Vi må ’arbejde nat og dag’ for at gøre disciple

„Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære. . . . Det var mens vi arbejdede nat og dag . . . at vi forkyndte jer Guds gode nyhed.“ — 1 Tess. 2:8, 9.

 1. (a) Hvad holder Jehovas organisation sig for øje? (b) Hvad bør Guds tjenere nu være travlt optaget af?

JEHOVAS organisation arbejder, og den føler at det haster. Der er et arbejde der skal være færdigt. I harmoni med bønnen om at Jehovas navn må blive helliget, har hengivne himmelske skabninger „ingen hvile dag og nat mens de siger: ’Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige.’“ (Åb. 4:8; Matt. 6:9) Og ud over jorden her i „endens tid“ findes der indviede Guds tjenere som, trods deres menneskelige begrænsninger, er travlt optaget af at øve „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens [de] venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke, den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte“. Med glæde ser de frem til ’de nye himle’ og ’den ny jord’ med retfærdighed, som ifølge Guds løfte vil følge efter denne „dag“ med brændende ødelæggelse. — 2 Pet. 3:11-13; Dan. 12:1-4.

 2. Hvad indebærer det at tjene Gud?

² Tjenesten for Gud er ikke kedelig og ensformig, sådan som et verdsligt arbejde kan være. Der er ikke tale om at arbejde enten på daghold eller nathold. Man drives derimod af et brændende ønske om at give af sig selv „nat og dag“ i lydighed mod jesu bud om at forkynde og gøre disciple, i kristen kærlighed. (Matt. 24:14; 28:19; Joh. 13:34) Det vil ikke sige at man skal ignorere sit behov for hvile og afslapning, for det ville med tiden gå ud over ens kræfter og helbred. Men man bør være villig til og ivrig efter at yde åndelig hjælp ved hver en lejlighed, hvad enten det er „dag“ eller „nat“.

 3. Hvordan betragtede Paulus og hans medarbejdere menigheden i Tessalonika?

³ Apostelen Paulus og hans medarbejdere havde netop denne indstilling. De følte sig drevet af „inderlig hengivenhed“ for de interesserede. Den menighed de oprettede i Tessalonika, kom hurtigt ud for prøvelser og forfølgelser. Men menighedens medlemmer bevarede deres integritet under prøve, og derfor blev de „kære“ for Paulus og hans medarbejdere, der havde oplært dem. Ja, Paulus og hans medtjenere følte sig tilskyndet til at give dem ikke blot „Guds gode nyhed“ men også deres „egne sjæle“. Mens de var sammen med den unge menighed, sled og slæbte de „nat og dag“ for at kunne dække deres egne materielle behov, mens de samtidig brugte megen tid på at undervise de nye disciple. Derved udgød de i sandhed deres sjæle i en uophørlig tjeneste for Jehova.

 4. Hvilket realistisk syn bør vi anlægge på den tjeneste vi udfører i dag?

⁴ Viser vi lige så stor omsorg for de retsindige i vort område? Vi ved at vi har et gudgivent arbejde at gøre. Samtidig har de fleste af os et verdsligt arbejde for ikke at ligge nogen til byrde, eller vi passer vort hjem eller går i skole, og på andre tidspunkter deltager vi så i tjenesten på arbejdsmarken. Spørgsmålet er derfor: Hvor stor omsorg viser vi de interesserede som vi finder når vi forkynder? Nærer vi virkelig „inderlig hengivenhed“ for dem? Vi anvender måske en hel del timer i forkyndelsen, og vi glæder os over at kunne sprede bøger eller blade til folk som er venligt indstillet. Sandsynligvis aflægger vi også nogle genbesøg. Men somme tider kan der måske gå en måned eller to inden vi kommer igen for at se hvordan det går de interesserede. Tænker vi virkelig på at det er menneskeliv det gælder? Har vi, for at de interesserede kan finde vejen til livet, besluttet at give dem „ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle“?

