Hvad siger Bibelen?

Chanukka — En ’jødisk julefest’?

MENS millioner af mennesker jorden over er ved at forberede sig til at fejre jul, er de fleste jøder optaget af at forberede en helt anderledes højtid, nemlig chanukka. Hvad er chanukka? Mange ikkejøder betragter denne højtid som en slags ’jødisk julefest’, men det er den langtfra.

Julen er efter sigende en højtid til minde om Jesu fødsel, men festen som sådan drejer sig mere om julemanden, pyntede stedsegrønne træer og lignende — alt sammen noget som hverken har tilknytning til Gud, Jesus eller Bibelen. Ikke engang dagen, den 24./25. december, er den dag Jesus blev født, men den mytologiske solgud Mitras fødselsdag! Chanukka fejres derimod på årsdagen for en historisk begivenhed der havde afgørende betydning for Guds folk, Israel, i oldtiden.

Det er værd at lægge mærke til at chanukka faktisk er nævnt i De Kristne Græske Skrifter. I Johannes 10:22, 23 står der: „På den tid fandt indvielseshøjtiden [på hebraisk: chanukkahʹ] sted i Jerusalem. Det var vinter, og Jesus gik omkring i templet, i Salomons søjlegang.“ Denne højtid blev altså fejret allerede på Jesu tid, åbenbart også af Jesus selv.

Men hvad er baggrunden for denne højtid? Svaret finder vi i den historiske beretning.

Jehovas tempel vanhelliges

Som profeten Daniel havde forudsagt flere hundrede år i forvejen, ville jøderne på et tidspunkt blive underlagt det græske verdensrige og, efter dets opløsning, Ægypten og Syrien. (Daniel 11:2-16) Flere af de ikkejødiske herskere tolererede at jøderne tilbad Jehova. Men der var en bemærkelsesværdig undtagelse, nemlig Antiochos IV Epifanes af Syrien.

I år 175 f.v.t. herskede Antiochos over et mægtigt rige med folkeslag der havde mange forskellige skikke. I håb om at forene alle disse folk dannede han en samlingsreligion med sig selv som Theosʹ Epifanesʹ („Gud Åbenbaret“). Men eftersom Jehova er en Gud der kræver udelt hengivenhed, nægtede jøderne at tilbede Antiochos. (2 Mosebog 20:4-6) Derfor besluttede Antiochos at udrydde de genstridige jøders religion. Med trussel om dødsstraf forbød han snart jøderne at bringe dyreofre, at holde sabbat, at foretage omskærelser, ja endog at læse i De Hebraiske Skrifter. Eksemplarer af De Hebraiske Skrifter blev opsporet og brændt!

Uden at lade sig formilde i sin beslutning om at udrydde tilbedelsen af Jehova lod Antiochos sin hær invadere Jerusalem, trænge ind i templet og plyndre Det Allerhelligste. Den 15. kislev 168 f.v.t. rejste Antiochos et alter for den græske gud Zeus oven på Jehovas alter i templets forgård. Ti dage senere, den 25. kislev, fuldbyrdede han sin krænkelse af Jehovas tempel ved at ofre svin (som ifølge Jehovas lov var urene dyr) på alteret. Derved blev Jehovas tempel viet til Zeus.

Makkabæernes modstandskamp

Hvordan reagerede jøderne på dette? Ifølge den ikkeinspirerede historiske beretning der nu er kendt som Første Makkabæerbog, valgte mange jøder at samarbejde med besættelsesmagten og ophørte med at tilbede Jehova. Andre bevarede deres uangribelighed, og døde for deres tro.

Samme år (168 f.v.t.) begyndte nogle jøder at bekæmpe syrerne i håb om at genvinde friheden til at tilbede Jehova. I 167 f.v.t. blev en levitpræst ved navn Judas Makkabæer leder af denne modstandsbevægelse. Judas var overbevist om at de kun kunne sejre hvis de stolede på Jehova, og samlede derfor sine mænd om læsning af De Hebraiske Skrifter og bøn til Jehova.

I tre år kæmpede Judas og hans mænd mod syrerne trods stor ulighed i styrkeforholdet. Overraskende nok havde Judas i 166 f.v.t. generobret Jerusalem. Jehovas præster kunne derefter rense templet og bygge et nyt alter. Endelig, den 25. kislev 165 f.v.t., blev templet genindviet til Jehova, nøjagtig tre år efter at det var blevet vanhelliget.

