Jehovas familie erfarer en dyrebar enhed
„Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ — Salme 133:1.
1. Hvad kendetegner mange familier i dag?
FAMILIEN er i krise. Mange ægteskaber er på sammenbruddets rand. Det bliver stadig mere almindeligt at lade sig skille, og mange skilsmissebørn er mere eller mindre deprimerede. Millioner af familier er ulykkelige og oplever splittelser. Der findes imidlertid en familie der oplever stor glæde og enhed. Det er Jehova Guds universelle familie. Den består blandt andet af utallige, usynlige engle der udfører deres tildelte opgaver i overensstemmelse med Guds vilje. (Salme 103:20, 21) Findes der også en familie på jorden der erfarer en sådan enhed?
2, 3. (a) Hvem er i dag en del af Guds universelle familie, og med hvad kan vi sammenligne alle Jehovas vidner i dag? (b) Hvilke spørgsmål vil vi behandle?
2 Apostelen Paulus skrev: „Jeg [bøjer] mine knæ for Faderen, hvem enhver slægt i himmelen og på jorden skylder sit navn.“ (Efeserne 3:14, 15) Enhver slægt, eller familie, på jorden skylder Gud sit navn fordi han er Skaberen. Der findes ganske vist ingen familier i himmelen i den forstand vi kender det her på jorden. Men Gud er i symbolsk forstand gift med sin himmelske organisation, og Jesus vil på et tidspunkt blive forenet med en åndelig brud i himmelen. (Esajas 54:5; Lukas 20:34, 35; 1 Korinther 15:50; 2 Korinther 11:2) De trofaste salvede kristne på jorden er allerede nu en del af Guds universelle familie, og Jesu „andre får“, der har et jordisk håb, er vordende medlemmer af denne familie. (Johannes 10:16; Romerne 8:14-17; Vagttårnet, 15. januar 1996, side 31) Desuden kan alle Jehovas vidner i dag sammenlignes med en forenet, verdensomspændende familie.
3 Er du en del af denne internationale familie bestående af Guds tjenere? I givet fald har du del i en af de største velsignelser man kan erfare. Millioner kan bevidne at Jehovas verdensomfattende familie, hans synlige organisation, er en fredfyldt oase i en verdslig ørken præget af strid og splid. Hvordan kan man beskrive enheden i Jehovas verdensomspændende familie? Og hvilke faktorer fremmer en sådan enhed?
Hvor godt og hvor lifligt!
4. Hvordan vil du med egne ord forklare hvad Salme 133 siger om broderlig enhed?
4 Salmisten David satte stor pris på broderlig enhed. Han blev endda inspireret til at synge om den. Forestil dig at han sidder med sin harpe og synger: „Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed! Det er som den gode olie på hovedet, der løber ned over skægget, Arons skæg, der løber ned over kraven på hans klæder. Det er som Hermons dug, der kommer ned over Zions bjerge. For Jehova har påbudt at dér skal velsignelsen være, ja, liv til fjerne tider.“ — Salme 133:1-3.
5. Hvilken sammenligning kan man drage mellem israelitterne og Guds tjenere i dag, ud fra det der siges i Salme 133:1, 2?
5 Disse ord beskrev den broderlige enhed som fortidens israelitter erfarede da de var Guds folk. Når de drog op til Jerusalem til deres tre årlige højtider, boede de sammen i enhed. De kom fra forskellige stammer, men var alligevel som én stor familie. Det gavnede dem at være sammen. Det var ligesom forfriskende salveolie der havde en behagelig duft. Da denne olie blev hældt ud over Arons hoved, flød den ned ad hans skæg og ned over kraven på hans klædning. Det havde en god indvirkning på israelitterne at være sammen, og den gode indflydelse bredte sig til hele det forsamlede folk. Misforståelser blev ryddet af vejen, og enheden blev fremmet. I dag findes der en lignende enhed inden for Jehovas verdensomspændende familie. De der tilhører denne familie, har også stor åndelig gavn af at samles regelmæssigt. Når man følger vejledningen i Guds ord, vil alle misforståelser eller vanskeligheder blive ryddet af vejen. (Mattæus 5:23, 24; 18:15-17) Jehovas folk sætter stor pris på den gensidige opmuntring som deres broderlige enhed medfører.
6, 7. Hvordan var Israels enhed som duggen på Hermons Bjerg, og hvor kan man i dag finde Guds velsignelse?
