Lektion 36

En god afslutning — og overholdelse af tiden

 1-3. Hvordan kan man forbinde afslutningen med foredragets tema?

¹ Det sidste du siger, er ofte det første der huskes. Derfor må afslutningen på dit foredrag forberedes omhyggeligt. Den bør trække de vigtigste tanker klart op og slå temaet eftertrykkeligt fast. Udarbejdet og fremholdt rigtigt vil den opflamme tilhørerne til handling. Det er disse ting vi tilskynder dig til at være opmærksom på når du kommer til punktet „Afslutning, passende, virkningsfuld“ på talevejledningen.

² I direkte tilslutning til foredragets tema. Ved at repetere lektion 27 kan du få nogle idéer om hvordan afslutningen forbindes med foredragets tema. Du behøver ikke at nævne temaet ordret i afslutningen, men nogle elever, især de nye, vil finde at det kan være en hjælp at gøre det; imidlertid bør du henlede opmærksomheden på temaet. Og vis så på grundlag af temaet hvad tilhørerne kan gøre.

³ Hvis afslutningen ikke har nogen direkte forbindelse med temaet, vil den ikke afrunde foredraget og samle trådene. Selv om du benytter en opsummerende afslutning og opridser foredragets hovedpunkter, vil det som regel være godt at tilføje en sidste sætning eller to der udtrykker foredragets hovedidé eller tema.

 4-9. Hvorfor må man i afslutningen vise hvad tilhørerne skal gøre?

⁴ Viser tilhørerne hvad de skal gøre. Da formålet med at tale som regel er at tilskynde til handling eller at få nogen til at indtage et bestemt standpunkt, er det meget vigtigt at de afsluttende tanker i foredraget slår fast hvad det drejer sig om. Hovedformålet med afslutningen er altså at vise tilhørerne hvad de skal gøre, og så tilskynde dem til at gøre det.

⁵ Af den grund skal afslutningen, foruden at klargøre formålet med foredraget, fremføres med alvor, overbevisning og tilskyndende styrke. Ofte vil man finde at korte sætninger giver afslutningen kraft. Men uanset hvilken sætningsbygning man vælger, bør der gives gode grunde til at handle, og fordelene ved at slå ind på den anbefalede kurs må påpeges.

⁶ Afslutningen bør være en logisk følge af det der allerede er blevet sagt i foredraget. Hvad du siger i afslutningen, skal altså tilskynde tilhørerne til at handle efter det der er fremholdt i selve foredraget. Afslutningen må klargøre og understrege hvad de skal gøre, så de vil handle på grundlag af foredraget og blive ekstra tilskyndet til at gøre det som følge af den magtfulde afslutning.

⁷ I hus-til-hus-arbejdet er afslutningen på besøget ofte svag. De besøgte får ikke altid klart at vide hvad man forventer de skal gøre, hvad enten det nu drejer sig om at modtage noget læsestof eller indgå aftale om et genbesøg eller noget lignende.

⁸ Afslutningen på et foredrag på skolen er også svag hvis den blot opsummerer stoffet og ikke tilskynder til handling. Man bør på en eller anden måde give stoffet en praktisk anvendelse eller vise at det har særlig værdi for tilhørerne.

⁹ Nogle talere synes det er en god idé at afslutte et bibelsk foredrag med en kort prædiken over hele foredraget, idet de bruger nøgleskriftstederne og foredragets tema som grundlag for prædikenen. Ved at sammendrage foredraget på denne måde, idet man drøfter nogle få skriftsteder ligesom man gør ude ved en dør, får man ikke blot foredragets hovedpunkter klart trukket op, men man giver også tilhørerne noget som de kan tage med hjem og bruge når de skal gengive foredragets højdepunkter. Det er hovedformålet med afslutningen, og denne fremgangsmåde er ikke blot anvendelig, men endog meget virkningsfuld når dette formål skal opfyldes.

**********

10-14. Hvor lang bør en afslutning være?

¹⁰ Rigtig længde. Afslutningens længde bør ikke bestemmes af uret, skønt dette ofte sker. Afslutningen har den rette længde hvis den er virkningsfuld og tjener sit formål. Om længden er rigtig, skal derfor afgøres ud fra virkningen. Det er dét din skoletilsynsmand vil lægge mærke til når du er nået til punktet „Afslutning, rigtig længde“ på talevejledningen.

