Hvad der kan hjælpe os til at opføre os som en af de mindre
1. Hvilke bibelske oplysninger som vi tidligere har omtalt, kan hjælpe os til at opføre os som en af de mindre?
HVAD kan hjælpe os til at opføre os som en af de mindre? Alt hvad der er nævnt i den foregående artikel med hensyn til de dårlige frugter man høster ved ikke at gøre det, bør afgjort tjene som advarende eksempler for os og få os til at opføre os som en af de mindre. Vi ønsker jo ikke at blive diskvalificeret i løbet for livet, vel? På den anden side bør alle de gode bibelske eksempler på at nogle opførte sig som de mindre og blev belønnet for det, virke tilskyndende på os, så vi ønsker at efterligne dem.
2, 3. (a) Hvordan kan et godt forhold til Jehova hjælpe os til at opføre os som en af de mindre? (b) Hvorfor kan ydmyghed være os en hjælp?
2 Det er ikke sikkert at vi lige har tænkt på det, men et af de bedste hjælpemidler i denne henseende er at bevare et godt forhold til Jehova Gud og at sætte hele sin lid til ham. Når vi gør det vil vi ikke være overdrevent bekymrede for at komme til kort, blive nedvurderet eller ignoreret. Nej, vi vil ’stole på Jehova af hele vort hjerte og ikke forlade os på vor forstand’; vi vil ’have ham i tanke på alle vore veje, og han vil jævne vore stier’. (Ordsp. 3:5, 6) Så kan vi have tillid til at han vil lade alle sine gerninger samvirke til bedste for os. — Rom. 8:28.
3 Det kræver også ydmyghed at opføre sig som en af de mindre. Og hvorfor skulle vi ikke ønske at være ydmyge? Der siges: „Hellere sagtmodig med ydmyge end dele bytte med stolte.“ Den stoltes kurs vil uvægerlig føre til ulykke: „Hovmod går forud for fald, overmod forud for snublen.“ Ikke nok med det, men stolthed får Gud til at modstå os, sådan som vi læser: „Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ Apostelen Peter fremsætter samme tanke som disciplen Jakob, idet han siger: „I skal alle iføre jer ydmyghed over for hinanden.“ Ja, vi bør opføre os som en af de mindre, for „Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed“. — Ordsp. 16:18, 19; Jak. 4:6; 1 Pet. 5:5; jævnfør Romerbrevet 12:16.
Ledelsens princip
4, 5. (a) Hvordan kan forståelse af ledelsens princip være en hjælp i denne henseende? (b) Hvordan kan vi illustrere dette?
4 Et andet hjælpemiddel er at forstå og anerkende ledelsens princip. Når som helst der er flere om at udføre et arbejde, må der være en til at tage ledelsen og træffe de endelige afgørelser; ellers bliver der forvirring og uorden. Med andre ord, der er brug for organisering. En organisation af mange mennesker kan sammenlignes med et menneskelegeme. Hvor mange og forskellige lemmer har vort legeme ikke, og dog styres de alle af ét hoved! Nogle lemmer er måske mere fremtrædende, mere betydningsfulde end andre, men som apostelen så klart viser, kan det ene lem ikke sige til det andet: „Dig har jeg ikke brug for.“ De er alle nødvendige. Med dette billede i tanke, bør vi da ikke være tilfredse med dog at have en andel i udførelsen af det hverv organisationen har fået overdraget? — 1 Kor. 12:21.
5 Nødvendigheden af at anerkende ledelsens princip kan også udmærket illustreres ved hjælp af et orkester. I et stort symfoniorkester er der måske 100 musikere, alle talentfulde, og dog må enhver af dem opføre sig som en af de mindre. Selv dirigenten må opføre sig som en af de mindre, for han er forpligtet til at fortolke musikken i overensstemmelse med komponistens tanke. Og alle musikerne i orkestret må følge dirigenten, idet de er underordnet ham. Ikke alene det, men i hver instrumentgruppe hvor der er mere end én musiker som spiller et bestemt instrument, findes der en som har „førstepladsen“, og resten af musikerne i denne gruppe må følge hans spil så nært som muligt. Blandt førsteviolinerne er der således en koncertmester. Kun hvis alle respekterer denne ordning kan der frembringes en smuk og harmonisk musik. Ja, forståelse af ledelsens princip kan hjælpe os til at opføre os som en af de mindre.
