Husk din store Skaber!
„Husk din store Skaber . . . før de dårlige dage kommer.“ — PRÆDIKEREN 12:1.
1. Hvordan bør unge der har indviet sig til Gud, ønske at bruge deres ungdom og energi?
JEHOVA giver sine tjenere styrke til at gøre hans vilje. (Esajas 40:28-31) Det gælder alle uanset deres alder. Men unge der har indviet sig til Gud, bør især ønske at bruge deres ungdom og energi på en klog måde. De vil derfor følge det råd som kong Salomon af Israel, gav. Han omtaler sig selv som „den der samler menigheden“, og han sagde: „Husk din store Skaber i din unge manddoms dage, før de dårlige dage kommer, og de år er nået da du siger: ’Dem synes jeg ikke om.’“ — Prædikeren 1:1; 12:1.
2. Hvad skal børn af indviede kristne gøre?
2 Salomons påmindelse om at vi skal huske vor store Skaber i ungdommen, var i første omgang henvendt til unge mænd og kvinder i Israel. De var født ind i en nation som var viet til Jehova. Børn af indviede kristne i dag gør også klogt i at huske deres store Skaber. Hvis de gør det, vil det være til ære for ham og til gavn for dem selv. — Esajas 48:17, 18.
Gode eksempler fra fortiden
3. Hvilket eksempel satte Josef, Samuel og David?
3 Mange af de unge der er nævnt i Bibelen, har sat et godt eksempel med hensyn til at huske deres store Skaber. Jakobs søn Josef huskede sin Skaber helt fra ungdommen. Da Potifars hustru fristede Josef til at begå kønslig umoralitet, nægtede han det konsekvent og sagde: „Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet og derved synde mod Gud?“ (1 Mosebog 39:9) Levitten Samuel huskede ikke blot sin Skaber i barndommen, men gennem hele livet. (1 Samuel 1:22-28; 2:18; 3:1-5) Den unge David fra Betlehem havde også Skaberen i tanke. Da han stod over for filisterkæmpen Goliat, var det tydeligt for enhver at han stolede på Gud, for han sagde: „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd, men jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn, ham som du har smædet. I dag vil Jehova overgive dig i min hånd, og jeg vil slå dig ihjel og fjerne dit hoved fra din krop . . . og hele jorden skal vide at Israel har en Gud; og hele denne menighed skal vide at Jehova ikke frelser ved sværd eller spyd, for kampen tilhører Jehova, og han vil give jer i vores hånd.“ Kort efter var Goliat død, og filistrene flygtede. — 1 Samuel 17:45-51.
4. (a) Hvad viser at en israelitisk pige der var fange i Aram, og den unge kong Josias huskede deres store Skaber? (b) Hvordan viste Jesus som 12-årig at han huskede Skaberen?
4 En anden der huskede sin store Skaber i ungdommen, var en israelitisk pige som var taget til fange. Hun aflagde et så godt vidnesbyrd over for den aramaiske hærfører Na’amans hustru at Na’aman henvendte sig til Guds profet, blev helbredt for spedalskhed og begyndte at tilbede Jehova. (2 Kongebog 5:1-19) Som ung fremmede kong Josias modigt den rene tilbedelse af Jehova. (2 Kongebog 22:1–23:25) Men det bedste eksempel i at huske sin store Skaber i ungdommen blev sat af Jesus fra Nazaret. Tænk på det der skete da han var 12 år. Hans forældre havde taget ham med til Jerusalem for at fejre påsken. På hjemturen lagde de mærke til at Jesus ikke var med, og de vendte derfor tilbage for at lede efter ham. Den tredje dag fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne og drøftede spørgsmål fra Skrifterne med dem. Som svar på sin mors bekymrede spørgsmål spurgte han: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ (Lukas 2:49) Det gavnede Jesus at tilegne sig åndelig viden i templet, ’hans Faders hus’. I dag er Jehovas Vidners rigssale et godt sted at tilegne sig nøjagtig kundskab om den store Skaber.
Husk Jehova nu!
5. Hvordan vil du med egne ord udtrykke tanken i Prædikeren 12:1?
5 En helhjertet tilbeder af Jehova ønsker at begynde at tjene ham så tidligt som muligt og at fortsætte med det resten af livet. Men hvordan tegner fremtiden sig for dem der spilder deres ungdom fordi de ikke husker Skaberen? Under inspiration fra Gud sagde Prædikeren: „Husk din store Skaber i din unge manddoms dage, før de dårlige dage kommer, og de år er nået da du siger: ’Dem synes jeg ikke om.’“ — Prædikeren 12:1.
