Bibelen i sundhedens tjeneste længe før videnskaben
Mange afviser automatisk Bibelen uden egentlig at kende den. Det undgår derfor også deres opmærksomhed at den allerede for flere tusind år siden indeholdt oplysninger om forhold som mennesker først har opdaget for nylig eller endnu ikke har fundet ud af. Dette gælder blandt andet i spørgsmål om verdensbegivenhedernes forløb, styreformer, astronomi, miljø, naturhistorie, fysiologi og psykologi. Det gælder også i spørgsmål om sygdomsbekæmpelse.
BIBELEN handler om livet. Ingen andre skrifter eller litteratursamlinger berører så mange sider af livet. Eftersom liv og et godt helbred er så nært forbundet, er det ikke overraskende at Bibelen indeholder mange principper der har direkte indflydelse på helbredet. Bibelen omtaler flere former for sygdom, som for eksempel spedalskhed, hæmorroider, vattersot (ødem) og mavebesvær. — 5 Mosebog 24:8; 28:27; Lukas 14:2; 1 Timoteus 5:23.
Bibelen blev dog ikke i første række skrevet for at give anvisninger om fysiske sygdomme. Men de oplysninger den indeholder om sygdomme er videnskabeligt korrekte og gavnlige at undersøge. Menneskelegemet virkede så ærefrygtindgydende på salmisten at han skrev: „For det er dig [Jehova] der har formet mine nyrer; du skærmede mig i min moders liv. Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde. Mine knogler var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte, blev vævet i jordens dybder. Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ — Salme 139:13-16.
Selv om fosteret er skjult i moderlivets mørke kan Jehova se det mens det tager form og knoglerne dannes. For Jehova ’vil mørket være som lyset’. (Vers 12) Intet er skjult for Jehova. Lægeligt set er fosteret afskærmet eller adskilt fra moderen ved placenta eller moderkagen, som forhindrer at det bliver afstødt som fremmed væv. Det forhold som denne salme understreger er imidlertid ikke af lægelig men af åndelig art, nemlig at Jehova ser alt, endog i moderlivets mørke.
Fra undfangelsens øjeblik er ’alle vore legemsdele skrevet’ i den genetiske kode i den befrugtede ægcelle. Også de rigtige tidspunkter, eller ’dagene da de skal dannes’ og deres rækkefølge, styres af utallige biologiske tidsmålere der er indprogrammeret i generne.
Salmisten David kendte ikke alle disse videnskabelige detaljer. Men det gjorde Jehova, der inspirerede David til at skrive salmen, for han er menneskets Skaber. Visse kritikere benægter at det er David der har skrevet salmen, men selv de må erkende at den er skrevet flere hundrede år før Kristus.
Bibelsk vejledning der forebygger
Når man undersøger Guds love til Israel som blev givet gennem Moses 1500 år før Kristus, fremgår det heraf at loven i sundhedsmæssige spørgsmål hovedsagelig tager sigte på at forebygge. I Femte Mosebog 23:13 står der for eksempel: „Og du skal have en pind sammen med dine redskaber, og når du sætter dig derude, skal du grave et hul med den og vende dig om og dække din afføring til.“ Dette lovbud om at man skal grave sin afføring ned var en yderst fornuftig forholdsregel der hindrede spredning af smitte som kan forårsage salmonellose, dysenteri og tyfuslignende sygdomme — sygdomme der stadig koster i tusindvis af mennesker livet i egne hvor man ikke følger denne fremgangsmåde.
I Tredje Mosebog, kapitel 11, bliver det oplyst at smitte kan spredes af insekter, gnavere og især gennem forurenet vand. Den sidstnævnte oplysning, der stemmer helt overens med at infektionssygdomme skyldes mikroorganismer, viser at Bibelen var flere tusind år forud for Leeuwenhoek (fra det 17. århundrede) eller Pasteur (fra det 19. århundrede). Noget tilsvarende gælder de karantænebestemmelser vi finder i Tredje Mosebog, det 13. kapitel, i forbindelse med spedalskhed.
