Følg livets vej af hele din sjæl
„’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind,’ og ’din næste som dig selv.’ . . . ’bliv ved med at gøre dette, så vil du få liv.’“ — Luk. 10:27, 28.
1. Hvilke to modstridende livsformer ser man i dag?
GENNEM sin søn Jesus Kristus tilbyder den store livgiver, Jehova, nu menneskeheden „det virkelige liv“. Det er et meningsfyldt liv, et liv som bringer fred og tilfredshed. Men mange i dag vælger en anden slags liv. Deres hjerte og sjæl er ledet af selviskhed, og de øder både forstand og kræfter på at jage efter det „moderne“ eftergivende samfunds flygtige glæder. Uden håb for fremtiden følger de mottoet: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ (1 Kor. 15:32) Der findes imidlertid nogle som regner med at leve i morgen, ja at leve evigt. Det er dem der virkelig elsker Gud og næsten. De er ivrige efter at „øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid“. Hvorfor? „For at de kan få et fast greb om det virkelige liv.“ — 1 Tim. 6:18, 19; Sl. 36:8, 10; Joh. 17:3.
2. (a) Hvad kræver Gud af dem der vil opnå livet? (b) Hvorfor må vi rose mange som kun har begrænsede muligheder for af være med i tjenesten på arbejdsmarken?
2 Hvad Gud kræver af dem der vil opnå livet, er at de tjener af hele deres sjæl. Det vil sige at de må give sig selv som trælle for Gud, og som trælle for Kristus. (Ef. 6:6; Kol. 3:23, 24) Tjenesten for Gud indbefatter det vigtige arbejde at forkynde og gøre disciple. Mange tager del i dette arbejde samtidig med at de sørger for deres familie eller tager vare på andre bibelske forpligtelser. (1 Tim. 5:8) I nogle tilfælde må de overvinde store problemer, for eksempel forfølgelse, dårligt helbred eller opslidende pligter i det daglige, for at ofre blot nogle få timer i tjenesten på arbejdsmarken. Men selv en sådan tjeneste har stor værdi i Guds øjne. Den er som enkens „to småmønter“ som Jesus omtalte så rosende i Markus 12:41-44. De hvis tjeneste er begrænset på grund af sådanne omstændigheder bør aldrig føle sig mismodige over at de ikke kan være pionerer og bruge mindst 1200 timer om året til at forkynde og til at undervise i Guds ord. Det vigtigste er at man tjener Gud af hele sin sjæl, uanset hvor stor en tjeneste man kan yde. — Mark. 12:30.
3. Hvordan kan det lade sig gøre at gå ind ad døren til større virksomhed?
3 Men for mange indviede Guds tjenere, både unge og gamle, står „en stor dør ind til virksomhed“ åben. (1 Kor. 16:9) Det er døren ind til pionertjenesten. Ved at se praktisk på de problemer der måtte være, og ved at udvise tro, vil mange kunne rydde selv bjerglignende forhindringer af vejen for at blive pionerer. — Matt. 17:20.
4. Hvilke spørgsmål bør vi nu stille os selv, idet vi tænker på hvad Paulus, Johannes, og Jesus sagde?
4 Lad os spørge os selv: Er tidens alvor virkelig gået op for os? Erkender vi at vi befinder os så sent på tidens strøm? Bliver vi ’ved med at forvisse os om hvad der er velbehageligt for Herren’? Er vort nuværende livsmål i fuld overensstemmelse med vor indvielse til Jehova? Indser vi at vi ikke kommer nogen vegne ved at bekymre os unødigt om det materielle? „Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — Ef. 5:10; 1 Joh. 2:17; Luk. 21:34-36.
’Fortsæt med at gøre det i endnu rigere mål’
