Fuldt udrustede til at undervise i Guds ord
’Gud har virkelig gjort os tilstrækkelig egnede til at være tjenere.’ — 2 KORINTHER 3:5, 6.
1, 2. Hvem forsøger af og til at forkynde, men hvorfor mislykkes det som regel?
HVAD ville du sige til at få et arbejde som du ikke var kvalificeret til at udføre? Forestil dig at de nødvendige materialer og redskaber ligger foran dig. Du er klar til at gå i gang. Men du har ingen anelse om hvordan arbejdet skal gøres! Og det værste er at arbejdet haster. Andre er afhængige af dig. Hvor frustrerende!
2 Dette er ikke kun en tænkt situation. Lad os tage et eksempel: Nogle trossamfund i kristenheden forsøger af og til at organisere et forkyndelsesarbejde fra hus til hus. Men det mislykkes gang på gang; det løber ud i sandet inden for nogle uger eller måneder. Hvorfor? Fordi kristenheden ikke har udrustet sine tilhængere til opgaven. Ikke engang præsterne er kvalificerede til at forkynde trods mange års studium ved højere læreanstalter og seminarier. Hvordan kan vi hævde det?
3. Hvilket udtryk forekommer tre gange i Andet Korintherbrev 3:5, 6, og hvad ligger der i det?
3 Guds ord forklarer hvad der skal til for at være en sand forkynder af den gode nyhed. Apostelen Paulus blev inspireret til at skrive: „Ikke at vi af os selv er tilstrækkelig egnede så vi kan regne noget som kommende fra os selv, men det at vi er tilstrækkelig egnede kommer fra Gud, som virkelig har gjort os tilstrækkelig egnede til at være . . . tjenere.“ (2 Korinther 3:5, 6) Læg mærke til at udtrykket „tilstrækkelig egnede“ her er brugt tre gange. Hvad ligger der i det? I opslagsværket Vine’s Expository Dictionary of Biblical Words siges der: „Når [det græske ord som er oversat ’tilstrækkelig egnede’] bruges om ting, betyder det ’tilstrækkelig’ eller ’nok’ . . . Når det bruges om personer, betyder det ’dygtig’, ’egnet’.“ En der er ’tilstrækkelig egnet’, er altså dygtig og egnet til at påtage sig en opgave. Ja, sande forkyndere af den gode nyhed er egnede til at undervise. De er dygtige, duelige og kvalificerede til opgaven.
4. (a) Hvordan viser Paulus at det ikke kun er en lille elite der er egnet til at udføre den kristne tjeneste? (b) Ved hjælp af hvilke tre midler gør Jehova os egnede?
4 Men hvordan er de blevet egnede? Skyldes det særlige evner eller anlæg? Har de taget en lang uddannelse ved en højere læreanstalt? Apostelen Paulus havde tydeligvis gode evner, og han havde også fået en lang uddannelse. (Apostelgerninger 22:3; Filipperne 3:4, 5) Alligevel erkendte han ydmygt at det ikke var hans uddannelse der gjorde ham egnet, men Jehova Gud. Er det kun en lille elite der er egnet? Nej. Paulus skrev jo til menigheden i Korinth: „Vi er tilstrækkelig egnede.“ Ja, Jehova har sørget for at alle hans trofaste tjenere kan blive dygtige og i stand til at udføre den opgave han har tildelt dem. Hvordan hjælper Jehova i dag sande kristne til at blive tilstrækkelig egnede? Lad os se nærmere på tre midler som han gør brug af: (1) sit ord, (2) sin hellige ånd og (3) sin jordiske organisation.
JEHOVAS ORD GØR OS EGNEDE
5, 6. Hvilken virkning har Bibelen på sande kristne?
5 For det første: Hvordan gør Guds ord os egnede til at undervise? Paulus skrev: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17) Bibelen kan altså gøre os ’fuldt ud dygtige, fuldt udrustede’ til at udføre den ’gode gerning’ at undervise andre i Guds ord. Men hvad så med alle dem der tilhører de forskellige trossamfund i kristenheden? De har jo også adgang til Bibelen. Hvordan kan det gå til at en bog hjælper nogle til at blive dygtige forkyndere — og ikke andre? Svaret ligger i den indstilling man har til Bibelen.
