Befaling til et verdensomspændende fiskearbejde

 1. Hvor viste den opstandne Jesus sig kort tid efter igen for sine apostle, og hvad sagde han, ifølge Mattæus til dem?

DET var øjensynlig kort tid efter denne begivenhed at den opstandne Jesus igen viste sig for sine disciple i Galilæa, denne gang for alle elleve trofaste apostle, og ikke ved søen men på et bjerg. Apostelen Mattæus var til stede, og han skriver herom: „De elleve disciple drog derefter til Galilæa, til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham. Men der var nogle, som tvivlede. Da trådte Jesus frem, talte til dem og sagde: ’Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende [afslutningen på tingenes ordning, NW].’“

 2. Skulle arbejdet med at gøre disciple være begrænset til de elleve trofaste apostle? Begrund dit svar? (b) På hvilken fiskeplads skulle arbejdet fortsætte?

² Højst sandsynligt var der mange flere til stede her end blot de elleve trofaste apostle. (Matt. 28:16-20) Det kan være den begivenhed som den senere apostel Paulus hentydede til da han skrev: „Derefter blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, af hvilke de fleste endnu er i live, men nogle er hensovede.“ (1 Kor. 15:6) Arbejdet med at gøre disciple skulle altså ikke være begrænset til de elleve trofaste apostle alene, og de senere beretninger i Bibelen viser at det ikke var begrænset til dem. Alle disciplene, også de nye, skulle fiske mennesker. Det viser Jesu lignelse om voddet også. Fiskepladsen skulle ikke være begrænset til den lille plet hvor de kødelige jøder boede, men skulle omfatte hele menneskehedens hav, „alle folkeslagene“. Dette skulle fortsætte helt frem til „afslutningen på tingenes ordning“, den tidsperiode som vi nu befinder os i.

 3. (a) Hvor mange „fisk“ havde Jesus fanget direkte ved sit fiskearbejde på jorden indtil pinsedagen i år 33? (b) Hvilken fangst oplevede man den dag, og hvem deltog i arbejdet?

³ Ved Jesu eget direkte fiskearbejde på jorden, som han udførte sammen med sine apostle og evangelieforkyndere, var kun cirka et hundrede og tyve disciple blevet fanget. I hvert fald var så mange forsamlede pinsemorgen i år 33 i salen ovenpå. Hvor var de andre af de fem hundrede der havde været til stede på bjerget i Galilæa da han viste sig for disciplene her? (Ap. G. 1:15 til 2:4) Forud for denne bemærkelsesværdige pinsedag havde Jesus Kristus ikke samlet sine efterfølgere i menigheder og adskilt dem fra den jødiske synagoge. Men nu, den sjette dag i måneden sivan i år 33, begyndte de af Jesus oplærte menneskefiskere deres arbejde. Alle et hundrede og tyve som befandt sig i salen ovenpå i Jerusalem og som nu var blevet salvet med Guds hellige ånd gennem Kristus, deltog i arbejdet, som med ét stort fælles net. Som det to gange var sket ved Galilæas sø, oplevede man en mirakuløs fiskefangst. Denne gang af symbolske fisk. På denne ene dag blev omkring tre tusind fanget, for så mange blev døbt i vand i Herren Jesu Kristi navn. De holdt sig til de apostolske fiskere og forsamledes til møder. — Ap. G. 2:5-47.

 4. Hvornår begyndte fiskeriet på internationalt farvand, og hvem blev først fanget?

⁴ Omkring tre år, fire måneder og ti dage senere, nemlig i efteråret 36, blev det kristne fiskegarn kastet ud på internationalt farvand under ledelse af den himmelske Fisker, den herliggjorte Jesus Kristus. Det var dengang fiskeren Peter, ledsaget af seks trofaste kristne jøder, blev sendt til havnebyen Kæsarea for at forkynde Rigets budskab for den italienske høvedsmand Kornelius og andre hedninger som var forsamlet i hans hus. Gud velsignede Peters fiskearbejde, og gennem den herliggjorte Jesus Kristus udgød han den hellige ånd over disse hedenske troende. Således blev de første hedenske „fisk“ fanget til Himmeriget. — Ap. G. 10:1 til 11:12.