5. Hvad bør vi gøre før dåben, og efter? Belys det med et lokalt eller et andet eksempel.
5 Mange har foretaget store forandringer i deres liv for at kunne blive døbt. De har skilt sig af med en verdslig indstilling og handlemåde. De har angret deres tidligere måde at leve på, de har omvendt sig og har foretaget en personlig indvielse til Gud, og således søger de, på grundlag af tro på Jesu offerblod, en god samvittighed hos Gud. De gør ikke længere „nationernes vilje“. (1 Pet. 4:3, 7) Men hører man op med at gøre fremskridt når man har indviet sig og ladet sig døbe? Det burde man ikke. I Første Tessalonikerbrev 4:1 formanede Paulus nogle nyindviede kristne: „Endelig, brødre, anmoder vi jer om og tilskynder jer ved Herren Jesus til, sådan som I har modtaget vejledning fra os om hvordan I bør vandre og behage Gud, og sådan som I jo vandrer, at fortsætte med at gøre det i endnu rigere mål.“ Det vil sige at man må tænke og handle positivt for om muligt at udvide sin andel i Guds gerning. En kristen tilsynsmand skriver:
Da min kone for fem år siden begyndte at studere sammen med Jehovas vidner, var jeg imod det. Men hvor er jeg taknemmelig for at hun ikke gav op! Dengang gik mit liv med at spille golf, fiske og spille mahjong [et kinesisk spil]. Jeg røg fyrre cigaretter om dagen. Men så slog sandheden også rod i mit hjerte. Jeg opgav alle disse ting som tomme og værdiløse. Mine tidligere venner gjorde først nar af mig, men senere holdt de op med deres modstand og tilskyndede mig endog til at fortsætte ad den vej jeg havde valgt. Min moder og søster gjorde bitter modstand imod mig. For at kunne træde ind i pionertjenesten tog jeg et deltidsarbejde som kun gav en femtedel af min tidligere løn. Ved at supplere indtjeningen med opsparede midler kunne jeg forsørge min kone, der er pioner, og vores lille barn. Jeg erfarede hvor vidunderligt Jehova hjælper på forskellige måder. Nu leder jeg syv hjemmebibelstudier, og to af dem jeg studerer med, er allerede begyndt at forkynde. Min moder priser nu vores familie for at den vandrer på sandhedens vej, og jeg beder til at hun også snart må blive et af Jehovas vidner.
Denne forkynder standsede ikke ved sin indvielse. Hvilken glæde har dette ikke medført for ham!
6. Hvordan kan vi i lighed med Paulus betragte en løbebane i den nuværende ordning? Belys hvordan det kan føres ud i praksis, enten med et lokalt eller et andet eksempel.
6 Alle som indvier sig til Jehova bør spørge sig selv: Gør jeg virkelig Guds vilje hver dag i mit liv? Eller lever jeg stadig i vid udstrækning for mig selv, uden at tænke alvorligt over Guds vilje? Pionertjenesten kan ganske vist betyde at man må opgive en karriere og give afkald på materielle goder, men til gengæld bringer den åndelige velsignelser i overmål. Apostelen Paulus anså verdslig vinding for „en bunke affald“, og derfor rakte han ud efter „det der er foran“. (Fil. 3:7, 8, 13) Alle som i dag indvier sig til Jehova bør alvorligt overveje om de, ligesom Paulus, kan udvide deres tjeneste.
En mand havde arbejdet som statstjenestemand i 34 år, heraf ti år i en ledende stilling. Hans kone og to døtre lærte sandheden at kende og blev pionerer. Han studerede også, og der begyndte et „tovtrækkeri“. I 1969 var han imidlertid på forretningsrejse til New York og faldt en dag ind på Yankee Stadium, hvor Jehovas vidner holdt deres internationale stævne. Da han så freden, enheden og kærligheden blandt de skarer der overværede stævnet, blev han overbevist om at håbet om en ny orden var mere end en drøm. Senere samme år overværede han hele stævnet på Hawaii sammen med sin kone. Den gæstfrihed forkynderne viste ham dér, i de skønne omgivelser, sagde ham hvordan der ville være i et paradis. Han foretog de nødvendige forandringer så han kunne blive døbt. Men behøvede han i det hele taget at fortsætte sit verdslige arbejde? Egentlig ikke. Det internationale stævne „Guds sejr“ i juli 1973 overbeviste ham om at han skulle gøre pionertjenesten til sin livsgerning. To dage efter stævnet sagde han sin stilling op, og en måned senere sluttede han sig til sin kone og sine døtre i den almindelige pionertjeneste. Han har virkelig opnået Jehovas velsignelse — og en dejlig sund kulør.
7. (a) Hvad bør vi ifølge Paulus flygte fra, og hvad bør vi jage efter? (b) Giv et eksempel som belyser hvordan Jehova velsigner dem der flygter fra materialismen.
