Flere missionærer til den verdensomspændende høst

SEPTEMBER er i mange lande en måned hvor markerne høstes. Det var imidlertid et langt vigtigere høstarbejde der den 8. september 1991 fik mange til at sætte kurs mod Jehovas Vidners stævnehal i Jersey City, der ligger på den anden side af Hudsonfloden når man kommer fra New York City. Her blev der holdt afslutningshøjtidelighed for Vagttårnets Bibelskole Gileads 91. klasse. Der var 4263 til stede, medlemmer af betelfamilien samt inviterede gæster, og programmet blev transmitteret til yderligere 1151 på hovedkontoret i Brooklyn og på farmene i Wallkill og Patterson.

Gileadskolens præsident, Frederick W. Franz, der er næsten 98 år gammel, indledte programmet med en gribende og ærbødig bøn. Albert D. Schroeder, medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd og tidligere registrator og lærer på skolen, var ordstyrer. Han mindede tilhørerne om Salme 2:1, 2 og andre profetier der peger frem til vor tid hvor nationerne er i opbrud og oprør. Opbruddet har betydet at det er blevet muligt at høste på mange nye marker.

Dagens første foredrag blev holdt af George M. Couch, der er medlem af beteludvalget. Hans tema var: „Opregn jeres velsignelser.“ Han mindede gileadeleverne om at man aldrig kan begynde på dette tidligt nok. Han bemærkede at eleverne selv havde erfaret store velsignelser, men at disse velsignelser også havde krævet meget slid. Den 97-årige Jakob havde kæmpet med en engel hele natten fordi han ønskede at modtage en velsignelse. (1 Mosebog 32:24-32) Broder Couch opfordrede eleverne til at lade være med at dvæle ved negative tanker men snarere være til velsignelse for andre ved at opdyrke fred i sindet gennem bøn og beslutsomhed.

John E. Barr fra Det Styrende Råd talte dernæst over temaet „Hav kærlighed til hinanden“. Jesu disciple var villige til at dø for hinanden. „Føler du denne kærlighed vælde frem i dit hjerte?“ spurgte han eleverne. ’Uden denne kærlighed er vi intet. Så enkelt er det.’ (1 Korinther 13:3) Broder Barr gav derefter nogle praktiske forslag til hvordan man kan vise kærlighed. Han opmuntrede eleverne til at behandle deres missionærfæller med respekt og altid tale taktfuldt til hinanden. ’Hæng dig ikke i småting,’ sagde han og citerede Første Petersbrev 4:8. Også når missionærerne skal lave mad til hinanden kan de vise kærlighed — ved ikke at betragte det som noget der blot skal overstås. Han gav eleverne denne påmindelse: „Vores pligt til at vise vore brødre og søstre kærlighed hører aldrig op.“ — Romerne 13:8.

„Har du tillid?“ var det interessante tema som David A. Olson fra tjenesteafdelingens udvalg behandlede. Han fremhævede to ting vi kan have tillid til, nemlig Jehova og hans organisation, samt os selv. Vi har utallige grunde til at nære tillid til Jehova og hans organisation. (Ordsprogene 14:6; Jeremias 17:8) Men missionærer har også grund til at have et vist mål af selvtillid; de er ordets tjenere, og Jehova og hans organisation har vist dem tillid. Det var også dette der fik apostelen Paulus til at nære tillid. (1 Korinther 16:13; Filipperne 4:13) Broder Olson advarede dog imod at nære den overdrevne form for selvtillid som verden fremmer og som en berømt forfatter skal have givet udtryk for med disse ord: „Jeg citerer ofte mig selv. Det gør min tale mere interessant.“ Med selvtillid afvejet med ydmyghed kan man imidlertid hjælpe andre til også at få den rette form for tillid. Det gjaldt i høj grad Paulus. — Filipperne 1:12-14.

Lyman A. Swingle fra Det Styrende Råd gav dernæst eleverne denne tilskyndelse: „Drag ud til markerne der skal høstes, I gileaditter!“ Han sagde at de, sammen med det verdensomspændende brodersamfund, befinder sig i en høsttid. De ville nu slutte sig til tusinder af andre som er udgået fra Gilead og som stadig virker i missionærtjenesten, hvilket også gælder nogle der var med i den første, anden og tredje klasse i 1940’erne. Broder Swingle bemærkede at ingen dengang vidste at missionærarbejdet skulle fortsætte i yderligere 50 år, eller at nazismen, fascismen og andre regeringsformer der skabte hindringer for forkyndelsen, ville gå i opløsning. „Hvis vi er betagede af det Jehova har gjort i fortiden, hvad så med fremtiden?“ spurgte han. Han sluttede med denne flammende appel til eleverne: „Til marken!“

De to faste lærere ved Gileadskolen talte derefter til den 91. klasse for sidste gang. Jack D. Redford talte over temaet: „Skaf jer visdom.“ Han fortalte at man på Gileadskolen undervises i kundskab og forståelse, men at eleverne selv må skaffe sig visdom, hvilket er evnen til at bruge kundskaben på rette måde. Han opfordrede eleverne til ikke at tro, som nogle gør, at man har lært alt på Gilead. „Det er det I lærer efter skolen der tæller.“ De gileaduddannede må blandt andet lære at komme ud af det med folk på en fredelig måde; de må kunne sige undskyld til deres ægtefælle, til deres missionærfæller og til de lokale brødre og søstre. De må være forsigtige med at bedømme tingene ud fra det første indtryk de får, og forstå at et problem kan have mange aspekter, hvilket betyder at man må have dyb forståelse af en situation før man kan give en vejledning der er præget af visdom. De må respektere de lokale brødre for deres evne til at klare sig under vanskelige forhold. — Ordsprogene 15:28; 16:23; Jakob 1:19.