¹¹ For at betragte forholdet mellem afslutningens længde og selve foredragets længde kan vi sammenligne den korte afslutning på hele Prædikerens Bog i Prædikeren 12:13, 14 med afslutningen på Jesu bjergprædiken i Mattæus 7:24-27. Det er to forskellige slags afslutninger med forskellig længde, men begge tjener deres hensigt.

¹² Afslutningen må ikke overraske publikum. Ordene bør ikke alene tydeligt pege mod foredragets afslutning, men de skal også fremføres med et afsluttende tonefald. Det du siger, og måden du siger det på, bør virkelig afslutte foredraget. Afslutningen bør ikke trække unødvendigt ud. Hvis du ikke får samlet trådene og samtidig fastholder tilhørernes interesse til det sidste, må afslutningen omarbejdes. Den er for lang.

¹³ Hvis du er nybegynder, er det som regel bedst at du gør afslutningen kortere end du føler den bør være. Gør den enkel, direkte og positiv. Fortsæt ikke i én uendelighed.

¹⁴ Hvis dit foredrag er en del af et symposium eller et punkt på et tjenestemøde, bør afslutningen indeholde en overgang til det næste foredrag og kan derfor være kortere. Alligevel bør hver enkelt del have en afslutning som passer til foredragets formål. Gør den det, er længden rigtig.

**********

15-18. Hvad sker der hvis tiden ikke overholdes?

¹⁵ Overholdelse af tiden. Det er ikke kun afslutningens længde der har betydning; længden af hvert eneste afsnit i foredraget kræver opmærksomhed. Af den grund er der et særskilt punkt på talevejledningen som kaldes „Overholdelse af tiden“.

¹⁶ Vigtigheden af at overholde den tildelte tid bør ikke undervurderes. En velforberedt taler har også tænkt på tiden. Den taler der derimod overskrider tiden fordi han forsøger at presse alt sit stof ind i foredraget, opnår ikke det han skulle, for tilhørerne vil begynde at blive urolige og se på deres ure, og de vil ikke høre ordentligt efter hvad taleren siger. Afslutningen — som skulle fortælle tilhørerne hvad de skal gøre, og give dem lyst til at gøre det og således opfylde formålet med foredraget — vil være en fiasko da tilhørerne i mange tilfælde ikke vil få gavn af den fordi taleren har overskredet tiden.

¹⁷ Ikke kun tilhørerne er urolige når tiden overskrides, men taleren er det også. Når han ser at tiden går og han har for meget stof, prøver han måske at presse det sammen og ødelægger derved dets virkning. Det medfører ofte at han mister sikkerheden. Hvis taleren på den anden side finder at han ikke har stof nok til at udfylde den tildelte tid, søger han måske at strække stoffet, ofte med det resultat at hans fremførelse bliver usammenhængende og uklar.

¹⁸ Skoletilsynsmanden vil ganske vist give eleven et tegn når tiden er gået, men både for eleven og for tilhørerne er det skuffende når foredraget må afbrydes før det er færdigt. Taleren skulle være så interesseret i sit stof at han ønsker at fremholde det hele. Tilhørerne vil føle at de bliver efterladt frit svævende i luften hvis de ikke får hørt afslutningen. Hvis en elev igen og igen overskrider tiden, tyder det på at han ikke tager hensyn til andre, eller at han forbereder sig dårligt.

19, 20. Hvorfor er det især vigtigt at overholde tiden på et tjenestemøde eller et stævneprogram?

¹⁹ Når flere talere er på programmet, er det især vigtigt at overholde tiden. Der kan for eksempel være fem punkter på et tjenestemøde. Hvis hver taler blot overskrider tiden med ét minut, vil mødet blive fem minutter for langt. Dog gik hver enkelt kun ganske lidt over tiden. Det kan føre til at nogle må forlade mødet før det er færdigt, for at nå en bus, eller at en ikketroende som er kommet for at hente sin ægtefælle ved mødet, må holde og vente og måske bliver irriteret. Resultatet er altså ikke særlig godt.

²⁰ Der kan også opstå vanskeligheder hvis en taler i et symposium ikke bruger al sin tildelte tid. Hvis en broder for eksempel skal holde et halvtimes foredrag på et stævneprogram, men er færdig efter tyve minutters forløb, kan der blive en afbrydelse i programmet hvis den næste taler ikke er klar til at begynde straks.

21-24. Fortæl kort om nogle problemer i forbindelse med overholdelse af tiden og om deres årsager.

