Jehova ’bevogter os til frelse’
„[I] bliver bevogtet ved Guds kraft gennem tro til en frelse der er rede til at blive åbenbaret i den sidste tid.“ — 1 PET. 1:4, 5.
HVAD VIL DU SVARE?
Hvordan har Jehova draget os til den sande tilbedelse?
Hvordan kan Jehova lede os gennem sin vejledning?
Hvordan styrker og opmuntrer Jehova os?
1, 2. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at Gud vil hjælpe os til at bevare vores uangribelighed? (b) Hvor godt kender Jehova hver enkelt af os?
„DET er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Matt. 24:13) Med disse ord gjorde Jesus det klart at hvis vi ønsker at overleve når Gud eksekverer sin dom over Satans verden, må vi bevare vores uangribelighed til det sidste. Men det betyder ikke at Jehova forventer at vi skal holde ud i egen kraft eller ved vores egen visdom. Bibelen giver os denne forsikring: „Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ (1 Kor. 10:13) Hvad ligger der i disse ord?
2 Hvis Jehova skal kunne forhindre at vi bliver fristet ud over hvad vi kan tåle, må han vide alt om os — vores personlighed, de problemer vi slås med, og hvor meget vi kan klare. Kender Gud os virkelig så godt? Ja! Bibelen viser at Jehova har et indgående kendskab til hver enkelt af os. Han kender vores daglige rutine og vores vaner og kan endda bedømme hvad der bor i vores sind og hjerte. — Læs Salme 139:1-6.
3, 4. (a) Hvordan viser Davids erfaring at Jehova lægger mærke til os som enkeltpersoner? (b) Hvad er Jehova i færd med i dag?
3 Umiddelbart kunne det måske virke helt overvældende at Gud skulle interessere sig så meget for os små mennesker. Sådan havde salmisten David det også. Han sagde til Jehova: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham?“ (Sl. 8:3, 4) Måske var Davids spørgsmål foranlediget af det han personligt havde erfaret. Jehova havde i ham, Isajs yngste søn, fundet „en mand efter sit hjerte“, og han havde taget ham fra hans „plads bag hjorden, til at være fører“ for Israel. (1 Sam. 13:14; 2 Sam. 7:8) Forestil dig hvad David må have følt da det gik op for ham at universets Skaber havde lagt mærke til hvad han — en simpel hyrdedreng — gik og grublede over!
4 Lige så fantastisk er det at tænke på hvor stor interesse Jehova viser os som enkeltpersoner i dag. Han er i færd med at indsamle „alle nationernes kostbare skatte“ så de kan tilbede ham, og han hjælper sine tjenere til at bevare deres uangribelighed. (Hag. 2:7) For at få en bedre forståelse af hvordan han hjælper os til at forblive trofaste, vil vi se nærmere på hvordan han i det hele taget drager mennesker til den sande tilbedelse.
GUD DRAGER OS
5. Hvordan drager Jehova mennesker til sin søn? Giv et eksempel.
5 Jesus sagde: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ (Joh. 6:44) Disse ord viser at man må have hjælp fra Gud for at blive en discipel af Kristus. Men hvordan drager Jehova de retsindige til sin søn? Det gør han gennem forkyndelsen af den gode nyhed og ved hjælp af den hellige ånd. Et eksempel på dette finder vi i beretningen om Paulus og hans missionærmakkere der i Filippi forkyndte for en kvinde ved navn Lydia. Den inspirerede beretning lyder: „Jehova åbnede hendes hjerte helt, så hun gav agt på det Paulus sagde.“ Ja, med sin ånd hjalp Gud hende til at forstå budskabet, med det resultat at hun og hendes husstand blev døbt. — Apg. 16:13-15.