Ulysses V. Glass, Gileadskolens registrator, valgte Filipperbrevet 3:16 som tema for sit foredrag. Han roste klassen for de fremskridt den havde gjort og opfordrede i tråd med dette skriftsted eleverne til at fortsætte med at gøre fremskridt. Selv om de skulle fortsætte med at tilegne sig nøjagtig kundskab ville de aldrig nå dertil at de vidste alt. Her brugte han et digitalur som illustration. Den der ejer et sådant ur ved sikkert hvordan man får det til at virke, men ved måske ikke hvordan det egentlig fungerer. På samme måde skal missionærer ikke se ned på dem der måske ikke har den samme dybe kundskab som de selv men som ved hvad der har betydning, nemlig at man frygter Jehova. (Ordsprogene 1:7) Han mindede klassen om vigtigheden af at bevare øjet klart. (Mattæus 6:22) Det åndelige syn kan svækkes, ligesom det fysiske syn. Nogle har for eksempel tunnelsyn, et stærkt begrænset synsfelt, så de kun ser ganske få ting lige foran sig — mens andre kun kan se yderkanterne af synsfeltet. På samme måde i åndelig forstand: Nogle fokuserer for meget på få ting lige foran dem, mens andre koncentrerer sig for meget om fjerne, uvæsentlige ting.

Formiddagens sidste foredrag med titlen „Hvordan man identificerer og samarbejder med Jehovas organisation“ blev holdt af Theodore Jaracz fra Det Styrende Råd. Broder Jaracz sagde at selv om der findes i tusindvis af organisationer i verden, er der kun én af alle disse som ikke stammer fra verden. Hvordan finder man frem til den der repræsenterer Jehova? Guds ord viser os hvad der skal kendetegne den. Bibelen viser at hans himmelske skabninger er nøje organiseret. (Salme 103:20, 21; Esajas 40:26) Også Jehovas jordiske organisation er præget af orden. Den holder sig adskilt fra verden, følger nøje Bibelens principper og har en høj moralsk standard, og dens medlemmer er kendetegnet af kærlighed. Broder Jaracz opfordrede gileadeleverne til i deres distrikt at hjælpe så mange som muligt til ud fra Bibelen at kunne identificere Jehovas organisation. I den forbindelse bragte han en spændende meddelelse: Gileadskolen vil fra og med den 93. klasse fordoble antallet af elever til 50! Omkring samme tid vil man også begynde at undervise gileadelever i Tyskland. Det medførte lange og kraftige klapsalver!

Som formiddagens højdepunkt modtog alle 24 gileadelever diplomer. Kort efter ville de være på vej ud til 12 forskellige lande. Klassen fremlagde en dybtfølt „resolution“ hvori den takkede Det Styrende Råd og betelfamilien. Efter frokost ledede Charles J. Rice fra udvalget på Watchtower Farms et forkortet vagttårnsstudium. Så fremførte eleverne et livligt program hvor de viste nogle af de erfaringer de havde haft på arbejdsmarken under deres femmåneders kursus i Wallkill i staten New York. Derefter opførte forkyndere fra forskellige lokale menigheder et skuespil med titlen Unge der i dag husker deres Skaber.

Broder George Gangas, der er 95 år og medlem af Det Styrende Råd, afsluttede programmet med en karakteristisk animerende bøn til Jehova. Forsamlingen forlod stedet i god stemning, og hver enkelt følte sig uden tvivl opmuntret til at have en endnu større andel i det verdensomspændende høstarbejde.

[Ramme på side 22]

Portræt af klassen

Antal lande repræsenteret: 6

Antal lande udsendt til: 12

Antal elever: 24

Antal ægtepar: 12

Gennemsnitsalder: 33,4

Gennemsnitligt antal år i sandheden: 16,13

Gennemsnitligt antal år i heltidstj.: 11,3

[Illustration på side 23]

Vagttårnets Bibelskole Gilead, 91. klasse

Fra venstre til højre. Første række: A. McDowell; L. Youngquist; B. Skokan; N. Wargnier; Y. Miller; M. Muñoz. Anden række: M. Bales; D. Perez; E. Attick; A. Vainikainen; K. Mostberg. Tredje række: D. DePriest; T. DePriest; R. Perez; J. Wargnier; J. Muñoz; J. Miller; Fjerde række: S. McDowell; D. Bales; M. Skokan; C. Attick; W. Youngquist; J. Vainikainen; S. Mostberg.