Ved „afslutningen på tingenes ordning“

 5. Hvad nærmer vi os nu, ifølge Jesu lignelse om voddet, og hvad betyder det for fiskearbejdet?

⁵ Siden den ikke-jødiske Kornelius fra Kæsarea blev fanget i det kristne net, har de kristne menneskefiskere fortsat deres arbejde med at fiske mennesker i alle lande, og vi er nu nået frem til „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 28:20, NW) Det tidspunkt da Kristi hellige engle vil kaste de ubrugelige symbolske fisk i „ildovnen“ nærmer sig hastigt. (Matt. 13:47-50) Tiden bliver mere og mere kritisk efterhånden som dagene går. Men det åndelige fiskearbejde må fortsætte!

 6. (a) Hvilken egenskab krævedes der da man kastede garnene ud i 1919? (b) Hvilken genoplivelse af organisationen fandt sted i 1919, og tjente den nogen hensigt?

⁶ Ligesom der krævedes stor tro af Jesu apostle da de ved to lejligheder skulle kaste deres garn ud ved Galilæas sø, krævedes der stor tro af de sande menneskefiskere da de på Kristi befaling skulle kaste deres garn ud i året 1919. Det var det første efterkrigsår efter den første verdenskrig. I foråret dette år blev de tre medlemmer af bestyrelsena for Watch Tower Bible & Tract Society of Pennsylvania og fem andre fremtrædende medlemmer af dette selskab løsladt fra forbundsfængselet i Atlanta, Georgia, U.S.A., og den frie ledelse af de internationale bibelstudenters sammenslutning blev genoprettet. Disse indviede, døbte kristnes organisation, som under den første verdenskrig var blevet lammet i hele verden på grund af religiøs forfølgelse og indgriben fra regeringer i de mobiliserede lande, blev bragt på fode igen. Det var som om de, i lighed med profeten Jonas, var blevet spyet op fra fiskens bug igen for at profetere. Hvorfor fik disse indviede kristne en åndelig opstandelse? For at de skulle fortsætte med at fiske! Selv om hedningernes tider var udløbet tidligt på efteråret i 1914, var det verdensomspændende arbejde med at fiske mennesker endnu ikke forbi. Nettene måtte kastes ud igen!

 7. Hvordan lød i realiteten befalingen til at kaste garnene ud, og hvordan blev de kastet ud?

⁷ Med det formål for øje kom artiklerne „Salige er de, som ikke frygter“ i The Watch Tower, for 1. og 15. august, 1919 (Vagt-Taarnet for oktober 1919); det første store stævne som blev overværet af flere tusinde blev afholdt i Cedar Point, Ohio, i begyndelsen af september, og første nummer af det nye blad The Golden Age (Den Gyldne Tidsalder) blev udsendt den 1. oktober 1919. Ja, i realiteten lød befalingen igen til disse indviede kristne bibelstudenter: „Kast jeres garn ud til en dræt!“ Lydigt og frygtløst kastede de deres garn ud på steder hvor man praktisk taget intet havde fundet i krigsårene, og de gjorde det ved at intensivere forkyndelsen af ’evangeliet om Riget’ for hele menneskehedens hav. (Matt. 24:14) Fangede de noget?