6. Hvordan har Gud draget os hver især til den sande tilbedelse?
6 Var Lydia et særtilfælde? Bestemt ikke. Hvis du er en indviet kristen, har Gud også draget dig til den sande tilbedelse. Ligesom vores himmelske Fader fandt noget godt i Lydias hjerte, fandt han også noget godt i dig. Da du begyndte at lytte til den gode nyhed, hjalp Jehova dig til at forstå budskabet ved at give dig af sin hellige ånd. (1 Kor. 2:11, 12) Da du begyndte at leve efter det du lærte, velsignede han dine bestræbelser. Og da du indviede dig til ham, frydede det hans hjerte. Ja, lige siden du begyndte at gå på livets vej, har Jehova været med dig.
7. Hvordan ved vi at Gud vil hjælpe os til at forblive trofaste?
7 Når nu Jehova har hjulpet os ind på livets vej, vil han naturligvis også hjælpe os til at forblive trofaste. Han ved at ligesom vi ikke kom i sandheden i egen kraft, kan vi heller ikke blive i sandheden i egen kraft. Til de salvede kristne skrev apostelen Peter: „[I] bliver bevogtet ved Guds kraft gennem tro til en frelse der er rede til at blive åbenbaret i den sidste tid.“ (1 Pet. 1:4, 5) Disse ord gælder i princippet alle kristne og bør være af interesse for hver enkelt af os der lever i dag. Hvorfor? Fordi vi alle har brug for Guds hjælp til at forblive trofaste.
HJÆLPER OS HVIS VI ER VED AT BEGÅ ET FEJLTRIN
8. Hvorfor er vi i fare for at begå fejltrin?
8 Hverdagens pres og vores egen ufuldkommenhed kan sløre vores åndelige udsyn og føre til at vi uforvarende begår et fejltrin. (Læs Galaterbrevet 6:1). Det fremgår af noget der skete for David.
9, 10. Hvordan forhindrede Jehova David i at begå et fejltrin, og hvordan hjælper han os i dag?
9 Da David blev jaget af kong Saul, viste han en beundringsværdig selvbeherskelse. Selv da han ved en lejlighed kunne have gjort gengæld mod denne skinsyge monark, undlod han at gøre det. (1 Sam. 24:2-7) Kort efter bukkede David imidlertid under for sine ufuldkomne impulser. Da han på et tidspunkt manglede forsyninger til sine mænd, bad han respektfuldt en israelit ved navn Nabal om hjælp. Nabal afviste David og fornærmede ham groft. Det gjorde David så rasende at han tog af sted for at hævne sig på alle mændene i Nabals hus, uden at tænke på at han ved at dræbe uskyldige mennesker ville pådrage sig blodskyld. Kun fordi Abigajil, Nabals hustru, greb ind, undgik David at begå en katastrofal fejl. David forstod at Jehova havde en finger med i spillet, og sagde til Abigajil: „Velsignet være Jehova, Israels Gud, som på denne dag sendte dig ud for at møde mig! Og velsignet være din fornuft, og velsignet være du som på denne dag har hindret mig i at pådrage mig blodskyld og lade min egen hånd skaffe mig frelse.“ — 1 Sam. 25:9-13, 21, 22, 32, 33.
10 Hvad kan vi lære af denne beretning? Jehova brugte Abigajil til at hindre David i at begå et fejltrin. Jehova kan også hjælpe os hvis vi er ved at begå et fejltrin. Vi må selvfølgelig ikke forvente at Gud vil sørge for at en eller anden griber ind hver gang vi er ved at gøre noget forkert. Vi kan i det hele taget ikke vide nøjagtig hvad Jehova vil gøre i en bestemt situation, eller hvad han vil tillade for at hans hensigt kan blive opfyldt. (Præd. 11:5) Vi kan dog have tillid til at han altid kender vores situation og vil hjælpe os til at forblive trofaste mod ham. Han har givet os denne forsikring: „Jeg giver dig indsigt og lærer dig den vej du skal gå. Jeg vil råde dig, med mit øje hvilende på dig.“ (Sl. 32:8) Hvordan råder Jehova os? Hvordan kan vi få gavn af hans vejledning? Og hvorfor kan vi være sikre på at Jehova leder sit folk i dag? Læg mærke til hvordan disse spørgsmål besvares i Åbenbaringens Bog.