6 Mange kirkegængere tager sørgeligt nok ikke imod Bibelens budskab „sådan som det i sandhed er, som Guds ord“. (1 Thessaloniker 2:13) Hvad det angår, har kristenheden skaffet sig et dårligt omdømme. Kan man for eksempel sige at præsterne, efter årelange studier på teologiske seminarier, er fuldt udrustede til at undervise i Guds ord? Nej. Nogle af dem tror på Bibelen når de begynder at læse teologi, men når de er færdige med deres uddannelse, er de blevet skeptikere. I stedet for at forkynde Guds ord — som mange af dem ikke længere helhjertet tror på — går de op i andre ting. De engagerer sig i politiske spørgsmål, støtter det såkaldte sociale evangelium eller taler om denne verdens filosofiske idéer i deres prædikener. (2 Timoteus 4:3) Sande kristne følger derimod Jesu Kristi eksempel.
7, 8. Hvordan adskilte Jesu holdning til Guds ord sig fra datidens religiøse lederes?
7 Jesus lod sig ikke påvirke af datidens religiøse ledere. Han brugte Skrifterne både når han underviste små grupper — som for eksempel apostlene — og store menneskeskarer. (Mattæus 13:10-17; 15:1-11) Derved adskilte han sig fra datidens religiøse ledere. De gjorde alt hvad de kunne, for at hindre det jævne folk i at få indblik i Guds dybder. Den tids lærere havde ofte den opfattelse at nogle afsnit af Skrifterne var så svære at forstå at de kun kunne drøfte dem med deres mest fortrolige elever — og det endda kun med dæmpet stemme og tildækket hoved! Disse religiøse ledere var næsten lige så overtroiske med hensyn til at drøfte visse dele af Bibelen som de var med hensyn til at udtale Guds navn!
8 Sådan var Kristus ikke. Han mente at alle mennesker burde tænke over „hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund“. Det var ikke noget der var forbeholdt en elite. Jesus mente ikke at det kun var en lille, udvalgt gruppe skriftlærde der skulle have kundskabens nøgle. Han sagde til sine disciple: „Hvad jeg siger jer i mørket, skal I fortælle i lyset; og hvad I hører hvisket i øret, skal I forkynde fra tagene.“ (Mattæus 4:4; 10:27) Jesus havde et brændende ønske om at give så mange som muligt del i kundskaben om Gud.
9. Hvordan bruger sande kristne Bibelen?
9 Vi bør altid lade Guds ord være det centrale i vores undervisning. Når man for eksempel holder et foredrag i Jehovas Vidners rigssal, er det som regel ikke nok blot at læse nogle vers op fra Bibelen. Det kan være nødvendigt at forklare skriftstederne og vise hvordan de skal anvendes. Bibelens budskab skulle ikke bare være nogle ord i en bog; det skulle gerne prente sig dybt i tilhørernes hjerter. (Nehemias 8:8, 12) Vi må også bruge Bibelen når der er behov for at retlede eller give vejledning. Selv om Jehovas tjenere taler forskellige sprog og kommer fra mange forskellige samfundslag, har de alle respekt for Bibelen, bøgernes bog.
10. Hvilken virkning kan Bibelens inspirerede budskab have på os?
10 Bibelen har stor magt når man viser den en sådan respekt. (Hebræerne 4:12) Den får folk til at foretage store forandringer i deres liv og for eksempel ophøre med en ubibelsk livsstil med utugt, ægteskabsbrud, afgudsdyrkelse, drukkenskab og tyveri. Den har hjulpet mange til at aflægge den gamle personlighed og iføre sig den nye. (Efeserne 4:20-24) Ja, hvis vi respekterer Bibelen mere end menneskers meninger og traditioner, og trofast bruger den, kan den gøre os dygtige og fuldt udrustede til at undervise i Guds ord.
JEHOVAS ÅND GØR OS EGNEDE
11. Hvorfor er det meget passende at Jehovas hellige ånd omtales som „hjælperen“?
11 Lad os for det andet se på hvilken betydning Jehovas hellige ånd, hans virksomme kraft, har med hensyn til at gøre os fuldt udrustede. Vi må aldrig glemme at Jehovas ånd er den stærkeste kraft der findes. Jehova har bemyndiget sin elskede søn til at bruge denne ærefrygtindgydende kraft til gavn for alle sande kristne. Det var derfor meget passende at Jesus omtalte den hellige ånd som „hjælperen“. (Johannes 16:7) Han tilskyndede sine disciple til at bede Jehova om denne ånd og forsikrede dem om at Jehova ville skænke den i rigt mål. — Lukas 11:10-13; Jakob 1:17.
12, 13. (a) Hvorfor er det vigtigt at vi beder om at den hellige ånd må hjælpe os i vores tjeneste? (b) Hvordan viste farisæerne at den hellige ånd ikke virkede i dem?
