17:18

de epikuræiske ... filosoffer: Tilhængere af den græske filosof Epikur (341-270 f.v.t.). Deres lære gik ud på at velvære er det højeste mål i livet. Epikuræerne troede at der var guder til, men var af den opfattelse at de ikke havde nogen interesse i menneskene og hverken ville belønne eller straffe dem, så efter deres opfattelse var bøn og ofre værdiløse. Epikuræernes tankegang og handlinger var kendetegnet af en fuldstændig mangel på moralprincipper. De tilskyndede imidlertid til mådehold fordi man derved undgik de negative konsekvenser af overdreven nydelse. Og de mente at man kun skulle søge at opnå viden for at blive befriet for religiøs frygt og overtro. Hverken epikuræerne eller stoikerne troede på en opstandelse. – Se studienote til stoiske filosoffer i dette vers.

stoiske filosoffer: En græsk filosofisk retning hvor man mente at glæde kommer af at leve i overensstemmelse med fornuften og naturen. Ifølge deres opfattelse var en mand der virkelig var vís, upåvirkelig af smerte og ligeglad med nydelse. Stoikerne troede at alting var en del af en upersonlig guddom, og at menneskesjælen var kommet fra en sådan kilde. Nogle stoikere mente at sjælen til sidst ville blive udslettet sammen med universet. Andre stoikere troede at sjælen til sidst igen ville blive opslugt af guddommen. Hverken stoikerne eller epikuræerne troede på en opstandelse. – Se studienote til de epikuræiske ... filosoffer i dette vers.

det snakkehoved: Bogst.: “denne opsamler af sædekorn”. Det græske ord der er anvendt her, spermologos, blev brugt om en fugl der samler frø op. I overført betydning blev det brugt nedsættende om en person der opsamler bidder ved at tigge eller stjæle, eller om en ukvalificeret, primitiv person der opsamler spredte oplysninger og plaprer løs med intetsigende snak. Det disse lærde mænd sagde, var altså i virkeligheden at Paulus blot snakkede løs om ting han ikke vidste noget om.