²¹ En af de væsentligste grunde til at tiden overskrides, er naturligvis at man har for meget stof. Det er noget man skal rette når man udarbejder foredraget. Men hvis du indtil nu allerede har klaret de tidligere punkter på talevejledningen, skulle det at overholde tiden ikke være noget problem. Hvis du har lært at udvælge nogle hovedtanker og udarbejde en disposition, vil du finde at det falder naturligt at overholde tiden. Dette punkt er anbragt som et af de sidste på talevejledningen fordi det for en stor del er afhængigt af om man behersker de foregående punkter på vejledningen.

²² Problemet med at overholde tiden består som regel i at man overskrider den. En velforberedt taler har sædvanligvis en mængde oplysende stof, men han må vise omhu så han ikke fremholder mere end den tildelte tid tillader.

²³ Nye og uerfarne talere er derimod tilbøjelige til at slutte før tiden. De må lære at udnytte den tildelte tid fuldt ud. I begyndelsen synes en elev sikkert at det er lidt vanskeligt at give foredraget nøjagtig den rette længde, men han skal stræbe efter at komme så nær op til den tilmålte tid som muligt. Man vil dog ikke regne det for en svaghed medmindre foredraget er betydeligt kortere end det må være — hvis eleven da ellers er velforberedt og fremholder et velafrundet og godt foredrag.

²⁴ Om det skal betragtes som en svaghed eller ej hvis taleren ikke overholder tiden, afgør man bedst ved at iagttage den virkning foredraget har på tilhørerne. Når skoletilsynsmanden tilkendegiver at tiden er gået, må eleven fuldføre den sætning han er i gang med. Hvis han med denne sætning kan bringe foredraget til en virkningsfuld afslutning så tilhørerne føler at de har hørt et velafrundet foredrag, skal det ikke betragtes som en svaghed at tiden blev overskredet.

25-29. Hvordan kan en taler sikre sig at han vil overholde tiden?

²⁵ Hvordan kan man lære at overholde tiden? Det er i første række et spørgsmål om forberedelse. Det er ikke alene stoffet der skal forberedes godt, men også måden det skal fremholdes på. Hvis man forbereder sig tilstrækkeligt på fremholdelsen, vil man som regel overholde tiden.

²⁶ Når du udarbejder din disposition, må du tydeligt angive hvilke hovedpunkter du har. Det kan være at der under hvert hovedpunkt er en hel del underpunkter. Nogle af dem er vigtigere end andre. Vær klar over hvilke der er vigtige, og hvilke der kan udelades hvis det er nødvendigt. Hvis det så viser sig at tiden løber fra dig, vil det være ret let for dig at nøjes med at fremholde de vigtigste argumenter og springe de sekundære punkter over.

²⁷ Det er noget vi bestandig må gøre i tjenesten på arbejdsmarken. Hvis folk ved dørene vil høre på os, vil vi tale med dem i måske ti minutter. Men vi er også parate til at fremholde det samme budskab i sammentrængt form så det måske kun tager tre minutter eller, om nødvendigt, kun et eller to minutter. Hvordan bærer vi os ad med det? Jo, vi tænker på hovedpunkterne og de mest nødvendige argumenter. Vi har også oplysninger af sekundær betydning i tanke, og dem kan vi tage med hvis der er tid, men vi kan udelade dem hvis situationen kræver det. Den samme fremgangsmåde kan følges i et foredrag.

²⁸ Det er ofte en hjælp for taleren at gøre nogle notater i dispositionen som viser hvor langt han skulle være kommet når halvdelen af tiden er gået; drejer det sig om et længere foredrag, kan det være praktisk at inddele det i fire dele. Når han så passerer disse notater i dispositionen, bør han se på uret og lægge mærke til hvordan tiden overholdes. Hvis han er bagefter, må han straks udelade noget stof af sekundær betydning frem for at vente til sidst og så presse afslutningen sammen så dens virkning ødelægges. Det er imidlertid meget distraherende hvis taleren hele tiden ser på uret eller gør det på en meget iøjnefaldende måde, eller hvis han fortæller tilhørerne at han må skynde sig med resten af foredraget fordi tiden er ved at gå. Han bør på en naturlig og diskret måde være opmærksom på tiden uden at distrahere tilhørerne.

²⁹ Skal tiden overholdes gennem hele foredraget, må stoffet inddeles rigtigt. Indledningens længde må stå i det rette forhold til hele foredragets længde, og det samme gælder de enkelte hovedpunkter og afslutningen. Det er ikke noget man først kan begynde at tænke på når man ser at tiden er ved at være gået. Hvis du holder øje med tiden lige fra begyndelsen, vil resultatet blive et velproportioneret foredrag.