Spørgsmål fra læserne
● Fra tid til anden modtager vi breve fra læsere der ønsker at vide hvad der er det kristne syn på masturbation. Forældre er i tvivl om hvorvidt de skal følge lægens råd, og fortælle deres børn at der ikke er noget forkert ved denne foreteelse. Unge mennesker spørger om det er rigtigt af psykologerne at forsvare masturbation fordi den er almindelig udbredt. Hustruer spørger om hvordan de skal forholde sig over for deres ikke-troende mænd når disse øver selvbesmittelse eller selvtilfredsstillelse, og ligeledes spørger de angående det råd de har fået om at ty til denne praksis når deres seksuelle samliv med deres mænd ikke viser sig at give dem fuld tilfredsstillelse.
Følgende to udtalelser er typiske eksempler på hvordan moderne læger og psykologer ser på sagen: „Psykologi og lægevidenskab har nu ud over al tvivl bevist at masturbation i sig selv ingen skade gør. Først når frygten og ængstelsen i forbindelse med den tager overhånd, bliver den til skade.“ (Parents’ Magazine, januar 1959) „Mange læger er nu af den formening at overdrevne påstande med hensyn til masturbationens onde har forårsaget større skade . . . end selve masturbationen.“ — Encyclopedia Americana, bind 14, side 592, udgaven af 1956.
Stemmer dette overens med Bibelen? Nej, det gør det ikke. Det er blot endnu et eksempel på verdslig visdom der er „dårskab i Guds øjne“. „Se, HERRENS [Jehovas] ord har de vraget, hvad visdom har de?“ Men Bibelens standpunkt kan vi acceptere i fuld tillid, for ingen kender menneskets hjerte bedre end dets ophavsmand, og hans syn på spørgsmålet er baseret på den grundsætning at „hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det? Jeg, HERREN [Jehova], ransager hjerte, og prøver nyrer [de dybeste følelser, NW] for at gengælde hver hans færd, hans gerningers frugt“. — Jer. 17:9, 10.
Førend vi betragter Bibelens vidnesbyrd om masturbation kan det være formålstjenligt at rette den fejlagtige anvendelse af Skriften nogle har gjort sig skyldige i ved behandling af omtalte emne. Juda befalede at hans søn Onan skulle indgå svogerægteskab med sin broders hustru; Jehova havde dræbt broderen på grund af dennes ondskab. „Men Onan, som vidste, at afkommet ikke ville blive hans, lod, hver gang han gik ind til sin svigerinde, sin sæd spildes på jorden for ikke at skaffe sin broder afkom. Denne hans adfærd vakte HERRENS [Jehovas] mishag, derfor lod han også ham dø.“ Det er indlysende at sagen her ikke drejede sig om masturbation, men om nægtelse af at adlyde loven om svogerægteskab, der skulle hindre at broderens navn blev udslettet. Onan blev dræbt, ikke fordi han havde gjort sig skyldig i selvbesmittelse, men fordi han havde undladt at gøre sin pligt over for sin broders hustru. — 1 Mos. 38:8-10.
For at kunne foretage en ret bedømmelse af problemet masturbation, vil det sikkert være klogt først at se nærmere på hvad der ligger til grund for den. Jehova Gud indgav i begge køn en indbyrdes stærk tiltrækning. Denne har været så stærk at menneskene er vedblevet med at få afkom til trods for de mange problemer og byrder ægteskab og opfostring af børn fører med sig. Den fuldkomne mand og kvinde havde fuldstændig kontrol over deres kønsdrift. Dette fremgår af den kendsgerning at Adam og Eva ikke havde kønslig forbindelse med hinanden mens de var i Edens have. Deres evne til at forplante sig ytrede sig ikke ved en så stærk kønsdrift at de ikke kunne vente. Nej, der var endnu meget de skulle lære angående deres andre pligter; de skulle tage sig af haven, udøve herredømme over den laverestående dyreskabning, og i særdeleshed skulle de lære deres Skaber at kende under hans besøg hos dem når „dagen blev sval“. Dette må have været tilfældet, for havde Adam og Eva haft kønslig forbindelse med hinanden i Edens have ville Eva sikkert være blevet gravid inden syndefaldet, og Kain ville således ikke være blevet undfanget i synd; men vi forsikres om at alle mennesker er syndere på grund af Adams overtrædelse. — 1 Mos. 3:8; Rom. 5:12.
