Unge spørger:
Vil det hjælpe mig at blive ven med Gud?
MANGE unge vokser i dag op under et pres der var utænkeligt i forrige generation. Ophavsmændene til en landsdækkende amerikansk opinionsundersøgelse hvor 160.000 unge deltog, oplyser: „Teenagere fortæller os at mange af deres problemer skyldes pres de ikke føler at de kan magte, modløshed og tungsind der frarøver dem deres selvtillid, og forældre der ikke er opmærksomme på deres problemer.“ Du føler måske også at andre ikke helt forstår hvor svært det indimellem er at være ung.
Du har sikkert en god ven som er medfølende og som kan sætte nyt mod i dig. Men er det ikke rigtigt at der er pinefulde problemer du selv må tumle med? Til tider er det måske kun dit eget ’hjerte’ der ’kender din sjæls bitterhed’. (Ordsprogene 14:10) Men der findes én som fuldt ud forstår dig, og han tilbyder dig sit venskab. Mange unge har erfaret at hans venskab er en stor hjælp selv i meget vanskelige perioder.
Venskab med Gud
Da en ung pige blev spurgt hvad hun var Jehova Gud mest taknemmelig for, svarede hun: „At vi kan lære ham at kende og blive hans nære ven.“ Ja, det er muligt at opdyrke det bedste venskab i universet! Salmisten skrev: „De der frygter Jehova har hans fortrolighed.“ — Salme 25:14.
’Jehovas fortrolighed’ — hvilken fantastisk mulighed. Det hebraiske rodord indeholder tanken om åben, fortrolig samtale med en nær ven. Det er et nært forhold der er baseret på kærlighed, en privilegeret fortrolighed der bygger på et gensidigt tillidsforhold. Som ven af Gud vil du opdage at dit sande værd som person bliver vurderet af en som virkelig forstår dig. Men hvordan vil et sådant venskab gavne dig?
„Den jeg har stolet på fra min ungdom“
Mange unge mangler selvtillid, skønt de måske udadtil er store i slaget. „Jeg siger min mening, og når andre så har sagt deres, ændrer jeg min fuldstændig,“ klager 13-årige Judy. „Jeg er ikke særlig sikker på mig selv.“ Vor himmelske Fader har imidlertid i sit skrevne ord, Bibelen, givet opskriften på et lykkeligt liv. Faktisk er rådene i Ordsprogenes Bog skrevet for at give „den unge mand kundskab og evnen til at tænke“ og sætte ham i stand til at ’jævne sine stier’. (Ordsprogene 1:1-4; 3:1-6) Dette kan styrke din tillid til Gud, og samtidig lære dig hvad der er den bedste måde at leve sit liv på.
Bibelen, samt bibelske hjælpemidler som for eksempel dette blad, giver råd på praktisk talt alle livets områder — lige fra hvordan man vælger de rigtige venner til den rette indstilling over for sine forældre. (Ordsprogene 1:8, 9; 13:20) Hvis man følger denne vejledning kan den holde én „borte fra dødens snarer“. (Ordsprogene 14:27) En pige der hedder Mae så hvordan hendes kødelige søster lod hånt om de bibelske principper. Det var en tragedie da søsteren døde i en ung alder på grund af en promiskuøs livsstil. Mae forklarer hvordan det er lykkedes hende at modstå umoralitet: „Jeg genkalder mig meget klart Jehovas moralnormer, og det styrker mig. Disse principper hjælper mig til at se at Jehova er en virkelig person og at hans vej er den bedste.“
At have Jehova som ven indebærer dog mere end blot at lære hans normer at kende. Du vil erfare at han personligt er interesseret i dit liv. For eksempel fortæller Bibelen om kong David som fra ung var oplært af Gud. David blev Guds ven, og til trods for at han oplevede „mange kvaler“, mærkede han at Gud hjalp ham gennem disse kvaler. David talte om Guds „undergerninger“ til bedste for ham, og om Jehovas „arm“, eller styrke, som han havde erfaret i sit liv. På baggrund af sådanne personlige oplevelser skrev David: „For du er mit håb, suveræne Herre Jehova, den jeg har stolet på fra min ungdom.“ (Salme 71:5, 17, 18, 20) Du kan også komme til at stole på Jehova når du mærker at han velsigner dig. Når du bestræber dig for at følge hans vejledning — trods udfordringerne — vil du vandre med Gud i et værdifuldt forhold. — Jævnfør Første Mosebog 6:9.
