„Lykkelig er den som oplæser“
„Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord og de som hører dem og som overholder de ting der står skrevet i den, for den fastsatte tid er nær.“ — Åb. 1:3, NW.
1. Hvorfor kan det siges at evnen til at læse og skrive er en skøn gave Jehova har skænket mennesket?
HVOR er det en skøn gave Skaberen, Jehova Gud, har skænket mennesket i form af evnen til at læse og skrive, så det kan få forståelse af betydningsfulde ting! Tænk over, mens du læser dette, hvor nyttigt det er at kunne læse ordene på denne og de følgende sider og forstå hvad de betyder. Og for helt at fatte hvor skøn en gave det er, prøv så at læse noget på et sprog du ikke forstår. Er det ikke ganske uden mening? Jo. Vi må sande at det er vidunderligt at kunne læse, overveje og forstå noget der er skrevet til glæde for menneskene, og i særdeleshed det der vedrører Skaberen selv, Jehova Gud, og som bidrager til at vi lærer at kende og at tjene ham.
2. Hvordan gør vi bedst brug af evnen til at læse, og hvilken befaling fra Jehova finder vi i denne forbindelse i Femte Mosebog 31:9-12?
2 Læser du nogen sinde højt til gavn eller glæde for dig selv eller andre? Det er faktisk en ældgammel befaling fra Gud at hans folk skulle læse højt fra hans ord. I Femte Mosebog 31:9-12 siges der: „Derpå nedskrev Moses denne lov og overgav den til præsterne, Levis sønner, der bar [Jehovas] pagts ark, og til alle Israels ældste. Og Moses bød dem: ’Hver gang der er gået syv år, i friåret, på løvhyttefesten, når hele Israel kommer for at stedes for [Jehova] din Guds åsyn på det sted, han udvælger, skal du læse denne lov højt for hele Israel. Kald da folket sammen, mænd, kvinder og børn og de fremmede, som bor inden dine porte, for at de kan høre og lære at frygte [Jehova] eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne lovs ord.’“
3. (a) Hvorfor var højtlæsning for en forsamling især nødvendig i tidligere tider? (b) Hvordan skulle Israels konger skaffe sig en afskrift af Loven, og hvorfor skulle de læse i den regelmæssigt?
3 Der er ingen tvivl om at denne offentlige oplæsning som levitterne og de ældste foretog var til gavn for alle som var til stede. Man kunne nemlig ikke til hver en tid selv skaffe sig disse oplysninger, for antallet af afskrifter af Guds ord var begrænset. Derfor var det nødvendigt med oplæsning fra Loven for at indprente folket de vigtige oplysninger. Moses selv havde også, under inspiration af Gud, fortalt israelitterne at når de engang med tiden ville anmode om at få en konge, havde kongen pligt til at lave sig en afskrift af Loven, som var i præsternes, levitternes, varetægt. Og det krævedes ikke alene at kongen skulle lave sig en afskrift, men også at han skulle læse i den alle sine levedage, så han kunne frygte Jehova og handle efter alle Lovens ord. Når kongen viste Guds ord denne opmærksomhed, ville det hjælpe ham til at bevare den rette indstilling over for sine brødre. Det ville hjælpe ham på den måde at hans hjerte ikke hovmodede sig over hans brødre. Det ville også give ham indsigt til at vandre på Jehovas vej, så han ikke veg hverken til højre eller til venstre fra budet. Endelig ville han selv personligt have gavn af det på den måde at han ville bevare Jehovas gunst og blive siddende på Israels trone. — 5 Mos. 17:18-20, NW.
Fremgang afhængig af oplæsning
4. Hvilket påbud fik Josua vedrørende „lovbogen“?
4 Efter Moses’ død fik hans efterfølger Josua ligeledes befaling til at give agt på Guds vejledning i skreven form. Der blev sagt til ham: „Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal læse i den med dæmpet tone dag og nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt hvad der står skrevet i den; for så vil du have fremgang og så vil du handle forstandigt.“ — Jos. 1:8, NW.
