Blev Jesus født om vinteren?

„STORE snemængder paralyserer Jerusalem“ og „Landets nordlige del lammet af sne“. Sådanne overskrifter i The Jerusalem Post blev almindelig læsning for israelerne i 1992 — året hvor Israel fik en af dette århundredes hårdeste vintre.

I januar var toppen af Hermons Bjerg dækket af 7-12 meter sne, og vinteren var langtfra slut. Fra Golanhøjderne og Øvre Galilæa ned forbi Jerusalem og i nærheden af Betlehem (ses på forsiden), ja, selv mod syd i Negeb, blev israelernes daglige arbejde gentagne gange lammet af en yndefuld og fin men alligevel magtfuld gæst. I en artikel i Jerusalem Post stod der: „Kraftige snefald udrettede i går hvad en regn af Katyusha-raketter i sidste uge ikke formåede — at stoppe al handel og holde indbyggerne fuldstændig indespærret i deres hjem.“

Den hårde vinter ramte ikke kun byboerne. I hundredvis af kalve og køer, såvel som tusinder af kyllinger, frøs ihjel eftersom temperaturen om natten faldt til under frysepunktet. Der kom også kraftig, iskold regn — som om sneen ikke var nok! En dag forsøgte to tilsyneladende desperate hyrdedrenge at redde nogle af deres får, der var fanget i en rivende vandstrøm — med det resultat at de selv blev trukket med og druknede.

Selv om dette ikke var en typisk vinter i Mellemøsten, skrev det israelske tidsskrift Eretz: „De meteorologiske data der er blevet samlet og optegnet i Israel i de sidste 130 år, viser at sne i Jerusalem er et mere almindeligt fænomen end man måske ville forvente . . . Mellem 1949 og 1980 havde Jerusalem fireogtyve vintre med sne.“ Men har dette kun meteorologisk og menneskelig interesse, eller er det af særlig betydning for bibellæsere?

Hvilken betydning har det for bibellæsere?

Mange forbinder Jesu fødsel med den følelsesladede krybbescene der ofte bliver vist ved juletid. Dér ligger Jesusbarnet, pakket varmt ind, overvåget af sin moder og omgivet af blød sne der ligger som et tæppe over det omkringliggende landskab. Stemmer denne populære fremstilling med Bibelens beskrivelse af denne historiske begivenhed?

Bibelskribenten Lukas giver en veldokumenteret beretning om Jesu fødsel: „I den samme egn var der også hyrder som levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten. Og pludselig stod Jehovas engel hos dem, og Jehovas herlighed strålede om dem, og de blev meget bange. Men engelen sagde til dem: ’I skal ikke være bange, for, se, jeg forkynder jer en god nyhed om en stor glæde som vil blive hele folket til del, for i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren, i Davids by [Betlehem]. Og dette skal være et tegn for jer: I vil finde et spædbarn der er svøbt i bind og ligger i en krybbe.’ Og pludselig var der sammen med engelen en mængde fra den himmelske hær, og de priste Gud og sagde: ’Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.’“ — Lukas 2:8-14.

Hvis man læste denne beretning for en israeler i dag og spurgte ham på hvilken tid af året dette foregik, ville han sandsynligvis svare: „Et sted mellem april og oktober.“ Hvorfor? Svaret er ligetil. Perioden mellem november og marts er Israels kolde og regnfulde årstid, og det er helt sikkert vinter den 25. december. Hyrderne ville ikke ligge udendørs om natten for at holde øje med deres hjord på markerne. Med tanke på overskrifterne fra artiklens indledning kan man forstå hvorfor. Betlehem, hvor Jesus blev født, ligger i højlandet, kun nogle få kilometer fra Jerusalem. Selv i de år hvor vejret har været mildere er det om vinteren temmelig koldt dér om natten. — Mika 5:2; Lukas 2:15.

Det der skete i forbindelse med Jesu fødsel kaster lys over den kendsgerning at han ikke blev født mens det sneede i december. Jesu moder, Maria, måtte rejse fra sit hjem i Nazaret til Betlehem til trods for at hun snart skulle føde. Derved fulgte Josef og Maria den bestemmelse der var udgået fra kejser Augustus om at alle skulle lade sig indskrive. (Lukas 2:1-7) Den jødiske befolkning, der var vred på det romerske styre og de høje skatter, var allerede på grænsen til oprør. Hvorfor skulle Rom irritere jøderne unødigt ved at kræve at så mange skulle rejse under det vanskelige og upålidelige vintervejr for at blive indskrevet? Er det ikke langt mere logisk at tro at det ville være blevet påbudt på en årstid der egner sig til rejseaktivitet, såsom foråret eller efteråret?

Bibelske udregninger

De historiske og fysiske vidnesbyrd udelukker december eller en hvilken som helst anden vintermåned som brugbar i beretningen om Jesu fødsel. Desuden åbenbarer Bibelen ved hjælp af profetier den tid på året hvor Jesus blev født. Hvor kan vi finde det?

I Daniels Bog, kapitel 9, finder vi en af de mest bemærkelsesværdige profetier om Messias. Den forudsiger både hans komme og hans død, der tilvejebragte et genløsningsoffer til soning for synd og banede vej så den lydige menneskehed kunne opnå „varig retfærdighed“. (Daniel 9:24-27; jævnfør Mattæus 20:28.) Ifølge denne profeti ville alt dette ske inden for et tidsrum af 70 åruger, som tog deres begyndelse i år 455 f.v.t. da ordet om at genopbygge Jerusalem udgik.a (Nehemias 2:1-11) Ud fra denne profetis tidsopdeling kan man se at Messias ville fremstå i begyndelsen af den halvfjerdsindstyvende åruge. Dette skete da Jesus blev døbt i år 29 e.v.t., og officielt beklædte stillingen som Messias. „I midten af ugen“, eller efter tre og et halvt år, ville Messias blive ryddet bort, og fra da af ville alle ofre der blev bragt i henhold til Moseloven miste deres værdi. — Hebræerne 9:11-15; 10:1-10.