 8. Hvilken rapport om ’fangsten’ indeholdt The Watch Tower for 1. september 1925?

⁸ Rapporterne for disse efterkrigsår og arbejdets vækst viser at det gjorde de. For eksempel stod der i The Watch Tower for 1. september 1925, side 263, angående deltagelsen i mindehøjtiden i hele verden: „Det glæder os at deltagelsen i mindehøjtiden har været så stor, fordi det viser at der er stor interesse for sandheden overalt, og det er som det skal være. Det samlede antal til dato er 90.434, hvilket er 25.329 flere end sidste år.“

 9. Hvem var bestræbelserne først samlet om at fange, og hvilket navn antog fiskerne?

⁹ I mere end tolv år efter året 1919 var disse kristne menneskefiskeres bestræbelser hovedsagelig samlet om at fange symbolske fisk til det himmelske rige, at indsamle dem der skulle være Jesu Kristi medarvinger til Himmeriget. I 1931 antog resten af disse rigsarvinger det bibelske navn „Jehovas vidner“. Det skete fra og med søndag eftermiddag den 26. juli 1931, da henved 10.000 deltagere i et internationalt stævne i Columbus, Ohio, med begejstring vedtog en resolution om at antage dette navn, der var baseret på Esajas 43:10-12. Flere menigheder af disse rigsarvinger rundt om på hele kloden vedtog den samme resolution.

10, 11. (a) Hvornår var alle de „fisk“ der var brugbare for Riget øjensynlig blevet fanget? (b) Hvad skulle fiskerne nu gøre, eftersom de stadig befandt sig ved „afslutningen på tingenes ordning“?

¹⁰ De symbolske „fisk“ som englene med deres vod skulle indsamle til Himmeriget i de nitten hundrede år efter pinsen i år 33, skulle til sidst udgøre 144.000. (Åb. 7:4-8; 14:1-5) Ved „verdens ende“ eller „afslutningen på tingenes ordning“, som tog sin begyndelse ved hedningernes tiders udløb i 1914, skulle altså de sidste af disse „fisk“ fanges med voddet som en opfyldelse af Jesu lignelse i Mattæus 13:47-50. Hele denne rest som blev indsamlet ved englenes arbejde skulle selv være „menneskefiskere“, ligesom apostlene på Jesu tid blev kaldt fra deres erhverv ved Galilæas sø for at blive menneskefiskere.b (Matt. 4:18, 19; Luk. 5:10) Omkring årene 1931 til 1935 var alle de symbolske fisk der var brugbare for Himmeriget, øjensynlig blevet fanget og det fastsatte antal på Kristi 144.000 medarvinger nået. (Matt. 22:10, 11) Skulle de der tilhørte den salvede rest nu standse deres arbejde? Skulle de kassere deres fiskegarn og blot vente på at blive taget til himmelen? Hvordan kunne de med nogen bibelsk ret gøre dette? Vi befinder os stadig ved „afslutningen på tingenes ordning“. Vi tør ikke glemme det Jesus sagde til disciplene:

¹¹ „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem . . . og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende [afslutningen på tingenes ordning, NW].“

12. (a) Angav Jesus i Mattæus 28:19, 20 noget tidspunkt for hvornår arbejdet med at gøre disciple skulle indstilles? (b) Hvor mange udførte fiskearbejde i 1938, og hvem indbefattede dette antal uden tvivl?

¹² I disse ord fra Mattæus 28:19, 20 angav Jesus ikke noget tidspunkt for hvornår fiskerskaren skulle indstille arbejdet med at gøre disciple. Heraf følger at mennesker der ikke indfanges til Himmeriget godt kan blive Jesu Kristi disciple, selv om de ikke får et himmelsk håb men må glæde sig ved håbet om evigt liv i et jordisk paradis under Guds riges himmelske regering. Det er en kendt sag at de kristne „menneskefiskere“ siden 1935 begyndte at samle opmærksomheden om dem som Gud ville gøre til arvinger til et jordisk paradis. De fik at vide at de havde mulighed for at blive beskyttet under det kommende Harmagedonslag, at de kunne overleve dette og komme ind i den retfærdige nye orden på jorden under Guds himmelske rige.c I 1938 var der gennemsnitligt 47.143 der udførte fiskearbejde i 52 lande rundt om i verden. Blandt dem var uden tvivl mange indviede kristne som håbede at komme til at leve i et jordisk paradis.

13. Hvordan berørte den anden verdenskrigs udbrud fiskearbejdet, og hvorfor fortsatte fiskearbejdet i menneskehedens hav?