6 Hvorfor kunne det siges at dét at Israel boede sammen i enhed, var som duggen på Hermons Bjerg? Jo, eftersom toppen af dette bjerg befinder sig mere end 2800 meter over havets overflade, er den næsten dækket af sne året rundt. Hermons sneklædte tinde er årsag til at natteluftens fugt fortættes til vanddampe, og der bliver således frembragt rigeligt med dug til at holde plantevæksten i live i den lange tørtid. Kolde luftstrømme fra Hermonbjergkæden kan føre fugten så langt sydpå som til området omkring Jerusalem, hvor den falder som dug. Det er derfor korrekt når salmisten siger at ’Hermons dug kommer ned over Zions bjerge’. Det er et godt billede på den forfriskende påvirkning der fremmer enheden blandt Jehovas familie af tilbedere.
7 Før den kristne menighed blev oprettet, var Zion, eller Jerusalem, centret for den sande tilbedelse. Det var derfor Gud befalede at hans velsignelse skulle være dér. Eftersom Kilden til alle velsignelser i symbolsk forstand befandt sig i helligdommen i Jerusalem, ville der udgå velsignelser herfra. Men da den sande tilbedelse ikke længere er knyttet til et bestemt sted, kan de velsignelser og den kærlighed og enhed der præger Guds tjenere, findes overalt på jorden i dag. (Johannes 13:34, 35) Hvad er med til at fremme denne enhed?
Faktorer der fremmer enheden
8. Hvad lærer vi om enhed i Johannes 17:20, 21?
8 Den enhed der kendetegner Jehovas tilbedere, er bygget på den rette forståelse af Guds ord, deriblandt Jesu Kristi lære, og det at man lever efter Bibelen. Da Jehova sendte sin søn til verden for at vidne om sandheden og dø en offerdød, banede det vejen for oprettelsen af den forenede kristne menighed. (Johannes 3:16; 18:37) At der skulle herske sand enhed blandt medlemmerne af denne menighed, fremgår af følgende bøn af Jesus: „Jeg beder ikke blot for disse, men også for dem som gennem deres ord får tro på mig, for at de alle må være ét, ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os, for at verden kan tro at du har udsendt mig.“ (Johannes 17:20, 21) Jesu disciple opnåede en enhed der svarer til den enhed der findes mellem Gud og hans søn. Det skyldtes at de fulgte Guds ord og rettede sig efter Jesu lære. Det er den samme indstilling der er en væsentlig årsag til den enhed der i dag hersker inden for Jehovas verdensomspændende familie.
9. Hvilken rolle spiller den hellige ånd for enheden blandt Jehovas folk?
9 En anden faktor der forener Jehovas folk, er at vi ejer Guds hellige ånd, hans virksomme kraft. Den sætter os i stand til at forstå den åbenbarede sandhed i Jehovas ord og derved tjene ham i enhed. (Johannes 16:12, 13) Ånden hjælper os til at undgå kødets gerninger, der virker splittende, det være sig strid, skinsyge, vredesudbrud eller stridbarhed. Guds ånd frembringer derimod en frugt hos os der virker forenende, nemlig kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. — Galaterne 5:19-23.
10. (a) Hvilken lighed er der mellem den kærlighed der findes i en forenet kødelig familie, og den kærlighed der findes blandt dem der har indviet sig til Jehova? (b) Hvordan gav et medlem af Det Styrende Råd udtryk for hvad han syntes om samværet med sine åndelige brødre?
10 De der tilhører en forenet familie, elsker hinanden og er glade for at være sammen. De der befinder sig i Jehovas forenede familie af tilbedere, elsker ham og hans søn samt deres trosfæller. (Markus 12:30; Johannes 21:15-17; 1 Johannes 4:21) Ligesom man i en kødelig familie glæder sig over at spise sammen, er de der har viet sig til Gud, glade for at overvære de kristne møder og stævner idet de nyder det gode samvær og den fortrinlige åndelige føde. (Mattæus 24:45-47; Hebræerne 10:24, 25) Et medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd har engang udtrykt det på denne måde: „For mig har dét at komme sammen med brødrene været en af livets største glæder og en stadig kilde til opmuntring. Jeg elsker at være blandt de første i rigssalen og, om muligt, at forlade den som en af de sidste. Jeg føler en stærk indre glæde når jeg taler med nogle fra Guds folk. Når jeg er sammen med brødrene, føler jeg at her er min familie.“ Har du det på samme måde? — Salme 27:4.
11. Hvilket arbejde glæder Jehovas vidner sig især over, og hvad bliver resultatet når man gør tjenesten for Gud til det væsentlige i tilværelsen?
11 En forenet familie glæder sig også over at foretage sig noget i fællesskab. På samme måde glæder de der tilhører Jehovas familie af tilbedere, sig over at være sammen om at forkynde og gøre disciple. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Når vi regelmæssigt deltager i forkyndelsen, drager det os nærmere til andre vidner for Jehova. Når vi gør tjenesten for Gud til det centrale i vort liv og støtter alle hans folks aktiviteter, vil det fremme samhørighedsfølelsen iblandt os.