Et sundt sinds ånd og Guds hellige ånd
6, 7. På hvilke måder kan et sundt sinds ånd være en hjælp til at opføre sig som en af de mindre?
6 Det kan også være en hjælp at have et sundt sinds ånd. Apostelen Paulus giver os følgende vejledning: „Ved den ufortjente godhed der er skænket mig siger jeg nemlig til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke, men tænke med et sundt sind, hver enkelt sådan som Gud har tildelt ham et mål af tro.“ (Rom. 12:3) Når vi kaster et nøgternt blik på os selv og ikke lader dette tilsløre af stolthed eller egennytte, finder vi mange grunde til at opføre os som en af de mindre. Hvordan det?
7 Jo, vi kender alle os selv langt bedre end vi kender andre. Vi skulle, langt bedre end andre, kunne se hvor meget vi kommer til kort med hensyn til at være og gøre det vi burde. Som Paulus beklagende sagde: „Jeg gør jo ikke det, jeg vil, men det, jeg hader, det gør jeg.“ (Rom. 7:15, da. aut.) Som kristne er vi desuden forpligtede til ikke at dømme andre for strengt, men at give rum for deres ufuldkommenheder og lade tvivlen komme dem til gode. Men vore egne skrøbeligheder kender vi sikkert kun alt for godt, og vi erkender at vi nogle gange har ladet os påvirke af et uret motiv. Selve dette forhold burde få os til villigt at opføre os som en af de mindre i forhold til andre. Der er ingen tvivl om det: Det at have et sundt sinds ånd kan hjælpe os i denne henseende. — 2 Tim. 1:7.
8. Hvordan kan forståelse af Guds hellige ånds kraft være en hjælp til at opføre sig som en af de mindre?
8 Sand værdsættelse af Guds hellige ånds kraft kan også hjælpe os til at opføre os som en af de mindre. Det der betyder noget i Jehovas organisation, uanset vore naturlige evner eller færdigheder, er Guds hellige ånd. (Zak. 4:6) Denne ånd gjorde det muligt for de første kristne at udføre deres tjeneste på en så effektiv måde at deres fjender klagede over at de havde „vendt op og ned på den beboede jord“. (Apg. 17:6) Det skyldtes Guds ånd at de kunne tale med en sådan frimodighed da de stod over for deres religiøse modstandere, endskønt de set fra et kødeligt synspunkt var ulærde og almindelige mennesker. (Apg. 4:13, 29-31) Når vi erkender at alle vore brødre har Guds hellige ånd, vil det hjælpe os til at opføre os som en af de mindre i forhold til dem, selv om vi set fra et verdsligt synspunkt måske overgår dem på visse områder. Dette skulle gøre det lettere for os at følge vejledningen: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ — Rom. 12:10.
9. Hvilken virkning bør det have på os at vi forstår betydningen af Jehovas rige?
9 Forstår vi hvor stor betydning Jehova Guds rige har? Hvis vi gør det, vil vi være villige til at sætte dets interesser først i livet. Dette vil også hjælpe os til at opføre os som en af de mindre. Hvordan det? Jo, hvis vi forstår at det er Rigets arbejde som vi alle er optaget af, og ikke os selv, der betyder noget, vil vi ikke føle os overdrevent foruroligede hvis vi skulle blive forbigået i forbindelse med en tjenesteforrettighed som vi måske gerne ville have haft. Vi ønsker at tage Guds gerning, og ikke os selv, alvorligt. Når alt kommer til alt er der kun et vist antal punkter på de forskellige menighedsmøder, kun et vist antal punkter på et kredsstævneprogram og kun et vist antal punkter på et områdestævneprogram. Det kan derfor ikke undgås at nogle af os bliver forbigået. Hvis det skulle blive os, så lad os glæde os sammen med de brødre som har disse forrettigheder, fremfor at misunde dem. Lad os have samme indstilling som salmisten, der sagde: „Bedre én dag i din forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds hus’ tærskel end dvæle i gudløsheds telte.“ Ja, det er langt bedre at være en af de mindre i Jehovas organisation end at være en af de større i Satans onde dødsdømte organisation. — Sl. 84:11.