¹³ Den anden verdenskrigs udbrud i september 1939 lagde store hindringer i vejen for arbejdet med at fiske efter Jesu Kristi disciple. På det tidspunkt kunne man sige at det var som at fiske i oprørte vande; men trods krig og hård forfølgelse blev „menneskefiskerne“ ved med at arbejde. De arbejdede billedligt talt hele natten igennem. I flere af de krigsførende lande blev deres åndelige fiskearbejde forbudt af regeringen. Men Jehovas „menneskefiskere“ får ikke deres fiskerettigheder fra denne verdens herskere. I Salme 95:3-5 står der: „[Jehova] er en vældig Gud, . . . havet er hans, han har skabt det.“ Menneskehedens hav er ligeledes hans, og han har givet sine indviede, døbte vidner ret til at fiske i alle vande uanset de forbud som små mennesker prøver at sætte op over visse områder. Fiskearbejdet fortsatte derfor støt, og hvor det var nødvendigt foregik det hemmeligt. I 1941 blev Rigets budskab, som tiltrak symbolske fisk, forkyndt på 88 sprog, med det talte og trykte ord.

14. Hvorfor blev det nødvendigt med et præsidentskifte i organisationen kort efter at Amerika var blevet inddraget i den anden verdenskrig?

¹⁴ Den 7. december 1941 blev De forenede Stater, det land hvor det åndelige fiskearbejde havde sin hovedstøtte, inddraget i den anden verdenskrig. Toogtredive dage senere døde den aldrende præsident for organisationens hovedkontor i Brooklyn, New York. Således blev det, midt under en krig der omspændte hele verden, nødvendigt med et præsidentskifte, og den 13. januar 1942 blev ansvaret lagt på en indviet mand der var halvt så gammel som den tidligere præsident.

15. Hvilket kald, som udgik i begyndelsen af 1942, viste at Jehovas organisation ikke havde mistet sit mod eller sin tillid, og hvordan var reaktionen herpå?

¹⁵ Skønt mennesker var fyldt med rædsel og gru over den største af alle krige der indtil da var udkæmpet, mistede Jehovas organisation af „menneskefiskere“ hverken sit mod eller sin tillid. Fra organisationens jordiske hovedkontor udgik kaldet til „menneskefiskere“ i alle lande: „Kast jeres garn ud til en dræt!“ Denne opfordring lød specielt i form af en ledende artikel i The Watchtower for 1. februar 1942 (Vagttaarnet for 1. og 15. september 1942), der som tema brugte skriftstedet i Jeremias 16:16, der lyder: „Se, jeg sender bud efter fiskere i mængde, lyder det fra [Jehova], og de skal fiske dem; og siden sender jeg bud efter jægere i mængde, og de skal jage dem fra hvert bjerg, hver høj og klippernes kløfter.“d Paragraf 28 (side 42; danske udgave, paragraf 8, side 273) i denne gribende artikel henviste til den opfordring der lød til „menneskefiskerne“ i Mattæus 4:18-22 og Lukas 5:1-11. Hvad enten der fandtes symbolske fisk eller ej i det af krigen oprørte menneskehav, blev nettene kastet ud igen i fuld tro på og tillid til den store Fisker, Jesus Kristus.

16. (a) Var der nogen ’fangst’ i krigsåret 1942? (b) Hvad viste at fiskerne var besluttede på at fortsætte og udvide fiskeriet?

