Selvransagelse nødvendig for at bekæmpe materialisme
1. Hvorfor er selvransagelse absolut nødvendig, og hvor må den begynde?
SOM DET ses af den foregående artikel er materialismen listig og kan optræde som en velgører. Derfor må vi ransage vore motiver. Selvransagelse er absolut nødvendig. Selv om vi ifølge vor natur er tilbøjelige til at mene det bedste om os selv, har Jehova ikke desto mindre givet os et fortrinligt middel til selvransagelse. Først og fremmest må vi spørge os selv: „Hvor er mit hjerte?“ Jeremias var klar over hvor ondt hjertet kunne være: „Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det? Jeg, HERREN [Jehova], jeg ransager hjerte og prøver nyrer for at gengælde hver hans færd, hans gerningers frugt.“ — Jer. 17:9, 10.
2. Hvad beviser om vi har en anden kærlighed eller ikke?
2 Hvor er dit hjerte? Er den uvurderlige besiddelse af sandheden stadig din første kærlighed, eller er materialismen blevet din anden kærlighed? Vi siger måske nej, men hvad siger vore handlinger? Har vi stadig denne uforlignelige glæde ved tjenesten på arbejdsmarken? Eller er vi begyndt at trænge denne glæde i baggrunden ved at tage os flere fritimer og lade os underholde af og tilfredsstille med materialistiske fornøjelser og ejendele, og tilbringer vi derfor færre timer i tjenesten på arbejdsmarken? Husk at et havesygt hjerte søger materialisme, men et trofast hjerte undgår den.
3. Hvordan kan organisationens hjælpekilder bistå os i kampen mod materialismen? Nævn nogle af disse hjælpekilder.
3 Som en fortsættelse af vor selvransagelse spørger vi: „Gør vi brug af de hjælpekilder organisationen har givet os til bekæmpelse af materialismen?“ Sådanne hjælpekilder er de kvalifikationer som „den tro og kloge træl“ besidder og som kan hjælpe os til at vokse til modenhed og med held modstå materialismen. Forstår du rigtigt organisationens visdom når den offentliggør gavnlige oplysninger som skal hjælpe os til med held at modstå materialismens angreb? Iblandt de af organisationens hjælpekilder som vi i dag kan høste gavn af kan for eksempel nævnes de mange års kristne vækst og erfaring den har bag sig, dens eksemplarisk rigtige anvendelse af tid, kræfter, evner og dygtighed, samt dens tilvejebringelse af en dyb og detaljeret forståelse af Jehovas ord, ledsaget af sande oplysninger angående rette læresætninger og organisation. Dette er værdifulde aktiver og giver Jehovas nye verdens samfund de rette forudsætninger for at hjælpe os i vor kamp mod materialismen.
4. Hvorfor er kristen vækst og erfaring uvurderlig i bekæmpelsen af materialisme? Giv et eksempel herpå.
4 Anvender vi i hverdagen de gode ting vi lærer i Vagttårnsselskabets litteratur? Lader vi den hjælpe os med at forny vort sind? For at illustrere hvad vi mener: Måske er der en ung broder, en tretten-fjortenårs dreng, som er almindelig begavet, får gode karakterer i skolen og som mener at vide en hel del. Men fordi han mangler erfaring og ikke har beskæftiget sig særlig meget med livets problemer kan han pludselig gøre eller sige noget helt forkert. Hans fader, som er en moden, kvalificeret mand, forstår dette, sætter sig ned sammen med sin søn og giver ham del i den praktiske visdom som han selv har, og som vil hjælpe drengen til at træde i lige spor med fødderne. Disse sunde principper som faderen har lært ved en stadig anvendelse af Jehovas ord, kan få stor værdi for sønnen i hans stræben efter at gøre livet til en succes, og han behøver ikke at støtte sig til sin egen forståelse. Det er sådan man skulle betragte organisationen — som en „ældre mand“ fuld af visdom, modenhed, sund dømmekraft, balance og skelneevne.