De forbud mod visse former for føde vi finder i Tredje Mosebog 11:13-20, drejer sig hovedsagelig om dyr der mere eller mindre lever af rov, som for eksempel ørnen, fiskeørnen og uglen, samt ådselædere som ravnen og gribben. Eftersom disse fugle befinder sig i toppen af fødekæden, kan de indeholde store mængder giftstoffer. Dyr der befinder sig længere nede i fødekæden indtager disse giftstoffer i så små mængder at det ikke berører dem selv. Giftstofferne vil imidlertid ophobe sig i de arter der befinder sig øverst i kæden. Moseloven tillod at man spiste visse dyr som var vegetarer og som ikke befandt sig på en plads i fødekæden hvor giftstoffer kunne ophobes. Visse former for kød som israelitterne ikke måtte spise, indeholdt skjulte parasitter som for eksempel trikiner.
Bibelens forbud mod misbrug af blod, som nævnes flere gange i Moseloven, har nu, 3500 år senere, vist sig at være fornuftigt lægeligt set. (1 Mosebog 9:4; 3 Mosebog 3:17; 7:26; 17:10-16; 19:26; 5 Mosebog 12:16; 15:23) Dette forbud bliver gentaget i De Kristne Græske Skrifter, i Apostelgerninger 15:20, 29 og 21:25. Tendensen blandt læger går i retning af at mindske eller helt undlade brug af donorblod ved dialyse, hjerte-lunge-maskiner og ved kirurgiske indgreb i det hele taget. De mange former for hepatitis, AIDS, cytomegalovirus-infektion og mange andre blodoverførte sygdomme er den barske virkelighed for de ’vise’ i verden der ignorerer Guds love.
Motion har afgørende betydning for et godt helbred, hvilket også anerkendes i Bibelen. Blot 20 minutters motion tre gange ugentlig kan mindske faren for hjerte- og kredsløbssygdomme. Motion forøger koncentrationen af det gavnlige HDL-kolesterol, giver mere energi, øger smidigheden og følelsen af velvære. Bibelen anerkender betydningen af motion, som dog sættes på andenpladsen i forhold til den langt mere betydningsfulde åndelige udvikling: „For legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ — 1 Timoteus 4:8.
De bibelske morallove yder den bedste beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme — sygdomme som utvivlsomt også fandtes dengang men som i århundreder var mere eller mindre ukendte for selv de lærde. — 2 Mosebog 20:14; Romerne 1:26, 27; 1 Korinther 6:9, 18; Galaterne 5:19.
„En meget nøjagtig videnskabelig bog“
Hippokrates var en græsk læge der levede i det femte og fjerde århundrede før vor tidsregning og blev kendt som lægekunstens fader. Meget af det Bibelen oplyser om sundhed og sygdom blev imidlertid skrevet af Moses omkring tusind år tidligere. Bladet The AMA News har i den forbindelse offentliggjort et brev fra en læge der skriver: „De dygtigste og bedst oplyste læger er nået til den konklusion at Bibelen er en meget nøjagtig videnskabelig bog. . . . De oplysninger Bibelen indeholder om livet, diagnosticering, behandling og forebyggelse af sygdomme, er langt mere avancerede og pålidelige end de teorier Hippokrates fremsatte — hvoraf mange stadig ikke er bevist og nogle har vist sig at være direkte forkerte.“
Doktor A. Rendle Short skriver i sin bog The Bible and Modern Medicine at de sanitære love hos de folkeslag der boede rundt om Israel var meget primitive, hvis de overhovedet havde nogen. „Det er derfor så meget mere overraskende,“ skriver han, „at der i en bog som Bibelen — der beskyldes for at være uvidenskabelig — i det hele taget findes sanitære forskrifter. Og lige så forbavsende er det at et folk som lige var undsluppet slaveriet, som jævnlig blev besejret af fjender, og fra tid til anden blev ført i fangenskab, var i besiddelse af bøger med så forstandige og fornuftige sundhedsforskrifter.“
Psykosomatiske problemer
Bibelen har også i lægelig forstand vist sig at være forud for sin tid når det gælder om at erkende den psykosomatiske sammenhæng ved visse helbredsproblemer — længe før en sådan sammenhæng blev anerkendt af lægevidenskaben. Endvidere fremstår den måde hvorpå Bibelen redegør for den forbindelse der er mellem sindets tilstand og en fysisk sygdom, stadig som et eksempel på dyb indsigt. I Ordsprogene 17:22 står der: „Et hjerte der fryder sig er god medicin, men en ånd der er nedslået udtørrer knoglerne.“ Læg mærke til at der ingen fordømmelse er i denne udtalelse, kun en erkendelse af de faktiske forhold. Vi finder ikke her en tilskyndelse til at sige til den deprimerede at vedkommende blot skal tage sig sammen — som om det var så enkelt.
