Vil du give agt på advarslerne om en forestående katastrofe?
NATURKATASTROFER griber af og til forstyrrende ind i folks tilværelse. Måske medfører de endog store tab af liv og ejendom. Men almindeligvis berører sådanne katastrofer kun en lille del af jorden og dens befolkning på et givet tidspunkt. Vor generation står imidlertid umiddelbart over for en katastrofe af verdensomspændende omfang, en katastrofe der vil berøre hele menneskeheden.
Nej, det er ikke en kernekrig mellem supermagterne — hvor forfærdeligt dette end måtte være. Den kommende katastrofe har derimod tilknytning til opfyldelsen af Guds erklærede hensigt om at fjerne al ondskab fra jordens overflade.
I sin profeti om afslutningen på tingenes ordning beskrev Jesus omfanget af denne katastrofe eller ødelæggelse: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst.“ — Mattæus 24:3, 21, 22.
De reddede livet
Jesus sammenlignede denne verdensødelæggelse med en tidligere verdensomspændende katastrofe, nemlig vandfloden på Noas tid, idet han sagde: „For ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ (Mattæus 24:37) Om forholdene på jorden i tiden før vandfloden beretter Bibelen: „Menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og . . . enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker . . . var ond dagen lang.“ Jehova sagde følgelig: „Jeg vil feje menneskene som jeg har skabt, bort fra jordens flade.“ — 1 Mosebog 6:5-8.
Om Noa læser vi derimod i Hebræerbrevet 11:7: „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark til redning for sin husstand.“ Noa, hans hustru, hans sønner og deres hustruer blev alle bevaret i live gennem denne vandflod.
Den resterende del af menneskeheden dengang ignorerede imidlertid advarselen. Jesus sagde om folk i almindelighed der levede før Vandfloden at „de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort.“ — Mattæus 24:38, 39.
I Lots dage besluttede Gud at udslette indbyggerne i Sodoma og Gomorra som følge af deres groft umoralske livsform. De fortsatte ikke desto mindre med at ’spise og drikke, købe og sælge, plante og bygge’ som om intet ville ske. Lot advarede sine kommende svigersønner om faren, men i deres øjne ’var han blot som en der spøgte’. Gud sendte imidlertid ild og svovl ned fra himmelen og udslettede begge byer med alle der var i dem. Lot og hans døtre adlød advarselen og reddede livet. — Lukas 17:28, 29; 1 Mosebog 19:12-17.
En advarsel på Jesu tid
På Jesu tid havde det jødiske folk forkastet Guds ord til fordel for deres egne traditioner. De havde også forkastet Guds søn som Kristus eller Messias. Gud besluttede derfor at eksekvere sin dom over dem og deres prægtige by Jerusalem ved hjælp af de romerske hære. Jesus advarede om dette og fortalte sine disciple hvordan de kunne undslippe denne dom. Han sagde:
„Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, . . . så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ „Og når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den; for dette er hævnens dage, da alt det der står skrevet skal opfyldes.“ (Mattæus 24:15, 16; Lukas 21:20-21) Situationen ville kræve omgående handling — der ville ikke engang være tid til at man sikrede sig sine materielle ejendele. Jesus sagde: „Lad ikke den der er på taget stige ned for at hente hvad der er i hans hus, og lad ikke den der er på marken vende hjem for at hente sin yderklædning.“ — Mattæus 24:17, 18.
Som en opfyldelse af Jesu profeti blev Jerusalem i år 66 omringet af den romerske hær ledet af Cestius Gallus. Romerne kom faktisk til at stå på jødernes hellige sted da de gravede sig under tempelmuren — et forhold der vakte afsky hos jøderne. Advarselstegnet var der, men det var umuligt at flygte på det tidspunkt. Imidlertid trak Cestius Gallus sig pludselig og uventet tilbage med sine tropper. Da begyndte de kristne at flygte til bjergene. Hovedparten af befolkningen blev dog i byen, og andre jøder fortsatte med at strømme til ved deres religiøse højtider.
I år 70, mens Jerusalem var fyldt med jøder der fejrede påsken, vendte de romerske hære tilbage under ledelse af hærføreren Titus og belejrede byen. Efterhånden blev murene gennembrudt, og templet og hele byen blev ødelagt. Ifølge historikeren Josefus mistede 1.100.000 mennesker livet, og 97.000 overlevende blev solgt som slaver til Ægypten og andre lande. Sådan gik det dem der ignorerede Jesu advarsel. De der fulgte Jesu påbud og flygtede fra byen bevarede imidlertid livet.
Giv agt på advarselen nu
Jesu profeti, som den står nedskrevet i Mattæus 24, Markus 13 og Lukas 21, måtte nødvendigvis få en større opfyldelse. Husk at Jesus også svarede på sine apostles spørgsmål om tegnet på hans nærværelse, en begivenhed Bibelen forbinder med afslutningen på hele den verdensomspændende tingenes ordning. (Daniel 2:44; Mattæus 24:3, 21) Jesus gjorde opmærksom på at hans genkomst eller nærværelse, som ville være usynlig, ville blive markeret af et tegn bestående af krige, hungersnød, jordskælv, pestsygdomme, stigende lovløshed, forfølgelse af hans disciple, angst blandt nationerne, samt at mennesker ville blive ude af sig selv af frygt og forventning med hensyn til det der vil komme over den beboede jord. — Mattæus 24:7, 8, 12; Lukas 21:10, 11, 25, 26.
Hvem kan benægte at den generation der har levet siden den første verdenskrig i stigende omfang har oplevet alle disse veer? For at folk skulle forstå betydningen af disse forhold, profeterede Jesus: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Jehovas Vidner har nidkært forkyndt denne gode nyhed om Riget i mere end 200 lande, på omtrent 200 forskellige sprog, for at advare deres medmennesker om den umiddelbart forestående eksekvering af Guds dom. Angående dem der oplevede den første verdenskrig, da disse „veer“ tog deres begyndelse, sagde Jesus: „Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ — Mattæus 24:34.
Det er ikke tanken at vi for at følge Jesu advarsel skal flygte til nogle bogstavelige bjerge eller til et bestemt område på jorden. Nej, vi skal vende os til den sande Gud, Jehova, og undersøge hvilke foranstaltninger han har truffet for at vi kan redde livet. Dette kan vi gøre ved at søge forbindelse med dem der videregiver denne advarsel, nemlig Jehovas Vidner, og ved at vi tager imod deres hjælp til bibelstudium og dernæst ved at vi slutter os til dem.
Hvis det var nødvendigt for de omkring 10.000 japanere at give agt på advarslerne for ikke at blive udslettet ved et vulkanudbrud, hvor langt vigtigere er det da ikke at vi nu tager skridt til at komme under Jehovas beskyttelse inden den verdensomspændende ødelæggelse der snart vil komme!
[Illustration på side 10]
Lot og hans døtre gav agt på advarslerne og undslap ødelæggelsen