BESKYTTER OS GENNEM VEJLEDNING
11. I hvilken udstrækning ved Jehova hvad der foregår i hans folks menigheder?
11 I det syn der er nedskrevet i kapitel 2 og 3 i Åbenbaringen, inspicerer den herliggjorte Jesus Kristus de syv menigheder i Lilleasien. Af dette syn fremgår det at Kristus ikke kun har et generelt indtryk af hvordan det går i menighederne. Nej, han nævner specifikke forhold og endda visse personer ved navn. Han giver også velfortjent ros og passende vejledning. Hvad viser dette? I opfyldelsen af synet svarer de syv menigheder til de salvede kristne efter 1914, og vejledningen til de syv menigheder er i princippet henvendt til alle Guds folks menigheder i dag. Deraf kan vi konkludere at Jehova aktivt leder sit folk ved hjælp af sin søn. Hvordan kan vi få gavn af Jehovas ledelse?
12. Hvordan kan vi lade Jehova lede vores skridt?
12 En måde hvorpå vi kan få gavn af Jehovas kærlige ledelse, er ved at have et personligt studium. Gennem publikationerne fra den trofaste og kloge trælleskare giver Jehova os et væld af bibelsk vejledning. (Matt. 24:45) Men for at få gavn af den må vi sætte tid af til at studere publikationerne og derefter anvende det vi har lært. Ved at have et personligt studium giver vi Jehova lejlighed til at ’beskytte os så vi ikke snubler’. (Jud. 24) Har du nogen sinde læst noget i vores publikationer som du følte var skrevet lige til dig? Betragt det som noget der kommer fra Jehova, også hvis det er vejledning. Ligesom en ven der prikker dig på skulderen for at henlede din opmærksomhed på noget, kan Jehova ved hjælp af sin ånd henlede din opmærksomhed på noget ved din adfærd eller personlighed som du — og sikkert også mange andre — bør forbedre. Når vi er vågne for åndens ledelse, kan Jehova lede vores skridt. (Læs Salme 139:23, 24). I den forbindelse vil det være godt at vi analyserer vores studievaner.
13. Hvorfor bør vi analysere vores studievaner?
13 Hvis vi bruger meget tid på underholdning, kan det stjæle noget af den tid vi skulle have brugt på personligt studium. En broder siger: „Det er så let at springe det personlige studium over. Underholdning har aldrig før været så tilgængelig og rimelig i pris. Vi har adgang til den via fjernsynet, computeren og telefonen. Den findes overalt.“ Hvis ikke vi passer på, vil vi måske bruge mindre og mindre tid på at studere Bibelen og til sidst helt holde op med det. (Ef. 5:15-17) Vi bør hver især spørge os selv: ’Hvor ofte tager jeg mig tid til at gå i dybden når jeg studerer Guds ord? Er det kun når jeg skal udarbejde et foredrag eller et indlæg til møderne?’ Hvis det er tilfældet, bør vi måske blive bedre til at bruge den aften der er sat af til familiestudium eller personligt studium, til at ’søge og lede’ efter skattene i Guds ord. Ved hjælp af den visdom vi derved opnår, kan Jehova ’bevogte os til frelse’. — Ordsp. 2:1-5.
STYRKER OG OPMUNTRER OS
14. Hvordan fremgår det af Bibelen at Jehova lægger mærke til hvordan vi har det?
14 David kom ud for mange prøvelser og problemer i sit liv. (1 Sam. 30:3-6) Ud fra de ord han skrev under inspiration, kan vi se at Jehova kendte hans følelser. (Læs Salme 34:18; 56:8). Gud ved også hvordan vi har det. Når vi tynges af et „sønderbrudt hjerte“ eller er „knust i ånden“, kommer han nær til os. Alene det kan give os en vis trøst, ligesom det trøstede David, der sang: „Lad mig juble og fryde mig over din loyale hengivenhed, da du har set min nød; du kendte min sjæls kvaler.“ (Sl. 31:7) Men Jehova gør mere end blot at lægge mærke til at vi er nedbøjede. Han styrker os ved at give os trøst og opmuntring. Det gør han blandt andet gennem de kristne møder.