Eftersom vore første forældre gav efter for selviskhed har de ladet „menneskehjertets higen“ som „er ond fra ungdommen af“ gå i arv til deres afkom. Fuldkommen selvbeherskelse var ikke længere mulig, og i særdeleshed ikke når det gjaldt parringsinstinktet. Hvad der især har forværret problemet i vore dage er den vægt selviske mænd og kvinder lægger på sex, for eksempel i reklame og underholdningsøjemed. — 1 Mos. 8:21.
Organismen er indrettet således at den opbygger en vis spænding i forbindelse med kønsdriften. En af de normale måder hvorpå manden får udløsning for denne spænding er ved en natlig sædudtømmelse. Dette hentydes der til i Femte Mosebog 23:10, 11, hvor der vises at det betragtedes som noget der ceremonielt gjorde en mand uren indtil næste dags slutning. Uden tvivl havde dette syn på sagen en gavnlig indflydelse på en jøde, eftersom en udtømmelse således medførte besvær, hvorimod den, da den jo sædvanligvis ledsages af en erotisk drøm, ellers kunne have plejet hans vellyst.
Guds hensigt med at skabe menneskene sådan var naturligvis ikke at give dem anledning til at drømme, men derimod at de skulle forplante sig ved kønsligt samliv. Gud, som har udstyret mennesket med denne evne, har også ret til at begrænse dens brug, og han er den der har visdom til at afgøre hvad der tjener menneskets interesser bedst. Ifølge Guds ord må kønsligt samkvem kun finde sted med en af det modsatte køn, ens bibelsk set lovformelige ægtefælle. Enhver form for kønslig omgang mellem ugifte fordømmes som utugt, og når gifte har kønslig omgang med andre end deres egen ægtefælle er det ægteskabsbrud. For indviede kristne er straffen for en af disse overtrædelser udstødelse af menigheden eller, hvis der vises oprigtig anger, da i hvert fald en prøvetid.
Men hvordan stiller det sig for en ugift der af den ene eller anden grund ikke kan opnå udløsning for denne spænding i den hæderlige ægteseng? (Hebr. 13:4) Blandt de mange der befinder sig i denne situation er dem der er for unge til at gifte sig eller som af økonomiske grunde ikke kan gøre det, de forladte, dem der er skilt på et ubibelsk grundlag, enker og enkemænd, dem hvis ægtefælle er på havet, på hospitaler eller på sindssygeanstalt. Hvordan kan problemet løses for alle disse? Ved masturbation? Ved at de pirrer deres kønsorganer eller lader tankerne dvæle ved kønslivets glæder og således får udløsning ved det der også kaldes „orgasme“? Nej, ikke for kristne!
Ganske vist er læger og psykologer praktisk talt enige om at selvtilfredsstillelse kun gør lidt eller slet ingen fysisk skade, når den udøves med måde. Men som kristne er vi ikke først og fremmest interesseret i den fysiske, men i den moralske og den åndelige side af sagen. Dersom man ikke betragter selvtilfredsstillelse som noget urent, noget man skal bekæmpe, kan den let føre til utugt, ægteskabsbrud, sodomi og lesbisk kærlighed, for slet ikke at tale om at ægtefællen berøves sin ret. — Jak. 1:14, 15.