En positiv indstilling er meget gavnlig; bekymring og angst virker nedbrydende. „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det, men gode ord får det til at fryde sig.“ (Ordsprogene 12:25) Ordsprogenes Bog, kapitel 18, vers 14, er værd at overveje nøjere: „En mands ånd kan udholde hans sygdom, men en nedslået ånd, hvem kan bære den?“ Dette skriftsted påpeger at ens evne til at klare en fysisk sygdom kan øges hvis man trækker på sine åndelige kræfter.
Psykiateren James T. Fisher har sagt følgende om den psykiske værdi af Jesu bjergprædiken: „Hvis man for eksempel tog den samlede sum af alle de autoritative artikler der i tidens løb er skrevet af de dygtigste psykologer og psykiatere over emnet mentalhygiejne — hvis man sammenfattede og forbedrede dem og fjernede det overflødige ordgyderi — hvis man tog kernen og lod skallerne være, og hvis man fik de dygtigste af de nulevende digtere til nøjagtigt at formulere disse uforfalskede småbidder af sand videnskabelig kundskab, ville man få en ubehjælpsom og ufuldstændig opsummering af Bjergprædikenen som end ikke tåler sammenligning.“ — A Few Buttons Missing, side 273.
Den psykosomatiske faktor kan altså indvirke på vort helbred, men det udelukker ikke at en sygdom er fysisk betinget. Det er derfor vigtigt at man først søger at afhjælpe de fysiske behov og i det mindste erkender sygdommen, mens man samtidig opmuntrer patienten til at have en positiv indstilling som vil hjælpe vedkommende til at holde ud. Dette har især stor betydning i tilfælde hvor der ikke er udsigt til helbredelse så længe denne tingenes ordning eksisterer.
Efter at Adam havde syndet blev døden et genetisk bestemt endeligt for alle mennesker. (Romerne 5:12) Derfor bør man almindeligvis ikke forbinde en persons helbred med hans åndelige tilstand. Det er vigtigt at have dette i tanke når man skal tage sig af nogle der følelsesmæssigt er ude af balance.
Lægens rolle
Hvordan skal kristne forholde sig til lægerne og den moderne lægevidenskab? Vi finder intet grundlag i Bibelen for at sætte lægerne op på en piedestal eller for at se hen til lægevidenskaben som det eneste håb for et godt helbred. Der er tværtimod vidnesbyrd som peger i modsat retning. Markus beretter om „en kvinde som i tolv år havde haft stadige blødninger, og hun var blevet påført mange smerter af mange læger, og alt hvad hun ejede havde hun givet ud, og hun var ikke blevet hjulpet men var snarere blevet dårligere“. (Markus 5:25-29) Skønt dette almindelige problem som regel kan behandles i dag, er der stadig mange sygdomme som ikke kan kureres, og nye dukker hele tiden op.