Praktisk visdom
10. Hvilken pinlig situation kan vi undgå ved at opføre os som en af de mindre?
10 Guds ord har meget at sige om praktisk visdom. For eksempel peger det på visdommen i at bruge redskaber som er skarpe, så man ikke behøver at lægge kræfterne i. (Præd. 10:10) Det giver os også praktiske råd om hvordan vi skal opføre os som en af de mindre. Jesus var inde på dette, sådan som vi læser i Lukas 14:8-11: „Når du bliver indbudt af nogen til en bryllupsfest, så læg dig ikke på den fornemste plads. Måske er en der er mere anset end du, blevet indbudt af ham, og han som indbød dig og ham, vil komme og sige til dig: ’Overlad din plads til denne mand.’ Og så må du med skam begynde at indtage den nederste plads. Derimod skal du, når du bliver indbudt, gå hen og lægge dig på den nederste plads, så manden der har indbudt dig vil sige til dig når han kommer: ’Ven, ryk højere op.’ Så bliver det til ære for dig for øjnene af alle som ligger til bords sammen med dig. For enhver der ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og den der ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“
11. (a) Hvorfor bidrager det at vi opfører os som en af de mindre til at skabe et godt forhold til andre? (b) I hvilke andre henseender er denne indstilling en hjælp?
11 Det kan også med rette siges at være praktisk visdom at stræbe efter at have et godt forhold til andre. En af de måder hvorpå vi kan opnå et sådant forhold, er ved at opføre os som en af de mindre. Det ligger til den menneskelige natur at søge sit eget, og når vi er ærgerrige eller overdrevent ivrige efter at udmærke os, får vi andre til at føle sig ilde til mode. Men når vi opfører os som en af de mindre, truer vi ikke andres position eller får dem til at føle sig usikre eller underlegne. Vi tvinger dem ikke i defensiven. Følgelig vil de være så meget mere tilbøjelige til at vise os venlighed og hengivenhed. Dertil kommer at når vi opfører os som en af de mindre, vil vi ikke anstrenge os til det yderste for at kappes med andre for at overgå dem. Det vil afholde os fra at gøre noget der overstiger vore evner eller kræfter; det vil afholde os fra — som et ordsprog siger — ’at slå større brød op end vi kan bage’. Eller, som langt bedre udtrykt af Jesus: det er visdom at beregne omkostningerne. Praktisk visdom vil også afholde os fra at love mere end vi kan holde. — Luk. 14:28.
12. Hvordan kan det at vi opfører os som en af de mindre være en hjælp i familiekredsen?
12 At praktisk visdom får os til at opføre os som en af de mindre, gælder også i familiekredsen. Den forstandige hustru vil for eksempel være tilfreds med at spille den underordnede rolle i forhold til sin mand, som hans medhjælp, idet hun véd at dette bidrager til familiens fred og lykke. Ved at være villig til at spille denne rolle vinder hun sin mands hengivenhed og kærlighed, og får ham til at ønske at gøre noget for hende. Og hvad kunne gøre en hustru lykkeligere end at have en mand med en så kærlig indstilling over for hende at han altid, i ord og handling, giver udtryk for sin værdsættelse og hengivenhed? En ægtemand kan ligeledes lægge praktisk visdom for dagen ved at anerkende at hans hustru på visse områder udmærker sig fremfor ham og ved at være tilfreds med at spille rollen som den der er mindre, idet han lader hende udfolde sig under hans ledelse. En sådan indstilling vil også have en god virkning på hende.
Uselvisk kærlighed den største hjælp
13, 14. Hvordan var uselvisk kærlighed en hjælp for (a) Jonatan? (b) Jesus Kristus?
13 Kan hengivenhed og uselvisk kærlighed hjælpe os til at opføre os som en af de mindre? Ja, og det mere end noget andet! Vi har et glimrende eksempel i Jonatan, kong Sauls søn. Lige efter at David havde dræbt kæmpen Goliat, „blev Jonatans sjæl bundet til Davids sjæl, og han elskede ham som sin egen sjæl“. (1 Sam. 18:1) Som tiden gik blev Jonatan klar over at det ikke var ham, men David, Jehova havde valgt til at efterfølge Saul som Israels konge. Men det lå Jonatan fjernt at misunde David; hans kærlighed til David fik ham til at sige: „Frygt ikke! Min fader Sauls arm skal ikke nå dig. Du bliver konge over Israel og jeg den næste efter dig.“ — 1 Sam. 23:17.