12 Vi må hver dag bede om den hellige ånd, især om at den må hjælpe os i vores tjeneste. Hvilken virkning kan den hellige ånd have på os? Den kan påvirke vort sind og hjerte og hjælpe os til at gøre forandringer, til at vokse åndeligt og til at erstatte den gamle personlighed med den nye. (Kolossenserne 3:9, 10) Den kan hjælpe os til at opdyrke de samme værdifulde egenskaber som Jesus Kristus havde. Mange af os kan ordene i Galaterbrevet 5:22, 23 udenad. Det er her Guds ånds frugt er omtalt. Den første egenskab der nævnes, er kærlighed, som er uundværlig i forbindelse med forkyndelsen. Hvorfor er den det?
13 Kærligheden er en stærk drivkraft. Den kærlighed som sande kristne har til Jehova og deres medmennesker, får dem til at forkynde den gode nyhed. (Markus 12:28-31) Uden denne kærlighed er vi faktisk ikke egnede til at undervise i Guds ord. Læg mærke til forskellen mellem Jesus og farisæerne. I Mattæus 9:36 står der om Jesus: „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ Hvordan betragtede farisæerne det jævne folk? De sagde: „Denne folkemængde som ikke kender loven, de er forbandede.“ (Johannes 7:49) Farisæerne havde ingen kærlighed tilovers for deres medmennesker, kun foragt. Det er tydeligt at Jehovas ånd ikke virkede i dem.
14. Hvad skulle Jesu eksempel med hensyn til at vise kærlighed i forkyndelsen tilskynde os til?
14 Jesus havde medfølelse med andre. Han var opmærksom på deres lidelser. Han vidste at de var blevet mishandlet, at de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde. Johannes 2:25 oplyser at Jesus „vidste . . . hvad der var i mennesket“. Eftersom Jesus havde været Jehovas værkmester ved skabelsen, havde han stor indsigt i menneskets natur. (Ordsprogene 8:30, 31) Denne indsigt gjorde hans kærlighed til menneskene større. En sådan kærlighed bør også altid være drivkraften bag vores forkyndelse. Hvis vi føler at vi kan gøre fremskridt på dette område, skal vi ikke tøve med at bede om Jehovas hellige ånd og derefter handle i harmoni med det vi beder om. Jehova vil besvare vore bønner. Han vil sende sin vældige kraft for at hjælpe os til i højere grad at efterligne Kristus, der var bedre egnet end nogen anden til at forkynde den gode nyhed.
15. Forklar hvordan ordene i Esajas 61:1-3 passede på Jesus og samtidig var en afsløring af de skriftlærde og farisæerne.
15 Hvad var det der gjorde Jesus tilstrækkelig egnet? „Jehovas ånd er over mig,“ sagde han. (Lukas 4:17-21) Ja, Jehova havde selv udnævnt Jesus ved hjælp af hellig ånd. Jesus havde ikke brug for yderligere anbefalinger. Var de religiøse ledere blevet udnævnt af hellig ånd? Nej. Og de var heller ikke i stand til at opfylde profetien i Esajas 61:1-3, som Jesus læste op og anvendte på sig selv. Vi vil opfordre dig til at læse disse vers. Så vil du kunne se at de hykleriske skriftlærde og farisæere ikke levede op til Esajas’ beskrivelse. De havde intet godt nyt at bringe de fattige. Og hvordan kunne de forkynde frigivelse for fanger og for blinde at de skulle få deres syn igen? I åndelig forstand var de jo selv blinde og i trældom under menneskeskabte traditioner. Er vi, i modsætning til farisæerne, egnede til at undervise folk?
16. Hvilken tillid kan Jehovas tjenere nære med hensyn til deres kvalifikationer som forkyndere?
16 Vi har ganske vist ikke studeret ved kristenhedens højere læreanstalter. Vi er ikke udgået fra et teologisk seminarium. Betyder det da at vi mangler kvalifikationer, at vi ikke er egnede til at undervise? Nej. Jehova har bemyndiget os til at tjene som hans vidner. (Esajas 43:10-12) Hvis vi beder om hans ånd og handler i harmoni med vore bønner, har vi de bedste forudsætninger man kan tænke sig. Vi er naturligvis ufuldkomne og kan slet ikke leve op til den store Lærers, Jesu, eksempel. Men er vi ikke taknemmelige for at Jehova gennem sin ånd udruster os og gør os egnede til at undervise i hans ord?
JEHOVAS ORGANISATION GØR OS EGNEDE
17-19. Hvordan hjælper de fem ugentlige møder som afholdes af Jehovas organisation, os til at være udrustede som forkyndere?