5. Hvordan viste Josua at han forstod betydningen af at læse og følge „lovens ord“?
5 Der er ingen tvivl om at Josua så visdommen i at holde sig til Guds lov i skreven form. De hellige skrifter beretter om hvad Josua i den forbindelse foretog sig ikke længe efter at israelitterne var gået ind i det land Gud havde lovet dem: „Og han [Josua] skrev der på stenene i israelitternes påsyn en afskrift af Mose lov, som denne havde skrevet, idet hele Israel og dets ældste, tilsynsmænd og dommere stod på begge sider af arken lige over for levitpræsterne, . . . Så oplæste han alle lovens ord, velsignelsen og forbandelsen, alt som det var skrevet i lovbogen; ikke et ord af alt, hvad Moses havde påbudt, undlod Josua at oplæse for hele Israels menighed, mændene, kvinderne og børnene og de fremmede, som var draget med iblandt dem.“ — Jos. 8:32-35.
6. (a) Hvordan var bogen med Guds lov en beskyttelse for Israel? (b) Hvilken fejl gjorde folket sig i tidens løb skyldigt i, og hvad gjorde Josafat for at råde bod herpå?
6 Guds ord tjente visselig som en god beskyttelse for israelitterne, både under deres fyrre års ørkenvandring og i den tid de erobrede det forjættede land og bosatte sig i det. (Præd. 7:12) Oplæsningen af Jehovas befalinger og anvisninger bevirkede at de altid havde Jehovas krav for øje. Med tiden undlod de dog at efterkomme dette vigtige krav til dem, at gøre Guds vilje ved at oplæse og holde sig til Guds bud. På kong Josafats tid havde mange vendt sig fra den rene tilbedelse. De holdt op med at dyrke Jehova til fordel for hedenske guder og ba’alsdyrkelsen. Josafat selv elskede dog Jehova og holdt sig til hans bud, og Jehova grundfæstede hans kongedømme. (2 Krøn. 17:3-5) En af de mere betydningsfulde begivenheder under Josafats regering fandt sted i hans tredje regeringsår. Krønikeskriveren Ezra beretter om den med følgende ord: „I sit tredje regeringsår sendte han [Josafat] sine øverster . . . ud for at undervise i Judas byer, ledsagede af levitterne . . . og præsterne . . . De havde [Jehovas] lovbog med sig og underviste i Juda, og de drog rundt i alle Judas byer og underviste folket.“ (2 Krøn. 17:7-9) Det viste sig at være til stor gavn for folket.
7. Hvilken befaling syntes Guds folk stadig at glemme, og hvordan reagerede Josias da han hørte hvad der stod i „lovbogen“?
7 Det lader imidlertid til at dette krav fra Gud om at oplæse hans ord og holde hans bud let blev glemt af Guds folk. I tiden mellem Josafats regering (936-911 f.v.t.) og Josias’ regering (659-629 f.v.t.) undlod konge og folk igen og igen at overholde Jehovas bud og forskrifter. På Josias’ tid — han var kun en dreng da han kom på tronen — tog man så lidt hensyn til Jehovas befalinger at folk i vid udstrækning helt havde glemt dem. Men så skete det at Josias i sit attende regeringsår gav befaling til at Jehovas tempel, som var stærkt forsømt og forfaldent, skulle sættes i stand, og da fandt ypperstepræsten lovbogen i Jehovas hus. Indholdet af denne nyfundne lovbog blev læst op for kong Josias. Så snart han hørte hvad der stod i den, sønderrev han sine klæder. Hvorfor? Vi lader Josias selv svare: „Stor er vreden, der er blusset op hos [Jehova] imod os, fordi vore fædre ikke har adlydt [ikke har lyttet til, NW] ordene i denne bog og ikke har handlet nøje efter, hvad der står skrevet deri.“ — 2 Kong. 22:3-13.
8. Hvad gjorde Josias derefter, og hvordan stillede folket sig hertil?
8 Hvad Josias derefter foretog sig fortæller beretningen om med følgende ord: „Derpå gik kongen op i [Jehovas] hus, fulgt af alle Judas mænd og alle Jerusalems indbyggere, præsterne, profeterne og hele folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i pagtsbogen, som var fundet i [Jehovas] hus.“ Derefter sluttede kongen og folket pagt for Jehovas åsyn om at vandre efter det der stod skrevet i bogen. Det viste sig at denne offentlige oplæsning af Loven var til stor gavn for dem der var til stede. — 2 Kong. 23:2, 3.
Oplæsning skaber glæde hos en rest
9. (a) Hvad blev følgen for Israels folk da det forsømte Guds ord? (b) Hvordan viste Jehova sit folk barmhjertighed, og hvordan kom den offentlige oplæsning igen til at tjene et nyttigt formål? (c) Hvad andet gjorde man for at hjælpe folket, ud over at der blev læst op fra Bibelen?