Vigtigt med teokratisk orden
12. Hvad er karakteristisk for en lykkelig og forenet familie, og hvilken ordning fremmede enheden i menighederne i det første århundrede?
12 En familie der har en fast men kærlig ledelse, og som er præget af orden, vil sandsynligvis være forenet og lykkelig. (Efeserne 5:22, 33; 6:1) Jehova er fredens og ordenens Gud, og alle i hans familie betragter ham som ’den Allerhøjeste’. (Daniel 7:18, 22, 25, 27; 1 Korinther 14:33) De anerkender også at han har indsat sin søn, Jesus Kristus, som arving til alle ting, og at han har givet ham al myndighed i himmelen og på jorden. (Mattæus 28:18; Hebræerne 1:1, 2) Den kristne menighed er, med Kristus som hoved, en forenet organisation præget af orden. (Efeserne 5:23) I det første århundrede førte et styrende råd, bestående af apostlene og andre åndeligt modne „ældste“, tilsyn med menighedernes virke. I de enkelte menigheder var der udnævnte tilsynsmænd, eller ældste, og menighedstjenere. (Apostelgerninger 15:6; Filipperne 1:1) Når menighederne adlød dem der førte an, fremmede det enheden. — Hebræerne 13:17.
13. Hvordan drager Jehova folk til sig, og med hvilket resultat?
13 Men betyder denne orden at den enhed der præger Jehovas tilbedere, skyldes en stærk og upersonlig ledelse? På ingen måde! Der er intet ukærligt ved Gud eller hans organisation. Jehova drager folk til sig ved sin kærlighed, og hvert år er der hundredtusinder der frivilligt og med glæde slutter sig til Jehovas organisation ved at lade sig døbe som et symbol på deres helhjertede indvielse til Gud. De har den samme indstilling som Josua, der gav sine israelitiske brødre denne opfordring: „Vælg selv i dag hvem I vil tjene. . . . Men jeg og mit hus, vi vil tjene Jehova.“ — Josua 24:15.
14. Hvorfor kan vi sige at Jehovas organisation er teokratisk?
14 Som en del af Jehovas familie føler vi os ikke blot glade, men også trygge. Det skyldes at hans organisation er teokratisk. Guds rige er et teokrati (af græsk theosʹ: gud, og kraʹtos: styre). Det er Guds styre, et styre han har forordnet og indført. Jehovas salvede ’hellige nation’ er underlagt hans styre og er derfor også teokratisk. (1 Peter 2:9) Med den store Teokrat, Jehova, som vor Dommer, Lovgiver og Konge, har vi al mulig grund til at føle os trygge. (Esajas 33:22) Men hvad nu hvis der opstår uenighed som truer med at ødelægge vor glæde, tryghed og enhed?
Det styrende råd greb ind
15, 16. Hvilket stridsspørgsmål opstod blandt de kristne i det første århundrede, og hvorfor?
15 For at bevare enheden i en familie er det af og til nødvendigt at bilægge uoverensstemmelser. Hvad gjorde man i det første århundrede hvis problemer af åndelig art truede med at ødelægge enheden i Guds familie af tilbedere? Bibelen viser at det styrende råd greb ind og afgjorde sådanne åndelige spørgsmål.
16 Omkring år 49 samledes det styrende råd i Jerusalem for at løse et alvorligt problem og derved bevare enheden i „Guds husstand“. (Efeserne 2:19) Omkring 13 år tidligere havde apostelen Peter forkyndt for Kornelius, og de første ikkejøder, folk fra nationerne, var kommet til troen og var blevet døbt. (Apostelgerninger, kapitel 10) I forbindelse med apostelen Paulus’ første missionsrejse var der mange ikkejøder der blev kristne. (Apostelgerninger 13:1–14:28) Der var endda blevet oprettet en menighed af ikkejødiske kristne i Antiochia i Syrien. Nogle kristne jøder mente at de ikkejøder der blev kristne, skulle lade sig omskære og overholde Moseloven, men andre var af en anden mening. (Apostelgerninger 15:1-5) Dette stridsspørgsmål kunne have medført stor splittelse og kunne have resulteret i at der opstod menigheder bestående af henholdsvis jøder og ikkejøder. Det styrende råd greb derfor straks ind for at bevare den kristne enhed.
