Kapitel 70

En blindfødt helbredes

SELV OM jøderne har forsøgt at stene Jesus, forlader han ikke Jerusalem. Da han og hans disciple nogen tid senere, på sabbatten, går gennem byen, får de øje på en mand som har været blind fra fødselen. „Rabbi, hvem har syndet,“ spørger disciplene Jesus, „denne mand eller hans forældre, så at han er blevet født blind?“

Måske tror disciplene, ligesom nogle af jødernes rabbinere, at et menneske kan synde allerede mens det befinder sig i moders liv. Jesus svarer: „Hverken denne mand eller hans forældre har syndet, men det er sket for at Guds gerninger kan blive gjort kendt i hans tilfælde.“ At manden er blind skyldes ikke at han eller hans forældre har begået en bestemt synd. Det er det første menneske Adams synd der har medført at alle mennesker er blevet født ufuldkomne og derfor må trækkes med legemlige skavanker, som for eksempel det at være født blind. Mandens handicap giver nu Jesus lejlighed til at gøre Guds gerninger kendt.

Jesus understreger hvor vigtigt det er at gøre disse gerninger. „Vi bør arbejde på hans gerninger som har sendt mig, mens det er dag,“ siger han. „Der kommer en nat da ingen kan arbejde. Så længe jeg er i verden, er jeg verdens lys.“ Jesus vil om kort tid blive henrettet og kastet i gravens mørke. Dér kan han ikke længere udrette noget; men indtil da er han en kilde til oplysning for verden.

Efter at Jesus har sagt dette, spytter han på jorden og laver noget ler med spyttet. Han kommer dette på den blinde mands øjne og siger: „Gå hen og vask dig i dammen Siloam.“ Manden gør som Jesus siger — og bliver helbredt! Hans glæde kan slet ikke beskrives da han kommer tilbage og for første gang i sit liv kan se!

Mandens naboer og de andre der kender ham er forbløffede. „Er det ikke ham som plejede at sidde og tigge?“ spørger de. „Det er ham,“ svarer nogle. Andre kan ikke tro det: „Nej, nej, men han ligner ham.“ Men manden selv siger: „Det er mig.“

„Hvordan blev dine øjne da åbnet?“ vil folk vide.

„Den mand der kaldes Jesus lavede ler og smurte det på mine øjne og sagde til mig: ’Gå hen til Siloam og vask dig.’ Jeg gik så hen og vaskede mig og kom til at se.“

„Hvor er den mand?“ spørger de.

„Jeg ved det ikke.“

Folkene fører nu den tidligere blinde mand hen til deres religiøse ledere, farisæerne. Også de begynder at spørge ham ud om hvordan han er blevet seende. „Han kom ler på mine øjne, og jeg vaskede mig og kan nu se,“ forklarer manden.

Farisæerne burde selvfølgelig glæde sig sammen med den helbredte tigger. Men i stedet begynder de at fordømme Jesus! De siger: „Dette er ikke et menneske fra Gud, for han holder ikke sabbaten.“ Men andre farisæere tænker dybere over det: „Hvordan kan et menneske der er en synder gøre tegn af den slags?“ Derfor opstår der splid iblandt dem.

De spørger så manden: „Hvad siger du om ham, i betragtning af at det var dine øjne han åbnede?“

„Han er en profet,“ svarer han.

Det nægter farisæerne at tro. De er overbeviste om at Jesus og denne mand på forhånd har truffet en hemmelig aftale om at narre folket. For at opklare sagen indkalder de nu tiggerens forældre til forhør. Johannes 8:59; 9:1-18.

▪ Hvad skyldes mandens blindhed, og hvad skyldes den ikke?

▪ I hvilken nat kan ingen arbejde?

▪ Hvordan reagerer mandens bekendte da han er blevet helbredt?

▪ Hvorfor opstår der splid blandt farisæerne angående mandens helbredelse?