Hvordan stiller Deres kirke sig til homoseksualitet?
Ved De det med sikkerhed? Har De spurgt Deres præst?
DER er sket store forandringer inden for kirkerne også i deres syn på homoseksualitet. I tidsskriftet The Christian Century for 15. december 1971 siges der:
„Flere og flere ’førende’ trossamfund er nu villige til at byde homoseksuelle velkomne som medlemmer og i menighedslivet, både i England og i De forenede Stater.“
Ovennævnte spørgsmål er derfor ikke uden aktualitet. Ved De med sikkerhed hvordan Deres kirke stiller sig til homoseksualitet?
At de ’førende’ kirker nu er ved at forandre deres syn på homoseksualitet, skyldes ikke mindst at der er blevet oprettet en del menigheder specielt for homoseksuelle. Den første homoseksuelle menighed blev dannet i 1968, men nu er der efter sigende 43 homoseksuelle menigheder i London og nitten amerikanske stater, med et samlet medlemstal på 15.000! Der er også en homoseksuel synagoge, kaldet Beth Chayim Chadashim, i Californien, og rabbi Erwin Herman siger at den har „udmærkede chancer“ for at blive optaget som medlem i Sammenslutningen af hebraiske Menigheder i Amerika.
Inden for visse ’førende’ kirker er det selvfølgelig stadig sådan at en præst vil blive afskediget hvis det viser sig at han er homoseksuel. Men udviklingen går i den anden retning. Præsteseminariet Union Theological Seminary, for eksempel, bortviser ikke længere nogen der læser til præst dér, selv om det viser sig at de er homoseksuelle. Ja, i juni 1972 ordinerede Kristi forenede Kirke, der har to millioner medlemmer, endda en præst der åbent havde erklæret sig som homoseksuel. Ved stemmeafgivningen stemte 27 gejstlige for ordinationen, og 13 imod.
I betragtning af de forandringer der sker, er der religiøse ledere som nu åbent erklærer at de er homoseksuelle. En skrev i The Christian Century for 27. september 1972:
„Jeg har den højeste teologiske grad; jeg har undervist på universitet i næsten 20 år; og jeg er ordineret præst. . . . Jeg foretrækker mænds selskab — i sengen og uden for.“
Væmmes De ved dette? Hvis De elsker Gud og hans inspirerede ord, kan De ikke andet; for Bibelen siger: „Hos en mand må du ikke ligge, som man ligger hos en kvinde; det er en vederstyggelighed.“ Og i stedet for at acceptere homoseksuelle som kristne, sagde apostelen Paulus: „Far ikke vild! hverken utugtige . . . eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, . . . skal arve Guds rige.“ De kunne først blive kristne når de havde aflagt deres umoralske handlinger. — 3 Mos. 18:22; 1 Kor. 6:9, 10.
Til trods for sådanne klare udtalelser i Bibelen, er der mange kirker som byder aktive homoseksuelle velkommen. Washington-bladet Daily News har endda meddelt: „Et stigende antal gejstlige (både homoseksuelle og heteroseksuelle) forretter ’vielser’ for både mandlige og kvindelige homoseksuelle.“ Et eksempel er nævnt i Boston-bladet Globe for 8. april 1973:
„To mænd fra Boston som lærte hinanden at kende mens de læste til præst inden for Den forenede Metodistkirke, blev i går ’viet’ i trossamfundets Old West Kirke . . . Den homoseksuelle vielsesceremoni . . . blev forrettet af pastor William E. Alperts.“
„Men,“ vil De måske sige, „sådan noget ville min kirke aldrig gå med til.“ Men er De sikker? Er De klar over at mange ledere inden for forskellige kirker og trossamfund — presbyterianske, lutherske, katolske, metodistiske, baptistiske og andre — accepterer homoseksualitet?
I 1970 udsendte DEN FORENEDE PRESBYTERIANSKE KIRKES 182. generalforsamling en beretning der blev anbefalet til studium. Det hedder heri:
„De moralske betragtninger og den enkeltes holdning inden for det kristne samfund bør være af en sådan art at homoseksuelle ikke føler at deres seksuelle retning er håbløst i strid med deres medlemskab af det kristne fællesskab.“
Samme år godkendte DEN LUTHERSKE KIRKE I AMERIKA på en kongres denne erklæring om homoseksualitet:
„De der giver sig af med homoseksuel adfærd er kun syndere i samme forstand som alle andre mennesker — som fremmede for Gud og næsten. . . . Det har afgørende betydning at vi anerkender sådanne menneskers ret til forståelse og retfærdighed i kirken og i samfundet.“
I bladet U.S. Catholic, som „udgives med kirkelig godkendelse“, skrev den ROMERSK-KATOLSKE præst Henry Fehren i september 1972:
„Hvis Gud ikke afskyr, men derimod elsker, den homoseksuelle med den natur han er skabt med, kan vi kun gøre det samme. Og det betyder at vi må acceptere den homoseksuelle som han er. . . .
Homoseksuel kærlighed kan være lige så ædel, smuk og hellig som heteroseksuel kærlighed.“
W. Paul Jones, der er professor ved det METODISTISKE teologiske fakultet St. Paul i Kansas City i staten Missouri, skrev i Pastor Psychology for december 1970:
„Vi slutter at . . . et inderligt forhold mellem to medlemmer af det samme køn ikke alene er moralsk tilladeligt men også bør søges, tilrådes, støttes og muliggøres med alle til rådighed stående midler. Der findes ingen erstatning for et sådant forhold, og den homoseksuelle må ikke nægtes det.“
Og i 1971 sagde professor John H. Boyle i bladet Review and Expositor, der udgives af SYDSTATSBAPTISTERNES teologiske seminarium i Louisville, Kentucky:
„Syndens rødder ligger ikke i selve den homoseksuelle handling. . . .
Hvis kirken er tro mod sit kald må den frimodigt erklære at homoseksuelle, skabt som de er i Guds billede, er mennesker som Kristus døde for, og at de som før ikke var et folk, nu ved Guds nåde er Guds folk, og at de som ikke fandt barmhjertighed, nu har fundet barmhjertighed.“
Og sognepræst Günther Hintze fra DEN DANSKE FOLKEKIRKE skriver i Jydske Tidende for 4. marts 1973:
„De tider burde være forbi, da man betragtede homoseksualiteten som en perversitet eller synd, som det gjaldt om at bekæmpe og tage afstand fra. Bibelens syn på denne sag kan ikke have gyldighed for os i dag, og det er ganske ukristeligt ikke at vise de homofile den samme agtelse og de samme hensyn, som enhver anden i dette land.
. . . efter gældende lov er det ikke muligt at vie to homofile. Men er det ønskeligt, at loven blev ændret? Jeg mener ja.“
Ja, mange ledere inden for de ’førende’ kirker billiger virkelig homoseksualitet. De forkaster Bibelen. Som kirkeminister Dorte Bennedsen har udtalt: „Det er ikke i strid med min teologiske opfattelse at foretage vielser mellem homofile.“ Hvis lederne inden for de ’førende’ kirker fremsætter sådanne udtalelser, kan De da være sikker på at Deres præst ikke har samme opfattelse? Har De spurgt ham?