7 Det er farligt at vælge en materialistisk livsform, at være ivrig efter at opnå materielle ejendele og glæder og at lade sin tilværelse dominere af en stræben efter sådanne ting. Bibelen råder os ikke kun til at undgå de „skadelige ting“ der følger med „kærligheden til penge“; nej, den råder os ligefrem til at ’flygte fra disse ting’. Det vil sige at vi må handle straks, ufortøvet, ligesom når man ’flygter’ fra urette ønsker, ’flygter’ fra utugt, ’flygter’ fra afgudsdyrkelse. En hjælp til at flygte fra materialisme vil være at gøre noget aktivt for at skynde sig i den modsatte retning, nemlig at ’jage efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed’. Mange har gjort dette ved at begynde i pionertjenesten, der på en glimrende måde udruster dem til at ’kæmpe troens gode kamp’ og at „få et fast greb om det evige liv“. (1 Tim. 6:10-12, 17-19; 2 Tim. 2:22; 1 Kor. 6:18; 10:14) En ung søster skriver:
„En hindring jeg måtte overvinde for at begynde i pionertjenesten var det miljø jeg levede i — rigdom og materialisme, forbundet med mange af denne verdens fristelser. Mine forhold var som det der omtales i Mattæus 13:22 — mange tornede planter truede med at kvæle sæden der blev sået. Men jeg blev ved med at tænke på hvor godt det ville være at udvise samme stærke tro som Moses. (Hebr. 11:24-27)“ Denne søster modstod derfor det fristende selskabsliv som familiens internationalt kendte luksushotel dannede ramme om. Da der blev planlagt et prestige-ægteskab for hende, afslog hun også dette. Sammen med sin moder og sin yngre søster opdyrkede hun pionerånden. Hun begyndte som almindelig pioner i et isoleret distrikt, som lå op til et specialpionerdistrikt. Sammen med de andre pionerer har hun oplevet glæden ved at opdyrke dette område, med det resultat at der nu findes en menighed med 39 menighedsforkyndere foruden syv pionerer. Og ved mindehøjtiden i 1974 var der 116 til stede. Hun siger: „Gruppen i mit distrikt vokser stadig. Der kommer nu tyve til mødet tirsdag aften og der blev døbt tre nye søstre ved vort kredsstævne. Jeg er meget taknemmelig for den velsignelse og vækst Jehova har givet os. Mit helbred, som jeg plejede at være bekymret for, er blevet ret godt, og jeg glæder mig over tjenesten hver eneste dag.“
Denne unge forkynder har i sandhed valgt „det virkelige liv“.
8. (a) Hvilken lønnende beskæftigelse kan unge i dag gøre til deres livsopgave? (b) Hvordan har mange ældre genvakt ungdommens glæde?
8 Kærligheden til Jehova bør tilskynde os til at bruge vore evner og kræfter i hans tjeneste. Hvilke strålende muligheder for dem der endnu er unge! „Tænk på din skaber i ungdommens dage, førend de onde dage kommer og årene nærmer sig, om hvilke du vil sige: ’I dem har jeg ikke behag!’“ (Præd. 12:1) Ved at bruge deres ungdoms evner og energi på at hjælpe andre til at lære Guds vilje at kende, vil unge kristne være optaget af den mest tilfredsstillende og lønnende beskæftigelse der findes i dag. Der er dog også mange ældre som, trods svigtende kræfter, yder en virkelig god indsats.
En 82-årig pionersøster har modstand fra sin familie. Men hun står op klokken tre om morgenen for at udføre sine pligter på gården, så hun har tid til at forkynde senere på dagen. Hver måned bruger hun i gennemsnit over 120 timer på arbejdsmarken, spreder 140 blade og leder adskillige hjemmebibelstudier.
9. (a) Hvordan kan forældre gøre deres børn en stor tjeneste? (b) Hvordan kan forældrenes eget eksempel gavne børnene og andre i menigheden?