Bibelen støtter imidlertid heller ikke dem der går til den anden yderlighed og forkaster den klassiske lægevidenskab. Nogle vælter lægen ned fra piedestalen og sætter sig selv eller en anden ikkelægelig behandling som for tiden er populær, i stedet. I Kolossenserne 4:14 hentyder omtalen af Lukas som „den elskede læge“ uden tvivl til hans åndelige kvalifikationer snarere end til hans lægelige dygtighed. Men den forret det var under inspiration at få lov til at skrive en del af Bibelen, ville sandsynligvis ikke være blevet givet til en hvis lægegerning var etisk uforsvarlig eller i modstrid med Guds ord.
Der er meget som tyder på at Lukas fulgte de nyeste metoder inden for den moderne lægevidenskab dengang, eftersom han benytter ord og lægelige udtryk der synes at stamme fra Hippokrates. Skønt Hippokrates ikke altid havde ret, forsøgte han ikke desto mindre at indføre logikken i lægegerningen, idet han afviste overtro og pseudoreligiøse teorier om sundhed og sygdom. Jesu enkle illustration i Lukas 5:31: „De sunde trænger ikke til læge, men det gør de syge,“ ville heller ikke have haft nogen mening hvis ikke det indebar at det havde betydning at der fandtes nogle med lægelig erfaring som kunne behandle sygdomme.
Der er heller ikke noget bibelsk grundlag for at gå til den yderlighed at tage afstand fra brug af antibiotika, antiseptika eller smertestillende midler når der er behov for det. I Jeremias 46:11 og 51:8 omtales en balsam i Gilead der foruden at være rensende muligvis også har haft en lindrende og smertestillende virkning. Der er ingen bibelske eller læremæssige indvendinger imod at indtage medicin.
Men selv store mængder antibiotika har ikke kunnet dæmme op for smitsomme sygdomme der spredes ved hjælp af fluer, myg og snegle — og som forårsager de fleste dødsfald i verden. Sanitetsfolk har været nødt til at gå tilbage og begynde med de grundlæggende bibelske principper vedrørende bortskaffelse af affald, beskyttelse af vandforsyningen, kontrol med insekter og forholdsregler mod person-til-person- og hånd-til-mund-kontakt. Så sent som i 1970’erne fik læger og sygeplejersker på hospitalerne en påmindelse når de så skilte over håndvaske og senge hvor der stod: „Vask hænderne!“ — dette er nemlig den vigtigste forholdsregel til at hindre spredning af smitte.
Et advarende ord
Enhver der giver råd til andre i spørgsmål om sundhed — uanset om det er en læge, en kiropraktor, en homøopat eller en velmenende men muligvis uoplyst ven — påtager sig et meget stort ansvar hvis den de rådgiver har et dårligt helbred. Dette gælder især hvis det råd de giver er skadeligt eller bevirker at tiden trækker ud inden patienten får en behandling der måske i mange tilfælde har vist sig mere effektiv. Der er flere advarsler i Bibelen til såvel sundhedskyndige som deres klienter om at vogte sig for kvaksalveri og spiritisme, i det der måske er en desperat søgen efter helbredelse. Husk hvad der står i Ordsprogene 14:15: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“
Er de principper vi finder i Bibelen praktisk anvendelige i dag når det gælder spørgsmål om sundhed og helse? Ligesom Moseloven først og fremmest søgte at forebygge, sådan har det også i dag vist sig at være langt bedre at forebygge end at helbrede. Den erfaring som Verdenssundhedsorganisationen WHO har gjort i vor tid, er at ’en smule forebyggelse er bedre end mange kure’.
Endelig bør en kristen have et respektfuldt, langsigtet syn på spørgsmål om sundhed og helse, med det mål at benytte et godt helbred til at herliggøre Gud, ved at fremme Rigets gode sag. For under Guds riges herredømme vil løftet i Esajas’ Bog blive til virkelighed: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24.
[Illustration på side 4]
„Du [Gud] skærmede mig i min moders liv.“ „Mine knogler var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte.“