3:19

blev føjet til: Det græske der er oversat med “blev føjet til”, bliver åbenbart brugt af Paulus for at forklare at Moseloven var midlertidig, især i sammenligning med den mere varige Abrahamspagt og dens opfyldelse angående det lovede “afkom”. – 1Mo 3:15; 22:18; Ga 3:29.

at gøre overtrædelserne tydelige: Paulus nævner at et af Lovens vigtige formål var “at gøre overtrædelserne tydelige” for at vise at israelitterne, ja, alle mennesker, er ufuldkomne syndere. (Se studienote til Ro 4:15 for en kommentar til det græske ord for “overtrædelse”). Loven viste dem tydeligt syndens fulde betydning og omfang. Paulus kunne derfor sige at overtrædelsen og synden blev større fordi mange handlinger og endda holdninger nu viste sig at være syndige. (Ro 5:20; 7:7-11; se studienote til 1Kt 15:56; se også Sl 40:12). De der prøvede at følge Loven, blev dømt af den fordi den viste at de var syndere. De ofre der blev bragt, skulle minde dem om deres syndige tilstand. (He 10:1-4, 11) Alle mennesker havde brug for et fuldkomment offer der fuldstændigt kunne opveje deres synder. – Ro 10:4; se studienote til det afkom i dette vers.

indtil: At Paulus bruger ordet “indtil”, viser at Loven ikke skulle gælde for evigt. Når Lovpagten havde tjent sit formål, ophørte den. – Ro 7:6; Ga 3:24, 25.

det afkom: Bogst.: “sæden”. (Se Tillæg A2). I denne sammenhæng henviser “det afkom” til Jesus Kristus. – Se studienoter til Ga 3:16.

formidlet gennem engle: De Hebraiske Skrifter siger ikke specifikt at det var engle der formidlede Lovpagten. Men den inspirerede udtalelse der er her – samt de udtalelser der er i ApG 7:53 (se studienote) og He 2:2, 3 – gør det tydeligt. Jehova brugte åbenbart engle som repræsentanter til at tale med Moses og til at give Moses Vidnesbyrdets to tavler. (2Mo 19:9, 11, 18-20; 24:12; 31:18) Men Jehova var stadig Lovgiveren, og Moses var den han havde udvalgt som mellemmand for pagten mellem Gud og Israel.

en mellemmand: Den unavngivne mellemmand var Moses. Han var mellemmand mellem Jehova og Israels nation da pagten, eller den bindende aftale, mellem Gud og nationen blev oprettet. (Se Ordforklaring: “Mellemmand”). Det græske ord mesites, der oversættes med “mellemmand”, forekommer seks gange i De Kristne Græske Skrifter. (Ga 3:19, 20; 1Ti 2:5; He 8:6; 9:15; 12:24) Det er et juridisk udtryk. Ifølge et leksikon betyder det “en der mægler mellem to, enten for at skabe eller bevare fred og venskab eller for at oprette en pagt [dvs. en aftale] eller for at stadfæste en pagt”. Som mellemmand for Lovpagten hjalp Moses Israels nation til at holde pagten og få gavn af den. For eksempel var det Moses der forestod ceremonien da pagten blev indgået. (2Mo 24:3-8; He 9:18-22) Han indsatte præsterne og satte dem i gang med deres arbejde. (3Mo 8:1-36; He 7:11) Han overbragte også mere end 600 love til israelitterne og bad Jehova om at skåne dem for straf. – 4Mo 16:20-22; 21:7; 5Mo 9:18-20, 25-29.