3:1

bedetimen: Det lader til at der blev bedt bønner ved templet i forbindelse med de ofre der blev bragt om morgenen og om aftenen. (2Mo 29:38-42; 30:7, 8) Lukas knytter “det tidspunkt hvor røgelsesofret blev bragt”, sammen med at “en stor forsamling stod udenfor og bad”. (Lu 1:10) Da Jehova i detaljer beskrev de ofre der skulle bringes hver dag, befalede han kong David at arrangere at præsterne og levitterne skulle ære, takke og lovprise Ham, og det indbefattede uden tvivl bøn. (1Kr 16:4; 23:30; 2Kr 29:25, 26) Røgelse og bønner var således nært forbundet med hinanden. (Sl 141:2; Åb 5:8; 8:3, 4) Til bedetimen samlede folk sig som regel i templets forgårde. Nogle kom sikkert for at blive renset af præsterne, mens andre kom for at være med til bønnerne og tilbedelsen i almindelighed. (Lu 2:22-38) Ifølge den rabbinske overlevering kastede præsterne lod om hvem af dem der ikke før havde frembåret røgelse, der skulle have denne forret, som man kun fik én gang i sit liv. Mens alle præsterne og levitterne stod samlet, gik den udvalgte præst højtideligt ind i Det Hellige, og præsterne og de der var i forgårdene, bad. Imens duften fra røgelsen steg op, fortsatte folket med at bede i dyb stilhed i omkring en halv time. (Lu 1:9, 10) “Bedetimen” blev derefter afsluttet med glæde, og det indbefattede at folket blev velsignet (4Mo 6:22-27), og at et kor af levitter sang den salme der skulle synges på den pågældende ugedag.

den niende time: Dvs. ca. kl. 15. – Se studienote til ApG 2:15.