15. Hvad kan vi lære af det Asaf erfarede?
15 En af de gavnlige virkninger af at overvære møderne ses af noget som salmisten Asaf erfarede. Asaf rugede over hvor uretfærdigt det var at de ugudelige tilsyneladende havde fremgang, og det fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved værdien af at tjene Gud. Disse tanker gjorde ham mismodig. Han beskrev det på denne måde: „Mit hjerte forbitredes, og i mine nyrer følte jeg skarp smerte.“ Asaf var lige ved at holde op med at tjene Jehova. Hvad hjalp ham til at genvinde ligevægten? „Jeg gik ind i Guds storslåede helligdom,“ sagde han. Dér, omgivet af andre tjenere for Jehova, begyndte han at se tingene i det rette perspektiv. Det gik op for ham at de ugudeliges fremgang kun var midlertidig, at Jehova med sikkerhed ville gribe ind over for uretfærdighed. (Sl. 73:2, 13-22) Indimellem har vi det måske ligesom Asaf. Presset fra Satans uretfærdige verden kan tære på os. Men når vi kommer sammen med vores trosfæller, bliver vi styrket og hjulpet til at bevare glæden i tjenesten for Jehova.
16. Hvordan kan Hannas eksempel være til gavn for os?
16 Men hvad nu hvis du af en eller anden grund holder dig lidt tilbage fra at komme til menighedens møder? Måske har du måttet give afkald på en tjenesteforret i menigheden og føler dig forlegen over det. Eller du har måske haft en uoverensstemmelse med en broder eller søster. I så fald kan det være en hjælp for dig at tænke på Hannas eksempel. (Læs Første Samuelsbog 1:4-8). Hendes mands anden hustru, Peninna, generede hende groft, og det gjorde hende meget nedtrykt. Situationen var særlig slem for Hanna når de som familie tog på den årlige rejse til Silo for at bringe ofre til Jehova. Hun var så ked af det at ’hun græd og intet spiste’. Alt dette afholdt hende dog ikke fra at tage hen til det sted hvor tilbedelsen af Jehova foregik. Jehova lagde mærke til hendes trofasthed og velsignede hende. — 1 Sam. 1:11, 20.
17, 18. (a) Hvordan bliver vi styrket og opmuntret ved møderne? (b) Hvordan betragter du den kærlige hjælp Jehova giver os for at vi kan opnå frelse?
17 Kristne i dag har god grund til at efterligne Hanna ved trofast at overvære møderne. Som vi alle har erfaret, giver møderne os den opmuntring vi har brug for. (Hebr. 10:24, 25) Samværet med vores brødre og søstre er til stor trøst for os. Måske hører vi noget i et foredrag eller i en kommentar som rører vores hjerte. Det kan også være at en trosfælle før eller efter et møde omsorgsfuldt lytter til os eller kommer med et trøstende ord. (Ordsp. 15:23; 17:17) Og når vi løfter vores stemmer i sang for Jehova, bliver vi styrket. Især når vi plages af „foruroligende tanker“, har vi brug for den opmuntring vi kan få ved møderne. Dér mærker vi ’Jehovas trøst’, som hjælper os til at holde ud og styrker vores beslutning om at forblive trofaste. — Sl. 94:18, 19.
18 På grund af Guds kærlige omsorg føler vi os trygge og har det ligesom Asaf, der i en sang til Jehova sagde: „Du har grebet fat i min højre hånd. Med dit råd fører du mig.“ (Sl. 73:23, 24) Hvor kan vi være taknemmelige for at Jehova ’bevogter os til frelse’!
[Illustration på side 28]
Du er også blevet draget af Jehova
[Illustration på side 30]
Det beskytter os at følge Guds vejledning
[Illustration på side 31]
Opmuntring styrker os til at holde ud