9 Har du mindreårige børn? Forældre kan gøre deres børn en stor tjeneste ved at forme deres tanker i overensstemmelse med Bibelens principper, idet de helhjertet anbefaler dem pionertjenesten som deres livsmål. På denne måde får de unge et virkeligt mål at stræbe efter, sammen med en stærk tro. (Hebr. 11:6) Hvis forældrene også selv kan være pionerer, vil hele familien få gavn af den daglige beskæftigelse med teokratiske anliggender, og alle kan derved hjælpes til i forening at vokse åndeligt i sand kristen kærlighed, som er enhedens bånd. (Kol. 3:14-21) Et sådant eksempel kan også øve en gavnlig indflydelse på andre familier i menigheden.— Fil. 3:17; 1 Tess. 1:2-7.
Et af Jehovas vidner opgav sin stilling som tilsynsførende på en automobilfabrik for at han og hans hustru sammen kunne tjene som pionerer og opdrage deres børn med samme mål for øje. Efter tre års forløb slap deres midler op, men i overensstemmelse med Mattæus 6:33 søgte de en udvej for at blive i pionertjenesten. Jehova besvarede deres bønner, og manden, der nu fører tilsyn i den kristne menighed, fik et passende deltidsarbejde sammen med andre brødre. Han siger at han i sine år i pionertjenesten har lært ikke at betragte tingene under en jordisk, verdslig, synsvinkel. Han betragter Hebræerbrevet 12:1, 2 som en anvisning på succes i pionertjenesten. En søn tjener nu på Betel i Japan, og datteren er almindelig pioner. I juli 1970, da denne broder begyndte i pionertjenesten, var der blot tres forkyndere i den lokale menighed, men i marts 1974 rapporterede den 63 pionerer, og i samme måned blev 51 nye fra denne menighed døbt ved et kredsstævne. I alt er der nu 225 forkyndere. Denne ene familie har hjulpet over tredive nye, heriblandt seks andre hele familier, ind i den kristne menighed.
Når en menighed er gennemtrængt af familiepionerånden, medfører det i sandhed storslåede velsignelser fra Jehova. Ordsp. 28:20.
10, 11. (a) Hvordan bliver den troende ægtefælle i delte husstande ofte velsignet? (b) Vis med lokale eller andre eksempler at pionertjenesten er en velsignelse og en beskyttelse.
10 I delte familier kan den troende ægtefælle også forme børnenes sind i den rigtige retning. Hvor ser man ofte at børnene vælger at følge den troendes livsmønster! Dette sker uden tvivl fordi børnene ved selvsyn kan gøre sig bekendt med og opnå værdsættelse af „den retfærdighed som kommer fra Gud på grundlag af troen“. (Fil. 3:9) Både med ord og eksempel kan indviede forældre opmuntre deres børn til at gøre tjenesten for Jehova til deres livsgerning, ligesom Eunike tilskyndede sin søn Timoteus. — 2 Tim. 1:5; 3:15; Ordsp. 4:1-9.
En ung forkynder blev af sin moder, der selv var pioner, tilskyndet til ofte at være midlertidig pioner i de tre år han gik i high school. Mange gange bønfaldt han sin ikke-troende fader om lov til at blive pioner når han var færdig med skolen, men hans fader forlangte at han læste videre. Hans lærer bebrejdede ham at han forkyndte så ivrigt i ferien i stedet for at forberede sig til den adgangseksamen han skulle tage for at komme på universitetet. Men ganske uventet indeholdt prøven mange generelle spørgsmål vedrørende Bibelen, med det resultat at han klarede sig bedre end mange af de andre elever. Ved at vælge fag ved universitetet som ikke var for krævende, kunne han nu begynde som almindelig pioner. Blandt de mange hjemmebibelstudier han har ledet, holdt han de fire om aftenen med interesserede ægtemænd til søstre i menigheden. To at disse ægtemænd blev døbt ved det internationale stævne „Guds sejr“.
11 Med tjeneste måned efter måned, år efter år, er pionergerningen en travl tilværelse. Men som forholdene er i dag, kan det være en vidunderlig beskyttelse at være så optaget af Rigets arbejde. — Ef. 5:15-17.
