Spørgsmål fra læserne
● Hvor mange påskehøjtider blev der fejret i løbet af Jesu jordiske tjeneste?
Evangeliernes samlede vidnesbyrd peger på at der blev fejret fire påskehøjtider og at Jesu tjeneste således må have varet tre og et halvt år.
Ingen af evangelierne nævner direkte fire påskehøjtider. Faktisk omtaler Mattæus, Markus og Lukas (hvis beretninger ofte kaldes de synoptiske evangelier) ikke andre påskehøjtider end den sidste, den under hvilken Jesus døde. Ligesom i andre spørgsmål er det således også her nødvendigt at forbinde oplysninger fra alle fire evangelieberetninger med hinanden.
Johannes 2:13 omtaler en påske kort efter at Jesu tjeneste var begyndt. Eftersom Jesus blev døbt i efteråret 29, må denne påske i Johannes 2:13 være den der blev fejret i foråret 30. Johannes-evangeliet omtaler endnu to påskehøjtider, nemlig en i Johannes 6:4 og en i Johannes 13:1, den sidste som Jesus overværede før sin død. Der er imidlertid god grund til at antage at der var endnu en påskehøjtid, og at den faldt mellem de to der nævnes i Johannes 2:13 og Johannes 6:4. Hvorfor det?
Efter påsken i år 30 forkyndte Jesus en tid i Judæa og tog derefter mod nord til Galilæa hvilket skete på et tidspunkt da der endnu var fire måneder til høsten. (Joh. 4:35) I Johannes-evangeliets fjerde kapitel omtales kun indledningen til Jesu store virksomhed i Galilæa, hvorpå vi læser i Johannes 5:1: „Efter dette indtraf en af jødernes højtider, og Jesus gik op til Jerusalem.“ Hvilken højtid var det?
Som en hjælp til at afgøre hvilken højtid det var, kan vi hæfte os ved at alle evangelierne omtaler det mirakel hvor Jesus bespiste 5000 mænd ved Betsajda. (Matt. 14:13-21; Mark. 6:32-44, Luk. 9:10-17; Joh. 6:1-15) Både henvisningen i Johannes 6:4 til at jødernes påske var nær, og Markus’ omtale af at græsset var grønt, vidner om at dette mirakel fandt sted om foråret. Men Mattæus, Markus og Lukas placerer dette mirakel langt inde i Jesu virksomhed i Galilæa, på hans tredje rundtur i dette område. De synoptiske evangelier omtaler alt for mange begivenheder i løbet af Jesu virksomhed i Galilæa til at de alle kan være indtruffet på mindre end et år, frem til den påskehøjtid der nævnes i Johannes 6:4.
I artiklen „Kronologiske aspekter i forbindelse med Kristi liv“ siger Harold W. Hoehner: „Et problem i forbindelse med indføjelsen af et år mellem påskehøjtiderne i Johannes 2:13 og 6:4 er at Johannes ikke omtaler en ekstra påskehøjtid. Dette er imidlertid et bevis der bygger på hvad der ikke siges, og [det er værd at bemærke at] ikke alle højtiderne bliver omtalt i Johannes’ evangelium, for eksempel ikke pinsefesten. Desuden kræver de synoptiske evangelier at der er et ekstra år mellem påskehøjtiderne i 2:13 og 6:4.“ — Bragt i tidsskriftet Bibliotheca Sacra, årgang 131, april-juni 1974, siderne 147-162.
Hvis den højtid der omtales i Johannes 5:1 imidlertid var en påske, ville der have været tid nok til alle de nævnte begivenheder. Desuden nævner nogle manuskripter i Johannes 5:1 den pågældende højtid i bestemt form, som „højtiden“, hvilket i så fald må hentyde til påsken. Ydermere var påsken en af de højtider hvor jøderne ifølge Moseloven var forpligtede til at drage op til Jerusalem, sådan som Johannes 5:1 siger at Jesus gjorde.
Dette vidner om at der i løbet af Jesu jordiske tjeneste blev fejret ikke tre, men fire påskehøjtider. Angående de forskellige teorier om længden af Jesu tjeneste siger Harold W. Hoehner videre: „Den mest holdbare antagelse er at Jesu tjeneste varede tre år fra den første påske til lidelsespåsken. Og eftersom Jesu dåb fandt sted og hans offentlige tjeneste begyndte før den første påske, må den samlede længde af hans tjeneste have været omkring tre og et halvt år.“ Det er nøjagtig det tidsrum Messias’ tjeneste skulle vare ifølge Daniels profeti om de 70 åruger. — Dan. 9:24-27.
Angående den sidste åruge skrev Daniel: „Han [Messias, Føreren] skal lade pagten stå ved magt for de mange [de omskårne jøder og proselytter] i én uge [af syv års varighed]; og i midten af ugen [efter tre og et halvt års forløb] vil han få slagtoffer og offergave til at ophøre [ved sin død, hvorved Moseloven blev opfyldt].“ (Dan. 9:27, NW) Jesus blev altså døbt og salvet med Guds ånd som Messias i år 29. Han døde i foråret 33, efter tre og et halvt års tjeneste.