„Jehova vil give jer forøgelse“ — Watchtower ONLINE LIBRARY

„Jehova vil give jer forøgelse“

JØDISKE skrifter beretter at jøderne efter hjemkomsten fra Babylon sang eller reciterede salmerne 113 til 118 ved deres højtider. Disse salmer, kendt som Hallel-salmerne, indeholder følgende løfte: „Jehova vil give jer forøgelse . . . Det er jer der bliver velsignet af Jehova.“ — Salme 115:14, 15, NW.

I 1984 blev disse ord atter sunget — ikke bogstaveligt, men symbolsk — ved højtider af en ganske anden art, nemlig Jehovas Vidners områdestævne „Rigets fremgang“, der blev holdt mange steder i verden. Havde Jehovas Vidner noget grundlag for at vælge „Rigets fremgang“ som tema for deres stævne og for at anvende salmistens ord på dem selv?

Udenforstående lægger mærke til fremgangen

Om Jehovas Vidner i Belgien skrev avisen Le Jour: „Temaet ’Rigets fremgang’ for 1984 er en meget passende betegnelse for denne gruppe . . . Fra kun 600 i 1945 er deres antal vokset til mere end 22.000 i dag — et tal der ikke indbefatter proselytter og sympatisører.“ Og i Frankrig skrev avisen Le Provençal: „Et hundrede og fem år efter grundlæggelsen af deres bevægelse vokser Vidnernes antal i et stadig hurtigere tempo.“

Det der har tiltrukket sig verdens opmærksomhed er imidlertid ikke blot Vidnernes talmæssige fremgang men også deres enestående livsform. Det gør et stort indtryk på udenforstående at der findes mennesker som tydeligvis ejer egenskaber som man alt for sjældent ser i en kærlighedsløs, fordærvet og splittet verden. Bestyreren af et stadion i Firenze i Italien sagde for eksempel: „Jeg vedgår at det er et selvisk synspunkt, men jeg ville ønske at Jehovas Vidner ville holde deres stævner her på stadion hver anden måned. Så ville der altid være rent. I er noget helt enestående.“

„Det er et enestående folk,“ bekræftede en mand der var ansat ved en biludstilling nær stævnepladsen i Southampton i England. Han tilføjede: „Verden kives og strides, men de er så fredelige og de smiler alle sammen. Det er en skam at hele verden ikke er som de.“

Den finske journalist Heli Savin beskrev dem som „en skare på syv tusind unge piger og drenge, fædre og mødre, bedstemødre og bedstefædre, [som] . . . udgør én stor familie, blandt hvem gode manerer og respektfuldhed over for andre er fremherskende.“ Journalisten tilføjede: „Det bedste jeg så, var efter min mening drengene på alder med vore ’vanskelige teenagere’. . . . Jeg følte faktisk trang til at give dem et knus og råbe: ’Der er altså stadig håb for menneskeheden!’“

Betingelserne for fremgang opfyldes

I fortiden var gudgiven fremgang betinget af at Guds folk forkastede afgudsdyrkelse, at de fuldt ud ’stolede på Jehova’ og ’frygtede’ ham. (Salme 115:4-13, NW) I dag bestræber Jehovas vidner sig flittigt på at opfylde disse krav. At de virkelig frygter Jehova fremgik af følgende udtalelse af en af stævnets talere: „Jehovas vidner er overalt i verden flittige bibellæsere. Ja, de ’bæver for Guds ord’, idet de hele tiden søger at uddybe kundskaben om deres store Vejleders kærlige hensigter.“ — Se Esajas 66:2.

Dette ønske om at behage Jehova kom til udtryk i de emner der blev behandlet på stævneprogrammet. En af de ting der blev understreget var Guds adfærdsnormer. Et gribende bibelsk skuespil viste hvordan fortidens Israel mistede Guds velsignelse da Akan lod hånt om gudsfrygt og slog ind på illoyalitetens vej. Jehovas vidner vil gerne forhindre at noget lignende sker i den kristne menighed i dag.

Stævnerne gav Jehovas vidner rig lejlighed til at vise at de stoler på deres Gud. I Schweiz fik en forkynder for eksempel i maj måned at vide at han af grunde der skyldtes hans tro, var blevet fyret fra udgangen af juni. Trods dette hårde slag, der ramte ham økonomisk, nægtede han at gå på kompromis og fortsatte med at lægge planer om at hans familie på ni medlemmer skulle overvære stævnet. Hvad skete? Den sidste uge han var på arbejde, fik han at vide at han alligevel kunne beholde sit job, ja endda ville blive forfremmet, og at han ville få udbetalt feriepenge for de dage han skulle have fri til at overvære stævnet. „Det eneste problem vi havde,“ beretter han, „var at få børnene så tidligt op at vi kunne nå rettidigt frem til stævnepladsen.“

Denne og lignende oplevelser viser hvor højt Jehovas vidner værdsætter den åndelige belæring de får ved deres stævner. Et postbud fra Finland hvis ansøgning om ferie var blevet afslået, betalte en af sine kolleger 350 kroner om dagen for at udføre hans arbejde. Bagefter sagde han: „Stævnet var det værd. Tænk bare på hvad jeg ville være gået glip af hvis jeg var blevet hjemme!“

Ved de 127 stævner der blev holdt i 15 europæiske lande, blev der døbt 11.918, af hvilke mange først for nylig havde vendt ’afgudsdyrkelsen’ ryggen.