6. Hvad vidner om at Simeon og Anna huskede deres Skaber i alderdommen?
6 Ingen synes om alderdommens „dårlige dage“. Men de ældre der har Gud i tanke, er glade. Den gamle Simeon tog for eksempel den spæde Jesus i sine arme i templet og sagde med glæde: „Suveræne Herre, nu frigiver du din træl med fred, i overensstemmelse med det du har sagt; for mine øjne har set dit frelsesmiddel, som du har beredt for øjnene af alle folkeslagene, et lys der skal fjerne sløret fra nationerne, og en herlighed for dit folk Israel.“ (Lukas 2:25-32) Den 84-årige Anna huskede også sin Skaber. Hun var altid i templet og var også til stede da Jesus blev taget med dertil som spæd. „Netop i den time kom hun hen og begyndte at sige Gud tak og at tale om barnet til alle som ventede på Jerusalems befrielse.“ — Lukas 2:36-38.
7. I hvilken situation står de der er blevet gamle i tjenesten for Gud?
7 Vore dages vidner for Jehova som er blevet gamle i tjenesten for ham, har måske smerter på grund af deres høje alder, og de kan ikke klare så meget som førhen. Alligevel er de glade, og vi værdsætter i høj grad deres trofaste tjeneste. De ejer „Jehovas glæde“, for de ved at han har overtaget magten over denne jord og har indsat Jesus Kristus som en mægtig konge i himmelen. (Nehemias 8:10) Det er nu at unge såvel som gamle skal følge opfordringen: „Unge mænd og også jomfruer, gamle mænd sammen med drenge. Lad dem lovsynge Jehovas navn, for hans navn alene er ophøjet. Hans værdighed er over jord og himmel.“ — Salme 148:12, 13.
8, 9. (a) For hvem er „de dårlige dage“ utilfredsstillende, og hvorfor? (b) Hvordan vil du forklare Prædikeren 12:2?
8 Alderdommens „dårlige dage“ er utilfredsstillende — og måske endda stærkt foruroligende — for dem der ikke tænker på deres store Skaber og ikke kender hans vidunderlige hensigter. De har ingen åndelig indsigt som kan modvirke alderdommens prøvelser og de ulykker der har plaget menneskeheden siden Satan blev kastet ned fra himmelen. (Åbenbaringen 12:7-12) Prædikeren tilskynder os derfor til at huske vor store Skaber „før solen og lyset og månen og stjernerne formørkes, og skyerne kommer tilbage efter skylregnen“. (Prædikeren 12:2) Hvad betyder disse ord?
9 Salomon sammenligner ungdommen med sommeren i Palæstina, når solen, månen og stjernerne skinner fra en skyfri himmel. Alt ser lyst og lovende ud. I alderdommen, derimod, er dagene som den kolde, regnfulde vintertid, og den ene byge af problemer afløser den anden. (Job 14:1) Hvor ville det være sørgeligt hvis man kendte Skaberen, men ikke tjente ham i livets sommer! I alderdommens vinter formørkes alt, navnlig for dem der har forspildt muligheden for at tjene Jehova i ungdommen fordi de havde travlt med at jage efter ting der i virkeligheden var ligegyldige. Lad os, uanset hvor gamle vi er, ’følge Jehova helt og fuldt’, ligesom den trofaste Kaleb, en af profeten Moses’ loyale medarbejdere. — Josua 14:6-9.
Alderdommens virkninger
10. Hvad symboliserer (a) „husets vogtere“? (b) „de stærke mænd“?
10 Salomon omtaler nu de vanskeligheder der kommer „på den dag da husets vogtere bæver, og de stærke mænd har bøjet sig, og pigerne der kværner korn er holdt op fordi de er få, og det er mørknet for kvinderne der ser gennem vinduerne“. (Prædikeren 12:3) ’Huset’ er menneskelegemet. (Mattæus 12:43-45; 2 Korinther 5:1-8) ’Vogterne’ er armene og hænderne, der beskytter legemet og sørger for dets fornødenheder. I alderdommen bæver eller ryster de ofte på grund af svaghed, nervøsitet eller sygdom. „De stærke mænd“ — benene — er ikke længere solide søjler, men er svækkede og bøjede så man må gå med små, slæbende skridt. Men så meget mere er det en glæde at se trofaste aldrende trosfæller være til stede ved de kristne møder.