Det skulle derfor ikke forbavse os at Guds ord fordømmer selvtilfredsstillelse, og at de bibelske principper udelukker den, selv om den ikke specielt er nævnt noget sted i Bibelen. Læg mærke til hvor ofte Bibelen hentyder til selvtilfredsstillelse eller selvbesmittelse. Den er afgjort indbefattet i den „urenhed“ der omtales i 2 Korinter 12:21 og Galaterne 5:19, i det Kolossenserne 3:5 (NW) kalder „urenhed, kønsligt begær“; i „ungdomslysterne“, som Paulus rådede Timoteus til at fly, og i „begærlig kønslig attrå, sådan som også de nationer har der ikke kender Gud“. (NW) (2 Tim. 2:22; 1 Tess. 4:5) Selvbesmittelse er desuden indbefattet i nogle af de udtalelser Peter fremsætter, som for eksempel et „liv i tøjlesløshed, onde lyster“, „fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær“, og „kødeligt begær“. (1 Pet. 4:3; 2 Pet. 1:4; 2:18) Disciplen Jakob advarer os mod selvbesmittelse, men bruger udtrykket „vellyst“, og Johannes advarer mod den når han taler om „kødets lyst“, der er en del af denne gamle onde verden som snart skal forgå på grund af sin ondskab. Paulus’ ord: „Thi åndeligt afstumpede som de er, har de givet sig tøjlesløsheden i vold, så de i deres havesyge begår alle slags urene handlinger,“ indbefatter afgjort selvtilfredsstillelse, for det er en uren handling der begås i havesyge. — Jak. 4:1, NW; 1 Joh. 2:16; Ef. 4:19.
Læg også mærke til Jesu ord i Mattæus 5:27, 28, NW: „I har hørt der blev sagt: ’Du må ikke bedrive hor.’ Men jeg siger jer, at enhver der vedblivende ser på en kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte.“ Eftersom selvtilfredsstillelse næsten er ufravigelig forbundet med sådanne tanker, hvor kraftigt fordømmer Jesu ord den så ikke! Og bemærk her den høje moralske standard Guds søn sætter. Hvor dåragtigt det derfor er at gå til mennesker der er under indflydelse af „denne tingenes ordnings gud“, Satan Djævelen, for at få vejledning med hensyn til vor moralnorm. — 2 Kor. 4:4, NW.
Selv om masturbation eller selvtilfredsstillelse ikke giver grundlag for udstødelse af den kristne menighed da dens hemmelige natur begrænser den til et menneskes private forhold til Jehova, vil den kristne ikke desto mindre arbejde på at komme af med denne uvane. Overvindelse af den begynder i sindet. Vi må tage et afgjort standpunkt imod den. Vi må komme til den overbevisning at den vækker Jehovas mishag fordi den er uren i hans øjne, og at den, selv om den måske er en kilde til fysisk velbehag, afgjort bringer skår i vor absolutte hengivenhed for Jehova. Husk at vi bør ikke alene elske retfærdighed, men også hade ondskab, og ondskab indbefatter alt hvad der er urent. Noget andet der kan bidrage til at vi bliver uvanen kvit, er at vi betragter den som et tegn på svaghed, barnagtighed, og umodenhed, og anser den for en trælbindende dårlig vane. — 2 Mos. 20:5, NW; 3 Mos. 19:2; Sl. 45:8.
Som en hjælp til at overvinde denne last må vi gøre en bevidst anstrengelse for at holde vore „tanker fæstnede ved det der er oventil“, ved ting der opbygger og styrker os åndeligt. Vend dig i bøn til Jehova når du fristes. Udløs den indestængte energi ved fysisk arbejde og passende studium. Tænk på de nye sandheder du har lært, læg planer for virksomhed i tjenesten, tænk på dit næste foredrag eller den næste demonstration du skal medvirke i. Vi må meditere over Jehovas godhed og de velsignelser han har i beredskab til os i sin nye verden. (Se „Hvordan man opelsker rette ønsker“, i Vagttårnet for den 15. september 1957, siderne 286-290.) Søg bestandig at give agt på Paulus’ råd i Filipperne 4:8, ja lær det udenad: „I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!“
Vi kan gøre det lettere for os selv at overvinde vor svaghed hvis vi er vågne for hvilke omstændigheder der leder os til fald, og undgår disse om overhovedet muligt. Hold dig for enhver pris borte fra sexbetonede skuespil og film. Vælg med omtanke hvilke fjernsynsprogrammer du ønsker at se. Læs aldrig pornografisk litteratur. Sky „kæleri“, „kærlighedsleg“ og seksuelle „kærtegn“ som pesten. Om du kan tillade dig at danse afhænger af hvilken form for dans det drejer sig om, hvem du danser med, og desuden afhænger det af dig selv. Dansen kan måske være et middel til gavnlig adspredelse, men den kan også vise sig at indebære den værste fare for dig.
