Hvad Bibelen rent faktisk siger om skilsmisse

„HVAD Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.“ (Mattæus 19:6, da. aut.) Disse kendte ord som Jesus Kristus udtalte, citeres ofte som en del af vielsesceremonien.

Mente Jesus med disse ord at alle ægteskaber skal være livsvarige og at der ikke er nogen som helst mulighed for at opnå skilsmisse? Hvis man lader ordene stå alene, kunne det se sådan ud. Men hvad fik Jesus til at fremsætte denne udtalelse? Var det en ny ordning han indførte?

„Sådan har det ikke været fra begyndelsen“

De ovenfor citerede ord af Jesus var en del af hans svar på farisæernes spørgsmål: „Har en mand lov til at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?“ (Mattæus 19:3-6) Farisæerne var imidlertid ikke tilfredse med hans svar, og spurgte ham derfor: „Hvorfor har Moses da foreskrevet at man kan give hende en skilsmisseattest og skille sig fra hende?“ Hertil svarede Jesus: „Af hensyn til jeres hårdhjertethed har Moses gjort jer den indrømmelse at I kan skille jer fra jeres hustruer, men sådan har det ikke været fra begyndelsen. Jeg siger jer at enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ — Mattæus 19:7-9.

Vi lægger mærke til at Jesu ord om at det ’ikke havde været sådan fra begyndelsen’ gjaldt den ordning at en mand kunne give sin kone „en skilsmisseattest“. Da Gud indstiftede det første ægteskab, mellem Adam og Eva, gav han dem med andre ord ikke forskellige grunde til at opløse deres ægteskab. Da de begge var fuldkomne mennesker havde de alle muligheder for at deres ægteskab kunne blive lykkeligt. Det ville det automatisk blive hvis de fortsatte med at følge Guds lov og vejledning.

Da menneskene syndede og blev ufuldkomne, gik det også ud over ægteskabet. (Romerne 5:12) Eftersom menneskene ikke længere var fuldkomne, blev deres indbyrdes forhold spændt og ødelagt af selviskhed, begærlighed og egenkærlighed. Det var dette Jesus beskrev som den „hårdhjertethed“ der var årsagen til at Moseloven gav rum for skilsmisse. Alligevel mindede Jesus farisæerne om at det ikke havde været sådan fra begyndelsen. Nu, under ufuldkomne forhold, burde ægtefællerne gøre de nødvendige bestræbelser for at løse eventuelle vanskeligheder og problemer i stedet for at bruge dem som en undskyldning for at opløse deres ægteskab. Jesus påpegede imidlertid at der er én undtagelse, nemlig utugt. Ægtefællens utroskab kan være en gyldig grund til skilsmisse.

Det er interessant at se at sætningen „af anden grund end utugt“ er blevet udlagt til støtte for forskellige meninger om skilsmisse. De fleste katolske autoriteter fejer denne sætning til side fordi den ikke er nævnt i parallelberetningerne i Markus og Lukas. McClintock og Strong’s Cyclopedia forklarer imidlertid: „Overensstemmelsen mellem passagerne må findes i princippet om at et mere udførligt dokument må forklare udeladelserne i et kortere, hvis dette kan gøres uden at øve vold på teksten. Og da alle tillod skilsmisse af denne ene årsag, ville det være naturligt om Markus og Lukas har taget det for givet og af den grund ikke nævner det.“

Nogle har anført at i betragtning af at Jesus brugte ordet „utugt“ (græsk: porneiʹa) og ikke „ægteskabsbrud“ (græsk: moikheiʹa), må han have hentydet til en utilbørlig handling før ægteskabets indgåelse der ville ugyldiggøre ægteskabet. Dette er imidlertid en urimelig begrænsning af ordets betydning. Forskellige autoriteter anerkender at porneiʹa betyder „urenhed, prostitution, utugt,“ og at det i Mattæus 19:9 „står for, eller indbefatter, ægteskabsbrud“. Andre mener at Jesus blot nævnte utugt som én blandt mange årsager til skilsmisse, men dette er tydeligvis en overfortolkning af teksten.

Som det fremgår af det foregående siger Bibelen ikke at alle ægteskaber skal vare hele livet og at skilsmisse under alle omstændigheder er udelukket. Men Bibelen nævner kun én acceptabel skilsmissegrund, nemlig utugt.

’Hold ægteskabet i ære’

Tilskynder Bibelen til skilsmisse ved at anføre en enkelt årsag der kan berettige det? Er dette en forfladigelse af ægteskabet? Eller lægger Bibelen en urimelig byrde på dem der gifter sig ved kun at nævne én gyldig skilsmissegrund?

Bibelen omtaler ægteskabet som et af de næreste og mest fortrolige forhold to mennesker kan have til hinanden. „Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød,“ siges der i beretningen i Første Mosebog om det første ægteskab. (1 Mosebog 2:24) Og ægtefællerne bør værne om dette nære forhold som noget dyrebart. Bibelen giver denne vejledning: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet.“ — Hebræerne 13:4.

