28:19

gør ... disciple: Eller “gør ... lærlinge (elever)”. Det græske udsagnsord matheteuo har grundbetydningen “at undervise” med det formål at gøre disciple. I Mt 13:52 er det oversat med “har lært”, og i Mt 27:57 med “var blevet en discipel”. I ApG 14:21 bruges ordet i forbindelse med at Paulus og Barnabas gjorde “adskillige til disciple” i Derbe. Udsagnsordene ‘døbe’ og ‘lære’ i denne passage viser hvad der ligger i befalingen om at ‘gøre folk til disciple’. – For at få en forklaring på det beslægtede græske navneord mathetes, se studienote til Mt 5:1.

folk fra alle nationer: En bogstavelig oversættelse ville være “alle nationer”, men sammenhængen viser at udtrykket refererer til enkeltpersoner fra alle nationer, for det græske stedord “dem” i udtrykket døb dem står i hankøn og henviser til personer, ikke til “nationer”, der er et intetkønsord på græsk. Denne befaling om at nå ud til “folk fra alle nationer” var ny. Det fremgår af Skrifterne at før Jesus’ tjeneste blev folk fra nationerne budt velkommen i Israel hvis de kom for at tjene Jehova. (1Kg 8:41-43) Men med denne befaling bemyndiger Jesus sine disciple til at udvide forkyndelsesarbejdet til at omfatte andre end dem der var jøder af fødsel. Derved understregede han at de kristnes arbejde med at gøre disciple skulle udføres i hele verden. – Mt 10:1, 5-7; Åb 7:9; se studienote til Mt 24:14.

i ... navn: Det græske ord for “navn” (onoma) kan bruges om mere end et personnavn. I denne sammenhæng indebærer det at man anerkender den myndighed og stilling som Faren og Sønnen har, såvel som den rolle den hellige ånd spiller. At man anerkender det vil føre til et nyt forhold til Gud. – Se også studienote til Mt 10:41.

Farens ... Sønnens ... den hellige ånds: Det er helt naturligt at anerkende Faren, Jehova Gud, for han er vores Skaber og Livgiver. (Sl 36:7, 9; Åb 4:11) Men Bibelen viser klart at intet menneske kan blive frelst uden også at anerkende Sønnens rolle i Guds hensigt. (Joh 14:6; ApG 4:12) Det er også afgørende at man anerkender Guds hellige ånd fordi Gud blandt andet bruger sin aktive kraft til at skabe liv (Job 33:4), til at formidle sit budskab til mennesker gennem inspiration (2Pe 1:21) og til at sætte dem i stand til at gøre hans vilje (Ro 15:19). Selvom nogle mener at denne talangivelse støtter treenighedslæren, angiver Bibelen aldrig at de tre er lige i evighed, magt og stilling. Det at de bliver nævnt sammen i dette vers, er ikke et bevis for at de alle er Gud, alle er evige og ligeværdige. – Mr 13:32; Kol 1:15; 1Ti 5:21.

den hellige ånds: Eller “den hellige virksomme kraft”. Udtrykket “ånd” (intetkøn på græsk) henviser til en upersonlig virksom kraft der udgår fra Gud. – Se Ordforklaring: “Hellig ånd”; “Ånd”.