5. Hvilken værdi har mennesker som i vor tid er skænket som „gaver“?
5 Hvordan betragter du den teokratiske organisation med dens udnævnte tjenere og forskellige brødre der er sat på ansvarsfulde poster? Betragter du dem som „gaver“? Værdsætter du dem fuldt ud? Nogle gange virker de som et redningshold der redder egensindige fra understrømmen, og de er altid parate og villige til at tjene. Her er endnu en af de hjælpekilder vi kan øse af i vor kamp mod materialismen. Ignorér ikke denne vej til livet. Dine modne kristne brødre kan hjælpe dig til at lede dit sind og hjerte i de rette baner. Tager du ikke imod denne hjælp vil du måske finde dig selv sprællende i materialismens hav, for svag til at stå imod længere. Dette kan blive skæbnesvangert.
6. Hvilken rolle spiller mødedeltagelse for vor fortsatte selvransagelse?
6 Som det næste led i vor selvransagelse spørger vi: „Overværer vi og tager vi del i møderne?“ Det er ikke alene vigtigt at overvære dem, men det er meget vigtigt at vi siger noget opbyggende når vi er der. Det vil gøre os bedre egnede til at undervise. Ved møderne drøftes forskellige spørgsmål og man erhverver sig visdom og forståelse. Vi bliver styrkede med udtalelser fra Jehovas mund; og eftersom Gud er en absolut modstander af al materialisme, vil anvendelsen af hans ords principper hjælpe os til at bekæmpe denne trussel. Derfor har det så stor værdi at overvære og tage del i møderne. Og er det ikke dejligt og opmuntrende at høre nye brødre sige noget? Intet er så hjertevarmende som at høre de nye i sandheden give kommentarer og at se dem skride frem til modenhed, idet de ændrer deres sind og hjerte fra denne gamle tingenes ordnings norm til den nyes. Det er afgjort en god beskyttelse mod materialisme. Lad din kærlighed bestandig være dér hvor også deres er, og du vil behage Jehova.
7. Hvordan kan man afgøre om man sætter et godt eksempel for sin familie med hensyn til at modstå materialismens angreb?
7 Det er også godt at undersøge hvad vi tænker på og taler om. Hvad taler vi om når vi er sammen med vore børn derhjemme? Hvilket eksempel sætter vi for dem? Taler vi altid om ting vi har planer om at anskaffe til hjemmet, eller forandringer vi gerne vil foretage i forbindelse med hjemmet? Hvad drøfter vi med familien, ægtefællen og børnene? Drøfter vi åndelige ting som for eksempel hvordan vi kan forbedre vore prædikener og hvordan vi kan give bedre kommentarer ved møderne? Er det eksempel vi sætter, godt? Vil de høste gavn af det? Vil det de lærer af os være af praktisk og teokratisk værdi?
8. Er trofast, regelmæssig tjeneste på arbejdsmarken af værdi når man skal bekæmpe materialisme? Hvordan?
8 Det er endvidere godt at vi analyserer hvor meget vi udfører i tjenesten. Hvilket eksempel sætter vi for familien når det drejer sig om tjenesten? Måske siger vi at vi ikke hælder til materialisme. Hvis man kan spore tilbagegang på sin tjenesterapport må man finde ud af hvorfor den er dalende. Måske har materialismen et større tag i en end man vil tro. Det er meget værdifuldt regelmæssigt at tage del i tjenesten på arbejdsmarken. Når vi gør det opbygger vi gode vaner. Vi spreder litteratur, og hvis vi er interesseret i vækst inden for den nye verdens samfund af Jehovas vidner vil vi aflægge genbesøg. Derefter vil vi, hvis vi er samvittighedsfulde, prøve at påbegynde et hjemmebibelstudium. Det er ikke vanskeligt, for selv den nyeste forkynder kan gøre det efter kort tids undervisning. Alt dette udvikler et mønster af rette gerninger. Det betyder at vi opnår modenhed, og med større modenhed vil vi kunne vurdere tingene bedre. Vi vil tænke os om to gange før vi træder et skridt tilbage. Vi vil skatte vor tjeneste højt, for vi véd den fører til liv. Så kan vi modstå alle filosofier der prøver at hindre os i at gå fremad i den rigtige retning. Hvis vi derfor blot følger „den tro og kloge træl“s ledelse og opøver gode vaner med hensyn til tjenesten, stænges materialistiske tilbøjeligheder ude.