 5. Hvad kan vi lære af Paulus’ eksempel?

⁵ Paulus satte et strålende eksempel med hensyn til at give sig selv for sine nye brødre og andre interesserede. I sin afskedstale til de ældste fra menigheden i Efesus sagde han: „Hold jer derfor vågne, og husk at jeg i tre år, nat og dag, ikke holdt op med at formane hver enkelt med tårer. Jeg har i alle ting vist jer at I, ved således at slide i det, bør hjælpe dem som er svage, og huske Herren Jesu ord da han sagde: ’Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.’“ (Apg. 20:31, 35) Hvis vi ligesom Paulus nærer ægte omsorg for „fårene“, vil vi med liv og sjæl gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dem. Vi vil bestræbe os for at aflægge genbesøg hos dem i løbet af få dage om muligt, eller måske ringe til dem for at styrke deres interesse. Djævelen og hans håndlangere vil prøve at ødelægge interessen, så vi må være vågne for at hjælpe de „får“ vi finder. — Luk. 8:11, 12

Vær travlt optaget „nat og dag“

 6, 7. (a) Hvordan går det med forkyndelsesarbejdet, og hvordan er dette en udfordring til os? (b) Hvorfor må vi besøge og genbesøge folk i vores distrikt?

⁶ Når vi forkynder den gode nyhed, finder vi hele tiden ny interesse. Derfor vokser arbejdet stadig i omfang. Der dannes nye menigheder, og der spredes flere og flere bibler, bøger og blade — i alt 313.229.157 publikationer i løbet af tjenesteåret 1974. Desuden blev der tegnet 2.387.904 nye abonnementer på Vagttårnet og Vågn op! Det er meget vigtigt at genbesøge dem der modtager dette læsestof.

⁷ Nogle tager ikke imod bøger eller blade når vi besøger dem, men de udtrykker måske deres påskønnelse af den nidkærhed, Jehovas vidner viser ved at besøge folk så ofte. Sådanne menneskers bekymring over det voksende fordærv og den stigende uretfærdighed i verden giver os mulighed for at hjælpe dem yderligere. Retfærdigt indstillede mennesker indser mere og mere at vor tids selviske, følelseskolde samfund ikke giver noget som helst håb for fremtiden. (Sl. 92:8) Ved at besøge sådanne mennesker flere gange kan vi måske overbevise dem om at der findes et realistisk håb. „Med dette for øje slider vi i det og kæmper energisk, fordi vi har sat vort håb til en levende Gud, som er frelser for alle slags mennesker, især for de troende og trofaste.“ — 1 Tim. 4:10.

 8. Hvad kan resultatet blive hvis vi følger rådet i Prædikeren 11:6?

⁸ Hvis vi arbejder flittigt „nat og dag“ kan vi opnå gode resultater, for eksempel ved at tale med kolleger, naboer, skolekammerater eller studiekammerater.

En menighed i en universitetsby beretter at seks studerende er begyndt at komme regelmæssigt til møderne. En af dem er nu almindelig pioner samtidig med at hun går på universitetet. En anden studerende, som dette nye vidne har forkyndt for, er vendt tilbage til sin hjemby for at blive pioner, og en anden igen som hun også har undervist, er lige blevet døbt.

Der findes et godt råd i Prædikeren 11:6 „Så din sæd ved gry og lad hånden ej hvile ved kvæld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge dele er lige gode.“ Ja, når vi udnytter hver eneste lejlighed der byder sig, både „nat“ og „dag“, til at tale med andre om det vidunderlige håb der ligger i „denne gode nyhed om riget“, vil vi her og der — ofte helt uventede steder — finde hjerter som reagerer gunstigt på Rigets budskab.

