HALSKÆDE

Et smykke bestående af en kæde der bæres om halsen. Kan være fremstillet af guld, sølv, perler, koraller, ædelsten eller lignende. Halskæder blev i fortiden båret af kvinder (Høj 1:10; 4:9; jf. Ez 16:11) og i nogle tilfælde af mænd, især mænd i høje stillinger. (1Mo 41:41, 42; Da 5:7, 16, 17, 29) På Gideons tid lagde midjanitterne halskæder om halsen på deres kameler, åbenbart med halvmåneformede vedhæng. (Dom 8:21, 26) Undertiden blev kæder i halskædestil anvendt til udsmykning, for eksempel på tempelsøjlerne Jakin og Boaz. — 2Kr 3:15-17.

Om pralende, ugudelige mennesker siges der at ’hovmod er deres halssmykke’. (Sl 73:3, 6) En faders tugt og en moders lov er derimod som et fint smykke til sønnens hals. — Ord 1:8, 9.