Blandt dem der i Sverige afgav denne offentlige bekendelse, idet de anerkendte at de nu betragter Jehova som „deres hjælp og deres skjold“, var N. K. og hendes 19-årige søster E. G. (Salme 115:11, NW) De er sigøjnere. Da de ændrede deres tidligere livsform betød det at de måtte bryde meget stærke sociale bånd og befri sig for mange rodfæstede traditioner, deriblandt visse former for afgudsdyrkelse. E. B., der tidligere havde været medlem af det berømte katedralkor i Graz i Østrig, udtalte ved sin dåb: „Det var først efter at jeg var begyndt at studere Bibelen med Jehovas vidner at jeg blev klar over at mit virke i forbindelse med kirkekoret var direkte forbundet med afgudsdyrkelse.“

Alt hvad der fortrænger Skaberen og tilbedelsen af ham fra vort liv og vore tanker er naturligvis en form for afgudsdyrkelse. For en ivrig pokerspiller var det hasardspil der havde indtaget Guds plads. Men hvor usikkert havde hans liv ikke været! Tusinder af kroner den ene dag og ikke en øre den næste. Da han kom til at forstå hvori de sande rigdomme — de åndelige — består, opgav han sit liv som spiller og blev døbt i Mo i Rana i Norge.

Andre er faldet som ofre for afgudsdyrkelse i den forstand at de har sat deres lid til menneskers teorier og til jordiske regeringer, i stedet for til Gud, hvis eksistens de enten benægter eller ignorerer. En af disse var Vito, en 37-årig lokomotivfører der blev døbt i Avellino i Italien. Som ateist, kommunist og overbevist tilhænger af evolutionsteorien betragtede han religion som „opium for folket“. Men han blev rystet i sin ateistiske tro da Jehovas vidner overbeviste ham om det ulogiske i evolutionsteorien. Det førte til et bibelstudium. Nu siger han ikke længere som nationerne: „Hvor er dog deres Gud?“ Men som et af Jehovas vidner forkynder han: „Vor Gud er i himmelen.“ — Salme 115:2, 3, NW.

Fremgang blandt små og store

Jehova er „en levende Gud, som er frelser for alle slags mennesker“. (1 Timoteus 4:10) Eller som det udtrykkes i Salme 115:13: „Han vil velsigne dem der frygter [ham], de små såvel som de store.“ (NW) Blandt de nydøbte Jehovas vidner var der således mange helt almindelige mennesker, mange „små“, så at sige, men også andre der, set fra et verdsligt synspunkt, kunne betragtes som „store“. „Alle slags mennesker“ var repræsenteret. Lad os betragte nogle af dem.

For et år siden blev en fremtrædende sportsmand og en højt respekteret træner døbt i Helsinki i Finland.a Han begyndte at forkynde for en 14-årig pige som han var træner for. I hendes tre timers træningsprogram indbefattede han endog en times bibelstudium! Nu, i 1984, blev hun, trods sin families modstand, døbt ved et af stævnerne i Finland.

Da en tilsynsførende for søndagsskoler under en baptistkirke i De forenede Stater lærte sandheden at kende, begyndte hun sin undervisning i søndagsskolen med bøn til Jehova. Hun fortæller: „Eleverne reagerede ret positivt på dette, men til min forbavselse begyndte nogle af lærerne, såvel som andre medlemmer af kirken, at blive foruroliget. Mange af dem udvandrede fra mine timer, idet de sagde at det jeg lærte var helt anderledes end det ’pastoren’ havde lært dem. Ja, det var i sandhed anderledes, for jeg benyttede stoffet fra Min bibelhistoriebog. Jeg havde købt 30 eksemplarer af Min bibelhistoriebog for den ydelse jeg fik i tiende for at undervise. Jeg gav ’pastoren’ et eksemplar, idet jeg gerne ville have hans godkendelse. Senere henvendte han sig til mig og sagde: ’Denne bog er glimrende skrevet, jeg synes virkelig godt om den, den er meget smuk. . . .’ Han ændrede pludselig holdning da han læste hvem der havde udgivet bogen — Vagttårnets selskab.“ Dette hykleri hjalp hende til at befri sig fra trældommen under Babylon den Store, og hun blev døbt ved stævnet i Cicero i Illinois, USA.

