-
1 KorintherRegister til Vagttårnets publikationer 1930-1985
-
-
15:45 w85 1/2 23; rs 28; w83 1/1 14; w83 1/10 14; pe 62; w78 1/4 5; w78 15/5 13; lp 73, 110; gh 88; sl 79, 357; po 149; ts 38; w73 83, 156; bf 9; w71 351; g69 22/3 22; im 140, 331, 348-9; w65 105, 293; ns 35; w64 69; g64 22/8 22; w63 175, 181-2, 429; g63 8/2 21; w62 334; dh 23; w55 377; nh 68, 332; w54 220; rm 41; w52 70; w51 244; w49 15/3 85; w47 188, 259; w46 356; w44 326; w41 284; w34 216
-
-
1. Korinther – Studienoter, kapitel 15Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
Det første menneske, Adam ... Den sidste Adam: I den første del af verset citerer Paulus fra 1Mo 2:7 (“mennesket blev et levende væsen”), men han tilføjer ordene “det første” og “Adam”. I anden del af verset kalder han Jesus “den sidste Adam”. Og i 1Kt 15:47 kalder Paulus Adam for “det første menneske” og Jesus for “det andet menneske”. Den første Adam var ulydig mod sin Far og Livgiver, den sidste Adam var fuldstændigt lydig mod Ham. Den første Adam gav synden videre til sine efterkommere, den sidste Adam gav sit liv som menneske som et offer der løskøbte fra synden. (Ro 5:12, 18, 19) Jehova gav derefter Jesus livet igen som en åndeskabning. (1Pe 3:18) Ligesom Adam var Jesus et fuldkomment menneske, så i harmoni med sin egen retfærdighed kunne Jehova tage imod Jesus’ offer som “en dækkende løsesum” der købte Adams efterkommere fri. Det offer ville give mennesker udsigt til at få et liv som det den første Adam forspildte. (1Ti 2:5, 6) Det er derfor meget passende at kalde Jesus “den sidste Adam”, et udtryk der indikerer at der ikke vil blive behov for endnu en Adam efter ham. – Se også studienoter til Lu 3:38; Ro 5:14.
et levende væsen: Eller “en levende sjæl”. Paulus citerer her fra 1Mo 2:7, hvor det hebraiske ord nefesh er gengivet med “væsen”, eller “sjæl” ifølge fodnoten. Det hebraiske ord betyder bogstaveligt “en åndende skabning”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
-