 9. Hvorfor kan vi have tillid til at Jehova vil velsigne vores indsats?

⁹ Jehova „kender alles hjerter“. Hvis blot vi forkynder og underviser flittigt, skal budskabet nok slå rod i de oprigtiges hjerte, og Jehova vil ’stadig få det til at gro’. (Apg. 1:24; 1 Kor. 3:6) Måske møder vi skuffelser og negative reaktioner undervejs, men vi kan tillidsfuldt se frem til at Salomons ord vil blive opfyldt: „Kast dit brød på vandet, thi du får det igen, går end lang tid hen.“ — Præd. 11:1.

10. Hvordan kan vi arbejde målbevidst?

¹⁰ Ægte interesse for andre bør tilskynde alle Jehovas vidner til at følge den interesse op de finder. Vi skal altså ikke bare notere den interesseredes navn op og derefter lægge notaterne ned i tasken og glemme dem. Nej, det bør virkelig ligge os på sinde at give de nye den hjælp de har brug for. Så følger vi opfordringen i Ordsprogene 3:27: „Nægt ikke den trængende hjælp, når det står i din magt at hjælpe.“ Nej, vi må ikke nægte hjælp! Ved målbevidst at komme igen, så hurtigt som muligt, for at fortsætte den bibelske samtale med den interesserede, kan vi ’smede mens jernet er varmt’ og styrke interessen før modstanderne får tid eller lejlighed til at kvæle den.

En forkynder aflagde et genbesøg hos en interesseret blot en time efter det første besøg. I løbet af godt en uge aflagde forkynderen endnu tre genbesøg for at besvare bibelske spørgsmål, og derefter blev der oprettet et hjemmebibelstudium.

11. Hvad har folk stærkt brug for, og hvordan kan den kristne hjælpe med at dække dette behov?

¹¹ Ud over hele jorden efterlader Jehovas vidner hvert år mange millioner bøger og blade, på over 160 sprog, hos interesserede mennesker. Men folk har brug for andet og mere end læsestof for at blive beskyttet under den kommende „store trængsel“. De har brug for hjælp så de kan tilegne sig Bibelens sandheder i sind og hjerte. (Rom. 10:10-15; 12:1, 2) Den sande kristne personligheds „mærke“ må kunne ses på deres pande. (Ez. 9:4; Ef. 4:24) Det tager tid at lære Bibelens principper at kende og at iføre sig denne „nye personlighed“. Derfor må den kristne Guds tjener fortsætte med at yde kærlig, tålmodig og forstående hjælp, så de nyinteresserede virkelig kan lære hvad der kræves for at opnå evigt liv, og kan forny deres sind og begynde at leve som kristne. Er du villig til at yde dem denne hjælp? Lad os ikke glemme at tiden er kort og at det gælder liv og død, idet vi under bøn til Gud ofrer os for dem mens der endnu er tid. — Joh. 9:4; Fil. 1:9-11.

12, 13. (a) Hvad gjorde apostlene og andre for at kunne være med til at gøre disciple? (b) Hvordan kan vi opnå tilsvarende velsignelser i dag?

¹² Nogle vil måske sige: „Jeg har ikke evner til at lede et hjemmebibelstudium.“ Eller: „Jeg har simpelt hen ikke tid til at studere med nogen regelmæssigt hver uge.“ Det er rigtigt at nogle af os er nye eller uerfarne, og at nogle ikke har fået den bedste skoleuddannelse. For andre kan det være så tidkrævende at tjene til livets ophold at der næppe synes at være tid til ret meget andet. Men kan vi alligevel ikke gøre det samme som apostlene og de andre disciple i den første tid? Nogle af dem var fiskere eller havde anden verdslig beskæftigelse da de mødte Jesus, men de indrettede deres tilværelse så de kunne følge ham og lære at forkynde og undervise. De tog sig tid til det. — Mark. 1:16-20.