17 Lad os nu se nærmere på det tredje middel hvormed Jehova udruster os til at undervise i hans ord: Hans jordiske menighed eller organisation, der oplærer os til at være ordets tjenere. Hvordan gør den det? Gennem det undervisningsprogram vi nyder gavn af. På en typisk uge overværer vi fem kristne møder. (Hebræerne 10:24, 25) Vi samles i små grupper til bogstudium for at studere Bibelen ud fra en lærebog som Jehovas organisation har udarbejdet. Ved at lytte og kommentere lærer vi af hinanden, og vi opmuntrer hinanden. Vi får også individuel undervisning og opmærksomhed fra bogstudielederen. Ved det offentlige foredrag og vagttårnsstudiet får vi en overflod af nærende åndelig føde.
18 Den Teokratiske Skole har til formål at lære os at undervise. Ved at udarbejde elevopgaver lærer vi at undervise i mange forskellige emner ud fra Guds ord. (1 Peter 3:15) Har du nogen sinde fået tildelt en opgave over et emne som du mente at du var godt inde i — bare for at opdage at du lærte noget nyt da du gik i gang med at undersøge det nærmere? Det kender vi vist alle sammen. Der er ikke noget der skærper forståelsen af et emne som dét at skulle undervise andre i det. Men også når det ikke er os selv der har opgaver, bliver vi dygtigere til at undervise ved at lægge mærke til de gode punkter der kommer frem i de andre elevers opgaver, og tænke over hvordan vi kan bruge dem.
19 Også tjenestemødet har til formål at udruste os til at undervise i Guds ord. Uge efter uge glæder vi os over livlige foredrag, drøftelser og demonstrationer der drejer sig om vores forkyndelse. Hvilken indledning kan vi bruge i forkyndelsen? Hvordan kan vi klare særlige udfordringer i vores distrikt? Er der måske nogle måder at forkynde på som vi skal gøre noget mere ud af? Hvad kan hjælpe os til at blive dygtigere til at undervise når vi aflægger genbesøg og leder bibelstudier? (1 Korinther 9:19-22) Spørgsmål som disse besvares og drøftes nøje ved tjenestemødet. Mange indlæg på tjenestemødet er baseret på artikler i Rigets Tjeneste, endnu et redskab der udruster os til vores livsvigtige gerning.
20. Hvordan kan vi få størst mulig gavn af møderne og stævnerne?
20 Når vi forbereder os til møderne, overværer dem og bruger det vi lærer, får vi en grundig oplæring der udruster os til at undervise andre. Men det er ikke det hele. Der er også de større møder — kredsstævner og områdestævner — som udruster os til at undervise i Guds ord. Vi glæder os til at overvære disse sammenkomster, lytte opmærksomt og bruge den vejledning vi får. — Lukas 8:18.
21. Hvad vidner om at vi har fået en virkningsfuld oplæring, og hvem har æren for resultaterne?
21 Har oplæringen fra Jehova været virkningsfuld? Vi kan lade kendsgerningerne tale for sig selv. Hvert år hjælpes hundredtusinder af mennesker til at lære Bibelens grundlæggende budskab at kende og til at leve i overensstemmelse med det Gud kræver af dem. Antallet af forkyndere stiger, men det er der ingen af os der kan tage æren for. Vi må se realistisk på det, ligesom Jesus gjorde. Han sagde: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ Ligesom fortidens apostle er de fleste af os ulærde og almindelige mennesker. (Johannes 6:44; Apostelgerninger 4:13) Om vores forkyndelse giver resultat, afhænger af Jehova, der drager de retsindige til sandheden. Som apostelen Paulus sagde: „Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro.“ — 1 Korinther 3:6.
22. Hvorfor har vi ikke grund til at føle os utilstrækkelige når vi deltager i den kristne forkyndelse?
22 Ja, Jehova Gud medvirker aktivt når vi underviser andre i hans ord. Det kan godt være at vi ikke altid føler os egnede til at undervise. Men vi må huske at det er Jehova der drager mennesker til sig og sin søn. Det er Jehova der gør os egnede til at undervise ved hjælp af sit ord, sin hellige ånd og sin jordiske organisation. Lad os tage imod undervisningen fra Jehova ved at gøre brug af alt det han giver os for at gøre os fuldt udrustede til at undervise i Guds ord!
Hvad vil du svare?
• Hvordan udruster Bibelen os til at forkynde?
• Hvordan gør den hellige ånd os egnede til at forkynde?
• På hvilke måder har Jehovas jordiske organisation gjort os egnede til at forkynde den gode nyhed?
• Hvorfor kan vi tillidsfuldt deltage i forkyndelsen?
[Illustration på side 25]
Jesus viste kærlighed til andre ved at undervise i Guds ord