Sovjetstyrets angreb på religionen

UNIONEN AF Socialistiske Sovjetrepublikker blev dannet i 1922, med Rusland som langt den største og mest fremtrædende af de oprindelige fire republikker. Med tiden blev Unionen udvidet til 15 republikker og kom til at dække næsten en sjettedel af klodens landområde. Men i 1991 blev Sovjetunionen pludselig opløst.a Bemærkelsesværdigt nok var Sovjetunionen den første stat som forsøgte at udslette troen på Gud.

Vladimir Lenin, Sovjetunionens første statsoverhoved, var discipel af Karl Marx, der skildrede kristendommen som undertrykkende. Marx kaldte religion „opium for folket“, og Lenin erklærede senere: „Enhver religiøs idé, enhver form for gudsopfattelse, . . . er en uudsigelig gemenhed.“

Da den russisk-ortodokse patriark Tikhon døde i 1925, fik kirken ikke lov til at vælge en ny patriark. Det efterfølgende angreb på religionen resulterede i at de fleste kirkebygninger enten blev ødelagt eller ombygget til verdslig brug. Præster blev sendt i tvangsarbejdslejre, hvor mange omkom. Encyclopædia Britannica skriver: „Under Josef Stalins styre i slutningen af 1920’erne og 30’erne var kirken udsat for en blodig forfølgelse som krævede i tusindvis af ofre. I 1939 var kun tre eller fire ortodokse biskopper og 100 kirker i stand til officielt at fungere.“

Men pludselig skete der en bemærkelsesværdig ændring.

Anden Verdenskrig og religionen

I 1939 blev Polen invaderet af Nazityskland, Sovjetunionens daværende allierede, hvilket udløste Anden Verdenskrig. I løbet af et år havde Sovjetunionen indlemmet de sidste 4 af de 15 republikker — Letland, Litauen, Estland og Moldova. Men i juni 1941 iværksatte Tyskland et massivt angreb på Sovjetunionen som fuldstændig overrumplede Stalin. Ved slutningen af året var tyske tropper nået til udkanten af Moskva, og et sovjetisk nederlag syntes uundgåeligt.

I desperation søgte Stalin at mobilisere nationen til det russerne kaldte Den Store Fædrelandskrig. Stalin erkendte at han blev nødt til at gøre nogle indrømmelser over for kirken for at få folkets støtte til krigsindsatsen, da millioner stadig var religiøse. Hvad blev resultatet af det bemærkelsesværdige omslag i Stalins politik over for religionen?

Kirken samarbejdede, hvilket gjorde det muligt at mobilisere det russiske folk til krigsindsatsen, og i 1945 vandt Sovjet en absolut sejr over tyskerne. Som følge af lettelsen i Sovjetstyrets angreb på religionen voksede antallet af ortodokse kirker til 25.000, og antallet af præster nåede op på 33.000.

Et fornyet angreb

I realiteten var der dog ikke sket nogen ændringer i Sovjetledernes målsætning om at udslette gudsbegrebet. Encyclopædia Britannica forklarer: „En ny antireligiøs kampagne som blev iværksat af premierminister Nikita Khrusjtjov i 1959-64, reducerede antallet af åbne kirker til færre end 10.000. Patriark Pimen blev valgt i 1971 efter Aleksij I’s død, og selv om kirken fortsat gjorde krav på millioner af menneskers loyalitet, var dens fremtid stadig usikker.“b

Senere vil vi komme ind på hvordan det lykkedes den russisk-ortodokse kirke at overleve Sovjetstyrets fornyede angreb. Men hvordan klarede andre religioner i Sovjetunionen sig? Hvilken af disse blev hovedangrebsmålet, og hvorfor? Det vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Fodnoter]

[Illustration på side 3]

Lenin kaldte ’enhver form for gudsopfattelse for en uudsigelig gemenhed’

[Kildeangivelse]

Musée d’Histoire Contemporaine — BDIC