Hvad siger Bibelen?

Hvilken form for skilsmisse er det Gud hader?

„DER fulgte mange problemer i kølvandet på min skilsmisse,“ skrev en kristen kvinde hvis ægtemand havde været hende utro. „Tilpasningsperioden er ikke nem. Jeg måtte ikke kun tilpasse mig mentalt men også økonomisk og åndeligt. Jeg spekulerede på om Gud ville velsigne min beslutning, for jeg vidste jo at Bibelen siger at Jehova hader skilsmisse. Det nagede mig hele tiden.“

Når et ægteskab opløses støder der mange komplikationer til. Pludselig opstår der helt nye problemer. Måske bliver man deprimeret, ensom eller får skyldfølelse. Der kæmpes om forældremyndigheden. En søn eller datter spørger grædende efter sin mor eller far. De økonomiske vanskeligheder lægger et pres på én. Man skal forsøge at leve med ikke at få tilfredsstillet det seksuelle behov, som kun kan dækkes inden for ægteskabet.

Desuden skal man tænke på Guds syn på sagen. Bibelen siger at Gud „hader skilsmisse“. (Malakias 2:16) Betyder disse ord at Gud hader alle former for skilsmisse? Behøver en kristen at være skyldbetynget over at søge skilsmisse når en ægtefælle har været utro? Lad os prøve at finde svaret ved at se på de forhold som på Malakias’ tid fik Gud til at udtale at han hader skilsmisse.

’I må ikke handle troløst’

Malakias profeterede i en periode efter år 443 f.v.t. — næsten hundrede år efter at jøderne var vendt hjem fra fangenskabet i Babylon. Især blandt præsterne i Juda havde der udviklet sig dybt beklagelige forhold. (Malakias 2:7-9) Løgn, ægteskabsbrud, bedrageri og undertrykkelse gik i svang blandt israelitterne. (Malakias 3:5) Det fremkaldte en sådan skepsis at nogle drog den slutning: „Det er nytteløst at tjene Gud.“ — Malakias 3:14.

Det religiøse og moralske forfald på Malakias’ tid kom også til udtryk i en manglende respekt for ægteskabet. Mange israelitter lod sig skille fra deres ungdomshustruer, måske for at gifte sig med yngre, hedenske kvinder. Jehovas alter blev dækket med tårer fra de vragede hustruer som kom til helligdommen for at græde og udøse deres sorg for Gud. — Malakias 2:13-15.

Hvordan så Jehova Gud på sådanne skilsmisser? Gennem Malakias advarede han: „’I skal give agt på den ånd der er i jer, så ingen handler troløst mod sin ungdoms hustru. For han hader skilsmisse,’ siger Jehova, Israels Gud . . . ’I skal give agt på den ånd der er i jer og ikke handle troløst.’“ (Malakias 2:15, 16) Som det ses betragtede Jehova en skilsmisse som en troløs handling. Det hebraiske ord der er gengivet med „handle troløst“ kan ifølge Theological Wordbook of the Old Testament også gengives med „handle svigefuldt“. I Salme 59:5 gengives tillægsformen af dette udsagnsord med „forrædere“.

Med denne viden kan vi bedre forstå ordene i Malakias 2:16: „Han hader skilsmisse.“ Jehova hader den form for skilsmisse der indebærer at man letfærdigt skiller sig fra en ægtefælle for at tage en anden. Det ville afgjort være at handle troløst hvis en mand for eksempel begik ægteskabsbrud og derefter lod sig skille fra sin hustru mod hendes ønske eller pressede hende til at søge skilsmisse, så han kunne gifte sig med en anden. Denne svigefulde og troløse behandling af en uskyldig ægtefælle er en afskyelig synd i Guds øjne. En mand der tager de bedste år af en kvindes liv og derefter vrager hende, måske til fordel for en yngre kvinde, må siges at være en forræder.a

Hvordan forholder det sig så med en uskyldig ægtefælle der vælger at lade sig skille fra en der har begået ægteskabsbrud? Hader Gud også sådanne skilsmisser?

Guds eget eksempel

Kan Gud virkelig sætte sig ind i hvor svært det er at skulle beslutte om man vil skille sig fra en utro ægtefælle eller ikke? I symbolsk forstand betragtede Jehova sig som gift med nationen Israel på grund af den pagt han havde indgået med israelitterne. (Esajas 54:1, 5, 6; 62:1-6; Jeremias 31:31, 32) Som ægtemand var Jehova altid trofast og vendte aldrig sin kærlighed mod andre nationer. (Salme 147:19, 20; Amos 3:1, 2) Men hvad med Israels folk? Hvordan var denne nation som hustru betragtet?

Som et hele var nationen igen og igen utro mod pagten, og til sidst var den kommet i den tilstand som Daniel beskriver i en bøn til Gud: „Vi har syndet og forbrudt os og handlet ugudeligt og gjort oprør, og man har vendt sig bort fra dine bud og lovbud. Vi har ikke hørt på dine tjenere profeterne, som i dit navn har talt til vore konger, vore fyrster og vore forfædre, og til hele folket i landet.“ (Daniel 9:5, 6) I Jehovas øjne kunne en sådan ulydighed sidestilles med en hustrus ægteskabsbrud. — Jeremias 3:1.

Hvad gjorde Jehova efter at han i århundreder havde været tålmodig og langmodig? Jehova lod sig faktisk skille fra nationen ved at gribe til handling og først fordrive de nordlige stammer og derefter de sydlige stammer fra deres områder og sende dem i landflygtighed. (Jeremias 3:8; Daniel 9:11, 12) Hvordan kan Jehova da, i betragtning af sit eget eksempel, ’hade’ at den uskyldige part i et ægteskab vælger at lade sig skille fra sin ægtefælle når denne har svigtet sit ægteskabsløfte?

Ægteskabet er en hellig ordning i Guds øjne, og de der træder ind i det kan ikke tage let på det løfte de har givet. (Hebræerne 13:4) Men hvis ens ægtefælle bryder løftet ved at begå utugt, giver Gud den uskyldige part ret til at bestemme om han eller hun vil tilgive eller søge skilsmisse. (Mattæus 19:9) Det er en svær beslutning som kun den uskyldige ægtefælle kan træffe. Hvis den uskyldige part vælger at opløse ægteskabet, skal han eller hun ikke føle skyld ved at søge skilsmisse. Husk at Jehova ikke hader alle former for skilsmisse, men kun den form for skilsmisse der indebærer at man uden bibelsk grundlag skiller sig af med sin ægtefælle for at tage en anden.b

[Fodnoter]

[Kildeangivelse på side 20]

Historic Costume in Pictures/Dover Publications, Inc., New York