Denne profeti viser at Jesu tjeneste skulle vare i tre og et halvt år. Jesus døde under påsken den 14. nisan (ifølge den jødiske kalender) i foråret år 33 e.v.t. Den tilsvarende dato efter vor kalender ville blive den 1. april dét år. (Mattæus 26:2) Ved at regne tre og et halvt år tilbage kommer man til det tidspunkt hvor hans dåb fandt sted, nemlig i år 29, i begyndelsen af oktober. Lukas oplyser at Jesus ved sin dåb var omkring 30 år gammel. (Lukas 3:21-23) Det betyder at Jesu fødsel også fandt sted i begyndelsen af oktober. Ifølge Lukas’ beretning ville hyrderne på dette tidspunkt af året stadig ’leve udendørs og holde vagt over deres hjord om natten’. — Lukas 2:8.

Hvorfra stammer julen?

Hvorfor fejrer man Jesu fødsel den 25. december når vidnesbyrdene peger på at Jesus blev født i begyndelsen af oktober? The New Encyclopædia Britannica viser at denne højtid blev indført århundreder efter Jesu fødsel: „I løbet af det fjerde århundrede begyndte man efterhånden i de fleste østerlandske kirker at fejre Kristi fødsel den 25. december. I Jerusalem var man i lang tid imod at fejre jul, men senere blev det accepteret.“

Hvorfor voldte det ikke besvær at indføre denne skik så mange århundreder efter Kristus blandt dem der kaldte sig kristne? The New Encyclopædia Britannica kaster yderligere lys over dette emne: „De traditionelle skikke der er forbundet med julen har udviklet sig fra adskillige kilder som et resultat af et sammentræf af fejringen af Kristi fødsel og den hedenske agerbrugs- og solhvervsfest i midten af vinteren. I den romerske verden var saturnaliefesten (den 17. december) en tid hvor man lykønskede hinanden og udvekslede gaver. Den 25. december blev også betragtet som fødselsdagen for den mystiske, persiske gud, Mithra, „retfærdighedens sol“.“

Var der virkelig tale om et „sammentræf“? Bestemt ikke! Det er en historisk kendsgerning at det romerske rige i det fjerde århundrede, under kejser Konstantin, foretog en kovending fra at forfølge de kristne til at gøre „kristendommen“ accepteret. Efterhånden som flere og flere i den almindelige befolkning — der ikke vidste hvad sand kristendom indebar — sluttede sig til denne nye religion, begyndte de at fejre deres kendte hedenske højtider under nye „kristne“ navne. Kunne man finde en mere passende dato at fejre Jesu fødsel på end den 25. december, der i forvejen var kendt for at være fødselsdagen for „retfærdighedens sol“?

Har det nogen betydning?

Der er ingen tvivl om at Jesu første disciple, der var af jødisk herkomst, ikke fejrede hans fødselsdag. Ifølge Encyclopaedia Judaica var „fejring af fødselsdage ukendt i de traditionelle jødiske ritualer“. De første kristne ville bestemt ikke have indført en sådan skik. I stedet for at fejre Jesu fødsel respekterede de hans befaling om at mindes hans død, som de kendte den nøjagtige dato for — den 14. nisan. — Lukas 22:7, 15, 19, 20; 1 Korinther 11:23-26.

Århundreder inden Kristus fremstod havde det jødiske folk fået følgende advarsel i en profeti om afslutningen på deres fangenskab i Babylon: „Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra, rør ikke noget urent; drag ud fra hende, bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber.“ (Esajas 52:11) De skulle vende tilbage til deres hjemland og genoprette den rene tilbedelse af deres Gud, Jehova. Det ville være utænkeligt for dem at indføre de urene, hedenske skikke og tilbedelsesformer som de havde kunnet iagttage i Babylon.

Det er ikke overraskende at den samme befaling bliver gentaget for de kristne i Andet Korintherbrev 6:14-18. I stedet for den jødiske nation, der forkastede Kristus, blev hans disciple repræsentanter for den rene tilbedelse. De havde ansvaret for at hjælpe andre til at forlade det åndelige mørke og gå ind til sandhedens lys. (1 Peter 2:9, 10) Hvordan kunne de gøre det hvis de blandede Kristi lære med skikke og helligdage af hedensk oprindelse?

Selv om det måske virker tiltalende på nogle er dét at fejre jul — hvid eller ej — det samme som at „røre det urene“. (2 Korinther 6:17) De der oprigtigt elsker Gud og Kristus, må holde sig fra det.

Ud over at julens oprindelse er hedensk, har vi også set at den ikke repræsenterer sandheden, eftersom Jesus blev født i oktober. Uanset hvilket sceneri vi forbinder julen med, blev Jesus ganske enkelt ikke født om vinteren.

[Fodnote]

[Illustration på side 4, 5]

Et snedækket Jerusalem set fra øst

[Kildeangivelse]

Garo Nalbandian

[Illustration på side 6]

Sne langs Jerusalems gamle bymur

[Illustration på side 7]

Kun på den varme årstid kan hyrderne opholde sig på klippeskråningerne om natten

[Kildeangivelse]

Garo Nalbandian