Som apostelen Paulus påpeger, viser en sportsmand selvbeherskelse for at vinde en midlertidig krone der visner. Skulle vi ikke kunne vise selvbeherskelse for at vinde det evige livs krone? Hvis vi opøver selvbeherskelse når vi spiser, drikker, taler, læser og er optaget af livets andre beskæftigelser, hjælper vi os selv til at kunne vise selvbeherskelse på det seksuelle område. Og omvendt vil vi, i den udstrækning vi gør fremskridt i at beherske vor kønsdrift, have lettere ved at vise selvbeherskelse når det gælder andre ting. I denne forbindelse skal det bemærkes at der er grund til at tro at hang til magelighed, nydelse af for megen mad og alkoholiske drikke er med til at fremme kønsdriften. Under „Anaphrodisiaka“ [midler der svækker kønsdriften] siger The Encyclopædia Britannica (udgaven af 1946): „Det er af vigtighed at undgå en kost bestående af for meget kød og krydderi, og navnlig af berusende drikke.“ — 1 Kor. 9:24-27.
Dette at skulle overvinde selvtilfredsstillelse kan muligvis frembyde et overordentlig forstyrrende problem. Hvis det er tilfældet, skulle de der ifølge Bibelen er frie dertil give agt på Paulus’ råd: „Har de ikke selvbeherskelse, så lad dem gifte sig, thi det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab.“ Det Paulus videre siger kan passende føjes til: „Men dersom nogen mener at han handler uret mod sin jomfruelighed, hvis han er over sin første ungdom, og det må være sådan, så lad ham gøre som han ønsker; han synder ikke. Lad dem gifte sig.“ — 1 Kor. 7:9, 36, NW.
Det skal indrømmes at de der ikke er i stand til at løse deres problemer på denne måde har en vanskelig opgave i betragtning af det bibelske synspunkt. Imidlertid må alle sådanne huske at det ingenlunde er en let sag at bevare sin uangribelighed. Vore brødre på den anden side jerntæppet udsættes for én slags prøver; de der lever under gunstige omstændigheder er under en anden form for pres. Alle der synes at de ikke gør fremskridt skulle huske at det lønner sig at tage kampen op. Så længe du kæmper en god kamp imod selvtilfredsstillelse er det ikke sandsynligt at du vil blive udstødt for ægteskabsbrud eller utugt. Følgende, der er hentet fra Vagttårnet for den 15. maj 1954, side 153, kan være dig til trøst:
„I denne forbindelse opstår der til tider et andet problem, når vi mange gange snubler og falder på grund af en eller anden dårlig vane fra vort tidligere livsmønster, en vane, der er langt mere indgroet hos os, end vi var klar over. Det gør os let meget modløse og får os til at føle, at vi er helt uværdige til at tage vare på Rigets interesser og til at fremholde sandhedens rene budskab. Hvad bør du gøre, hvis du befinder dig i en sådan tilstand? Fortvivl ikke. Men ikke, at du har begået en utilgivelig synd. Satan så gerne, at du netop fik den opfattelse. Men alene den kendsgerning, at du er bedrøvet og utilfreds med dig selv, beviser, at du ikke er gået over grænsen. Bliv aldrig træt af ydmygt og oprigtigt at henvende dig til Gud og bede ham om at tilgive, rense og hjælpe dig. Som et barn, der kommer galt af sted, går til sin fader, bør du gå til Jehova, uanset hvor tit du fejler på grund af den samme svaghed, og Jehova vil i sin godhed og nåde hjælpe dig og, hvis du er oprigtig, give dig vished for, at din samvittighed er blevet renset.“
Verdsligvise mennesker uden tro på Gud og Bibelen generer sig måske for at fordømme masturbation og hævder at den ingen skade gør. Men indviede kristne anerkender med glæde det bibelske standpunkt og de stræber derfor efter at være hellige ligesom Jehova Gud er hellig.