6:2

Han siger jo: “På en tid hvor jeg var parat til at velsigne dig, hørte jeg dig”: Paulus citerer fra profetien i Esa 49:8. Det var åbenbart noget der blev sagt til Esajas, der repræsenterede Israels nation og personificerede nationen som en “tjener”. (Esa 49:3) Det var en genoprettelsesprofeti der fik sin første opfyldelse da Israel blev befriet fra Babylon. Men Esajas sagde at denne “tjener” for Jehova ville blive givet som “en pagt for folket” (Esa 49:8, 6) og som “et lys for nationerne så [Guds] frelse kan nå helt til jordens ende” (Esa 49:3, 8, 6). Det viser at der er tale om en messiasprofeti, der også kan møntes på Kristus Jesus som Guds “tjener”. (Sammenlign Esa 42:1-4, 6, 7 med Mt 12:18-21). På den ‘tid hvor Jehova ville vise velvilje’, ville han svare og hjælpe sin tjener. Og da Jesus var på jorden, “opsendte han anmodninger og indtrængende bønner ... til Ham der kunne redde ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt”. (He 5:7-9; se også Lu 22:41-44; 23:46; Joh 12:27, 28; 17:1-5). Derfor kan man sige at det var “en dag med frelse” og ‘en tid hvor Gud var parat til at velsigne’, eller vise velvilje over for, sin Søn, den forudsagte “tjener”. – Se også studienote til Lu 4:19.

Se! Nu er det den særlige tid hvor det er muligt at blive godkendt. Se! Nu er det dagen hvor Gud vil frelse os: Profetien i Esa 49:8, som Paulus citerer, er både en genoprettelsesprofeti og en messiasprofeti. Selvom den anden opfyldelse af profetien primært drejede sig om Jesus Kristus, citerede Paulus den for at indikere at den også gjaldt kristne. Paulus tilskyndede dem til ‘ikke at misforstå hensigten med at Gud havde vist dem ufortjent godhed’. (2Kt 6:1) Fra og med pinsedagen i år 33 udgjorde disse kristne “Guds Israel”. (Ga 6:16) Men de måtte vise sig værdige til Guds ufortjente godhed så “den særlige tid hvor det er muligt at blive godkendt”, ville blive ‘dagen hvor Gud ville frelse dem’.