SVED
Transpiration; kropsvæske der udskilles af svedkirtlerne og flyder ud gennem porer i huden. Svedudskillelse skyldes i regelen anstrengelse (som ved hårdt arbejde), stærke følelser (for eksempel angst), hede eller lignende.
Efter at Adam havde syndet, måtte han ernære sig af jorden uden for Edens have ved at udføre hårdt arbejde mellem torne og tidsler. Jehova sagde blandt andet til ham: „I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget.“ — 1Mo 3:17-19.
I Ezekiels tempelsyn sagde Jehova at de tjenstgørende præster skulle bære linnedklæder, og at de ’ikke måtte tage uld på’. De måtte ikke klæde sig i uld eller andet der ’fremkaldte sved’. Dette skulle måske forhindre at de blev urene ved sved, eller at det blev ubehageligt og ikke noget glædeligt for dem at udføre deres tjeneste, idet sved forbindes med slid og slæb, som i Adams tilfælde. — Ez 44:15-18.
Jesus i Getsemane Have. I Lukas 22:44 siges der om Jesus da han befandt sig i Getsemane Have den sidste aften i sit jordiske liv: „Men da han kom i dødsangst fortsatte han med at bede endnu mere inderligt; og hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden.“ Skribenten siger ikke at Jesu sved var blandet med hans blod. Måske drager han blot en sammenligning for at vise at Kristi sved blev formet som bloddråber eller dryppede som blodet drypper fra et sår. På den anden side kan Jesu blod godt have sivet ud gennem hans hud, blandet med sved. Dette er efter sigende forekommet i visse tilfælde af ekstrem følelsesmæssig belastning. Ved en tilstand der kaldes diapedese, siver blod eller blodbestanddele ud gennem intakte karvægge, og ved hæmatidrosis udskiller legemet sved der er farvet af blodpigment eller blod, eller kropsvæske blandet med blod, hvilket kaldes „blodsved“. Dette er naturligvis kun nogle formodninger om hvad forklaringen kan være i Jesu tilfælde.
Vers 43 og 44 i Lukasevangeliet, kapitel 22, er udeladt i Det Vatikanske Håndskrift nr. 1209, Det Alexandrinske Håndskrift, Sinaj-syreren og i den korrigerede læsemåde i Det Sinaitiske Håndskrift. Versene forekommer imidlertid i den oprindelige tekst i Det Sinaitiske Håndskrift samt i Codex Bezae, den latinske Vulgata, Syrus Curetonianus og den syriske Pesjitta.