Depression: Er det udelukkende et psykisk problem?
EN MAND blev ramt af en depression umiddelbart efter at han var begyndt at restaurere sit 200 år gamle hus. Han sov dårligt om natten og havde usædvanlig svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Hans familie begyndte at spekulere på om huset måske var dæmonbesat! Manden lagde mærke til at de værste symptomer, der indbefattede mavesmerter, kom når han havde fjernet gammel maling fra træværket inde i huset. Efter nogen tid konstaterede en læge at depressionen var forårsaget af en forgiftning med bly fra den gamle maling.
Ja, nogle giftstoffer kan fremkalde en depression. Men måske vil det overraske dig at høre at en depression også kan forårsages af flere forskellige fysiske lidelser.
For år tilbage undersøgte nogle forskere omhyggeligt 100 mennesker der var indlagt på et hospital på grund af psykiske lidelser, deriblandt depression. I 46 af disse tilfælde konstaterede man at de følelsesmæssige symptomer var direkte forbundet med fysiske sygdomme. Ifølge en rapport i American Journal of Psychiatry „forsvandt de psykiske symptomer som ved et trylleslag“ hos 28 af disse patienter da deres fysiske lidelser blev behandlet, og de 18 andre „fik det langt bedre“.
Det er dog ikke altid let at gennemskue hvilken rolle fysisk sygdom spiller ved en depression. Mange læger har erfaret at deprimerede patienter også kan have en fysisk sygdom som ikke er årsag til deres depression, men er blevet det de fokuserer på. Ikke desto mindre er det ofte den underliggende depression der først og fremmest må diagnosticeres og behandles.
Skønt nogle fysiske sygdomme kan forårsage eller intensivere en følelsesmæssig lidelse, kan psykiske symptomer også opstå som en reaktion på en sygdom. Efter en større operation rammes patienterne for eksempel så godt som altid af en depression, navnlig hvis det drejer sig om en hjerteoperation. Når de begynder at komme sig, letter depressionen som regel. Den belastning af legemet en alvorlig sygdom medfører, kan også fremkalde en depression. Desuden kan allergiske reaktioner mod visse fødevarer eller andre stoffer fremkalde en dyb depression hos nogle.
Arvelighed er muligvis også en faktor der er bestemmende for om man rammes af en eller anden form for depression. I foråret bekendtgjorde nogle forskere at de havde opdaget en arvelig genetisk defekt som menes at disponere nogle for maniodepressiv psykose.
Nogle eksperter mener desuden at mellem 10 og 20 procent af alle nybagte mødre rammes af en depression der er så alvorlig at den kræver lægebehandling. Forskerne er dog ikke enige om hvorvidt dette skyldes hormonforandringer i forbindelse med fødselen eller de følelsesmæssige belastninger det medfører at blive mor. Nye undersøgelser tyder også på at det præmenstruelle syndrom og p-piller kan forårsage depression hos nogle kvinder.
Dertil kommer at den nyeste forskning har vist at nogle menneskers sindsstemning tilsyneladende svinger efter årstiderne. De er meget deprimerede om efteråret og om vinteren. De sætter tempoet ned og sover som regel mere end normalt, de trækker sig tilbage fra venner og familie, og deres appetit og spisevaner ændrer sig. Men når foråret og sommeren kommer bliver de opstemte, aktive, energiske — så fungerer de i regelen fint. Hos nogle af disse har man opnået et godt resultat gennem behandling med kunstigt lys.
En depression er altså ikke altid udelukkende et psykisk problem. Derfor er det vigtigt at man bliver grundigt undersøgt hvis man er nedtrykt i længere tid. Men hvad nu hvis lægen ikke kan finde en fysisk årsag til depressionen?
[Ramme på side 6]
Nogle fysiske årsager til depression
Den medicinske forskning har påvist en forbindelse mellem nedennævnte faktorer og depression hos nogle mennesker:
Giftige metaller og kemikalier: bly, kviksølv, aluminium, kulilte og visse insektgifte
Fejlernæring: mangel på visse vitaminer eller vigtige mineraler
Infektionssygdomme: tuberkulose, mononukleose, viruslungebetændelse, hepatitis og influenza
Kirtelsygdomme: sygdomme i skjoldbruskkirtelen, Cushing’s syndrom, for lavt blodsukker og sukkersyge
Sygdomme i centralnervesystemet: multipel sklerose og Parkinson’s sygdom
Narkotiske stoffer: PCP, marihuana, amfetamin, kokain, heroin og metadon
Anden medicin: barbiturater, muskelafslappende midler, kortikosteroider og hormoner. Visse midler mod for højt blodtryk, ledbetændelse, hjerte-karsygdomme og mentale lidelser
(Det er naturligvis ikke givet at disse former for medicin vil forårsage en depression, og hvis man tager medicinen under lægetilsyn er risikoen meget lille.)