Giv rum for pionertjenesten
12. Hvordan kan en familie samarbejde så et eller flere af dens medlemmer, kan tjene som pionerer?
12 Apostelen Paulus satte et glimrende eksempel ved at sørge for både sig selv og sine medarbejdere, så de alle kunne blive ved med at fremme de åndelige interesser i fuldt mål. Han kunne sige: „Jeg har ikke begæret nogens sølv eller guld eller klædning. I ved selv at disse hænder har sørget for hvad jeg og de der var med mig trængte til.“ (Apg. 20:33, 34) Det samme princip kan anvendes inden for kristne familier. Familien kan samarbejde om at et eller flere af dens medlemmer, eller måske hele familien, kan gå ud i pionertjenesten. Men også i den situation er det tilrådeligt at hver enkelt pioner med sine egne hænder yder et bidrag til sit underhold. Alle familiens medlemmer, hvad enten de selv er med i pionertjenesten eller ej, bør være interesseret i at fremme pionertjenesten og være villige til at bringe ofre med dette for øje. — 2 Kor. 8:13-15.
13. Hvad opvejer de ofre man må bringe for at slutte sig til pionerernes rækker? Giv et eksempel.
13 For at en ægtemand kan træde ind i pionertjenesten må han måske opgive et godt betalt arbejde, eller familien kan være nødt til at give afkald på en vis materiel luksus. Men de åndelige velsignelser og glæden ved heltidstjenesten mere end opvejer dette. — Mark. 10:29, 30; Rom. 14:17.
En ung læge der nu er tilsynsmand i en kristen menighed, skriver: „Jeg måtte arbejde fra tidlig morgen til sen aften, også på søn- og helligdage, på universitetshospitalet. Jeg fandt imidlertid deltidsarbejde som læge i en anden by, og det gav mig mulighed for at begynde i pionertjenesten. Min hustru er vokset op i et velhavende hjem, men for at blive pioner gav hun med glæde afkald på sin luksuriøse tilværelse. Hun fortsatte med at bruge det tøj hun havde før vi gik ind i pionertjenesten, og hun var tilfreds med enklere måltider. Hun forstod udmærket at det ikke er nødvendigt med det dyreste tøj og med en tidkrævende madlavning for at kunne tjene Jehova. Hendes skrøbelige helbred blev bedre, og hun har haft den glæde i pionertjenesten at føre fire frem til indvielse som nu er blevet hendes gode venner. Jeg har selv kunnet hjælpe ejeren af en frisørsalon frem til indvielse, og fem personer fra denne salon er nu aktive forkyndere, idet de skiftes til at gå ud på arbejdsmarken. De priser Jehova i et familiesamarbejde. I værdsættelse at disse vidunderlige velsignelser fra Jehova beder vi af hele vort hjerte om at han vil bevare os i pionertjenesten.“
14. (a) Hvordan kan man løse de økonomiske problemer der opstår? (b) Giv et eksempel som bekræfter ordene i Filipperbrevet 4:13.
14 Hvordan kan en pioner klare de økonomiske problemer der nu og da opstår? Det vigtigste er at man har tro, at man søger Riget først. (Matt. 6:33) Hvor der er tro, er der en vej. En pioner må måske nægte sig selv visse ting, men Gud har behag i sådanne ofre. — Luk. 9:23-25; 18:29, 30.
En tidligere kredstilsynsmand der fortsætter i pionertjenesten sammen med sin hustru mens de også sørger for deres lille barn, beretter: „Barnets ankomst var en udfordring til os om at stole på Jehova idet vi helhjertet tog fat på at røgte det nye ansvar. I harmoni med Lukas 14:28, 29 regnede vi ud hvad leveomkostningerne ville beløbe sig til for os alle tre. Jeg fik et job som morgenavisbud, da dette ikke tærede for meget på kræfterne. Barnet blev født blot to uger før det internationale stævne ’Guds sejr’, men selv om der var blevet tilrådet tre ugers hvile, traf vi omhyggelige forberedelser til rejsen, som frem og tilbage ville komme op på 2000 kilometer. På denne måde lykkedes det os at overvære stævnet, og vi nåede hjem med et sundt og velnæret barn. Når vi forkynder fra dør til dør skiftes vi til at have barnet halvanden time ad gangen. Eftersom barnet er med os hele dagen i tjenesten, sover det sundt om natten, og vi har ingen problemer med at skulle op i nattens løb for at se til et grædende barn. Vi sover godt alle tre. På grund af vort eksempel har andre husmødre i menigheden nu arrangeret sig så de kan gå ud i pionertjenesten. Tilsammen leder min hustru og jeg nu 15 hjemmebibelstudier, og i september kunne vi hjælpe to husmødre og en ægtemand ud i tjenesten for første gang. Fem andre af dem vi studerer med og som overværer møderne, er også snart klar til at begynde i forkyndelsen. Vi har erfaret at den kristne der tager en udfordring op, kan udrette meget med kraft fra Jehova. — Fil. 4:13.“
15. (a) Hvilken forsikring giver Jesus i sin bjergprædiken? (b) Hvordan bør man forberede sig før man begynder som pioner?
