Kreditkort — din tjener eller din herre?

„HVER måned er det en lavkomisk katastrofe når jeg ser udtoget af min kreditkortkonto,“ erklærer en engelsklærer i USA. „Jeg stirrer vantro på opgørelsen og tænker at et alter ego, en finansiel Mr. Hyde, sanseløst har ribbet hylderne i legetøjsforretninger, isenkramforretninger, supermarkeder og benzintanke.“

Dolores synes også at gældsposterne yngler hurtigt. Hun siger: „Det er smertefrit at bruge kreditkort. Jeg ville aldrig bruge rede penge sådan; men det er noget andet med kreditkort. Man ser aldrig pengene. Man bruger kun sit kreditkort, og man får det med sig igen.“

Det er ikke overraskende at det samlede tilgodehavende på amerikanske kreditkort i juni 1995 oversteg 195,2 milliarder dollars — godt 1,1 billion kroner! I gennemsnit skylder hver kortindehaver op mod 6000 kroner. Alligevel bliver kreditkortfirmaerne ved med at bejle til kundeemner med lokkemidler som lave introduktionsrenter og fritagelse for årsgebyr. Hvor mange tilbud om kort har du fået for nylig? I USA får gennemsnitshusstanden rundt regnet 24 tilbud hvert år! Den typiske amerikanske kortindehaver benyttede i 1994 ti kort og omsatte 25 procent mere på dem end året før.

I Japan er der flere betalingskort end telefoner, idet gennemsnitsjapaneren over 20 år har to kort. I det øvrige Asien er der blevet udstedt over 120 millioner kreditkort, svarende til et pr. 12 indbyggere. James Cassin fra MasterCard International udtaler: „Asien er det område hvor langt den hurtigste vækst i antallet af kreditkorttransaktioner foregår.“ Præsidenten for Visa International, Edmund P. Jensen, har fremsat denne prognose: „I lang tid fremover vil vi være et kortbrugersamfund.“

Betalingskort vil sikkert blive en mere og mere indgroet del af samfundsstrukturen. Brugt fornuftigt kan de byde på fordele. Misbrug har til gengæld smertelige følger. Med et grundlæggende kendskab til sådanne kort er det lettere at bruge dette betalingsmiddel klogt.

Korttyper

De kort der kan benyttes flest steder, er hæve- og betalingskort knyttet til en konto i et bestemt pengeinstitut og udstedt af dette. Det gælder for eksempel Visa/Dankort. Der opkræves som regel et periodisk gebyr (typisk omkring 150 kroner om året). Har man et kreditkort og udligner kontoen hver måned, er den rentefri, men man kan også vælge at afdrage beløbet over flere måneder mod et anseligt rentetillæg. Der fastsættes et forbrugsloft, som afhænger af kortindehaverens kreditværdighed, og som eventuelt forhøjes når betalingsfristerne overholdes.

Ved hjælp af kortene kan man hæve penge i automater og legitimere sig når man udskriver checks. Men det kan være dyrt at skaffe sig kontanter på den måde, og desuden beregnes der høje renter fra hævedatoen.

Også mange forretninger og stormagasiner udsteder kundekort, som i regelen er gebyrfri. Men renterne på udestående beløb kan være højere end på hæve- og betalingskort.

Benzinselskaber udleverer ligeledes kundekort, men de er almindeligvis kun til brug på deres egne salgssteder. I lighed med andre kundekort kan kunden enten betale selskabets fulde tilgodehavende hver måned rentefrit eller afbetale det mod et rentetillæg.

Der er desuden kort som Diners Club og American Express, hvor der beregnes et årligt gebyr, men ikke opkræves renter eftersom mellemværendet skal bringes ud af verden hver måned. Skillelinjen mellem disse kort og andre hæve- og betalingskort er dog nærmest udvisket. For eksempel tilbyder American Express også Optimakortet, som kunden betaler renter på.

I flere lande er en ny type kort, det såkaldte „smart card“, ved at komme frem. Det er forsynet med en hukommelseschip hvorpå man kan få indlæst et beløb, som man så kan trække på i butikker med tilknyttede terminaler. Allerede sidste år benyttede franskmændene 23 millioner „smart cards“, og japanerne 11 millioner. Ifølge prognoserne vil antallet af sådanne kort stige drastisk til over en milliard i år 2000.

Men før man anskaffer sig et kort, bør man sætte sig nøje ind i kreditbetingelserne. En brochure fra USA’s Nationalbank giver denne vejledning: „Det er vigtigt at overveje kreditforhold som den effektive rente, det årlige gebyr og betalingsfristen.“ Andre faktorer at tage i betragtning er gebyrer for hævning, overtræk og overskredet betalingsfrist.

Hvor høje er renterne?