Gud hjælper os til at følge den rette vej
Det er ikke nemt at følge Guds vejledning med alle de fristelser og det pres man udsættes for. Det kan Peggy tale med om. Som ung var hun stofmisbruger og prostitueret. Hun er kommet ud af sit stofmisbrug og har ændret sin moral ved at studere Bibelen, og hun har opdyrket et venskab med Gud. Men Peggy ligger stadig under for det samme pres som fik hende til at flygte fra virkeligheden gennem stofmisbrug. Da hun blev spurgt hvordan hun kunne blive ved med at modstå dette pres, svarede hun: „Jeg kan kun sige at det er ved Jehovas ånd.“
Peggy vidste at Gud giver sin hellige ånd, eller virksomme kraft, til sine venner, og at det kan sætte dem i stand til at leve op til hans normer. (Apostelgerninger 5:32; 1 Korinther 6:9-11) „En gang imellem kommer de gamle følelser op i mig igen, især når jeg er alene,“ indrømmer Peggy, „men så begynder jeg straks at bede til Gud. Jeg har aldrig i mit liv været ude for noget der gør mig så glad som dét at jeg kan bekæmpe disse følelser.“ Det er opmuntrende at vide at Gud som vor ven kan hjælpe os „i overensstemmelse med den kraft der er virksom i os, [og] kan gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter“. — Efeserne 3:20.
Guds ånd hjælper os til at opdyrke egenskaber som langmodighed, mildhed og selvbeherskelse. (Galaterne 5:22, 23) I Jehovas Vidners menigheder har Gud indsat ældste, eller hyrder, der er udnævnt ved hellig ånd, og de kan yde praktisk hjælp. Peggy tilføjer: „Jeg fik stor støtte fra menigheden, især fra de ældste. Det var en kolossal hjælp.“
„Mit hjertes klippe“
„En ven er kærlig til hver en tid, og bliver en broder i svære tider,“ står der i Ordsprogene 17:17. (The Bible in Basic English) Man har især brug for en ven „i svære tider“. Salmisten Asaf oplevede store følelsesmæssige kvaler, men han søgte i tide nær til Gud som en ven. Hans hjerte „forbitredes“ af indre smerte, men han kunne sige: „Gud er mit hjertes klippe.“ (Salme 73:21, 26, 28) Jehova, som virkelig forstod hvordan Asaf følte det, støttede ham følelsesmæssigt. Jehova hjalp Asaf til at bevare ligevægten, så han ikke mistede håbet og modet.
Vor himmelske Fader kan også blive en klippelignende grundvold for os i modgangstider. Det erfarede Bonnie da hun var 13 år. Nogle piger i hendes lille landsbyskole begyndte at sprede et ondskabsfuldt rygte om hende. Bonnie følte at alle troede på denne løgn. Mange af hendes klassekammerater gav hende den kolde skulder og råbte grove øgenavne efter hende. „Mange aftener græd jeg når jeg kom hjem,“ fortæller Bonnie. „Jeg havde endda lyst til at begå selvmord fordi det gjorde så ondt inden i mig.“ Hun henvendte sig til nogle af sine venner for at få hjælp. „Jeg prøvede at fortælle andre om mit problem, men det var som om de ikke forstod mig. De fik det til at lyde som om der slet ikke var noget problem. Nogle gange følte jeg mig så alene.“ Hvordan undgik hun at miste håbet? Hun fortsætter: „Hvis det ikke var for Jehova, ville jeg have begået selvmord. Jeg elsker ham så højt. Han er min bedste ven.“ I dag ved hun at det var hendes venskab med Gud der hjalp hende igennem denne følelsesmæssigt svære tid.
Bevidstheden om at Jehova forstår vore omstændigheder og nøjagtig ved hvad der er sket, er en stor trøst når andre ikke viser os den forståelse vi måske havde ventet. Når vi bliver dårligt behandlet eller endda misbrugt, er det også en stor hjælp at vide at vor ven er „den inderlige barmhjertigheds Fader“. Til tider kan vort eget hjerte fordømme os, men „Gud er større end vort hjerte og kender alle ting“. (2 Korinther 1:3, 4; 1 Johannes 3:20) At kende Jehovas syn på sagen kan være til stor trøst. En 13-årig dreng blev for eksempel brutalt forulempet af tre mænd. „Bagefter var jeg meget flov og bebrejdede mig selv det der var sket,“ indrømmer han. „Jeg var meget deprimeret.“ Men så besluttede han sig for at undersøge Vagttårnsselskabets publikationer for at finde frem til nogle bibelske artikler der behandlede emnet voldtægt. „Da jeg læste disse oplysninger brød jeg sammen og græd. Jeg følte det som om en tung byrde var blevet fjernet fra mine skuldre. Jeg var offeret. Ved at støtte mig til Jehova og til familie og venner kom jeg igennem denne oprivende tid.“ Disse bibelske oplysninger var virkelig til stor trøst.
Et venskab med Gud kan være en hjælp på mange måder. Vi får en vi kan betro os til, vi kan udvikle en indre styrke til at følge Guds vej, og vi får en klippelignende støtte i modgangstider. Men hvordan opdyrker man et sådant venskab? Det vil blive forklaret i en senere artikel i denne serie.
[Illustration på side 13]
Gud kan blive ’dit hjertes klippe’