Betydningen af Kristi genkomst
Skal vi forvente en bogstavelig genkomst til vor planet? Hvad vil hans genkomst betyde for menneskene?
FOR NYLIG interviewede en canadisk avis et antal gejstlige fra forskellige trossamfund og spurgte dem om hvilken betydning de mente Kristi genkomst havde. En af dem sagde at Kristus kommer igen ved at enkeltpersoner antager Kristi lære, og ikke ved at han vender tilbage til jorden. En presbyteriansk præst sagde at han troede Kristus ville vende legemligt tilbage. En anden igen gav udtryk for at han troede Kristus skulle komme igen to gange: første gang for at modtage de kristne i luften og tage dem med til himmelen, og anden gang for at komme tilbage til jorden og regere dér for evigt sammen med sine efterfølgere. Og endelig indrømmede en præst at han ikke forstod dette lærepunkt.
Det er tydeligt at der hersker forvirring om dette emne. I betragtning af at emnet indtager en fremtrædende plads i Bibelens lære gør vi vel i at undersøge hvilken betydning Kristi genkomst i virkeligheden har og få klarhed over hvordan den finder sted.
Kristi genkomst vil ikke, som nogle gejstlige antyder, sige at Kristi komme bliver mere fuldstændigt efterhånden som verden bliver mere kristen, og at Kristus vil være kommet igen i fuldeste forstand når verdensomvendelsen er fuldført. Hvis den lære var rigtig ville vi være tvunget til at sige at Kristus snarere er ved at forlade os end ved at komme igen, for ikke alene bliver verden mindre og mindre kristen i forhold til jordens befolkningstal, men selv den såkaldt kristne del fjerner sig stadig mere og mere fra Kristi lære og det eksempel han satte. Jesu eget svar på sine apostles spørgsmål om hans genkomst viser at han ikke troede at der ville finde en verdensomvendelse sted. — Se Mattæus 24:3-14.
Er der så kun én mulighed tilbage: at Kristus Jesus vender bogstaveligt tilbage til planeten Jorden? Nej. Jesu ord udelukker at han kommer igen i sit kødelige legeme. I Johannes 6:51 siger han: „Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra Himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.“ Jesus ofrede således sit kødelige legeme til gavn for menneskeheden. Hvor længe skulle dette offer gælde? Apostelen Paulus svarer: „Med et eneste offer har han for bestandig ført dem, der helliges, til fuldendelse.“ (Hebr. 10:14) Kristus Jesus vil derfor ikke tage det tilbage han gav afkald på, nemlig sit liv som menneske.
De der forfægter den tanke at Kristus Jesus skal regere fra en jordisk trone forklejner det storslåede himmelske håb Jesus stillede sine salvede efterfølgere i udsigt. Disse mennesker får det til at se ud som om de himmelske boliger han lovede at gøre rede til sine disciple, kun skulle være et midlertidigt opholdssted for dem indtil de vendte tilbage til jorden sammen med ham, som om det, når alt kom til alt, var det bedste sted at være. (Joh. 14:2, 3) Jesus tilskyndede sine efterfølgere til at være trofaste idet han som belønning fremholdt det privilegium at de skulle sidde sammen med ham, nær hans Faders trone. Hans Fader sagde: „Himlen er min trone og jorden mine fødders skammel.“ (Ap. G. 7:49) Hvorfor skulle Jesus bringe sine efterfølgere ned på fodskammelen igen? — Åb. 3:21; 2 Kor. 5:1, 16; Kol. 3:1, 2.
Hvordan han kommer igen
Mange af vanskelighederne ligger tilsyneladende i at man ikke har forstået at ordene „komme igen“ kan betyde andet end blot rent bogstaveligt at vende tilbage til et geografisk område hvor man tidligere har været. I daglig tale bruger vi ofte udtrykket „at komme igen“ i andre betydninger. Vi siger for eksempel at et menneske er „kommet til hægterne igen“, eller at en afsat regent er „kommet til magten igen“ (selv om han måske aldrig har forladt sit palads).
Bemærk hvordan Bibelen anvender ordene i Første Mosebog 18:10. Der siger Jehova Gud til Abraham: „Næste år ved denne tid kommer jeg til dig igen, og så har din hustru Sara en søn!“ Han holdt sit løfte, ikke ved bogstaveligt at besøge Sara, men ved at sende sin ånd og lade den virke på hende så hun i sin høje alder kunne undfange og føde Isak. (1 Mos. 21:1) Bibelen beretter om flere lejligheder hvor Jehova „besøgte“ Israels folk. Vi læser således om No’omi, Ruts svigermoder, at „hun havde hørt . . . at [Jehova] havde set til [„besøgt“, oversættelsen af 1871] sit folk“. Hvordan? Han havde „givet dem brød“. Han besøgte dem altså ikke bogstaveligt, men ’så til’ dem, vendte sin opmærksomhed mod dem eller gjorde en eller anden ting for dem. — Rut 1:6; 1 Mos. 18:21.
