Hvorfor så mange satte deres lid til Gandhi

Vi lever i en tid hvor krisen i u-landene stadig forværres. Mens Vestens velfærdssamfund lider under alvorlige samfundsonder, befinder hele verden sig i atomkrigens skygge. Er Gandhis tanker om ikke-vold løsningen på splittelserne i denne verden? I denne artikel, som er skrevet af en indisk journalist, behandles Gandhi og hans principper om ikke-vold.

GANDHI. Hvad får dette navn dig til at tænke på? Hvis du holder af fred og længes efter en verden uden vold, ved du sikkert allerede en del om Gandhi, der er blevet kaldt ikke-voldens fader.

Indiens 730 millioner indbyggere husker ham som Bapu, der betyder fader. De tænker med ømhed på den lille, skrøbelige mand med spinderok der skaffede Indien dets frihed. Hinduerne regner ham blandt deres åndelige ledere og kalder ham Mahatma, „den store ånd“. Men alle, uden hensyn til afstamning og tro, anerkender Gandhi som en leder med en helt usædvanlig udstråling.

Han var en lille mand med et magert ansigt og store øjne. Hans runde briller holdtes på plads af en næse der syntes for stor til ansigtet. Hans kinder var indsunkne, og hans store smil viste en mund uden tænder. På mange billeder ser man ham enten sidde med korslagte ben ved sin spinderok, eller, iført lændeklæde og bomuldssjal, i færd med at hilse på besøgende.

Kort efter den første verdenskrig sagde Gandhi: „Jeg tager til orde mod vold, for når volden synes at udrette noget godt, er det gode kun forbigående, mens det onde som den gør, er varigt.“

I dag er verden i en endnu værre forfatning end dengang Gandhi levede. Tænk blot på hvordan det står til i Syd- og Mellemamerika, i Afrika og Mellemøsten, ja, også i Indiens byer og landsbyer. Brugen af vold som middel til problemløsning er blevet en dybt indgroet vane. Tryk avler modtryk, også hos mennesker. Og de fleste slår fra sig når de udsættes for tryk eller pres mere end én gang. Det gælder også de rige lande. Nationalistisk had, racevold, kriminalitet, miljøforurening og atomtrussel er begreber der nu hører med til vores hverdag. „Medmindre verden begynder at gå ind for ikke-vold, går menneskeheden sit visse selvmord i møde,“ erklærede Gandhi. Had kan kun overvindes af kærlighed, sagde han, og ikke-voldens princip må praktiseres ikke blot af nationer og grupper, men af hvert individ.

Hvad er det for eksempel der får en mand til at hade sin næste og udsætte ham for vold blot fordi han har en anden hudfarve? Gandhi bemærkede: „Ingen Guds mand kan regne en anden mand for at være ham underlegen. Han må betragte enhver mand som sin broder af blodet.“ Treogtres år efter denne udtalelse kæmper verden stadig med at få accepteret menneskenes grundlæggende lighed.

I en tid hvor store ledere og tænkere er få, sætter nogle deres lid til at Gandhis måde må være løsningen. Hvem var denne mand? Hvilke idealer havde han? Hvordan blev de til? Og er Gandhis måde løsningen i disse vanskelige tider?