En lovsang af David.
א [Alef]
145 Jeg vil ophøje dig, min Gud, Kongen.+
Jeg vil lovprise dit navn til evig tid.+
ב [Bet]
2 Dagen lang vil jeg prise dig;+
jeg vil lovprise dit navn til evig tid.+
ג [Gimel]
3 Jehova er stor og fortjener at blive lovprist;+
hans storhed kan ikke fattes.+
ד [Dalet]
4 Generation efter generation vil tale begejstret om alt hvad du har skabt;
de vil fortælle om dine store gerninger.+
ה [He]
5 De vil tale om din store, majestætiske pragt,+
og jeg vil meditere over dine underfulde gerninger.
ו [Waw]
6 De vil tale om dine respektindgydende gerninger,
og jeg vil forkynde om din storhed.
ז [Zajin]
7 De vil sprudle når de tænker på din rige godhed,+
og de vil råbe af glæde over din retfærdighed.+
ח [Het]
8 Jehova er medfølende og barmhjertig.+
Han bliver ikke hurtigt vred, men er fuld af loyal kærlighed.+
ט [Tet]
9 Jehova er god mod alle,+
og alt hvad han gør, vidner om hans barmhjertighed.
י [Jod]
10 Hele dit værk vil ære dig, Jehova,+
og dine loyale vil lovprise dig.+
כ [Kaf]
11 De vil forkynde om dit kongedømmes herlighed,+
og de vil tale om din vældige magt+
ל [Lamed]
12 for at menneskene kan høre om dine store gerninger+
og dit kongedømmes herlige pragt.+
מ [Mem]
13 Dit kongedømme vil vare evigt;
dit herredømme vil vare i alle kommende generationer.+
ס [Samek]
14 Jehova støtter alle der er ved at falde,+
og alle der er nedbøjede, rejser han op.+
ע [Ajin]
15 Alles øjne er rettet forventningsfuldt mod dig;
du giver dem deres føde til tiden.+
פ [Pe]
16 Du åbner din hånd
og mætter alt hvad der lever, med hvad det ønsker.+
צ [Tsade]
17 Jehova er retfærdig på alle sine veje+
og loyal i alt hvad han gør.+
ק [Qof]
18 Jehova er nær hos alle der kalder på ham,+
hos alle som oprigtigt kalder på ham.+
ר [Resh]
19 Han gør hvad de der tilbeder ham, ønsker;+
han hører deres råb om hjælp, og han redder dem.+
ש [Shin]
20 Jehova beskytter alle dem der elsker ham,+
men alle de onde vil han fjerne.+
ת [Taw]
21 Min mund skal forkynde Jehovas pris;+
alt hvad der lever, skal prise hans hellige navn til evig tid.+