¹³ Disse apostle havde ikke nogen stor verdslig uddannelse; de var ikke i besiddelse af megen verdslig viden. Men de havde Guds ånd, og de tog imod den oplæring Jehova gav dem. Deres nidkære forkyndelse og undervisning medførte en forbløffende vækst, så der i løbet af ganske kort tid var „omkring fem tusind“ troende i byen Jerusalem. Lederne søgte at standse det, men de kunne intet gøre. „Da de nu så Peters og Johannes’ frimodighed og kunne mærke at de var ulærde og almindelige mennesker, undrede de sig. Og så begyndte de at genkende dem, at de plejede at være sammen med Jesus.“ — Apg. 4:4, 13; Joh. 7:46.

14. (a) Hvad er vores store interesse i dag, og hvorfor haster det? (b) Hvad bør vores tro på profetierne tilskynde os til at gøre?

¹⁴ Peter, Johannes og de øvrige disciple var interesseret i at redde menneskeliv. Det samme er vi i dag. Den dødsdømte verden står på tærskelen til „den store trængsel“ — „en trængselstid . . . som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til“. Men de tilbageværende medlemmer af det åndelige Israel forventer at undslippe, og der vil også være stor glæde når „en stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ „kommer ud af den store trængsel“ fordi de har udvist tro på Lammet Jesu Kristi udgydte blod og tilbeder Jehova „dag og nat i hans tempel“. (Dan. 12:1; Åb. 7:9-15) Tror du at dette vil ske? Hvorfor da ikke foretage de nødvendige forandringer i dit liv så du fuldt ud kan ofre tid på at besøge og genbesøge oprigtige mennesker og studere med dem indtil de vandrer sikkert på frelsens vej? Tidens alvor og korthed kræver en sådan indsats! — Rom. 13:11, 12.

15. På hvilke måder kan vi yde mere i arbejdet med at gøre disciple?

¹⁵ Vi bør gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dem der virkelig er interesseret i Guds ord. Hvis vi af en eller anden grund ikke kan aflægge et genbesøg tidligt nok, kan vi bede en anden forkynder om at hjælpe. Vi kan også henvende os til de ældste og menighedstjenerne. De vil med glæde hjælpe til med at sørge for at alle interesserede får den rette omsorg. Til alle som er med i forkyndelsen, også dem der måske er med til at uddele Rigets Nyheder for første gang, lyder opfordringen til at gøre fremskridt i andre grene af arbejdet — for eksempel ved at aflægge genbesøg og lede bibelstudier. Ligesom den unge tilsynsmand Timoteus kan du også gøre fremskridt, sådan som Paulus formanede: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle. . . . Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ — 1 Tim. 4:15, 16.

Vi må tage de interesseredes behov i betragtning

16. Hvordan kan man anvende bøgerne Sandheden der fører til evigt liv og Virkelig fred og sikkerhed — hvordan?

¹⁶ I forbindelse med at oprette og lede bibelstudier må den kristne Guds tjener udvise god dømmekraft og kunne tilpasse sig omstændighederne. Folk som kender noget til Bibelen eller som har haft kontakt med en af kristenhedens kirker, vil sikkert være glade for at studere Bibelen ved hjælp af bogen Sandheden der fører til evigt liv. Men hos dem der søger en løsning på problemerne i verden eller som er foruroligede over folks dårlige adfærd, vil det uden tvivl være bedre at benytte bogen Virkelig fred og sikkerhed — hvordan? Før de nye bliver døbt som Jesu Kristi disciple bør de læse begge disse bøger, og slå alle henvisninger efter i Bibelen, så de klart forstår ikke alene lærepunkterne men også principperne for kristen livsførelse. — Apg. 17:11.

17. Hvad gør man ud over jorden for at tilpasse undervisningen efter folks behov?

¹⁷ Nogle steder i verden har folk kun fået en begrænset skoleuddannelse, ja måske slet ingen. Mange kan hverken læse eller skrive. Men også blandt dem findes der oprigtige mennesker som måske vil overleve „den store trængsel“. I nogle lande hvor der ikke findes noget skriftsprog har Guds tjenere benyttet piktogrammer for at undervise folk i vigtige bibelske lærepunkter. I mange lande lærer Jehovas vidner de nye at læse og skrive, så de kan gøre fremskridt i studiet af Bibelen. Der findes også publikationer på blindeskrift. I Afrika og i mange såkaldt kristne lande har brochuren „Denne gode nyhed om riget“ nået mange hjerter med sit enkle og let forståelige budskab. I nogle asiatiske lande er brochuren „Se! jeg gør alting nyt“ en god hjælp ved undervisning af nye som intet kender til Bibelen og dens oprindelse. Her er et eksempel:

