Spørgsmål fra læserne
Ifølge Hebræerbrevet 9:16 er det nødvendigt at den der slutter en pagt dør for at den kan træde i kraft. Gud sluttede den nye pagt, men han døde ikke. Så hvordan skal vi forstå dette vers?
I Hebræerbrevet 9:15-17 læser vi: „Det er derfor han [Kristus] er mellemmand for en ny pagt, for at de kaldede kan få løftet om den evige arv, fordi der har fundet en død sted til deres udfrielse ved en løsesum fra overtrædelserne under den tidligere pagt. For hvor der er en pagt, er det nødvendigt at den [menneskelige] parts død anføres. For det er på grundlag af døde ofre en pagt er gyldig, da den jo ikke er i kraft på noget tidspunkt mens den [menneskelige] part lever.“a
Det er Jehova der står bag den nye pagt. I Jeremias 31:31-34 forudsiger Gud at han selv vil slutte en ny pagt med sit folk. Apostelen Paulus citerer herfra i Hebræerbrevet 8:8-13, hvilket viser at han forstod at det egentlig var Gud der var ophav til denne guddommelige pagt.
Men i Hebræerbrevet, kapitel 9, går Paulus over til at nævne de forskellige opgaver Jesus har i forbindelse med den nye pagt. Kristus kom som ypperstepræst for denne pagt. Set under en anden synsvinkel var Jesus det offer der satte den nye pagt i kraft, for kun „Messias’ blod“ kan „rense vor samvittighed fra døde gerninger“. Kristus var samtidig mellemmand for denne pagt, ligesom Moses havde været mellemmand for Lovpagten. — Hebræerne 9:11-15.
Paulus sagde at det var nødvendigt at nogen døde for at en pagt mellem Gud og mennesker kunne træde i kraft. Lovpagten er et eksempel herpå. Moses var mellemmand, den der bragte denne overenskomst mellem Gud og det kødelige Israel i stand. Han spillede derfor en afgørende rolle og var det menneske der havde kontakt med de israelitter som kom med i pagten. Han kunne derfor betragtes som den menneskelige part der sluttede den lovpagt hvis ophavsmand var Jehova. Men måtte Moses udgyde sit blod for at Lovpagten kunne træde i kraft? Nej. I stedet blev der bragt dyreofre, hvis blod erstattede Moses’ blod. — Hebræerne 9:18-22.
Hvad med den nye pagt mellem Jehova og det åndelige Israels nation? Jesus Kristus havde den storslåede opgave at tjene som formidler eller mellemmand mellem Jehova og det åndelige Israel. Det var Jehova der oprettede denne pagt, men den hvilede på Jesus Kristus. Ud over at Jesus var mellemmand, havde han, da han var i kødet, direkte kontakt med de første som skulle tages med i pagten. (Lukas 22:20, 28, 29) Desuden havde han forudsætningerne for at bringe det offer der skulle sætte pagten i kraft. Dette var ikke blot et dyreoffer men et fuldkomment menneskeliv. Derfor kunne Paulus omtale Kristus som den nye pagts menneskelige part. Da „Kristus gik . . . ind i selve himmelen for nu at møde frem for Guds person til bedste for os“, trådte den nye pagt i kraft. — Hebræerne 9:12-14, 24.
Når Paulus omtaler Moses og Jesus som de menneskelige parter mente han ikke dermed at det var dem der havde oprettet de respektive pagter, for det havde Gud. Men som mellemmænd havde Moses og Jesus en vigtig andel i indgåelsen af disse pagter. Og i begge tilfælde måtte en død finde sted — Moses bragte dyreofre og Jesus bragte sit livsblod som et offer for dem der skulle være med i den nye pagt.
[Fodnote]
a De to græske ord der her gengives med „den [menneskelige] part“ betyder ordret „den som har sluttet en pagt som han selv er med i“ eller „den som slutter en pagt“. — The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures, udgivet af Vagttårnets Selskab, og The Interlinear Greek-English New Testament ved dr. Alfred Marshall.