¹⁶ Måske det var et mirakel, måske ikke, men de fik en stor fangst. Selv om den samlede rapport fra alle aktive fiskere i det mørke krigsår 1942 ikke var fuldstændig, kunne man meddele at henved 100.000 havde været optaget af det åndelige fiskearbejde, og af disse var 7624 pionerer, der gav al deres tid til tjenesten som „menneskefiskere“. (1943 Yearbook of Jehovah’s Witnesses, side 221) Zonetjenesten, et arbejde som bestod i at rejsende tjenere besøgte menigheder af „menneskefiskere“, blev genoptaget. Den 18. til 20. september 1942 blev Den nye verdens teokratiske Stævne afholdt i Cleveland, Ohio, der var hovedstævneby, og 51 andre byer i De forenede Stater, og 26 byer i andre lande fik det samme stævneprogram. I det offentlige foredrag „Freden — kan den vare ved?“ blev den fred der skulle følge efter den anden verdenskrigs slutning i 1945, forudsagt, og ligeså genoprettelsen af den internationale organisation for verdensfred og sikkerhed, nu kaldet De forenede Nationer. I 1942 blev der lagt planer for opførelsen af et nyt trykkeri i Brooklyn, og for oprettelsen af bibelskolen Gilead, hvor missionærer skulle uddannes.

17. Hvad viste at der havde været en fangst til trods for den anden verdenskrig, der endte i 1945?

¹⁷ Alle disse planer blev realiseret. Nettene som blev kastet ud resulterede i en fangst der overgik alle forventninger. I året 1939 var der 61.589 „menneskefiskere“ der udkastede deres net i hele verden; men i 1945, det år den anden verdenskrig endte, var der 127.478 der fiskede regelmæssigt hver måned, og af disse var 6719 heltidsfiskere, pionerer. Dette fremgik af rapporterne, som nødvendigvis måtte være ufuldstændige. Langt de fleste af de symbolske fisk der blev fanget i disse år var mennesker der nærede håb om at komme til at leve i et jordisk paradis.

18. Hvad viste, i 1947, at de fleste af dem der nu blev fanget var disciple med et jordisk håb?

¹⁸ Antallet af dem der havde Guds ånds vidnesbyrd om at de var arvinger til det himmelske rige, begyndte følgelig at aftage år for år. Og da antallet af „menneskefiskere“ oversteg 144.000, det antal som rigsarvingerne skulle udgøre, var det indlysende at de symbolske fisk der nu blev fanget, var disciple der havde håb om evigt liv på jorden under Guds himmelske rige. Dette blev helt tydeligt i 1947, altså for enogtyve år siden, da antallet af fiskere som regelmæssigt rapporterede i hele verden, var steget til 181.071, fordelt på 86 lande.

19. (a) Har det siden 1945 været forgæves at vi har kastet vore net ud? (b) Hvorfor vil denne fiskesæson være forbi om kort tid?

¹⁹ Det er ikke forgæves at vi har adlydt den store Fiskers, Jesu Kristi, befaling og kastet vore net ud. I disse efterkrigsår siden 1945 er hundredtusinder af symbolske fisk blevet fanget. I dag er henved en million af dem indviede, døbte Kristi disciple og er således blevet ordinerede „menneskefiskere“. Om kort tid vil denne store fiskesæson være forbi. Afslutningen på den vil blive markeret af „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, da alle „ubrugelige“ fisk vil blive tilintetgjort som i en „ildovn“. (Åb. 16:14-16) Der må komme en afslutning på tidsperioden „verdens ende“, hvori Jehovas store Fisker, Jesus Kristus, sammen med sine hellige engle angiver hvor fiskenettene skal kastes ud. Denne frygtelige afslutning nærmer sig med raske skridt, både ud fra bibelske og verdslige vidnesbyrd at dømme. Der er ingen grund til at vi „menneskefiskere“ går i land, hænger fiskenettene til tørre og holder inde med vort tildelte fiskearbejde.

20. (a) Hvad medfører det at man tillidsfuldt kaster sine garn ud, selv om nogle fiskepladser nu er grundigt gennemarbejdet og næsten tømt for fisk? (b) Hvor kunne fiskere på sådanne pladser flytte hen og fiske?