Genindvielsen fejres

Selv om Judas fortsat måtte kæmpe mod syrerne i Galilæa, var glæden så stor at man til minde om dette indstiftede en årlig højtid som skulle vare otte dage. Denne højtid blev kendt som „indvielseshøjtiden“ (chanukka).a

Skønt denne højtid ikke var nævnt i den pagt Gud oprindelig indgik med Israel, blev chanukka et led i jødernes gudsdyrkelse ligesom purimsfesten. (Ester 9:26, 27) Chanukka blev ligesom purimsfesten fejret med sang og bøn i synagogerne, til forskel fra lovpagtens tre store højtider (påsken, ugefesten [pinsen] og løvhyttefesten) hvor man skulle rejse til templet i Jerusalem. — 5 Mosebog 16:16.

Skikken at fejre chanukka med lys har udviklet sig i årenes løb. Historikeren Josefus oplyser at chanukka i det første århundrede e.v.t. også blev kaldt „lysfesten“. Det er uklart hvor denne skik stammer fra. Ifølge en overlevering er den et minde om et mirakel der fandt sted under genindvielsen af templet. Da tiden var inde til at tænde lampestanderen i Jehovas tempel, var der kun ceremonielt ren olie til én dag, men efter sigende brændte den mirakuløst i otte dage.b

Er beretningen om den mirakuløse olie ægte eller er det blot en legende? Støttede Gud i det hele taget Judas Makkabæer i hans oprør mod Syrien?

Stod Gud bag?

Der findes ingen direkte vidnesbyrd i de inspirerede Hebraiske Skrifter om at Jehova gav Judas sejren eller ledede arbejdet med at reparere templet og genindvi det. Eftersom disse begivenheder fandt sted efter at nedskrivningen af De Hebraiske Skrifter var afsluttet, er de ikke omtalt i denne del af Bibelen.

Hvad med De Kristne Græske Skrifter? Hverken Jesus eller hans apostle omtaler disse begivenheder. De giver altså heller ikke noget direkte fingerpeg om hvorvidt Gud støttede Judas.

De Kristne Græske Skrifter indeholder imidlertid beretninger om hvordan messiasprofetierne i De Hebraiske Skrifter fandt deres opfyldelse i forbindelse med Jesu tjeneste. Nogle af disse profetier forudsatte at tempelordningen stadig fungerede når Messias fremstod. (Daniel 9:27; Haggaj 2:9; jævnfør Salme 69:9 med Johannes 2:16, 17.) Disse profetier kunne ikke være blevet opfyldt medmindre templet var blevet renset og genindviet til Jehova. Gud ønskede altså tydeligvis at templet skulle genindvies. Men var Judas Makkabæer Guds udvalgte redskab?

Eftersom der ikke findes nogen inspireret beretning om dette, kan vi ikke sige det med sikkerhed. Jehova havde tidligere benyttet ikkejøder, som for eksempel perserkongen Kyros, til at udføre sin vilje i visse henseender. (Esajas 44:26–45:4) Hvor langt snarere ville Gud da ikke benytte en der tilhørte hans eget pagtsfolk, jøderne!

Bør kristne fejre chanukka?

Eftersom chanukka-højtiden er indført til minde om en betydningsfuld begivenhed i Guds folks historie, bør kristne da ikke fejre den?

Apostelen Paulus forklarede i Kolossenserbrevet 2:14-17: „[Gud] udslettede det mod os rettede håndskrevne dokument . . . ved at nagle det til marterpælen. . . . Lad derfor ingen dømme jer angående spisen og drikken eller med hensyn til højtid eller nymånefest eller sabbat; for disse ting er en skygge af de kommende ting, men virkeligheden hører Messias til.“ Ligesom en skygge fra noget der nærmer sig kan gøre én opmærksom på hvad der er ved at ske, kunne Lovpagten henlede folks opmærksomhed på at Kristus eller Messias var på vej. Da dette håndskrevne dokument havde tjent sin hensigt blev det udslettet af Gud. — Galaterne 3:23-25.

Lovpagten blev, med alle de højtider der var knyttet til den, bragt til ophør på pinsedagen i år 33 e.v.t. Denne kendsgerning blev understreget i år 70, da de romerske hære ødelagde byen Jerusalem og dens tempel. (Lukas 19:41-44) Selv om genindvielsen af templet altså var en betydningsfuld begivenhed i Guds folks historie, er der ingen grund til at kristne skulle fejre chanukka.

[Fodnoter]

[Ramme på side 12]

I lande hvor julen er blevet en almindelig familiefest, har chanukka antaget en lignende form, navnlig blandt reformjøder. — Encyclopædia Judaica

[Kildeangivelse på side 11]

Israel Department of Antiquities and Museums; Israel Museum/David Harris