9. Hvorfor er det vigtigt at vælge den rette omgangskreds?
9 En anden ting der er vigtig er vort valg af omgangskreds. Når Paulus siger: „Slet omgang fordærver gode sæder,“ passer det godt på materialistisk sindede brødre! (1 Kor. 15:33) Når en kristen forlader den smalle vej, den sande teokratiske tjeneste, for at gå på materialismens brede vej han det være galt nok; men når han enten ved sit eksempel eller med ord listigt lokker sin broder til at følge sig er det meget værre. Kom derfor sammen med brødre hvis tale er opbyggende, hvis tjeneste på arbejdsmarken er eksemplarisk og hvis ny-verden-horisont er klar. Husk at falsk venskab er som efeurankerne der nedbryder og ødelægger den mur de slynger sig op ad, men sandt venskab er gensidigt styrkende og opbyggende, giver begge parter nyt liv og ny energi.
10. Skal bøn tages i anvendelse i kampen mod materialismen? Hvordan?
10 Hvis der efter denne selvransagelse skulle være nogen symptomer på materialisme, så tag fat på at besejre dem ved et øjeblikkeligt og direkte angreb. Paulus siger: „Det skal I gøre, fordi I ved, at tiden er inde: den time er allerede kommet, da I skal stå op af søvne; thi frelsen er os nærmere nu, end da vi blev troende.“ (Rom. 13:11) Det ville være en skam om nogle der har været trofaste i mange år nu skulle give efter for materialismens underfundige fristelser. Det er klogest ikke at sige: „Det vil ikke ske for mig;“ bed hellere om at det ikke skal ske. Der kan ikke lægges for stor vægt på bøn. Den gør det muligt for os at tale med vor Gud. Daglig skulle vi bede Jehova om at hjælpe os med at overvinde materialistiske tilbøjeligheder. Ufuldkomne som vi er kræver det konstant årvågenhed hvis vi skal beskytte os mod materialismens angreb; og, i forening med vore bønner skulle vi fortsat vokse i åndelig modenhed, for det vil i sandhed hjælpe os til at overvinde materialismens trussel.
11, 12. Hvilke eksempler har vi i (a) vore brødre i Rusland? (b) vore søstre i Korea?
11 Vi skulle kæmpe imod den ligesom vore brødre i Rusland og vore søstre i Korea. Hvilket vidunderligt eksempel har vi ikke i disse brødre og søstre! Yearbook for 1957 omtaler en polsk broder som har tilbragt femten år i Rusland og fjorten år i arbejdslejre. Efter megen tortur, mange prøvelser og forfølgelser blev han løsladt; han vandrede ud med livet i behold og med lovsange til Jehovas navn på læberne. Hans kærlighed til sandheden holdt ham i live. Er vor kærlighed til sandheden lige så stærk? Hvordan kan vi beskytte os imod den urolige tid der ligger foran os? Afgjort ikke ved at tilbringe al vor fritid foran fjernsynet eller ved at arbejde over for at opnå en luksustilværelse.
12 Også vore søstre i Korea virker som en ansporelse for os. Mange finder at de kan være feriepionerer tre måneder om året. En søster efterkom opfordringen skønt hun har tre små børn og manden er modstander. Hun forkyndte med det ene barn bundet fast på ryggen; det andet bar litteraturtasken og det tredje holdt hun i hånden. Hun havde fuldt op at gøre, men da måneden var gået havde hun nået sine timer og havde passet sit beskedne hjem. Hun havde ingen moderne bekvemmeligheder, måtte op før daggry, hentede vand, og ordnede sit hjem. Hun var fattig på denne verdens gods, men rig i åndelig henseende. Selv efter at hun var holdt op i feriepionertjenesten passede hun sine fem studier. Det samme er tilfældet med missionærer og andre heltidstjenere. De sætter et godt eksempel ved at sætte de vigtigste ting i første række, det åndelige over det materielle. Virkelig lykke og mange velsignelser venter dem der søger Riget først ved at træde ind i heltidstjenesten. Hvis du ikke kan være pioner, kan du i hvert fald have pionerånden og derved lettere overvinde materialismen.
13. Hvilken beslutning skulle vi tage i betragtning af de velsignelser der opnås ved at tjene hvor behovet er stort? Hvilket eksempel er nævnt her?
