Er det lige meget hvilke venner du har?
Råd og vejledning til gavn for unge
DET at have venner bidrager i særlig grad til glæden ved livet. Mennesker som isolerer sig og undgår andre, er aldrig virkelig lykkelige. Hvad er det der gør at venskaber forøger ens glæde så meget?
Når vi er sammen med venner er det som om glæden ved det vi oplever eller udretter, mangedobles. Du husker måske Jesu lignelse om hyrden der fandt sit mistede får og kvinden der fandt sin tabte mønt, hvordan de bagefter kaldte deres venner sammen idet de sagde: „Glæd jer med mig.“ (Luk. 15:6, 9) Ja, vi ønsker normalt at dele gode ting med vore venner, og som et resultat deraf føles glæden endnu større.
Når det på den anden side ikke går så godt for os og vi føler os deprimerede, kan en god ven gøre meget for at lette vort tungsind. Venner kan ofte være til stor hjælp når vanskeligheder melder sig, idet de kan advare os mod farer eller hjælpe os til at undgå dem, og give os ekstra styrke i vanskelige stunder. Som Ordsprogene 17:17 udtrykker det: „Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød.“
Dette skriftsted understreger en egenskab som på fremtrædende måde kendetegner virkelige venner, nemlig loyalitet. En sand ven nøjes ikke med at ’handle venligt’. En sand ven er loyal; han gør hvad der tjener ens interesser bedst. Er dine venner sådan?
I dag synes mennesker i almindelighed mere interesserede i at overgå naboen end i at hjælpe ham. Dette gælder både blandt unge og ældre. Selv blandt såkaldte venner findes der ofte en konkurrenceånd og ikke en loyalitetens ånd. Mange venskaber varer kun så længe ingen af parterne tvinges til at foretage en forandring eller at give afkald på en selvisk interesse. Det er ikke let at finde en sand ven i denne konkurrenceprægede verden. „Med mange fæller kan mand gå til grunde,“ siger Ordsprogene 18:24, „men ven kan overgå broder i troskab.“
Bibelen viser at David, Isajs søn, havde nogle venner som virkelig var værd at have. Mere end én gang frelste de hans liv. Du husker måske hvordan han vandt en god ven i Jonatan, kong Sauls søn, efter at have besejret den vældige filisterkriger Goliat. Jonatan kunne have hadet David som rival til Israels trone, en trone som han selv kunne have håbet at arve efter sin fader, kong Saul. Imidlertid anerkendte Jonatan at Gud var med David, og „Jonatans sjæl [blev] bundet til Davids sjæl, og han elskede ham som sin egen sjæl“. (1 Sam. 18:1, 3) I stedet for at være misundelig på David elskede Jonatan ham på grund af hans mod og hans tro på Jehova Gud. Mere end én gang satte Jonatan sit liv på spil og udholdt sin faders heftige (men uberettigede) vrede for at beskytte sin ven. — 1 Sam. 19:1 til 20:17, 24-40.
Du kan også læse om en af Davids senere venner ved navn Husjaj, der som ’kongens ledsager’ var en af Davids nærmeste venner mens han var konge. Beretningen om hvordan Husjaj satte sit liv på spil for at forpurre en forræderisk sammensværgelse, som var anstiftet af Davids søn Absalom, er fængslende læsning. Se Anden Samuelsbog 15:10-37; 16:16 til 17:16.
Måske har du også sådanne venner. Hvis ikke, hvordan kan du da få dem? Det vil kræve en virkelig anstrengelse, men det er det værd.
Hvordan man finder virkelige venner
Det siges at ’den eneste måde at få en ven på, er selv at være en’. Megen sandhed rummes i disse ord. Undertiden føler nogle sig ensomme og ’sat udenfor’ af andre unge som de måske beundrer. Eller de har måske haft nogle venner som de nu har mistet. De føler sig måske såret på grund af dette. Men venskab virker i to retninger.
Man gør derfor vel i at spørge sig selv: Hvad gør jeg for at være venlig mod andre? I hvor stor udstrækning viser jeg andre oprigtig og uselvisk interesse, og hvad gør jeg som kan være til glæde og gavn for dem? Hvilke egenskaber opdyrker jeg som kunne få andre til at ønske at være mere sammen med mig?