11. Hvad symboliserer „pigerne der kværner korn“ og „kvinderne der ser gennem vinduerne“?
11 „Pigerne der kværner korn er holdt op fordi de er få“ — hvordan det? Tænderne er måske gået til; der er få om overhovedet nogen tilbage. Det er vanskeligt eller helt umuligt at tygge fast føde. „Kvinderne der ser gennem vinduerne“ — øjnene der sammen med forstandsevnen sætter os i stand til at se — bliver uklare eller formørkes helt.
12. (a) I hvilken forstand er „dørene mod gaden . . . lukket“? (b) Hvad mener du om ældre forkyndere af Riget?
12 „Og dørene mod gaden er lukket,“ fortsætter Prædikeren, „da kværnens lyd bliver svag, og man står op ved lyden af en fugl, og alle sangens døtre lyder lavmælt.“ (Prædikeren 12:4) Mundens to døre — læberne — åbnes ikke længere ret meget, eller måske slet ikke, for at give udtryk for hvad der bor i „huset“ eller legemet hos de ældre som ikke tjener Gud. Der sendes intet ud på det offentlige livs ’gade’. Men hvordan forholder det sig med nidkære ældre forkyndere af Riget? (Job 41:14) De går måske nok langsomt når de forkynder fra hus til hus, og nogle har svært ved at tale, men alligevel lovsynger de Jah! — Salme 113:1.
13. Hvordan beskriver Prædikeren yderligere de ældres problemer, men hvad er der at sige om ældre kristne?
13 Kværnens lyd bliver svag når maden tygges med tandløse gummer. En gammel mand sover ikke særlig godt. Selv fuglekvidren kan forstyrre ham. Han synger kun få sange og har svært ved at gengive en melodi. „Alle sangens døtre“ — de melodiske toner — „lyder lavmælt“. Ældre har svært ved at høre den musik og sang andre frembringer. Men ældre salvede og deres medarbejdere, hvoraf nogle heller ikke er så unge længere, bliver ved med at løfte stemmen i lovsange til Gud ved de kristne møder. Vi er glade for at have dem iblandt os og høre dem prise Jehova i menigheden. — Salme 149:1.
14. Hvad kan ældre være bange for?
14 Det er sørgeligt at blive gammel, navnlig for dem der ikke tager Skaberen i betragtning. Prædikeren siger: „Desuden bliver man bange for det der er højt, og der er rædsler på vejen. Og mandeltræet blomstrer, og græshoppen slæber sig af sted, og kapersbærret svigter, for mennesket går til sit varige hus, og de der holder klage går omkring på gaden.“ (Prædikeren 12:5) Mange ældre bliver bange for at falde ned når de skal til at gå ned ad en høj trappe, og bare det at kigge op på noget højt kan få det til at svimle for dem. Når de er nødt til at gå ud på de travlt befærdede gader, skræmmes de ved tanken om at de kan komme til skade eller blive overfaldet.
15. I hvilken forstand ’blomstrer mandeltræet’, og hvordan ’slæber græshoppen sig af sted’?
15 Når Prædikeren siger at „mandeltræet blomstrer“, mener han sikkert at ældres hår bliver gråt og siden snehvidt. Hårene falder af som mandeltræets hvide blomster. Når ældre „slæber sig af sted“, måske foroverbøjede med hængende arme eller med hænderne støttet på hofterne og albuerne opad, kan de minde om græshopper. Hvis nogle af os er nået dertil, så lad os ikke glemme at vi trods alt er en del af Jehovas energiske, hurtige hær af græshopper! — Se Vagttårnet for 1. maj 1998, side 8-13.
16. (a) Hvad betyder det at „kapersbærret svigter“? (b) Hvad er menneskets „varige hus“, og hvilke tegn på den forestående død viser sig?
16 Når man er oppe i årene, har man ikke længere så stor appetit, selv ikke hvis den mad der serveres for en, er lige så velsmagende som kapersbærret. Disse bær er fra gammel tid blevet brugt som appetitvækkere. At „kapersbærret svigter“, hentyder til at selv ikke kapersbærret kan vække lysten til at spise når appetitten med årene mindskes. Alt dette tyder på at man inden længe „går til sit varige hus“, graven. Dér vil man forblive for evigt hvis man har forsømt at tænke på sin Skaber og har fulgt en så ugudelig kurs at Gud ikke vil huske en i opstandelsen. Den sukken og klagen der strømmer ud fra mundens dør, er tegn på at døden nærmer sig.
