Lev op til din indvielse

INDVIELSE er et krav, Gud stiller til menneskene. Jesus satte eksemplet på indvielse, dengang han kom til Johannes ved Jordanfloden for at blive døbt og sagde: „Jeg er kommet for at gøre din vilje.“ — Hebr. 10:9, NW.a

Hver eneste, som opnår liv i Guds nye verden, må derfor indvi sig til Gud. Og hvad mere er, de må leve op til deres indvielsesløfte, for vi læser: „Når du giver Gud et løfte, så tøv ikke med at holde det! Thi der er ingen glæde ved dårer. Hvad du lover, skal du holde.“ — Præd. 5:3.

Mange har ikke indviet sig, fordi de har forsømt at tilegne sig kundskab fra Guds ord. Andre har i selviskhed og dårskab undslået sig for at indvi sig til Gud, fordi de hellere vil nyde denne verdens flygtige, nedværdigende fornøjelser end de varige glæder i Guds retfærdige nye verden. Andre igen unddrager sig på grund af den forsmædelse, det fører med sig at have tilknytning til Jehovas navn.

Atter andre viger tilbage af frygt for, at de ikke vil kunne indfri de forpligtelser, indvielsen til Gud pålægger dem. Den slags mennesker mangler tro på Jehovas løfter og magt. Men ingen af dem kan slippe uden om ved ikke at indvi sig. Nægter de af selviske grunde at indvi sig, gør de sig kun fortjent til den undergang, der også vil ramme dem, som nok indvier sig, men ikke forbliver tro mod deres løfte.

Hvilke krav stilles der til os, hvis vi skal leve op til vor indvielse? Først og fremmest fordrer det „absolut hengivenhed“ over for Jehova. (2 Mos. 20:5, NW) Jehovas tjenere af i dag viser absolut hengivenhed ved en indsats på fire områder. Allerførst: vi må blive ved med at tilegne os nøjagtig kundskab. Vi må forvandles, ved at vi fornyr vort sind, så vi kan fremlægge bevis for, hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje. Vi burde daglig hente næring fra Guds ord ved at læse Bibelen eller foretage en grundig gennemgang af en bibelstudiebog. Kundskab fra Bibelen giver os styrke, og Bibelen lærer os, hvordan vi skal være tro mod vort indvielsesløfte.

Hvis vi skal leve op til vor indvielse, må vi for det andet, i den udstrækning vi har lejlighed til det, komme sammen med andre, der ligeledes har indviet sig til Gud, ganske som det er befalet i Hebræerne 10:23-25. Som Paulus viser et andet sted, kan kristne lignes ved lemmerne på et menneskelegeme; vi kan ikke undvære hinanden. At være tro mod vort indvielsesløfte kræver, at vi hjælper andre, mens vi selv samtidig yder det bedste, vi kan. For at kunne gøre begge dele må vi nødvendigvis komme sammen med andre.

Skal vi leve op til vor indvielse, forlanges der endvidere, at vi affører os vor gamle personlighed og iklæder os en ny personlighed efter Kristi mønster. (Ef. 4:22-24) Vi må efterkomme formaningen: „Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen, som jo er afgudsdyrkelse.“ I stedet for dem må vi frembringe åndens frugter, som „er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed“. — Kol. 3:5; Gal. 5:22-24.

Det vigtigste af det hele, når vi skal leve op til vor indvielse, er imidlertid, at vi efterkommer kravet om at forkynde den gode nyhed om Jehovas oprettede rige, at vi vidner om hans overhøjhed og om hans navn, at vi advarer den onde om, at Jehovas straffende vrede snart bryder løs. Og for at gøre alt dette så effektivt som muligt og til Jehovas velbehag må vi anerkende og samarbejde med det redskab, han gør brug af nu, nemlig den nye verdens samfund af Jehovas vidner. Det indbefatter, at vi forkynder offentligt og fra hus til hus og ved enhver given anledning.

Det er en kendsgerning, at mere end 700.000 kristne ordets forkyndere således lever op til deres indvielse. Er du at finde blandt dem?

[Fodnote]