Den måde du prøver at skaffe dig venner på, vil i almindelighed afgøre hvilken slags du får. Nogle søger at vinde sig venner ved at bruge penge på dem eller ved at indbyde dem til at nyde godt af deres materielle ejendele — måske et stereoanlæg og plader, sportsudstyr, eller lignende ting. Det er rigtigt at sådanne ting kan tiltrække nogen, ligesom Ordsprogene siger at „rigmands venner er mange“ og at „alle er venner med gavmild mand“. (Ordsp. 14:20; 19:6) Mange er venlige når én slår om sig med penge. Men når pengene er væk er sådanne ’venner’ det også.
Undertiden er det ikke penge eller materielle ejendele man bruger til at ’købe’ venskab med. Nogle gør det med smiger eller ved at imødekomme andres mindste luner og påfund og blot lade sig bruge af et sådant menneske som det nu tjener vedkommendes selviske interesser. Men virkelige venner kan ikke ’købes’ på disse måder. Enhver ven som kan købes, er aldrig prisen værd — uanset hvor lille den kan være. Sande venner tiltrækkes at de gode egenskaber man har — ikke af hvad de kan få ud af en.
Det er således godt at være venligt indstillet over for folk i almindelighed. Men hvis du ønsker sande venner må du være kræsen i dit valg af nære venner. Det var David. Han siger: „Den, der sværter sin næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke. . . . ingen, der øver svig, skal bo i mit hus, ingen, som farer med løgn, bestå for mit øje.“ (Sl. 101:5-7) Hvorfor er det så vigtigt for unge i dag at være kræsne i valget af nære venner?
Hvorfor det er vigtigt at vælge sine venner med omhu
Det er et grundlæggende princip at man er tilbøjelig til at blive som dem man omgås, hvis man kommer sammen med dem længe nok. Et ordsprog siger: „Sig mig hvem du omgås, og jeg skal sige dig hvem du er.“ Dit valg af venner siger meget om hvordan du selv ønsker at være. Det kan ikke undgås at dine nære venner har en vis ’formende’ virkning på din personlighed.
Vælger du venner som er ærlige og anstændige, som er hensynsfulde og har respekt for Gud og hans ord, og som har mod til at gøre det der er ret?
Eller tiltrækkes du af unge der er som de mennesker David undgik, dem der har meget høje tanker om sig selv, som taler nedsættende om andre, som er stolte over at kunne ’tage andre ved næsen’ med udspekulerede metoder, og som i stedet for at eje ægte mod kun har en dumdristighed der får dem til al udsætte sig for store farer uden virkelig grund og uden noget virkeligt mål? De øver måske umoralitet eller stjæler eller tager stoffer, og praler så af at de ’slipper godt fra det’. Hvis de prøver at lokke dig til at gøre det samme, kan de så med rette kaldes „venner“?
Husk, at hvis du gør dig til ven med sådanne, vil du enten blive nødt til at følge trop og gøre som de, eller erklære dig uenig med dem. Og er du uenig med dem, vil det sandsynligvis afslutte ’venskabet’. Hvorfor? Fordi sådanne unge, skønt de ofte holder af at latterliggøre andre, som regel ikke selv tåler at blive irettesat; de hader det. Ordsprogene 9:8 omtaler et sådant menneske, og tilføjer så, som en modsætning hertil: „Revs den vise, så elsker han dig.“ (Se også Ordsprogene 15:12.) Virkelige venner kan tale åbent med hinanden og hjælpe hinanden til at forbedre og rette deres svagheder. Skribenten fra fortiden siger: „Olie og Røgelse glæde hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.“ (Ordsp. 27:9, Gd) Når man har en virkelig god ven som tænker og taler ærligt, er det ligesom at have et ekstra sind at bruge til sit eget bedste.