9 Efter denne pagt og dette løfte om at vandre efter det der stod skrevet i bogen, glemte folket sørgeligt nok igen dets Gud og hans ord og oplæsningen af det — en oplæsning der skulle tjene til vejledning for det — og bukkede under for påvirkningen fra de omkringboende folk. Denne fortsatte forsømmelighed førte i 607 f.v.t. til nationens undergang. Men barmhjertig som Jehova er, hørte han folkets bønner. Da hans tid var inde til det, tillod han en rest at vende tilbage fra landflygtigheden til den elskede by Jerusalem og Judas land for at genoprette den rene tilbedelse. Jehovas syn på betydningen af hans skrevne ord havde dog ikke ændret sig med tiden. Ezra, som var præst og skriftlærd, opfordrer folket efter hjemkomsten til at huske det som står skrevet. Statholderen Nehemias fortæller: „Da . . . samledes hele folket fuldtalligt på den åbne plads foran Vandporten og bad Ezra den Skriftlærde om at hente bogen med Mose lov, som [Jehova] havde pålagt Israel. Så hentede præsten Ezra loven og fremlagde den for forsamlingen, mænd, kvinder og alle, der havde forstand til at høre; det var den første dag i den syvende måned; og vendt mod den åbne plads foran Vandporten læste han den op fra daggry til middag for mændene, kvinderne og dem, der kunne fatte det, og alt folket lyttede til lovbogens ord.“ (Neh. 8:1-3) Nogle af levitterne, som stod sammen med Ezra, forklarede Loven for folket, som også stod op. „Og de oplæste stykke for stykke af bogen med Guds lov og udlagde det, så man kunne fatte det.“ Resultatet? „De fejrede en stor glædesfest; thi de fattede ordene, man havde kundgjort dem.“ — Neh. 8:6-8, 12.
Jesus oplæste Skriften offentligt
10. Hvordan betragtede Jesus Guds skrevne ord og den offentlige oplæsning fra Skriften?
10 Herren Jesus Kristus, det menneske som fremfor nogen var interesseret i at gøre sin Faders og Skabers vilje, var også den største fortolker af Guds skrevne ord. Ved tre forskellige lejligheder blev han fristet af Satan Djævelen, som er både Guds og menneskers store modstander, men han nægtede at gå på kompromis, idet han tre gange irettesatte Satan ved hjælp af Guds eget ord. Hver gang sagde han: „Der står skrevet.“ (Matt. 4:1-11) Da han første gang kom til synagogen i Nazaret som Messias, rakte man ham bogrullen med Esajas’ profeti, og efter at have fundet det sted hvor hans livsgerning stod beskrevet læste han hele stykket op for forsamlingen. Resultatet var at alle undrede sig over de livsalige ord der udgik fra hans mund. — Luk. 4:16-22.
11. Hvordan opmuntrede apostelen Paulus til oplæsning af sandhedsord?
11 Jesu disciple læste og studerede ligeledes Guds skrevne ord. I slutningen af sit brev til kolossenserne skrev apostelen Paulus følgende opfordring: „Og når dette brev er læst op hos jer, så sørg for, at det tillige bliver læst op i laodikensernes menighed, og at I også får blevet fra Laodikea at læse.“ (Kol. 4:16) Til menigheden i Tessalonika skrev han: „Jeg besværger jer ved Herren at lade dette brev oplæse for alle brødrene.“ (1 Tess. 5:27) Og den unge mand Timoteus formanede han med følgende ord: „Læg vægt på at oplæse skriften, formane og lære, indtil jeg kommer.“ — 1 Tim. 4:13.
Oplæsning der skaber glæde i dag
12, 13. Hvad opfordres vi i Åbenbaringen 1:3 til, i betragtning af at „den fastsatte tid er nær“, og hvad vil det medføre?
12 På baggrund af det der her er sagt om visdommen i at (op)læse, studere og med forståelse at anvende vor Guds og Skabers ord, kan vi bedre forstå den opfordring og det løfte der gives i Åbenbaringen 1:3. I virkeligheden er det et budskab der rækker frem til vor tid. Under inspiration skrev apostelen Johannes: „Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord og de som hører dem og som overholder de ting der står skrevet i den, for den fastsatte tid er nær.“ — Åb. 1:3, NW.
