-
Romerne – Studienoter, kapitel 10Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
enhver: Her citerer Paulus fra Joe 2:32. I det foregående vers siger Paulus: “Der er ... ingen forskel på jøder og grækere. Alle har den samme Herre, og han er gavmild over for alle der kalder på ham.” Ordet “enhver” i denne sammenhæng er altså med til at understrege at Gud ikke gør forskel på jøder og ikkejøder.
påkalder Jehovas navn: At påkalde Jehovas navn har en bred betydning og indebærer mere end at man blot kender og bruger Guds personlige navn. Udtrykket “at påkalde [nogens] navn” stammer fra De Hebraiske Skrifter. Paulus citerer her fra Joe 2:32, hvor sammenhængen understreger vigtigheden af at angre oprigtigt og have tillid til at Jehova tilgiver. (Joe 2:12, 13) På pinsedagen i år 33 citerede Peter fra den samme profeti i Joels Bog og tilskyndede sine lyttere til at angre og gøre noget for at opnå Jehovas godkendelse. (ApG 2:21, 38) Andre passager viser at det at påkalde Guds navn indebærer at man kender Gud, stoler på ham og henvender sig til ham for at få hjælp og vejledning. (Sl 20:7; 99:6; 116:4; 145:18) I nogle sammenhænge kan det at påkalde Jehovas navn betyde at man forkynder om hans navn og egenskaber. (1Mo 12:8; se også 2Mo 34:5, hvor det samme hebraiske udtryk er gengivet med “forkyndte sit navn, Jehova”). I verset efter Ro 10:13 forbinder Paulus det at påkalde Gud med det at tro på ham. – Ro 10:14.
Jehovas navn: Paulus citerer her fra Joe 2:32, hvor udtrykket “Jehovas navn” forekommer. Kombinationen af det hebraiske ord for “navn” og tetragrammet forekommer mere end 90 gange i De Hebraiske Skrifter. Nogle eksempler findes i 1Mo 12:8; 2Mo 33:19; 34:5; 5Mo 28:10; 32:3; Job 1:21; Sl 118:26; Ord 18:10; Mik 4:5. Med hensyn til dette hebraiske udtryk siger et opslagsværk at det “ikke kun sigter til navnet, men også til selve [Jehovas] væsen og kraft”. Det at der står “Jehovas navn” i ejefald i stedet for bare “navnet Jehova”, viser at Guds navn ikke bruges som en slags trylleformular. Derimod er Guds navn forbundet med hans personlighed, hans måde at handle på og hans hensigter. Når man påkalder Jehovas navn, må man altså gøre mere end bare at kende og bruge navnet. Man må lære Personen bag navnet at kende, tilbede ham og leve på en måde han godkender. At påkalde Jehovas navn indebærer desuden at man tror på ham, som det fremgår af Ro 10:14.
Jehovas: I dette citat fra Joe 2:32 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. Citatet forekommer også i ApG 2:21 i Peters tale på Pinsedagen. – Se Tillæg C.
-