Mange unge som ikke har nogen tro på Guds ord og det håb det fremholder, indtager denne holdning: „Lad os æde og drikke, thi i morgen skal vi dø.“ Det var den indstilling, der prægede mange som blev dømt til at kæmpe imod vilde dyr i arenaen i oldtidens Efesus i Lilleasien. De havde ingen tro på Jehova Gud og intet håb om en opstandelse til liv i Guds nye orden. Som ung er du faktisk først lige begyndt på livet. Ønsker du da at antage dødsdømte fangers filosofi og gøre den til din livsholdning? Efter at have omtalt dette synspunkt, det at man blot skal leve i nuet, fortsætter apostelen Paulus med at sige: „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ (1 Kor. 15:32, 33) Hvis du søger nært venskab med unge som kun tænker på nuet, kan du være sikker på at de vil ødelægge dit håb og dine anstrengelser for at få en virkelig lykkelig fremtid. „Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.“ — Ordsp. 11:9, Gd.
Nu og da hører man et ungt menneske sige at han eller hun blot kommer sammen med en anden med et tvivlsomt omdømme ’for at hjælpe vedkommende’. Det er godt at ønske at hjælpe andre. Men hvis man følger dem i deres stræben efter selviske fornøjelser, hvor megen hjælp giver man dem så? Hvis du for eksempel så et barn i en mudderpøl, ville du så tage noget sæbe med ud i pølen og begynde at vaske barnet? Du ville blot selv blive snavset. Først måtte du prøve at få barnet ud af mudderpølen; bagefter kunne du så gøre dig håb om at vaske det.
At du accepterer en med dårlige vaner som din nære ven, vil i virkeligheden snarere have en dårlig indflydelse på vedkommende (såvel som på dig selv). Hvorfor? Fordi det kunne opmuntre ham til at fortsætte i samme spor, idet han føler at du, trods det han gør, stadig sætter pris på hans nære venskab. Ville det ikke være til langt større gavn for ham at du begrænsede din forbindelse med ham til de tidspunkter hvor du virkelig kunne hjælpe ham med gode råd fra Guds ord og ved at indbyde ham til at følges med dig til de steder hvor disse råd bliver behandlet og forklaret?
De vigtigste venner
Fremfor alt bør du tænke alvorligt over hvordan din tilknytning til mennesker med tvivlsomme handlinger kan berøre dit forhold til Jehova Gud og Kristus Jesus. Du siger måske: ’Men jeg gør ikke selv de forkerte ting.’ Måske ikke — i det mindste ikke endnu. Men hvis du ikke synes om eller billiger de forkerte ting vedkommende gør, hvorfor søger du så hans eller hendes nære venskab? Vil folk ikke have grund til at tro at du billiger vedkommendes handlinger, og vil de ikke være i deres gode ret til at tillægge dig et lignende omdømme?
I Jakob 4:4 får vi at vide at ’den der gerne vil være verdens ven, gør sig til Guds fjende’. Dette princip kan anvendes på vor forbindelse med et hvilket som helst menneske, såvel som på vor forbindelse med hele menneskehedens verden, som har vendt sig fra Gud. Hvis vi billiger denne verdens metoder og handlinger hos en enkeltperson eller foretrækker dette menneskes venskab fremfor venskab med et ungt menneske som virkelig ønsker at behage Gud, viser vi så ikke at vi er ’verdens venner’?
Hvis du virkelig ønsker lykke nu og i fremtiden, så lær at værdsætte Guds og hans søns venskab fremfor alle andres. I årtusinder har Gud nu vist sit venskab mod de mennesker der elsker retfærdighed, idet han gradvis har ladet sine storslåede hensigter åbenbare og gennemføre med det for øje at give dem evigt liv under virkelig lykkelige forhold. Hans søn har samarbejdet med ham, og da han var på jorden beviste han sin loyale kærlighed til retsindige mennesker. Han sagde til sine disciple: „Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer.“ — Joh. 15:13, 14.
I modsætning til mange som måske foregiver at være dine venner, vil Jehova Gud og hans søn ikke svigte dig eller forlade dig fordi du kommer ud i vanskeligheder. Hvis du sætter din lid til dem vil du opdage at deres hjælp og støtte er størst når du er ude for vanskeligheder.
Værdsætter du virkelig disse mægtige venner? Så vis det ved at søge tilsvarende venner på jorden. Søg loyale venner som accepterer og lever op til den forpligtelse apostelen Johannes skrev om da han sagde: „Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han [Jesus] satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene.“ (1 Joh. 3:16) Gennem tykt og tyndt vil de vise sig at være den slags venner der er værd at have. De vil hjælpe dig til at vinde livet for evigt i Guds nye orden.