²⁰ Det ser ud til at nogle fiskepladser nu er grundigt gennemarbejdet og næsten tømt for brugbare „fisk“. Det er rigtigt at man måske på disse steder fanger færre og færre fisk, men hvis nettene fortsat kastes ud tillidsfuldt og lydigt, idet man forkynder, underviser og oplærer, resulterer det altid i at man fanger nogle der bliver indviede, døbte disciple af den store Fisker, Jesus Kristus. Dette gælder tilsyneladende endog for nogle landsomfattende fiskepladser, hvor antallet af fiskere i organisationen ikke øges mere, ja, måske tværtimod bliver mindre. Om muligt kunne de der er i stand til det, flytte deres „både“ til urørte fiskepladser eller til steder hvor der er behov for flere „menneskefiskere“ til at tage sig af den store fangst der uden tvivl er mulig her.

21. Hvem leder stadig fiskearbejdet, og hvorfor bør vi fortsat kaste vore garn ud til en dræt?

²¹ Den der kaldte os til dette arbejde, Jesus Kristus, leder også arbejdet. Han ved hvor han dirigerer os hen. Han kan velsigne vore tilsyneladende frugtesløse anstrengelser med en overraskende stor fangst. Vi kan være sikre på at han vil sørge for at alle hans „fisk“ er fanget, alle som bliver hans indviede, døbte disciple, før alle de ubrugelige skabninger i menneskehedens hav kastes i „ildovnen“ ved Harmagedon, og de trofaste, udholdende „menneskefiskere“ belønnes med livgivende forrettigheder i Guds nye orden under hans himmelske fredsrige. Lad os da indtil dette tidspunkt, indtil Guds dom eksekveres, ’kaste vore garn ud til en dræt’!

[Fodnoter]

„Den store rigdom af fisk i Palæstinas vande fremmede fiskerierhvervet, som der ofte hentydes til i Bibelen: i Det gamle Testamente er disse hentydninger af billedlig karakter, idet de enten beskriver Guds fjenders omvendelse (Jeremias 16:16; Ezekiel 47:10) eller tilintetgørelse (Ezekiel 29:3 ff.; Prædikeren 9:12; Amos 4:2; Habakkuk 1:14). I Det nye Testamente er hentydningerne hovedsagelig af historisk karakter . . ., selv om den billedlige anvendelse er bibeholdt i Mattæus 13:47 ff.“

The Holy Bible Commentary af F. C. Cook udgivet af Charles Scribner’s Sons, New York, i 1886, siger i bind 5, side 414, om Jeremias 16:16: „. . . Kirkefædrene anvendte det i åndelig forstand på apostlene som ’menneskefiskere’. Origenes siger således: ’Apostlene er fiskerne, som af de guddommelige skrifter knytter de garn hvormed de drager mennesker ud af det verdslige livs salte hav, så Gud kan give dem et bedre liv, et liv på bjergene, sammen med profeterne og deres Herre, som blev forvandlet på et bjerg og som på et bjerg lærte folket saligprisningerne: og jægerne dér er englene, der kommer for at modtage deres sjæle når de forlader deres legemer’ (Origenes i ’Gr. Ghislerii’, II, 430).“

Om den ugunstige betydning siger M’Clintock og Strongs bibelleksikon under „Fisher“ („Fisker“), i bind 3, side 580, spalte 1:

„Et udtryk der, foruden i dets bogstavelige betydning, bruges . . . i udtrykket ’menneskefiskere’ . . . som vor Frelser anvendte på apostlene . . . da han kaldte dem til deres tjeneste; på samme billedlige måde, men i ugunstig betydning, anvendes ordet i Jeremias 16:16. Hvordan billedet skal opfattes er indlysende.“

Nogle kommentatorer opfatter vers 14 og 15 i Jeremias 16 som en afbrydelse i profetien, da disse vers gentages, ganske vist med små ændringer, i kapitel 23, vers 7 og 8. I overensstemmelse hermed sætter An American Translation (Smith-Goodspeed), vers 14 og 15 i klammer, mens dr. James Moffatts bibeloversættelse helt udelader vers 14 og 15. Når vers 16 således læses umiddelbart efter vers 13, får det en ugunstig betydning for Guds gamle pagtsfolk Israel.