I Sverige fandt en 20-årig pige en af Selskabets bøger i sin moders reol og begyndte at læse den. Dybt grebet af det hun lærte begyndte hun at besvare spørgsmålene nederst på hver side og skrev svarene i en notesbog. Hun læste bogen igennem fem gange og fyldte to notesbøger med sine svar. Efter at hun havde meldt sig ud af den svenske statskirke opsøgte hun den lokale rigssal og fik kontakt med Jehovas Vidner.

Blandt de døbte var også en skolelærer fra Portugal som, sagt med hendes egne ord, tidligere „helt havde viet sig den opgave at omstyrte regeringen“. Blandt dåbskandidaterne i Østrig var der en anden slags stridsmand, en tidligere leder af en karateskole som selv havde vundet flere karatekonkurrencer. I Spanien var der en ung kvinde som tidligere havde været indblandet i narkotikahandel, røveri og umoralitet, og som i en alder af 22 var blevet forladt af sin mand da hun ventede et barn. Hun havde næsten opgivet alt og havde overvejet at begå selvmord da hun mødte Jehovas vidner.

Nogle havde taget imod sandheden i løbet af nogle få måneder. Andre havde været længere om det. I Tyskland blev en moder til to børn på otte og elleve år døbt. Hun havde i elleve år været nabo til Jehovas vidner, men det var først da forkyndernes børn begyndte at tale med hendes børn at hun begyndte at blive interesseret i deres budskab. Ved at blive et af Jehovas vidner fulgte en 91-årig tysker i sin faders fodspor, idet denne var blevet døbt noget tidligere — 88 år tidligere for at være helt nøjagtig — nemlig i 1896!

Nogle erfarede på storslået måde at „Rigets fremgang“ sker under englenes ledelse. (Se Åbenbaringen 14:6, 7.) I Holland var der en 25-årig mand som troede på reinkarnation og øvede spiritisme. Han tilbad solen og håbede endda en dag at blive en del af den. For at nå dette mål var han besluttet på at dø, som han sagde, ’på den ene eller den anden måde i marts 1983’. Vidnerne traf ham i februar!

I betragtning af den store fremgang blandt „alle slags mennesker“, både små og store, hvad kan vi da forvente i fremtiden?

Endnu mere i vente!

Vi kan være sikre på at der er endnu mere i vente. For det første har Jehova lovet os endnu større fremgang. (Se Esajas 60:22.) For det andet er der, som det fremgår af tallene i omstående ramme, stadig enorme muligheder for vækst. Læg mærke til det højeste antal aktive Jehovas vidner i 1984 og til hvor mange procent flere der samme år overværede stævnerne. Læg også mærke til antallet af nydøbte i sidste tjenesteår — alle sammen nye forkyndere som nu vil hjælpe med at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige for andre. Stævnerne har uden tvivl lagt en god grundvold for yderligere vækst. Efter stævnet i Hannover i Tyskland sagde K. V.: „På en kærlig og direkte måde henledte stævneprogrammet vor opmærksomhed på de vigtigste forudsætninger for at man kan bidrage til Rigets fremgang — forudsætninger der har at gøre med vor personlige livsførelse, vort forhold til andre i menigheden, vor indstilling til organisationen og vort familieliv.“

Jehovas vidner tager ikke selv æren for denne fremgang. „Ikke os, Jehova, ikke os, men dit navn skal du give herlighed,“ siger de ivrigt. Det er tværtimod på grund af ’Guds loyale hengivenhed og sandhed’ og hans velsignelse at denne fremgang har fundet sted og vil fortsætte i fremtiden. — Salme 115:1, NW; se også Zakarias 4:6.

Opfyldt af glæde over tjenesten for deres Gud indbyder Jehovas Vidner „alle slags mennesker“ alle vegne til selv at blive en del af Rigets fremgang ved sammen med dem at synge ordene i Hallel-salmen: „Men vi velsigner Jah fra nu og til fjerne tider.“ — Salme 115:18, NW.

[Fodnote]

a Se Jehovas Vidners årbog 1984, side 9.

[Ramme på side 20]

HVAD STÆVNEDELTAGERE SAGDE:

„Jeg tror ikke at 100.000 ord ville være tilstrækkelige til at beskrive den taknemmelighed jeg føler mod Jehova for denne åndelige fest.“ — R. S., Luxembourg

„Udgivelsen af brochuren Guds navn der vil bestå for evigt var for mig et bevis på Jehovas velsignelse. Jeg havde i lang tid håbet at få noget i den retning. Tusind tak!“ — A. L., Forbundsrepublikken Tyskland

„Udgivelsen af Referencebibelen følte jeg som en personlig velsignelse fra Jehova . . . Fantastisk! Jeg har læst Bibelen igennem tre gange. Den nye bibel er en tilskyndelse til at læse den igen.“ — A. P. og J. J., De forenede Stater

[Grafisk fremstilling på side 22]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

OMRÅDESTÆVNET „RIGETS FREMGANG“ SOM I 1984 BLEV AFHOLDT I DE FORENEDE STATER OG EUROPA

Belgien:

Højeste antal fork. i 1984: 20.499