En asiatisk mand som havde en fremtrædende stilling i en bank købte en stor byggegrund og lagde planer om at bygge sig et smukt hjem. På det tidspunkt begyndte hans hustru at studere med Jehovas vidner. Efter nogen overtalelse begyndte han også at studere, og man benyttede brochuren „Se! jeg gør alting nyt“. Da han var nået til paragraf 4, kom han til det resultat at Jehovas nye orden var noget for ham. Derefter studerede han Bibelen meget flittigt. Han opgav ikke alene sine planer om at bygge hus, men sagde også op i banken, så han kunne ofre sit bibelstudium mere opmærksomhed. Efter at have studeret i to måneder begyndte han at deltage i forkyndelsen. Han og hans hustru er nu flyttet til en mindre lejlighed, så de kan være uden hindringer når de om kort tid opfylder kravene for at kunne træde ind i pionertjenesten. Den pioner som studerer med dem siger: „Det er et vidunderligt privilegium at kunne hjælpe disse oprigtige mennesker!“

18. Hvordan kan vi være fleksible når vi søger at oprette et bibelstudium?

¹⁸ Der findes mange bibelske publikationer som kan fange de nyes interesse og dække deres behov. De der har fået en videnskabelig eller boglig uddannelse vil måske vige tilbage for at studere Bibelen fordi der rettes så megen kritik imod den. Men samtaler med dem på grundlag af stoffet i bøgerne Er Bibelen virkelig Guds ord? og Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? kan måske vise dem at Bibelen giver os den bedste uddannelse og at den på ingen måde er uvidenskabelig. I andre tilfælde kan man vise interesse for børnene og vise forældrene hvordan de kan læse bogen Vi lytter til den store Lærer sammen med dem. Efterhånden kan der måske påbegyndes et regulært studium med hele familien. Med andre ord: Vi må være fleksible når vi søger at oprette studier, og også når vi vælger den studiebog vi vil anvende.

19. Hvordan kan vi tilpasse os vanskelige situationer?

¹⁹ Undertiden må vi også vise tilpasningsevne i forbindelse med hvor og hvornår studiet skal holdes. En forkynder der studerede med en fisker måtte for eksempel holde studiet på aftener hvor fiskeren ikke var ude med fiskerbåden, og indrette tidspunktet for sit eget familiestudium derefter. Nogle har måttet studere i frokostpausen på deres arbejde, måske to gange en halv time hver uge. Studiet kan også holdes på en bænk i en park, i en parkeret bil, eller hjemme hos forkynderen, hvis der er modstand mod at studiet holdes andre steder.

Hvad vil du gøre?

20. Hvad er nødvendigt for at opnå gode resultater i arbejdet med at gøre disciple? Giv et eksempel.

²⁰ Hvad den enkelte kan gøre afhænger af forskellige omstændigheder, som for eksempel familieforpligtelser og helbred. Men spørgsmålet er: Hvad ønsker du? Ønsker du at udvide din tjeneste på arbejdsmarken, så du virkelig opnår resultater med hensyn til at gøre disciple? Da gør en flittig indsats, i fuld tillid til Jehova. Her fortælles hvordan det gik en som gjorde dette:

