Hvad siger Bibelen?

Hvorfor tager Gud nogle til himmelen?

HVAD er dit håb for fremtiden, når dette liv er forbi? De fleste mennesker vil sikkert svare at de håber at komme i himmelen.

The World Book Encyclopedia for 1973 siger: „De fleste religioner lærer at englene lever i himmelen, og at gode menneskers sjæle kommer derop efter døden.“

Samme leksikon tilføjer: „Næsten alle folk har drømt om en himmel hvor alt vil være fuldkomment. Den måde mennesker skildrer himmelen på synes at afspejle deres eget liv og deres egen måde at tænke på. Eskimoerne tror at himmelen er den varme jord. Folk der lever i ørkenområder forestiller sig himmelen som en skøn oase med masser af vand.“

Indianerne talte om „de evige jagtmarker“. Muhammed, grundlæggeren af islam, lærte at der er flere himle, og at det første menneske, Adam, befinder sig i den nederste himmel. Men sandsynligvis er Jesu Kristi lære grundlaget for de fleste menneskers håb om himmelsk liv.

Især følgende ord af Jesus har givet grundlag for håb: „I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke ville jeg have sagt jer det, for jeg går min vej for at berede jer en plads. Og når jeg er gået min vej og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er.“ — Joh. 14:2, 3.

At Jesus vil tage imod sine disciple i himmelen, er i sandhed trøstende at vide. Som et udtryk for den stærke overbevisning som de første kristne havde om at de skulle få himmelsk liv, skrev en af Jesu apostle: „Hvad os angår, er vort statsborgerskab i himlene, hvorfra vi også ivrigt venter en frelser, Herren Jesus Kristus.“ — Fil. 3:20, 21; 2 Kor. 5:1, 2.

Men hvorfor tage disse kristne til himmelen? Med hvilken hensigt tager Faderen, Jehova Gud, mennesker til himmelen? Det gives der forskellige svar på. I juni 1972 omkom to unge på henholdsvis femten og sytten år da de fik elektrisk strøm igennem sig under arbejdet med at rense et svømmebassin. Sognepræsten sagde ved deres begravelse:

„Det er på denne måde Gud ønsker at vise sin herlighed, sin magt. Det er ham der ejer denne verden og disse liv. Han kan tage dem når han ønsker det. Sådan tror vi. Verden er en have, og vi er blomsterne i denne have. Akkurat som vi ville gøre, søger Gud efter de bedste, de smukkeste.

Det tog ham 15 og 17 år at finde ud af hvilke blomster han skulle plukke. Han fandt et hjørne hvor de to smukkeste blomster voksede, og dem tog han til sig selv. Han er ikke uretfærdig. Det er den måde han viser sin kærlighed på.“ — The Desert Sun, Palm Springs, Calif., 15. juli 1972.

Dette er et synspunkt som fremtrædende religiøse ledere inden for kristenheden antager. Den romersk-katolske kardinal Richard Cushing havde følgende kommentar til en ung smuk piges død for sin broders hånd i december 1962: „Jeg tror hun fik svaret, og det eneste svar hun kunne få fra den almægtige Gud.“ Og hvad var det? „Fordi jeg elsker dig og ønsker dig hjem.“

Men kan dét være grunden til at Thomas Cadigan kvalte sin søster Margaret — at Gud ønskede hende i himmelen oppe hos sig? Overvej engang hvilke konsekvenser en sådan tro kan have. Således svarede en præst da en ung kvinde som havde fået to dødfødte børn, spurgte ham om muligheden af en form for fødselskontrol: „Det er bedre at få børn, selv om de dør, for på denne måde kommer der flere sjæle til himmelen.“ — Parade, 25. oktober 1964.

Er det Guds hensigt at befolke himmelen med mennesker ved at tage alle gode mennesker til himmelen? Tager Gud endog børn fra deres forældre for at de kan være sammen med ham i himmelen?

Alvorligt tænkende mennesker er interesseret i at få et pålideligt svar.

Bibelen gør det klart at det var et lykkeligt jordisk hjem Gud gav menneskene til at begynde med, og det var hans hensigt at de skulle glæde sig over livet. Der er intet i Bibelen der tyder på at Gud nogen sinde lovede det første menneskepar, Adam og Eva, at de skulle overføres til himmelen og blive engle hvis de levede trofast mod Gud en tid på jorden. Nej, intetsteds i de inspirerede skrifter fra Første Mosebog til Malakias gives der løfte om himmelsk liv til mennesker; det var heller ikke sket at noget menneske var faret til himmelen.

Dette har vi Jesu Kristi ord for. Han udtalte: „Ingen [er] steget op til himmelen undtagen han som steg ned fra himmelen, Menneskesønnen.“ (Joh. 3:13) Om den gudfrygtige David udtalte Jesu apostel Peter således at „han både døde og blev begravet og at hans grav er hos os indtil denne dag. David steg nemlig ikke op til himlene“. — Apg. 2:29, 34.

Et himmelsk håb blev ikke givet til mennesker som levede før Jesu Kristi død. Det var grunden til at Jesus udtalte: „Der [er] ikke oprejst nogen større end Johannes Døber; men en af de mindre i himlenes rige er større end han.“ (Matt. 11:11) Men hvis Guds trofaste tjenere der levede før Kristi komme til jorden, ikke fik noget løfte om et himmelsk liv, hvorfor har Gud da lovet at tage visse kristne til himmelen? Det har at gøre med Guds oprindelige hensigt: at få et jordomspændende paradis befolket med lykkelige og sunde mennesker.

For at udføre denne sin oprindelige hensigt, indførte Gud noget nyt — en ny regering som skulle herske over jorden. Gud udnævnte sin søn, Jesus Kristus, til at være konge i denne regering, som i Bibelen kaldes „Guds rige“ eller „himlenes rige“. (Luk. 8:1; Matt. 4:17) Og siden Johannes Døber, som også døbte Jesus, har Gud blandt mennesker udvalgt nogle til at være medregenter med hans Søn i denne himmelske regering. Bibelen siger: „De skal herske som konger over jorden.“ (Åb. 5:9, 10) En der så frem til denne opgave, apostelen Paulus, skrev til en anden, en mand ved navn Timoteus: „Hvis vi fortsat holder ud, skal vi også herske som konger sammen med ham.“ — 2 Tim. 2:12; Luk. 22:28-30.

Guds hensigt med at tage mennesker til himmelen er altså at danne en himmelsk regering som skal styre denne jord. Han gør det ikke for at befolke himmelen, at plukke børn — „smukke blomster“ — til sig selv. Nej, for de som Gud udvælger til himmelsk liv er mennesker der er prøvet og som har kvalificeret sig til at være medregenter sammen med Kristus. (Åb. 20:6; 2:10) Kun et begrænset antal vil blive taget til himmelen for at udgøre denne himmelske regering; Bibelen opgiver antallet til „et hundrede og fireogfyrre tusind“. — Åb. 14:1, 3.

Det vil i sandhed blive storslået når Kristus og hans 144.000 medregenter i Riget i fremtiden skal herske over jorden! Blandt deres jordiske undersåtter vil være milliarder af genoprejste døde, trofaste mænd fra førkristen tid som David og Johannes Døber indbefattet. Vi har Guds sikre løfte om at døden til den tid „ikke [skal] være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet“. — Åb. 21:4; Joh. 5:28, 29.

● „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans stemme og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ — Joh. 5:28, 29.