Det er ofte blevet sagt at grundlaget for et varigt og lykkeligt ægteskab ikke er forelskelse men uselviskhed. Dette fremgår også af Bibelen: „Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, ligesom også Messias plejer menigheden . . . men hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ (Efeserne 5:28-33) Bibelen giver også denne ligefremme vejledning: „Lad manden yde hustruen hvad der tilkommer hende; og lad også hustruen gøre det samme mod manden. Hustruen har ikke myndighed over sit eget legeme, men det har hendes mand; og ligeledes har heller ikke manden myndighed over sit eget legeme, men det har hans hustru. I må ikke unddrage jer hinanden.“ — 1 Korinther 7:3-5.

Hvis begge ægtefæller er villige til at følge dette vise råd, er det højst usandsynligt at problemerne i deres ægteskab vil vokse sig så store at en af dem vil ty til affærer uden for ægteskabet og dermed ødelægge forholdet, så ægtefællerne ikke længere er „ét kød“. Selv hvis en af ægtefællerne ikke vil acceptere de bibelske principper kan den troende ægtefælle nære tillid til at Guds vejledning er den bedste, og mange problemer i ægteskabet kan derved løses eller undgås.

Bibelen anbefaler altså ikke at man afslutter et ulykkeligt ægteskab gennem en skilsmisse, men tilskynder kristne til at kæmpe for at holde sammen og gøre deres ægteskab lykkeligt. „Fryd dig over din ungdoms hustru,“ lyder et bibelsk ordsprog. „Måtte du bestandig henrykkes af hendes kærlighed.“ — Ordsprogene 5:18, 19.

Er skilsmisse løsningen?

Hvis en af ægtefællerne er utro skaber det naturligvis en alvorlig krise i ægteskabet. Den utro ægtefælle bringer stor smerte og sorg over den uskyldige, som ifølge Bibelen har ret til at lade sig skille og gifte sig igen. Men behøver det at gå sådan? Er skilsmisse den eneste udvej?

Vi bør huske at skønt Jehova Gud har givet ægtefæller en gyldig grund til skilsmisse, siger Bibelen også om ham at han „hader skilsmisse“. (Malakias 2:16) I stedet for at drage den forhastede slutning at skilsmisse er den eneste løsning, kunne man overveje muligheden for at tilgive og være barmhjertig. Hvorfor?

En skilsmisse fjerner ikke nødvendigvis de sårede følelser og bitterheden. Det gør derimod barmhjertighed og tilgivelse, især hvis overtræderen oprigtigt angrer sin forkerte handling. Hvis man viser kærlighed under en sådan krise kan det i virkeligheden styrke ægteskabet. At se sagen i dette lys kan hjælpe den uskyldige ægtefælle til at afgøre hvilken handlemåde der vil være den bedste, med Jesu ord i tanke: „Lykkelige er de barmhjertige, for mod dem vil der blive vist barmhjertighed.“ — Mattæus 5:7; jævnfør Hoseas 3:1-5.

Noget der også bør tages i betragtning er de problemer der kan opstå hvis der er børn i ægteskabet og den ene ægtefælle bliver eneforsørger. Desuden er det værd at tænke på at mange fraskilte føler sig ensomme. For en kvinde kompliceres problemerne af at kvinder stadig er dårligere stillet i økonomisk henseende end mænd i det meste af verden. Efter at have været hjemmegående i en årrække er det svært for en enlig moder at komme tilbage på arbejdsmarkedet og tage konkurrencen op med andre.

Nogle kvinder mener at de bør forberede sig på en mulig skilsmisse mens de stadig er gift. De tager måske særlige kurser eller beholder deres arbejde for at være økonomisk uafhængige. Det er naturligvis et personligt spørgsmål om man vil gøre dette. Men i stedet for at bruge tid og energi på at forberede sig på noget der eventuelt vil ske, ville det da ikke være klogere at bruge tid og energi på at opbygge et lykkeligt og varigt ægteskab? Hvis en kristen kvinde oprigtigt bestræber sig for at opdyrke Guds ånds frugt og bevare sin åndelige sundhed, vil hun sandsynligvis blive elsket og rost af sin mand. Desuden kan hun med sindsro stole på Guds løfte om at han tager sig af dem der søger Riget først. — Mattæus 6:33; Ordsprogene 31:28-30; Galaterne 5:22, 23.

Den varige løsning

Så længe vi lever i denne ufuldkomne tingenes ordning kan vi forvente at det vil give problemer at leve i et ægteskab. Hvis man følger Bibelens kloge vejledning kan disse problemer imidlertid mindskes og løses. Og ikke blot dét, men mænd og kvinder der er villige til at efterleve Jehovas normer i ægteskabet og på andre af livets områder velsignes med håbet om at komme til at leve i en ny ordning hvori „retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13.

I denne nye ordning vil menneskene være fri for syndens og ufuldkommenhedens sørgelige konsekvenser. Så længe ægteskabet består her på jorden, vil normen være den der har eksisteret „fra begyndelsen“. Ja, i den nye verden vil intet menneske adskille hvad Gud har sammenføjet.

[Illustration på side 5]

Hvad sagde Jesus om skilsmisse?

[Illustration på side 7]

I den nye verden vil der ikke findes ægteskabelige problemer som fører til skilsmisse