Der skal betales strafrenter når man undlader at indfri sin gæld hver måned. Renterne kan i øvrigt være væsentlig højere end de fleste forestiller sig. Tag for eksempel den effektive rente, som er et udtryk for den egentlige rentebyrde. Lad os for at belyse forholdet mellem den årlige rente og den effektive rente tænke os at du låner en ven 100 kroner mod at han efter et år betaler dig 108 kroner. Din ven betaler altså en årlig rente på 8 procent. Hvis han betaler dig de 100 kroner i 12 månedlige rater a 9 kroner, bliver det samlede beløb stadig 108 kroner, men som udlåner har du kunnet disponere over de månedlige ydelser. Den effektive rente har så været 14,5 procent.

Ifølge en opgørelse fra USA’s Nationalbank sidste år ligger den effektive rente på betalingskort mellem 9,94 og 19,8 procent, med 17-19 procent som det typiske. Nogle kortudstedere tilbyder ganske vist en lavere introduktionsrente, gerne 5,9 procent, men renten stiger efter introduktionsperiodens udløb, eller hvis udstederen tager højde for øget risiko. Nogle kortfirmaer forhøjer renten ved forsinket betaling og pålægger strafrenter for overtræk.

I Asien kan de årlige renter være meget høje. I Hongkong opkræves der på nogle kort 24 procent, i Indien 30 procent, i Indonesien 36 procent, i Filippinerne 45 procent, i Singapore 24 procent og i Taiwan 20 procent.

Med andre ord giver kort adgang til nem, men meget dyr, kredit. At bruge så stort et beløb på kortet i en butik at man kun kan betale det i afdrag, er som at gå ind i en bank og låne penge til ågerrenter. Men det er netop hvad 3 ud af 4 kortbrugere i USA gør! Deres udestående påfører dem høje renteudgifter. I USA havde både Visa- og MasterCard-brugere sidste år en gennemsnitlig månedlig gæld på 1825 dollars (over 10.600 kroner), og mange har uindfriede gældsposter i den størrelsesorden på flere kort!

En fælde som det kan være svært at slippe ud af

Ruth Susswein, der er direktør for en forening af kortbrugere i USA, siger at kortbrugere ikke er klar over hvor store økonomiske vanskeligheder de kan løbe ind i. Hun påpeger at man vil være over 22 år om at afvikle en gæld på de ovennævnte 1825 dollars, hvis man nøjes med mindsteafdraget på 36 dollars om måneden.a Med påløbne renter vil forbrugeren til slut have betalt cirka 10.000 dollars for sin gæld på 1825 dollars — og det endda selv om der ikke er blevet betalt andet via kortet! Hvis man har tilbøjelighed til overforbrug, kan kortet i tegnebogen altså blive en fælde.

Hvordan går det til at folk lader sig besnære? Robert, der blev omtalt i den indledende artikel, fortæller: „Vi købte noget vi ikke behøvede. Vi betalte til et motionscenter som vi aldrig kom i. Vi købte en autocamper og ofrede i tusindvis af dollars på at sætte den i stand, uden at spekulere på om den var det værd. Vi tænkte aldrig rigtig over følgerne af vores gældsætning.“

Reena, der også blev nævnt i foregående artikel, forklarer hvad der skete for hende og hendes mand, Michael: „Gælden opstod nærmest af sig selv. Efter brylluppet brugte vi kreditkort til alt hvad vi skulle betale. Sygeforsikringen og nyerhvervelser som vi ikke kunne betale via kortet, betalte vi med penge som vi hævede på kortet. Inden et år nåede vores gæld op på 14.000 dollars [godt 81.000 kroner]. Det gav os virkelig noget at tænke på da det gik op for os at størstedelen af vore månedlige betalinger på kortet gik til renter.“

Er det en god idé at bruge kort?

Nogle der har observeret hvilket økonomisk hængedynd mange kortbrugere er kommet ud i, vil sikkert svare nej. Daphne på 32 siger: „Mine forældre har aldrig haft kreditkort, og de kunne heller ikke tænke sig et.“ Faktisk bruger hver fjerde kortindehaver i USA sit kort med omtanke og høster fordelene uden at bebyrde sig selv med skyhøje renter. Sådan gør Maria. „Jeg synes at kortet er bekvemt,“ siger hun. „Jeg er fri for at have store beløb på mig. Hvis jeg ser et tilbud på noget jeg trænger til, kan jeg anskaffe det.“

Hun fortsætter: „Jeg sikrer mig hele tiden at jeg har nok stående på kontoen til at dække udgiften. Jeg har aldrig hævet kontanter, og jeg er sluppet for ekstragebyrer.“ I USA er det nemmere at reservere et hotelværelse hvis man har et kort, og det er en nødvendighed for at kunne leje en bil.

Men hvis man har en tendens til at foretage impulskøb, bliver man måske mere udgiftsbevidst hvis man så vidt muligt betaler kontant. For at afvikle deres gæld besluttede Michael og Reena at de i fem år ikke ville bruge kort undtagen i nødstilfælde.

Om man vil benytte kort, er en personlig afgørelse. Men bruger man dem, bør det gøres varsomt. Brug dem kun som et praktisk redskab. Og undgå endelig at ophobe gæld. En sund økonomi indebærer at man har herredømme over sit forbrug via kort. Og der er mere man kan gøre.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Det er smertefrit at betale med kort — indtil regningerne kommer