Bekendelse

Definition: (1) En offentlig eller privat tilståelse af begåede synder. (2) En offentlig eller privat erklæring om hvad man tror.

Er den katolske kirkes forsoningsritual, herunder det private skriftemål til en præst, bibelsk?

Hvordan man tiltaler præsten

Den traditionelle formel lyder: „Fader, jeg har syndet. Jeg har skriftet for [tidsangivelse] siden.“ — Katolsk Katekismus, bearbejdet af Fr. Küpferle og H. D. T. Kiærulff, 1942, s. 130.

Denne formulering bruges ikke nødvendigvis mere i Danmark. Den skriftende kan indlede med: „Jeg bekender . . .“ Men i mange andre lande, for eksempel USA, er den gamle formel bibeholdt: „Velsign mig, Fader, for jeg har syndet.“ — U.S. Catholic, oktober 1982, s. 6.

Matt. 23:9, R-L: „[Jesus sagde:] Heller ikke skal I kalde nogen for jeres Fader her paa Jorden; for der er een, som er jeres Fader i Himlen.“

Synder der kan tilgives

„Kirken har altid lært at alle synder, lige meget hvor alvorlige de er, kan tilgives.“ — The Catholic Encyclopedia (med nihil obstat og imprimatur), R. C. Broderick (Nashville, Tennessee; 1976), s. 554.

Hebr. 10:26, R-L: „Hvis vi nemlig efter at være kommet til fuld Erkendelse af Sandheden med Vilje begaar Synd, saa gives der ikke mere noget Offer for vore Synder.“

Mark. 3:29, R-L: „Den, som bespotter den Hellig Aand, vil i Evighed ikke faa Forladelse, men er skyldig i en evig Forsyndelse.“

Hvordan der vises anger

Præsten der modtager skriftemålet, pålægger ofte den skriftende at sige et antal „Fadervor“ og „Hil dig, Maria“.

Matt. 6:7, R-L: „Naar I beder, skal I heller ikke bruge mange Ord som Hedningerne, der mener, at de skal bønhøres for deres Ordskvalders Skyld.“

Matt. 6:9-12, R-L: „Saaledes skal I derfor bede: Vor Fader, som er i Himlene . . . Forlad os vor Skyld.“ (Ingen steder i Bibelen får vi besked om at bede til eller gennem Maria. Se Filipperbrevet 4:6, samt siderne 243, 244, under emnet „Maria“.)

Rom. 12:9, R-L: „Kærligheden skal være uden Forstillelse. Afsky det onde. Hold fast ved det gode.“

Bemyndigede Jesus ikke sine apostle til at tilgive synder?

Joh. 20:21-23, R-L: „’Som min Fader har sendt mig, saadan sender jeg jer’. Da han havde sagt dette, aandede han paa dem og sagde: ’Modtag den Hellig Aand! Hvem I forlader deres Synder, dem er de forladt, og hvem I beholder deres Synder, de skal beholde dem.’“

Hvordan forstod apostlene dette? Der findes ikke et eneste eksempel i Bibelen på at en apostel lyttede til en privat syndsbekendelse og derefter meddelte absolution eller syndsforladelse. Bibelen indeholder derimod betingelserne for at opnå Guds tilgivelse. Under åndens ledelse kunne apostlene konstatere om nogen opfyldte disse betingelser, og på grundlag heraf kunne de erklære om Gud havde tilgivet dem eller ej. Se for eksempel Apostelgerninger 5:1-11, og desuden Første Korintherbrev 5:1-5 og Andet Korintherbrev 2:6-8.

Se også emnet „Apostolsk succession“.

Der er delte meninger blandt de lærde om det private skriftemåls oprindelse

The Catholic Encyclopedia af R. C. Broderick oplyser: „Siden det fjerde århundrede har privat skriftemål været den accepterede måde.“ — S. 58.

New Catholic Encyclopedia siger: „Mange af vor tids historikere, både katolske og protestantiske, sporer oprindelsen til det private skriftemål som almindelig praksis tilbage til kirkerne i Irland, Wales og England, hvor sakramenterne, derunder bodssakramentet, sædvanligvis blev forvaltet af abbeden for et kloster og hans munkepræster. Det lader til at det periodiske skriftemål og andagtsskriftemål blev indført blandt lægfolket med klostrenes skriftemål og offentlige og private åndelige vejledning som forbillede. . . . Men det var først i det 11. århundrede at der blev meddelt syndsforladelse for hemmelige synder umiddelbart efter bekendelsen og før bodsudøvelsen.“ — 1967, bd. XI, s. 75.

Historikeren A. H. Sayce siger: „Ritualteksterne viser at man havde både offentligt og privat skriftemål i Babylonien. Det lader endog til at privat skriftemål var den ældste og mere almindelige form.“ — The Religions of Ancient Egypt and Babylonia (Edinburgh, 1902), s. 497.

Hvad tror Jehovas Vidner om bekendelse af troen eller af synder?

Offentlig bekendelse af troen

Rom. 10:9, 10: „Hvis du offentligt bekender det ’ord i din egen mund’, at Jesus er Herre, og tror i dit hjerte at Gud oprejste ham fra de døde, vil du blive frelst. For med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“

Matt. 10:32, 33: „Enhver der vedgår samhørighed med mig [Jesus Kristus] over for menneskene, ham vil jeg også vedgå samhørighed med over for min Fader som er i himlene; men enhver som nægter at kendes ved mig over for menneskene, ham vil jeg også nægte at kendes ved over for min Fader som er i himlene.“

Når nogen synder imod Gud

Matt. 6:6-12: „Når du beder, da gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader som er i det skjulte . . . ’Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget . . . og tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere.’“

Sl. 32:5: „Min synd gav jeg omsider til kende for dig [Gud], og min misgerning dækkede jeg ikke over. Jeg sagde: ’Jeg bekender mine overtrædelser for Jehova.’ Og du tilgav min syndeskyld.“

1 Joh. 2:1: „Hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig.“

Når nogen foruretter sin næste eller bliver forurettet

Matt. 5:23, 24: „Hvis du er i færd med at bringe en offergave til alteret, og du dér kommer i tanker om at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.“

Matt. 18:15: „Hvis nu din broder begår en synd, så gå hen og blotlæg hans fejl mellem dig og ham alene.“

Luk. 17:3: „Hvis din broder begår en synd, så giv ham en irettesættelse, og hvis han ændrer sind, så tilgiv ham.“

Ef. 4:32: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“

Når nogen gør sig skyldig i en alvorlig overtrædelse og ønsker åndelig hjælp

Jak. 5:14-16: „Er nogen iblandt jer [åndeligt] syg? Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn. Og troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op. Og hvis han har begået synder, vil det blive ham tilgivet [af Gud]. Bekend derfor åbent jeres synder for hinanden og bed for hinanden, for at I kan blive helbredt.“

Ordsp. 28:13: „Den der dækker over sine overtrædelser får ikke held, men den der bekender dem og opgiver dem, vises der barmhjertighed.“

Hvad så hvis nogle begår synder men ikke søger hjælp?

Gal. 6:1: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“

1 Tim. 5:20: „Dem der øver synd skal du retlede for alles øjne [det vil sige for deres øjne som personligt kender til sagen], for at de andre også må have frygt.“

1 Kor. 5:11-13: „I skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan. . . . ’Fjern det onde menneske fra jer selv.’“