En ung gift dame, som var vokset op inden for navnkristendommen, følte at hun manglede noget. Skønheden i skaberværket gjorde indtryk på hende, men hun priste ikke Skaberen for det. Gennem Jehovas vidner fik hun imidlertid kendskab til Guds storslåede universelle organisation og hans hensigter i forbindelse med Riget. Hun kunne ikke hurtigt nok blive døbt og begynde som almindelig pioner. Indtil da havde hendes tilværelse udelukkende drejet sig om hendes mand og hendes små børn. Med deres samarbejde lykkedes det hende nu at lægge sine forhold sådan til rette at hun ikke alene kunne fortsætte med at tjene dem, men også, og i første række, kunne tjene Jehova. Problemerne løste hun et efter et, i tillid til Jehova. Hendes mand gik med til at hun holdt op med at arbejde sammen med ham på hans verdslige arbejde, og samme dag fik han sig en overraskelse, idet hans egen indtægt uventet blev fordoblet. Hun var naturligvis træt efter en lang dag i forkyndelsen, men når hun kom hjem viste hun kun sin glæde. Og netop da hun trængte mest til det, gav hendes mand hende en lille bil til brug i tjenesten. Hun svigter aldrig et møde, og hver dag læser hun i Bibelen og finder stor opmuntring i det trofaste eksempel Jehovas tjenere i fortiden har sat. Engang rejste hun med sine børn over femten hundrede kilometer for at forkynde på sin fødeø, og dér fandt hun så stor interesse for Bibelen at der blev sendt specialpionerer til øen for at følge interessen op. Denne unge husmoder har virkelig fået sit livs ønske opfyldt. — Sl. 145:16.

21. Hvem kan finde virkelig glæde i forkyndelsen i dag?

²¹ Som det fremgår af dette og mange andre eksempler fra det virkelige liv, kan vi ikke udføre det vigtige arbejde med at forkynde Riget og gøre disciple i egen kraft. Vi må stole på Jehova og fortsat søge hans ledelse. Han vil hjælpe os med at udvikle vore evner. Paulus skrev til de kristne i det første århundrede: „For I ser på hans kaldelse af jer, brødre, at ikke mange vise efter kødet blev kaldet.“ Nej, „Gud har valgt det tåbelige i verden, for at han kunne gøre de vise til skamme“. (1 Kor. 1:26, 27) Det er det samme i dag. Det er ikke dem der har fået en højere teologisk uddannelse, men de ydmyge der elsker Gud og næsten og som arbejder nat og dag for at gøre disciple — ja, det er dem der har resultater og glæde i deres tjeneste. Deres ægte interesse for andre skinner igennem, og „den herlige kundskab om Gud“ som de har i hjertet stråler også frem, ved Guds kraft, og anbefaler sandheden fra Gud. — 2 Kor. 4:6, 7.

22. (a) Hvilken forsikring gives i Første Korinterbrev 15:58 til dem der yder en indsats? (b) Belys med et lokalt eller et andet eksempel hvilken glæde der er ved at tjene nat og dag.

23. (a) Hvordan kan Paulus’ og Silas’ eksempel være til opmuntring for dem der også må udføre verdsligt arbejde? (b) Hvordan kan nye disciple være „vor herlighed og glæde“?

²³ Vi kan ikke alle udvide vores tjeneste lige meget. Og i nogle distrikter er reaktionen på forkyndelsen forholdsvis ugunstig. Men vi kan alle forkynde og undervise med liv og sjæl, i tillid til at Jehova vil føre os hen til dem der hører ham til. Mange af os kan være som Paulus og Silas, der var besluttede på at arbejde „nat og dag“, ikke alene med deres verdslige beskæftigelse, men også for at give ’Guds gode nyhed og deres egne sjæle’ til de nye disciple, der var blevet dem kære. Til sådanne nye disciple kan vi sige med apostelen: „For hvad er vort håb eller vor glæde eller vor jubels krone — er det ikke netop jer? — over for vor Herre Jesus ved hans nærværelse? I, ja I, er vor herlighed og glæde.“ (1 Tess. 2:7-9, 19, 20) Og det vil være en varig glæde, for når „den store trængsel“ er forbi kan vi i den nye orden til evig tid nyde samværet med dem vi har hjulpet til kundskab om Jehova.