14 Tænk også på det storslåede eksempel vi har i Jesus Kristus! Jesus sagde: „Jeg elsker Faderen.“ På grund af denne kærlighed tænkte Jesus aldrig et øjeblik på at være lig sin Fader, men forstod altid at Jehova Gud var hans hoved. (Joh. 14:31; 1 Kor. 11:3; Fil. 2:6) På grund af sin store kærlighed til sine salvede disciple var han desuden villig til at dø for dem. (Ef. 5:25) Jesu ydmyge og kærlige eksempel bør afgjort hjælpe os til at opføre os som en af de mindre.
15. Hvilket glimrende eksempel satte apostelen Paulus med hensyn til at opføre sig som en af de mindre?
15 Vi har tidligere nævnt at apostelen Paulus opførte sig som en af de mindre i forhold til sine medkristne. Hvorfor gjorde han det? På grund af sin store kærlighed til dem. Da han skrev til sine trosfæller i Rom så han således ikke alene frem til at styrke deres tro, men også til at de kunne styrke hans tro, så de kunne opmuntre hinanden. (Rom. 1:8-12) I sine ord til brødrene i Korint giver han udtryk for en lignende indstilling: „Vor mund er åben over for jer, korintere, vort hjerte har udvidet sig. I har ikke kneben plads hos os, men der er kneben plads hos jer med hensyn til inderlig hengivenhed. Så for at gøre gengæld — jeg taler som til børn — må I også udvide.“ (2 Kor. 6:11-13) Læg mærke til lignende udtalelser til de kristne i Filippi og Tessalonika. — Fil. 1:8; 4:1; 1 Tess. 2:7, 8.
16, 17. (a) Har vi eksempler på at nogle i vor tid opfører sig som de mindre? (b) Hvilken hjælp kan kærligheden være i denne henseende?
16 Hvordan forholder det sig i vor tid? I dag har vi også mange brødre på ansvarsfulde poster der sætter et godt eksempel med hensyn til at opføre sig som de mindre. De står ydmygt til rådighed for deres brødre når disse trænger til hjælp. Dette ses navnlig ved vore store stævner. Uanset naturlige evner eller poster i organisationen ’smøger de alle ærmerne op og sager fat’, for at få arbejdet gjort.
17 Uselvisk kærlighed kan afgjort hjælpe os til at opføre os som en af de mindre, for ’kærligheden er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, søger ikke sine egne interesser’. Den er ikke overdrevent optaget af om den får hvad der med rette tilkommer den. (1 Kor. 13:4, 5) Kærligheden kan virkelig være os en hjælp, for den vil tilskynde os til ’fortsat at søge medmenneskets og ikke vor egen fordel’. (1 Kor. 10:24) Som Paulus sagde til de kristne i Galatien: „Vær ved kærlighed trælle for hinanden.“ Skal vi være trælle for hinanden må vi nødvendigvis hver især opføre os som en af de mindre. — Gal. 5:13.
18. Hvordan kan vi opsummere det vi her har behandlet om at opføre sig som en af de mindre?
18 Det fremgår således tydeligt af Bibelens beretning, såvel som af verdenshistorien før og nu, at det at opføre sig som en af de mindre er visdommens vej. Følger vi denne vej opnår vi et godt forhold til Jehova Gud, til vore medkristne og til medlemmerne af vor egen familie. Det er desuden lykkens vej, for det betyder at man lader andre komme først og få fordelene, og der er som bekendt „mere lykke ved at give end ved at modtage“. (Apg. 20:35) Endvidere er der som nævnt mange ting der kan hjælpe og tilskynde os til at opføre os som en af de mindre: det at efterligne bibelske eksempler, at anerkende ledelsens princip, at have et sundt sinds ånd, at følge Guds hellige ånds ledelse og at lægge praktisk visdom og uselvisk kærlighed for dagen. Måtte vi altid betragte det som et privilegium, en velsignelse, at opføre os som en af de mindre, til gavn for os selv og andre, og først og fremmest til Jehovas pris.
[Illustration på side 18]
Hvordan ville det gå i et orkester hvis alle var dirigenter?