17. Hvilken fredsstiftende teokratisk procedure er beskrevet i Apostelgerninger, kapitel 15?
17 Ifølge Apostelgerninger 15:6-22 samledes ’apostlene og de ældste for at tage sig af denne sag’. Der var også andre til stede, deriblandt en delegation fra Antiochia. Først forklarede Peter at ’folk fra nationerne gennem hans mund havde hørt den gode nyheds ord og fået tro’. Dernæst hørte „hele forsamlingen“ på Barnabas og Paulus „mens de berettede om de mange tegn og undere som Gud gennem dem havde gjort blandt nationerne“, det vil sige ikkejøderne. Jakob foreslog dernæst hvordan sagen kunne løses. Efter at det styrende råd havde truffet en afgørelse, „besluttede apostlene og de ældste sammen med hele menigheden at sende nogle mænd som de havde udvalgt iblandt sig til Antiochia sammen med Paulus og Barnabas“. Disse ’udvalgte mænd’ — Judas og Silas — medbragte et opmuntrende brev til deres trosfæller.
18. Hvilken afgørelse traf det styrende råd vedrørende Moseloven, og hvordan berørte det de jødiske og ikkejødiske kristne?
18 Brevet, der indeholdt det styrende råds beslutning, indledtes med disse ord: „Apostlene og de ældste, jeres brødre, sender hilsen til de brødre i Antiochia og Syrien og Kilikien som er fra nationerne.“ Der var også andre der overværede dette historiske møde, men det styrende råd bestod tilsyneladende af „apostlene og de ældste“. Guds ånd ledede dem, for der siges i brevet: „Den hellige ånd og vi har nemlig besluttet ikke at lægge nogen yderligere byrde på jer ud over dette nødvendige: at I afholder jer fra det der er ofret til afguder og fra blod og fra kvalte dyr og fra utugt.“ (Apostelgerninger 15:23-29) Det var ikke et krav at kristne skulle lade sig omskære og overholde Moseloven. Denne afgørelse hjalp jøder og ikkejøder til at være enige i ord og gerning. Det vakte glæde i menighederne, og den dyrebare enhed blev bevaret, ligesom det i dag er tilfældet i Guds verdensomspændende familie, der modtager åndelig vejledning gennem Jehovas Vidners Styrende Råd. — Apostelgerninger 15:30-35.
Tjen sammen i teokratisk enhed
19. Hvorfor hersker der stor enhed i familien af Jehovas tilbedere?
19 Når en familie samarbejder, medfører det enhed. Det samme gælder i familien af Jehovas tilbedere. De ældste og andre i menigheden i det første århundrede var teokratiske, og tjente derfor Gud ved at samarbejde helt og fuldt med det styrende råd og anerkende dets afgørelser. Med det styrende råds hjælp forkyndte de ældste ordet, og som helhed førte de kristne „enig tale“. (2 Timoteus 4:1, 2; 1 Korinther 1:10) Det var således det samme budskab fra Bibelen der blev fremholdt i forkyndelsen og ved de kristne møder, hvad enten de blev holdt i Jerusalem, i Antiochia, i Rom, i Korinth eller andre steder. I dag findes der en lignende teokratisk enhed.
20. Hvad må vi gøre for at bevare vor kristne enhed?
20 For at bevare vor enhed må alle der er en del af Jehovas globale familie, bestræbe sig for at vise teokratisk kærlighed. (1 Johannes 4:16) Vi må underlægge os Guds vilje og vise dyb respekt for ’den trofaste og kloge træl’ og Det Styrende Råd. Ligesom vi frivilligt har indviet os til Gud, viser vi naturligvis denne lydighed med glæde og af egen fri vilje. (1 Johannes 5:3) Salmisten knyttede på en meget god måde glæde sammen med lydighed da han skrev: „I skal lovsynge Jah! Lykkelig er den mand der frygter Jehova og som virkelig har lyst til hans bud.“ — Salme 112:1.
21. Hvordan kan vi vise at vi er teokratiske?
21 Jesus, hovedet for menigheden, er helt og fuldt teokratisk og gør altid sin Faders vilje. (Johannes 5:30) Lad os derfor følge vort forbillede ved teokratisk og forenet at gøre Jehovas vilje og samarbejde helt og fuldt med hans organisation. Så kan vi med glæde og taknemmelighed tilslutte os salmistens ord: „Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan er vor kristne enhed forbundet med det der siges i Salme 133?
◻ Hvad fremmer enheden?
◻ Hvorfor er teokratisk orden vigtig for enheden blandt Guds folk?
◻ Hvad gjorde det styrende råd i det første århundrede for at bevare enheden?
◻ Hvad indebærer det for os at tjene i teokratisk enhed?
[Illustration på side 13]
Det styrende råd greb ind for at bevare enheden