15 For at lægge sine forhold sådan til rette at man kan begynde i pionertjenesten og blive i den, må man have en stærk tro og lægge initiativ for dagen. Jehova kan på storslået måde sørge for sine tjenere. Fremgår dette ikke af Jesu ord i Mattæus 6:24-34? Alle som ønsker at udvide deres tjeneste for Gud, bør omhyggeligt overveje disse vers og de beslægtede tanker i Lukas 12:22-31. Det vil ikke sige at man skal styrte sig ud i pionertjenesten uden at træffe de nødvendige forberedelser. Det vil ikke sige at man blot skal sætte så mange penge til side at man kan klare sig til en dag midt i 1970erne. Det vil tværtimod sige at man skal lægge sine forhold til rette så man kan forblive i heltidstjenesten år efter år mens man samtidig tager sig af familieforpligtelser og andre forpligtelser man måtte have. Man må først ’beregne omkostningerne’, og derefter føre planerne ud i livet for at nå målet, pionertjenesten. — Luk. 14:28; 17:5, 6.
16. (a) Hvordan kan pionererne bevare deres nidkærhed og glæde? (b) Giv et eksempel på at den store Hyrde velsigner dem der indretter sig så de kan overvinde vanskeligheder.
16 For at opnå succes i pionertjenesten er det vigtigt at man bevarer sin åndelighed. Regelmæssig overværelse af og nidkær deltagelse i møderne, daglig bibellæsning og drøftelse af dagens tekst fra årbogen eller fra Vagttårnet, en plan for flittigt personligt studium — disse ting kan hjælpe en pioner til at bevare sin nidkærhed og glæde, og udruste ham til at overvinde usædvanlige og uventede problemer. (Sl. 1:1-3) Efter ti års meget frugtbærende pionertjeneste skriver en søster:
Eftersom min mands arbejde ved fjernsynet betyder at han hvert andet år må flytte til en anden del af landet, har jeg virket i ni forskellige menigheder, heraf fem siden jeg begyndte i den almindelige pionertjeneste. Jeg opgiver hurtigt de studier der ikke gør fremskridt, og søger at styrke dem der virkelig anerkender Jehova. Vor vidunderlige Gud har vist sin hånd, idet jeg i gennemsnit hvert sted har kunnet hjælpe fem mennesker ind i sandheden. Det første møde jeg overværede i en bestemt by blev holdt i et lille lokale hvor man sad på måtter. Der var fem foruden mig selv. Da jeg rejste to år senere var der 62 til mødet. I den næste by var jeg i stand til at hjælpe otte til at blive lovprisere af Jehova, og jeg så mødedeltagelsen vokse fra 25 til omkring 100. I den næste by igen var vi til at begynde med kun to pionerer, men jeg så ti flere blive pionerer. Efter at have overværet hele sektionsstævnet „Guds frie sønner“ i 1966 fødte jeg næste morgen mit tredje barn. Alligevel kunne jeg rapportere 1294 timer i tjenesten dette år. I stedet for helt at lade barnet bestemme min tilværelse, indrettede jeg blot min livsrytme så jeg kunne fortsætte i pionertjenesten. De mennesker jeg har studeret med, har også efter dåben indrettet sig så de kunne tage del i den midlertidige pionertjeneste, og derefter i den almindelige pionertjeneste. De har, ligesom jeg selv, lært aldrig at forsømme daglig bibellæsning, studium og bøn, så deres overvældende glæde og styrke stadig kan fornys. I alle situationer er Jehova, vor store Hyrde, os meget nær. — Es. 40:11, 31.
17. Hvordan kan de ældste hjælpe pionerer og andre til at yde en flittig indsats i tjenesten for Gud?
17 Menighedens ældste har et stort privilegium idet de kan tilskynde til pionertjeneste. De kan ofte give praktiske forslag og yde hjælp så pionererne kan fortsætte i deres tjeneste. De kan også med begejstring anbefale andre pionertjenesten. — Jævnfør Hebræerbrevet 6:11, 12.