13 Betragt de glæder og velsignelser som man opnår ved at tjene hvor behovet er stort. Forkyndere som er optaget af materialistiske ønsker kan ikke glæde sig over disse. Efter et af sektionsstævnerne i 1957 i De forenede Stater kom en broder for eksempel til en af Selskabets repræsentanter og spurgte om han på stedet kunne oplyse ham om hvor behovet var stort. Denne broder havde fem børn, var menighedstjener og havde for kort tid siden skilt sig af med sit hus. Han ønskede oprigtigt at udvide sine tjenesteforrettigheder for Riget. Da han hørte foredraget om at tjene hvor behovet er stort, blev han klar over at det var netop hvad han ønskede. På vej hjem fra stævnet standsede han ved Selskabets kontor og fik flere oplysninger om sit fremtidige distrikt. Da han kom hjem købte han en lastvogn, læssede sine møbler og ejendele på den, og begav sig sammen med sin familie mod syd. Selskabet sendte denne broder og hans familie til en lille by. Ville det blive et problem at få verdsligt arbejde? Denne broder viste den rette indstilling da han sagde: „Hvis byen kan forsyne 5000 mennesker med hvad de behøver, kan den også forsyne 5007.“ I dag er denne trofaste broder og hans familie en kilde til opmuntring for brødrene og en velsignelse for retsindige mennesker. Mange andre af jeres brødre som sætter de åndelige værdier først glæder sig hver dag over lignende oplevelser. Disse trofaste brødre tillader ikke materialismen at vinde indpas. De bekæmper den, står den imod hvornår den end viser sig, og drukner ikke i materialismens oprørte hav.
14. Hvor tæt må vi følge føreren for at undgå materialismens forræderiske kviksand, og hvordan bør vi stille os til større tjenesteprivilegier?
14 Men måske har nogle en negativ indstilling med hensyn til fremgang inden for den nye verdens samfund. En sådan indstilling kan få en til at slappe af, og det ville ikke være godt. Vi kan ikke slække på årvågenheden uden at materialismen vinder indpas. Derfor må vi værdsætte vort liv ganske overordentligt. Kristne befinder sig i en ødemark, denne verden. Når en gruppe følger en fører i et område med kviksand, opfordrer føreren gruppens medlemmer til at følge tæt efter, hvis overhovedet muligt lige i hans fodspor. Vor fører gennem denne verdens ødemark er Kristus Jesus. Hvis vi følger hans skridt nøje, vil vi aldrig synke ned i materialismens kviksand. Denne tilsyneladende uskyldige kraft vil ikke trække os bort. Vi vil blive ført direkte til vort bestemmelsessted, den nye verden. Så gå ikke på kompromis om din tro. Bevar den levende og stærk. Benyt enhver lejlighed der gives, til at vokse i åndelig modenhed. Brug ledige stunder til at meditere og grunde over Jehovas ords principper. I begyndelsen vil det ikke være let. Tving dig selv til at gøre det, for det vil bidrage til din åndelige sundhed. Når du bliver tilbudt større tjenesteforrettigheder i menigheden, som for eksempel at assistere en tjener, holde en forelæsning eller et offentligt foredrag eller måske endog når tiden er inde dertil bliver anbefalet som bogstudieleder, så tag villigt imod en sådan opgave og røgt med glæde dit kristne ansvar. Bliv ikke væk i mængden i en stor menighed, tilfreds med et minimum af tjeneste. Gør fremskridt, hold dig på højde med udviklingen, vær pålidelig og begejstret. Ellers vil din tro blive svagere, din kristne styrke vil mindskes og du vil få en forkert tankegang.
15. Hvad fører materialisme til? Kan den betale sig?
15 De der mener at de kan holde fri et stykke tid og erhverve sig flere af denne verdens goder når lejligheden byder sig, skulle tage i betragtning hvad materialisme fører til. Kan den betale sig? Paulus siger: „De, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“ (1 Tim. 6:9, 10) Igen ser vi at det ikke er rigdommene eller hvad de repræsenterer der er forkert; men vort forsæt om at ville eje materielle rigdomme og ejendele er forkert. Med et sådant forsæt viser en kristen at han tillægger det materielle større værdi end det åndelige, og det er heri faren ligger. Så bliver studium, meditation og tjeneste på arbejdsmarken ombyttet med flere timer på det verdslige arbejde. Både mand og hustru har verdsligt arbejde, og med hvilket formål? En forfatter siger: „Verdens rigdomme er som nødder. Man flår sit tøj for at få fat i dem, ødelægger tænderne når man knækker dem, og man får aldrig så mange af dem som man kan spise.“ Og fremfor alt, den der følger denne kurs længe nok vil snart befinde sig på kanten af og til sidst helt uden for den nye verdens samfund. Udenfor er der ingen tilfredshed; kun ulykke, knurren og fortvivlelse.