17. Hvordan ’tages sølvsnoren bort’, og hvad kan „guldskålen“ være et billede på?
17 Vi tilskyndes til at huske Skaberen „før sølvsnoren tages bort, og guldskålen slås i stykker, og krukken ved kilden knuses, og hjulet til cisternen er slået i stykker“. (Prædikeren 12:6) „Sølvsnoren“ kan være rygmarven. Hvis denne enestående nervebane der overfører impulser til hjernen, lider uoprettelig skade, er det ensbetydende med døden. „Guldskålen“ kan være et billede på hjernen der ligger i den skålformede hjerneskal og er forbundet med rygmarven. Når denne dyrebare ’guldskål’, hjernen, ophører med at fungere, vil døden indtræffe.
18. Hvad er den symbolske ’krukke ved kilden’, og hvad sker der når den knuses?
18 „Krukken ved kilden“ er hjertet, der modtager strømmen af blod og igen sender det i kredsløb i legemet. Ved døden bliver hjertet som en krukke der ligger knust ved kilden, idet det ikke længere kan modtage, rumme og pumpe det blod der nærer og styrker legemet. „Hjulet til cisternen er slået i stykker“ og drejer ikke mere, idet det livsopretholdende blod ikke længere sendes ud i kredsløbet. Med disse ord har Jehova således åbenbaret blodets kredsløb for Salomon længe før lægen William Harvey beskrev det i det 17. århundrede.
19. Hvordan passer ordene i Prædikeren 12:7 på døden?
19 Prædikeren sagde videre: „Og støvet vender tilbage til jorden, hvor det var før, og ånden vender tilbage til den sande Gud, som gav den.“ (Prædikeren 12:7) Når „hjulet til cisternen“ er slået i stykker, vender menneskelegemet, som oprindelig blev skabt af jordens støv, tilbage til støvet. (1 Mosebog 2:7; 3:19) Sjælen dør fordi den ånd eller livskraft Gud har givet mennesket, vender tilbage til og forbliver hos Skaberen. — Ezekiel 18:4, 20; Jakob 2:26.
Fremtiden for dem der husker Skaberen
20. Hvad bad Moses om med ordene i Salme 90:12?
20 Salomon viste på en meget udtryksfuld måde hvor vigtigt det er for mennesket at huske sin store Skaber. Dette forholdsvis korte og problemfyldte liv er afgjort ikke alt hvad de der husker Jehova og helhjertet gør hans vilje, kan se frem til. Uanset om de er unge eller gamle, har de samme indstilling som Moses, der sagde i en bøn: „Lær os at tælle vore dage således at vi får visdom i hjertet.“ Guds ydmyge profet ønskede oprigtigt at Jehova ville lære ham og Israels folk at lægge visdom for dagen ved at værdsætte ’deres leveårs dage’ og bruge dem på en måde som han kunne godkende. — Salme 90:10, 12.
21. Hvad må vi gøre hvis vi skal tælle vore dage til Jehovas ære?
21 Navnlig unge kristne bør være besluttede på at følge Prædikerens råd om at huske deres Skaber. De har storslåede muligheder for at yde Gud hellig tjeneste. Men uanset hvor gamle vi er, gælder det at hvis vi lærer at tælle vore dage til Jehovas ære nu i „endens tid“, vil vi kunne fortsætte med at tælle dem til evig tid. (Daniel 12:4; Johannes 17:3) Det kræver naturligvis at vi må huske vor store Skaber. Vi må også gøre alt hvad Gud kræver af os.
Repetition
◻ Hvorfor tilskyndes unge til at huske deres Skaber?
◻ Nævn nogle bibelske personer som huskede deres store Skaber.
◻ Hvilke af alderdommens virkninger beskrev Salomon?
◻ Hvilken fremtid har de der husker Jehova?
[Illustrationer på side 15]
David, den tilfangetagne pige og Anna og Simeon huskede Jehova
[Illustrationer på side 16]
Ældre vidner for Jehova glæder sig over at yde Skaberen hellig tjeneste