13 For at være blandt de lykkelige der nævnes her, må vi altså læse højt fra og høre ordene i denne profeti i Åbenbaringens bog, og vi må handle i overensstemmelse med det vi læser. Det samme gælder alt hvad der er skrevet i de seksogtres inspirerede breve som Guds ord består af. Om den der virkelig er lykkelig siger salmisten at „han glæder sig ved Jehovas lov, og i hans lov læser han med dæmpet tone dag og nat“. Hvad medfører det? „Alt hvad han gør, lykkes for ham.“ Dette kan derimod ikke siges om den gudløse. — Sl. 1:1-4, NW.
14. På hvilke måder søger Jehovas synlige organisation at hjælpe os med at få et godt kendskab til indholdet af Guds ord?
14 Mænd og kvinder, unge og gamle, i Guds folk opfordres til at lytte til og tage imod undervisning fra Guds ord. Derfor udgiver Jehovas organisation bibler samt blade, brochurer, bøger og traktater der samler opmærksomheden om Bibelen. Der sørges for regelmæssige møder for Guds folk hver uge. Disse møder strækker sig over i alt fem timer ugentlig og omfatter oplæsning fra Bibelen, undervisning i form af forelæsninger og foredrag om forskellige bibelske emner, deltagelse i drøftelser der har til formål at lære os hvad Gud ønsker af os, samt undervisning i hvordan man hjælper andre til at slutte sig til os i den rene tilbedelse.
15. Hvad opfordres vi til, ud over at læse og studere ved møderne?
15 Ligesom i det gamle Israel, hvor levitterne, præsterne og de ældste førte an med hensyn til at oplæse, udlægge og undervise i Guds ord, således har Jehova Gud i dag en kristen menighed med „ældste“ som kan yde hjælp med hensyn til at læse og forstå Guds ord. Der findes et styrende råd, og der findes „ældste“ i de lokale menigheder. De har ansvaret for at oplæse, undervise i og formane med Guds ord, og i det hele taget at bruge det på rette måde. Blandt de kvalifikationer en ældste må have, nævner apostelen Paulus at han må være „egnet til at undervise“, være „en god lærer“. (1 Tim. 3:2, NW; New English Bible) Desuden opfordrer Jehovas synlige organisation os til at læse og studere privat og sammen med vor familie og vore venner.
16. (a) Nævn nogle af de ting som fik Israel til at forsømme at gøre Guds vilje. (b) Hvilke lignende forhold omgiver de kristne og kunne være en hindring for dem?
16 For at undgå de snarer som Israel faldt i, kræves der i dag lige så meget, om ikke mere, selvdisciplin end dengang israelitterne var Guds begunstigede folk. Ligesom de holdt op med at tjene Jehova, forsømte studiet af hans ord, at læse op fra det og at lytte til det på grund af en dårlig påvirkning fra deres omgivelser, kan vi gøre det. De forhold vi lever under kan sammenlignes med deres. Israel var på alle sider omgivet af falsk gudsdyrkelse, ba’alsdyrkelse, kalvedyrkelse, ja afgudsdyrkelse af enhver art. Vi ser en lignende falsk gudsdyrkelse udbredt over hele jorden i dag. Vi må kæmpe med falsk lære. Vi ser nogle steder staten ophøjet til gud og institutioner tilbedt som guder. Vi ser en udbredt og fordærvende hedonisme, den lære at nydelse er det højeste gode i livet. Det er let at holde op med at studere Guds ord og bud og at holde op med at lade hans love lede vort liv. Vi må bestandig minde os selv om hvor nødvendigt det er at studere Guds ord, trofast at holde os til hans bud og at søge at behage vor Skaber, Jehova.
Hjælp din familie til at være lykkelig
17. Hvordan får man størst gavn af oplæsning fra Bibelen?
17 Det kan især være gavnligt at man i familien læser højt fra Bibelen og taler om betydningen af det man har læst. Tænk på den oplæsning fra Guds lov der fandt sted på Ezras og Nehemias’ tid. Dengang blev der også sørget for at det oplæste blev udlagt så tilhørerne forstod det. Dette er et vigtigt led i oplæsningen af Guds ord: at man får det oplæste forklaret så man forstår hvad der siges og bliver klar over hvordan det gælder en selv personligt. — Neh. 8:8.
18, 19. Forklar betydningen at det der siges i Hebræerbrevet 2:1-4.