Kan du være pioner?
18, 19. (a) Hvilke spørgsmål kan det være på sin plads at stille nu? (b) Er der grund til at blive mismodig fordi man ikke kan tjene som pioner?
18 Kun du selv kan svare på dette spørgsmål. Hvordan har du betragtet pionertjenesten indtil nu? Som noget der kun er for de andre? Har du holdt dig tilbage fordi du foretrækker verdsligt arbejde fremfor at forkynde den gode nyhed hver dag? Eller kræver dine forhold virkelig at du gør som du gør? Føler du at det er nok at yde en „symbolsk“ tjeneste? Hvad tilskynder dit hjerte dig til at gøre nu? Kan du, efter at have taget alt i betragtning, svare JA på spørgsmålet om hvorvidt du kan være pioner? Da venter der dig i sandhed store velsignelser. — Mal. 3:10.
19 Men hvad nu med de mange som læser dette og som ikke har mulighed for at begynde i pionertjenesten? Bør de føle sig mismodige når de ser andre tage denne tjeneste op? Nej, på ingen måde! Hver og en som tjener Jehova kan og bør tjene ham af hele deres sjæl. Nu og da kan de måske lægge deres forhold sådan til rette at de kan bruge to uger, eller en eller flere måneder, i den midlertidige pionertjeneste, og dette vil også medføre store velsignelser. Andre kan forkynde og undervise af hele deres sjæl som menighedsforkyndere.
20. (a) Hvilken forsikring har vi altid, selv om vore muligheder for at tjene måske er begrænsede? (b) Giv et eksempel på at Jehova velsigner en tjeneste der ydes af en hel sjæl.
20 „Jehova kender dem der hører ham til,“ og han velsigner dem alle, uanset hvor begrænset deres indsats på arbejdsmarken måtte være. (2 Tim. 2:19; Ordsp. 10:22) Han kan endog velsigne dem der, som følge af sygdom, alderdom, forfølgelse eller af andre grunde, ikke har mulighed for at være med i nogen organiseret forkyndelse sammen med andre forkyndere. Jehova kender deres hjerte. — Se Første Samuelsbog 16:7.
En pige som gik i high school lærte sandheden at kende og begyndte at deltage i forkyndelsen fra hus til hus. Hendes fader var stærkt imod det og forbød hende at tage del i nogen virksomhed sammen med Jehovas vidner. Hvad kunne hun gøre? Hun vidnede for sine klassekammerater i skolen og oprettede mange bibelstudier i sin egen og i andre klasser. Og det glædelige resultat? Tre at dem hun har studeret med er nu meget aktive i sandheden — en søster som specialpioner, en broder som almindelig pioner og menighedstjener, og en anden broder som almindelig pioner og tilsynsmand. Nu, mange år senere, er det lykkedes denne trofaste søster at gøre sig fri af modstanden, og hun tager nu selv del i den midlertidige pionertjeneste.
Jehova velsigner en tjeneste der udføres af en hel sjæl.
21, 22. (a) Hvorfor vil tjeneste „af en hel sjæl“ ikke sige det samme for alle? (b) Hvorfor bør vi bede: „Giv os mere tro“
21 Da Paulus tilskyndede de troende til ’som Kristi trælle at gøre Guds vilje af en hel sjæl’, forlangte han ikke det umulige af dem. Ens sjæl er én selv. Det er i overensstemmelse med hvad man selv er, i overensstemmelse med sine egne evner og muligheder, man må vie sig til at gøre Guds vilje. Vi er jo ikke alle ens. Dette anerkendes i flere af Jesu lignelser, hvor nogle får betroet mere end andre og hvor nogle bliver godkendt selv om de bærer mindre frugt end andre. — Ef. 6:6; Matt. 13:23; 25:19-23; Luk. 19:15-19.
22 Gør som dine muligheder og din tro rækker. Måtte du, idet du af hele din sjæl, følger den vej der fører til evigt liv, opleve den tilfredshed og glæde der er forbundet med at deltage i dette enestående arbejde i fuldt mål — alt sammen til Jehovas pris og ære. Og måtte du, mens du overvejer hvordan du kan gøre dette, have samme indstilling som Herrens apostle da de sagde til ham: „Giv os mere tro.“ — Luk. 17:5, 6.