22:37

Du skal elske: Det græske ord der her er oversat med “elske”, er agapao. Dette udsagnsord og det beslægtede navneord agape (kærlighed) forekommer mere end 250 gange i De Kristne Græske Skrifter. I 1Jo 4:8 anvendes navneordet agape i sætningen “Gud er kærlighed”, og i Bibelen omtales Gud som det ypperste eksempel i at vise en uselvisk kærlighed der er ledet af principper. Guds kærlighed kommer til udtryk på en betænksom og aktiv måde. Den indbefatter engagement og handling, ikke blot følelser. Mennesker der viser en sådan kærlighed, gør det som følge af et bevidst valg fordi de ønsker at efterligne Gud. (Ef 5:1) Det er derfor at mennesker kan få befalingen om at vise kærlighed, som det er tilfældet i de to største bud, der er henvist til i denne passage. Jesus citerer her fra 5Mo 6:5. I De Hebraiske Skrifter er det hebraiske udsagnsord ahev eller ahav (at elske) og navneordet ahavah (kærlighed) de ord der oftest bruges for at betegne kærlighed. De indeholder mange af de samme aspekter som de græske ord der er nævnt ovenfor. Når det drejer sig om at elske Jehova, udtrykker disse ord en persons ønske om at være fuldstændigt viet til Gud og tjene ham helhjertet. Jesus viste denne form for kærlighed til fuldkommenhed. Han viste at det at elske Gud, indbefatter mere end blot en følelse. Det indvirker på hele personens liv og har indflydelse på alle hans tanker, ord og handlinger. – Se studienote til Joh 3:16.

Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:5 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

hjerte: Når ordet bruges billedligt, hentyder det som regel til alt det der udgør det indre menneske. Men når det nævnes sammen med “sjæl” og “sind”, har det en mere specifik betydning og henviser til personens følelser, ønsker og stemninger. De tre ord der nævnes her (hjerte, sjæl og sind), er ikke helt adskilte men overlapper hinanden i betydning. Det giver den stærkest tænkelige understregning af at mennesket skal elske Gud helt og fuldt.

sjæl: Eller “hele din person”. – Se Ordforklaring.

sind: Dvs. forstand eller tænkeevne. Et menneske må bruge sit sind og sine forskellige evner for at lære Gud at kende og få større kærlighed til ham. (Joh 17:3; Ro 12:1) Her citeres der fra 5Mo 6:5, hvor der i den hebraiske tekst bruges tre udtryk: ‘hjerte, sjæl og styrke’. Men i den græske tekst i Matthæusevangeliet bruges ordet for “sind”, og ikke ordet for “styrke”. Der kan være flere grunde til dette. For det første: På hebraisk var der ikke noget specifikt ord for “sind”, men det som ordet dækker, blev ofte beskrevet med ordet “hjerte”. Når ordet bruges billedligt, henviser det til hele et menneskes indre; det indbefatter menneskets tanker, følelser, holdninger og motiver. (5Mo 29:4; Sl 26:2; 64:6; se studienote til hjerte i dette vers). Når ordet for “hjerte” forekommer i den hebraiske tekst, bruger den græske Septuaginta derfor ofte det græske ord for “sind”. (1Mo 8:21; Ord 2:10; Esa 14:13) En anden grund til at Matthæus brugte det græske ord for “sind” i stedet for “styrke” da han citerede fra 5Mo 6:5, kan være at det hebraiske ord der gengives med “styrke” [eller “virkekraft”, fdn.], kan hentyde til mentale eller intellektuelle evner såvel som til fysisk styrke. Uanset hvordan det forholder sig, kan denne overlapning i betydning være med til at forklare hvorfor de der skrev evangelierne, ikke brugte nøjagtigt det samme ord som på hebraisk når de citerede fra 5. Mosebog. – Se studienoter til Mr 12:30; Lu 10:27.