-
Efeserne – Studienoter, kapitel 3Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
lære Kristus’ kærlighed at kende: I Bibelen bruges udtrykket “at kende” ofte i en bredere forstand end det at lære nogle kendsgerninger om noget eller nogen. (Se studienoter til Joh 17:3; Ga 4:9). I den her sammenhæng betyder “at kende” at man forstår hvor stor betydning “Kristus’ kærlighed” har, og at man selv har mærket og vist denne kærlighed. Det at man har kundskab, eller en intellektuel forståelse, betyder ikke at man virkelig forstår hvad der ligger i at kende Kristus’ personlighed. En der har en sådan forståelse, vil måske endda begynde at føle sig hævet over andre. (1Kt 8:1) Men en der ‘lærer Kristus’ kærlighed at kende, den som overgår al kundskab’, vil i sine tanker og handlinger forsøge at efterligne Jesus. Det vil hjælpe ham til at bruge sin kundskab på en afbalanceret, kærlig og opmuntrende måde.
-