Plasticpenge — er det noget for dig?

EN MAND i Californien, som af nogle kaldes for „Mr. Plastic Fantastic“, har samlet sig 1265 gyldige kreditkort og kontantkort. Det er nok sjældent at den almindelige kunde har så mange kort. Men plastickortene er ved at være almindelige betalingsmidler i det moderne ’pengeløse’ samfund.

Ifølge American Demographics havde næsten 75 procent af alle amerikanske husstande i 1986 et eller flere hæve- og betalingskort. Der findes mere end 25.000 forskellige plastickort alene i De Forenede Stater. Tankstationer, detailforretninger og luftfartsselskaber udsteder deres egne kreditkort. I 1991 havde amerikanerne 232 millioner gyldige MasterCards og Visa-kort, de to mest populære betalingskort.

I 1989, ti år efter at plasticpengene kom til Danmark, havde mere end hver tredje dansker dankort. Og plasticpengemarkedet er i vækst i hele Europa, hvilket udløser intense kampe mellem rivaliserende banker og kontoringe om kunderne. Det samlede antal kreditkort og kontantkort på verdensplan ligger på et godt stykke over én milliard! Hvorfor er det blevet så populært at købe på konto eller med dankort? Hvem har mest gavn af dem? Hvilke farer og problemer står kortindehaveren over for?

Hvem høster fordelene?

Banker og kontoringe har store fortjenester, ikke kun i form af gebyrer — årsgebyrer, gebyrer for forsinket betaling og overtræksgebyrer — men også på grund af de årlige renter. De kan selvfølgelig kun indkassere renter hvis kontohaveren bringer sig selv i stor gæld. I De Forenede Stater er der millioner som har bragt sig selv i bundløs gæld. Omkring 75 procent af alle amerikanske kontohavere har ubetalte gældsposter på deres konto, som de skal betale ublu renter af hver måned. Den gennemsnitlige amerikanske kontoskyldner har en gæld der svarer til 14.000 kroner på sin månedlige konto.

I sin bog The Credit Jungle bemærker Al Griffin at „bankerne ikke tjener en klink på de 15 til 20 procent af kontohaverne som straks betaler deres udestående“. Han tilføjer at „de andre 80 eller 85 procent tager de dyreste ydelser banken tilbyder. Det er almindeligt at en bank som omsætter for 70 millioner kroner på kreditkorttransaktioner, har 12,6 millioner kroner i fortjeneste om året.“ I 1990 tjente en bank i Amerika som har landets største markedsandel inden for kreditkort, næsten én milliard dollars på sine kunder, heraf størstedelen på kreditkort.

Kend farerne

Der er ulemper ved disse små plastickort. Har du som kontohaver for eksempel nogen sinde fået et telefonopkald fra et ukendt firma som fortalte dig at du netop havde vundet en præmie? Det har mange. For at få gaven, skal du blot besvare nogle få spørgsmål. Men så spørger han efter dit kreditkortnummer. Hvorfor? Fordi du i virkeligheden ikke har vundet nogen præmie. Opkalderen ønsker blot dit kreditkortnummer så han kan foretage postordre- eller telefonbestillinger der trækkes på din konto.

Kreditkortmisbrug er udbredt, og det koster milliarder af kroner hvert år. Selv om problemet ikke direkte berører én personligt, betaler man sikkert som kreditkortejer indirekte for andres lyssky forretninger gennem højere gebyrer og renter.a

Den egentlige fare ved kreditkort ligger i de problemer man pådrager sig hvis man sætter sig i gæld. I bogen The Credit Jungle siges der at „mange mennesker der kan modstå fristelsen til at købe luksusvarer og tjenesteydelser som de ikke har råd til at betale kontant, slet ikke kan modstå fristelsen når de har et kreditkort i hænderne. Mange familier må leve af vandgrød i flere uger efter at de har betalt for en middag med hummere, som de købte på kreditkortet måneden forud.“

Men ikke kun ens kostvaner kan lide under det hvis gæld sluger for stor en del af ens indkomst. Ifølge bogen Credit — The Cutting Edge „bruger amerikanerne i gennemsnit 75% af deres månedlige indkomst til at betale lån, gæld og kreditkortgæld“.

For mange forbrugere er et kreditkort således ikke porten til et økonomisk paradis, men et skråplan der fører til at de bliver forgældede til op over begge ører. Amerikanske forbrugere har for eksempel i de senere år opbygget en tyngende gæld, hvilket har ført til snyderi med kreditkort og personlig fallit. I 1990 skyldte amerikanske forbrugere i alt 3,2 billioner dollars på kreditkort, billån og prioritetslån. Hver husstand skyldte i gennemsnit 35.000 dollars og skulle betale 3500 dollars i rente.

Antallet af personlige fallitter er derfor røget i vejret. I 1990 gik et rekordantal på 720.000 amerikanere fallit, en næsten 17 procents stigning i forhold til 1989. I 1991 steg dette til 800.000, og i 1992 nåedes en ny rekord på 971.517 personlige fallitter.

Nogle har erkendt at de har svært ved at styre deres brug af kreditkort og har derfor valgt at skille sig af med dem. Andre har derimod brugt deres kreditkort fornuftigt, uden at det har kompliceret deres tilværelse unødigt.

[Fodnote]