Eftersom Kristi genkomst ikke indebærer at han kommer bogstaveligt tilbage til denne jord, må det betyde at han indtager sin magt som konge og vender sin opmærksomhed mod jorden. Han behøver ikke at forlade sin himmelske trone og rent legemligt stige ned til vor lille planet, lige så lidt som et lands regent behøver at rejse rundt i hele landet for at styre det. Før Jesus steg op til himmelen sagde han til sine disciple: „Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.“ (Matt. 28:20) Hvordan var han med dem? Ikke bogstaveligt; men ved hjælp af den hellige ånd, der blev udgydt på Pinsedagen, fortsatte han med at lede og undervise dem, så han kunne være „midt iblandt dem“, selv hvor blot to eller tre var forsamlet. (Matt. 18:20) Hans genkomst i Rigets magt ville imidlertid betyde langt mere end dette. Den ville resultere i gennemførelsen af visse bestemte hensigter som ville berøre hele menneskeheden.
Hvad hans genkomst resulterer i
Bibelens profetier og deres opfyldelse viser at i 1914 var Guds tid inde til at hans søn skulle begynde at regere fra sin himmelske trone og at der dengang lød en røst i himmelen: „Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes.“ (Åb. 12:10) Hvad ville det nu betyde at Kristus udøvede sin myndighed? Det betød ikke alene at hans trofaste disciple men at alle nationer på jorden ville „samles foran ham“ for at blive inspiceret og domfældt. Fra sin herligheds trone i himmelen har Kristus vendt sin opmærksomhed mod dem alle og han behøver ikke at sende en satellit med fjernsynskameraer ud for at gøre dette. På denne måde gennemfører han en af hensigterne med sin genkomst, nemlig at dømme nationerne og adskille dem i „får“ og „bukke“. (Matt. 25:31-33) Ikke ved engles hjælp alene, men også ved trofaste kristne vidner gennemfører han dette, idet han sender dem ud på hele den beboede jord for at forkynde den gode nyhed om hans oprettede rige. — Matt. 24:14, NW.
Kristi genkomst betyder også at han vender sin opmærksomhed mod sine disciple der lever på jorden og mod andre medarvinger der sover i deres grave i jorden. Apostelen fortæller os: „Vi, som lever og bliver tilbage til Herrens komme, skal ingenlunde gå forud for de hensovede. Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå.“ (1 Tess. 4:15, 16) Da Jesus var her på jorden stod han foran stenen ved Lazarus’ grav og kaldte på ham at han skulle komme ud. Fra sin himmelske magtstilling kan han nu lade dette kald lyde samtidigt til tusinder af grave over hele jorden og ved hjælp af Guds ånd oprejse sine salvede efterfølgere fra døden til livet som Guds åndelige sønner så de kan blive hans medregenter i himmelen. (Åb. 14:1) Bibelens vidnesbyrd tilkendegiver at han begyndte at gøre dette i 1918.
Hans genkomst medfører også at han viser de trofaste kristne der stadig lever på jorden, sin gunst, og derfor læser vi i verset umiddelbart efter dem vi lige har citeret: „Derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren.“ (1 Tess. 4:17) Det betyder ikke at disse kristne vil blive fritaget for at bevise deres trofasthed til døden, men at deres konge nu godkender dem og forener dem med sig selv i ånden, på en måde der er lige så usynlig for det menneskelige øje som luften selv. Han udfrier dem fra enhver trældom under det store Babylon, den falske religions verdensimperium, og ophøjer dem til en ærefuld stilling som godkendte repræsentanter for sit herlige rige. Åbenbaringen 11:11, 12 viser symbolsk at endog deres fjender bliver tvunget til at se hvordan Kongen viser disse trofaste undergivne sin gunst.
Endelig vil hans genkomst også resultere i at trofaste kristne der nu frygtløst vidner om hans rige, vil blive fuldstændig befriet for al forfølgelse og lidelse. Apostelen Paulus sagde: „[Gud vil give] jer som lider trængsel, udfrielse sammen med os ved Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle.“ (2 Tess. 1:7, NW) I vor tid med dens elektronisk styrede „jord-til-luft“- og „luft-til-jord“-missiler, skulle det være let at forstå at Kristus Jesus, der har fået overdraget „al magt i Himmelen og på jorden“, ikke behøver at forlade sin himmelske trone og rejse til et sted der geografisk set ligger i nærheden af dem der modstår hans tjenere på jorden, for at udslette dem. Som et „skarpt sværd“ og et „jernspir“ vil hans magt ved Guds ånd og gennem de mægtige himmelske hærskarer nå alle disse fjender og knuse dem som ’druer i et persekar’. Hans genkomst vil derfor resultere i at de bliver udslettet i det kommende Harmagedonslag. — Matt. 28:18; Åb. 19:11-15; 16:14-16; Sl. 2:8, 9.
Kristi genkomst i Rigets magt vil betyde noget vidunderligt for utallige mennesker som elsker retfærdighed, for de vil komme til at tjene som hans jordiske undersåtter. Til dem siger han: „Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.“ (Matt. 25:34) Kristi tusindårige regering vil medføre at de løftes op til menneskelig fuldkommenhed og forberedes til at leve evigt på den paradisiske jord — Åb. 20:4-6; 21:1-4.
Israels folk ventede femten lange århundreder på Messias’ komme, og da han kom overså de betydningen af hans komme. Overse ikke betydningen af Kristi genkomst i dag. Studer Guds ord dagligt og lad det lede Deres tanker.