Læsere spørger . . .
Kommer alle gode kristne i himmelen?
▪ Mange kender disse opmuntrende ord af Jesus: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Mente Jesus at alle som trofast tjener hans Fader, Jehova Gud, kommer til at leve i himmelen i evig lykke?
Læg mærke til nogle tankevækkende ord som Jesus også udtalte: „Ingen [er] steget op til himmelen undtagen han som steg ned fra himmelen, Menneskesønnen.“ (Johannes 3:13) Det må betyde at selv trofaste mænd som Noa, Abraham, Moses og David ikke kom i himmelen. (Apostelgerninger 2:34) Hvad skete der da med dem? Kort fortalt: Guds trofaste tjenere fra fortiden hviler i deres grav. De har ingen bevidsthed, men de vil få en opstandelse. — Prædikeren 9:5, 6; Apostelgerninger 24:15.
Første gang Bibelen omtaler et liv i himmelen efter døden, er det også i en udtalelse af Jesus. Han sagde til sine apostle at han ville berede en plads til dem i himmelen. (Johannes 14:2, 3) Det var noget nyt for Guds tjenere. Senere udtrykte apostelen Paulus det sådan at Jesus efter sin død og opstandelse havde ’indviet en ny og levende vej for sine disciple’ — en vej som ingen mennesker før havde haft mulighed for at tilbagelægge. — Hebræerne 10:19, 20.
Betyder det så at alle gode kristne fra da af skulle i himmelen? Nej, for opstandelsen til liv i himmelen er knyttet til en opgave som kun nogle mennesker ville få tildelt. Den sidste aften Jesus var sammen med sine apostle, fortalte han dem at de skulle „sidde på troner og dømme“ i hans himmelske rige. At herske sammen med Jesus i himmelen var en opgave de fik tildelt. — Lukas 22:28-30.
Apostlene var ikke de eneste mennesker der ville få denne fantastiske opgave. I et syn som apostelen Johannes fik, så han Jesus sammen med en gruppe mennesker der var oprejst til liv i himmelen. De var blevet ’gjort til et kongerige og til præster’ og skulle ’herske over jorden’. (Åbenbaringen 3:21; 5:10) Hvor mange var der? Antallet af herskere i Guds himmelske rige var begrænset, som det er tilfældet i ethvert rige. Jesus Kristus, Guds lam, skulle herske sammen med 144.000 medregenter som var blevet „købt fra menneskeslægten“. — Åbenbaringen 14:1, 4, 5.
Det er sandt at 144.000 ikke er ret mange i sammenligning med alle de trofaste der har levet før og nu. Men det er forståeligt når man tænker på at de 144.000 bliver oprejst til himmelen for at modtage en helt speciel, hellig opgave. Hvis du skulle bygge et hus, ville du da lave en aftale med alle de egnede bygningshåndværkere der var på egnen? Nej, vel? Du ville kun ansætte så mange som der skulle bruges. Ligeledes er det heller ikke alle gode kristne der udvælges af Gud til at få den særlige forret det er at herske sammen med Kristus i himmelen.
Denne himmelske regering vil gennemføre det der var Guds oprindelige hensigt med menneskene. Jesus og hans 144.000 medregenter vil føre tilsyn med jordens forvandling til et verdensomspændende paradis, hvor talrige trofaste tjenere for Gud vil leve evigt i lykke. (Esajas 45:18; Åbenbaringen 21:3, 4) Blandt dem er mennesker som er i Guds erindring, og som får en opstandelse. — Johannes 5:28, 29.
Enhver som har tilbedt Jehova trofast — før eller nu — kan få den store gave som det evige liv er. (Romerne 6:23) Et lille antal vil få evigt liv i himmelen med henblik på en særlig opgave, men det store flertal vil få evigt liv på en paradisisk jord.