidst virke meget nedslående. Hold din liste à jour, og streg tingene ud efterhånden som du har ordnet dem.

Prøv også at holde din egen begejstring ved lige. I begyndelsen er man som regel fyr og flamme, men senere i projektet kan det godt knibe med gejsten. En hjælp til at holde begejstringen ved lige er altid at holde sig til sin „køreplan“, så man ikke sakker bagud med arbejdet.

Nu et par råd om sikkerhed. Forvis dig om at du har en forsikring der dækker alle eventuelle uheld, både for dig selv og andre som arbejder sammen med dig. Husk at have ildslukningsmateriel på byggepladsen, og undersøg hvordan det benyttes. Der skal også være let adgang til førstehjælpsudstyr. Gennemtænk nøje hvad du vil gøre, skridt for skridt, i tilfælde af ulykker, så du i påkommende tilfælde ikke spilder nogen tid.

Rigssalsbyggeri

Blandt Jehovas vidner er der sikkert mange for hvem villabyggeri ikke i øjeblikket er aktuelt, men som på et tidspunkt får lejlighed til at være med i et rigssalsbyggeri. Jehovas Vidner har over 40.000 menigheder i hele verden, og antallet stiger stadig, så der er hele tiden behov for flere rigssale. I Spanien har over to tredjedele af de mere end 600 menigheder nu deres egen mødesal, og i nabolandet Portugal viser man lige så stor nidkærhed i forbindelse med at bygge.

Hvis en menighed ikke i forvejen har en rigssal, bør den da overveje at bygge en? Det må menighedens egne medlemmer afgøre. Menigheden bør overveje hvad der er behov for. Er det nuværende mødelokale for trangt? Hvis der sker en stadig vækst, bør man sørge for at få et større lokale før situationen bliver kritisk. Det er også vigtigt at tænke på om den eller de menigheder der skal dække udgifterne, har råd til det. En menighed bør, ligesom en familie der overvejer at bygge hus, undgå at binde sig til alt for store udgifter. Det er heller ikke nødvendigt at hver eneste menighed har egen rigssal. I mange tilfælde kan to eller flere menigheder sammen skaffe sig et mødested som menighederne hver for sig ikke havde råd til. Andre menigheder finder det mere formålstjenligt at leje et lokale end at bygge en ny rigssal.

Ja, der er meget at tage i betragtning når man skal sørge for en bolig eller en rigssal. Skal man leje, købe eller bygge? Tænk grundigt over spørgsmålet, før du afgør om det kan betale sig at bygge selv.

[Skema på side 10]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Bedømmelse af byggegrunden

God Jævn Dårlig

SELVE GRUNDEN

Størrelse (stor nok, eller for stor?)

Form (svær at udnytte?)

Jordbunden (vil bygningen synke? skal der piloteres?)

Vand (fare for oversvømmelse? afløb fra eventuel septiktank?)

Naboerne (deres indstilling til byggeriet)

SERVICE OG OFFENTLIGE VÆRKER

Er der tilslutning til kloak, vand, gas, elektricitet, telefon?

Renovation?

Politi og brandvæsen?

Regelmæssig postgang?

Er der gode skoler i nærheden?

KVARTERET

I opblomstring, i forfald, uforandret?

Omgivelserne (motorveje, fabrikker?)

BELIGGENHED

Tæt ved forretninger, grønne områder, menighed, arbejdsplads?

Er der offentlige befordringsmidler?

BEGRÆNSNINGER

Får du fuld rådighed over grunden? (Spørg ejendomsmægleren)

Hvilke servitutter er der?

Byggezonerestriktioner? (Husets størrelse og placering)

Har andre vejret? Andre forpligtelser der skal overholdes?

ØKONOMI

Har du råd?

Hvilke lånemuligheder er der?

Vil der støde flere udgifter til? (Ubetalte skatter på grunden, særlige afgifter)

Hvor store bliver dine endelige boligudgifter?

[Oversigt på side 11]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Byggelovenes krav

Lokale bestemmelser

Bestemmelserne bruges af lokalmyndigheder til at bevare eller ændre et kvarters præg

Byggezoneinddeling

Hvad bygningen må bruges til

Hvor meget af grunden der må bebygges

Bygningens maksimale højde

Afstand fra fortov og hegn

Hvilke materialer der må anvendes

Parkering

Mindstemål for grundstørrelse

Byggelovene

Tager særlig sigte på hygiejne og sikkerhed

Brandsikring

Nødudgange

Regler for offentlige bygninger

Sikkerhedsregler for konstruktion

Lys og ventilation

Sanitet

Slukningsmateriel

Sikkerhed under byggeriet