18 Lad os med et eksempel vise hvad man kan få ud af en sådan højtlæsning fra Bibelen når familien eller en gruppe venner er forsamlet, og af at tale om det der er blevet oplæst og forstå meningen med det. Vi vil se på Hebræerbrevet 2:1-4. Her læser vi: „Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, for at vi ikke skal glide bort fra det. Thi når det ord, som var talt ved engle, stod fast, og hver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, hvorledes skal vi da kunne undslippe, hvis vi ikke bryder os om så stor en frelse? Den blev jo først forkyndt ved Herren selv og senere stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, medens Gud vidnede med, både ved tegn og undere og mange slags kraftige gerninger og ved at tildele mennesker Helligånden efter sin vilje.“ Lad os nu betragte versene igen for at få fat i meningen. Der er flere punkter vi kan lægge mærke til og få større forståelse af.
19 Det indledende ord til kapitel to er „derfor“. Det knytter kapitlet sammen med det der er sagt i Hebræerbrevets første kapitel. De kristne hebræere skulle give ’så meget mere agt’ på det de havde hørt. Som vi måske husker siger New World Translation her at de skulle vise det de havde hørt „mere end almindelig opmærksomhed“. Hvorfor? Fordi de havde hørt det af Guds søn, som er større end alle andre profeter og endog større end englene. Hvad skete der nemlig med israelitterne fordi de lod hånt om „det ord, som var talt ved engle“, Lovpagten? De blev straffet fordi de med vilje var ulydige mod ordet; som der siges fik de deres „velfortjente straf“. Kan vi i betragtning heraf forvente mindre hvis vi ikke giver mere agt på Guds ord, viser det mere end almindelig opmærksomhed? Vers fire hjælper os til at forstå hvem det er der står bag Herren Jesu ord og giver dem sin støtte. Hvem er det? Det er Skaberen selv, Jehova Gud, som ved sin hellige ånd vidnede med når Jesus talte og gjorde sine gerninger. De tegn, undere og kraftige gerninger som Gud gjorde mulige, viste hvor Jesus havde sin kraft fra, og var bevis på hans guddommelige bemyndigelse. Se for eksempel på de mirakler som Jesus og hans apostle gjorde. De helbredte døve, blinde og lamme, uddrev dæmoner og oprejste endog døde. Her har vi altså et meget kraftigt bevis på hvor nødvendigt det er at „vise de ting vi har hørt mere end almindelig opmærksomhed“. — Hebr. 2:1, NW.
20. (a) Hvilket råd gives der i Andet Timoteusbrev 2:15? (b) Hvad skal vi altså passe på? (c) Hvilken hjælp får vi i dag til at ’anvende sandhedens ord på rette måde’?
20 Ved på denne måde at læse op fra Skriften efter Ezras, præsternes og levitternes eksempel i det gamle Israel, og efter Jesu og hans apostles eksempel, får vi en enorm hjælp til at forstå det der siges i Guds ord. Der er dog i den forbindelse noget vi må passe på at vi gør; som Paulus formanede Timoteus: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, men som anvender sandhedens ord på rette måde.“ (2 Tim. 2:15, NW) Vi må altid passe på at vi har den rigtige forståelse af Guds ord. Vi ønsker ikke at fordreje Skriftens ord, da det vil føre til at vi drager forkerte slutninger og kan bringe andre til fald. (2 Pet. 3:16) Vi vil også „gå uden om tom snak som krænker det der er helligt; for de vil gå frem mod mere og mere ugudelighed“. (2 Tim. 2:16, NW) Det vil nødvendigvis sige at man må vælge sit læsestof med skønsomhed. Der siges i Prædikerens bog at „der er ingen ende på, som der skrives bøger, og megen gransken trætter legemet“. (Præd. 12:12) Jehova har gennem sin søn og ved den hellige ånds virke udgydt en rigdom af velsignelser over sine trofaste tjenere på jorden, og han har åbnet sin „tro og kloge tjener“-skares sind og hjerte til at forstå og forklare betydningen af hans ord. Derefter giver denne trofaste tjenerskare de dyrebare sandheder videre til alle som vil tage imod dem. Vort ønske bør derfor være at anvende Guds ord rigtigt. I den næste artikel vil vi undersøge hvordan vi gør det når vi læser og studerer Guds ord.
[Illustration på side 320]
I synagogen i Nazaret læste Jesus højt fra Esajas’ bog