16. Hvordan viser Paulus det fornuftige i at stræbe efter gudhengivenhed?
16 Vi véd at materialisme vil forgå sammen med denne verden i Harmagedonslaget. Lad os derfor vinde sejr ved oprigtigt at elske Jehova Gud og hans organisation. I 1 Timoteus 6:6-8 siger Paulus: „Vær vis på at den er et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed, tilligemed personlig nøjsomhed. For vi har ikke bragt noget ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud. Når vi derfor har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ (NW) Læg her mærke til Paulus’ argument: for en kristen der søger gudhengivenhed er der meget at vinde. Denne gudhengivenhed er beslægtet med frygt for Jehova. Hvis vi derfor frygter for at mishage Jehova, vil vi ikke tillade selviske materialistiske ønsker at fordreje vor tankegang. Nej, vi skal være tilfredse blot vi har de nødvendige materielle ting, der, som Paulus siger, er føde og klæder.
17. Hvilket råd af Jakob vil hjælpe os til at undgå at drukne i materialismens dybe hav?
17 Ingen skulle lade sig bedrage til at tro at der her menes mere end der siges. At prøve at få det til at indbefatte de nyeste og bedste materielle ting og fornøjelser er at fordreje Bibelen så den passer til vore urette ønsker. Det er ikke Jehova der forårsager disse urette ønsker. Som disciplen Jakob anfører: „Ingen må sige, når han bliver fristet: ’Jeg fristes af Gud;’ thi Gud kan ikke fristes af noget ondt, og selv frister han ingen; men enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær; derefter, når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død.“ (Jak. 1:13-15) En sand kristen vil ikke vove sig ud på materialismens dybe vand og derefter lide druknedøden. Han ønsker at leve, og derfor holder han styr på sine ønsker.
18. Hvad vil en kristen gøre i dag for at holde sig nær til Jehova og hans organisation og ikke bukke under for kødets lyst?
18 En kristen vil søge gudhengivenhed og ikke materialisme. Kun ved at være på vagt over for materialismens sataniske filosofi kan han med held bekæmpe den. Han må være overbevist om at det er bedre at være i Jehovas organisation end noget som helst andet sted. Han skulle ikke ønske at gøre noget der vil sætte hans muligheder for liv i den nye verden på spil. Til den tid vil han have alt hvad han har brug for. Nu behøver han ikke det bedste af alt for at tjene Jehova. Men han har i høj grad brug for Jehovas organisation, og han bør holde sig nær til den. Jehova har igennem sin organisation bygget et kraftigt bolværk imod et af Satans snedigste anslag, materialismen. Benyt dig af alle de foranstaltninger Jehova har truffet til at bekæmpe denne trussel kendt som materialisme. Lad dit sind være optaget af og dit hjerte hænge ved den nye verden og alle de forventninger der knytter sig til den. Lig hele tiden på linje med det voksende nye verdens samfund, og gør alt hvad du kan i tjenesten i dag. Det vil gøre dig åndelig stærk og sætte dig i stand til med held at modstå materialismens listige angreb. En sand kristen der elsker Jehova vil nøgternt vurdere sin stilling. Selvransagelse er en absolut nødvendighed. Han indser også at det er nødvendigt at holde trit med den nye verdens samfund og at vokse i åndelig modenhed når man skal bekæmpe materialisme.
19. Er det uden risiko at vove sig på den anden side af den nye verdens samfunds grænser? Begrund dit svar.
19 I dette spørgsmål om liv og død vil han tage imod råd fra organisationen og følge disse, hvilket vil virke til evig gavn for ham. Han vil huske at man skal stræbe efter gudhengivenhed og ikke materialisme. Endvidere er han klar over at det er risikabelt at vove sig uden for den nye verdens samfunds grænser. Nej, ikke engang selv om han føler sig stærk nok til at modstå materialismens lokkemad derude vil han vove det. Glem ikke et øjeblik at andre er bukket under. Materialismen er dødsens farlig, som en understrøm. Den kan trække dig ned og kvæle dig. Erkend dens altid nærværende farer. Den viser ikke personsanseelse. Slut derfor op om dine trofaste brødre over hele jorden, bekæmp sammen med dem materialismen, og vind livet.